Azərbaycanca
Беларускі
Dansk
Deutsch
Española
Français
Indonesia
Italiana
日本語
Қазақ
Lietuvos
Nederlands
Português
Русский
සිංහල
แบบไทย
Türkçe
Українська
中國人
United State
Afrikaans
Spurvefugle (latin: Passeriformes) er den største orden inden for fuglene med mere end 6000 forskellige arter.
| Spurvefugle | |
|---|---|
 Blåmejse (foto: Sławomir Staszczuk) | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Chordata (Chordater) |
| Klasse | Aves (Fugle) |
| Orden | Passeriformes (Spurvefugle) |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Passeriformes Linnaeus 1758 | |
| Underordner | |
| |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Til spurvefuglene hører eksempelvis sangere, kragefugle, lærker og svaler. De varierer i størrelse fra 4-5 gram hos fuglekongen til omkring 1000 gram hos ravnen. Spurvefuglene findes på alle kontinenter. Hovedparten af arterne lever i skove og krat. Eksempelvis er 44 procent af ynglefuglene i Danmark spurvefugle, men i skovene dominerer de med 69 % af alle arter.
Fællestræk
Alle spurvefugle har fire tæer på foden, hvor den ene tå er rettet bagud, så den kan bøjes ind mod de tre andre tæer. På den måde har spurvefuglene let ved at gribe om f.eks. træernes grene, og således bevæge sig rundt i vegetationen. Et andet fællestræk er, at ungerne klækkes blinde og nøgne og derfor helt afhængige af forældrefuglenes pasning. Derfor bygges en rede, der er mere kunstfærdigt udformet end hos de fleste andre fuglegrupper. Langt de fleste spurvefugle er på størrelse med en gråspurv og vejer 15-20 gram. Alle europæiske spurvefugle tilhører undergruppen sangfugle, der globalt omfatter omkring 4000 arter. De har et meget kompliceret arrangement af muskler omkring stemmeorganet, syrinx, nederst i luftrøret. Det gør dem i stand til at frembringe mange varierede lyde, kendt som bl.a. fuglesang.
Årsag til succes
Grunden til at spurvefuglene udgør en så stor del af alle fuglearter, skyldes især at de ved hjælp af deres mindre størrelse, har været i stand til at udnytte fødegrundlaget i vegetationen. Eksempelvis har de været adrætte nok til at fange insekter.
En forudsætning for den mindre størrelse har været en ændret ynglebiologi, hvor ungerne klækkes uudviklede og ude af stand til at klare sig selv. Man mener at fugle oprindelig lagde store æg, hvor de nyklækkede unger hurtigt kunne klare sig selv. Dette bestyrkes af fossilfund i Kina af æg, der indeholdt fostre, der allerede havde fuldt udviklede vinger, så de var klar til at "flyve fra reden". For at kunne lægge store æg kræver det, at der er et stort fødegrundlag, der er nemt at få fat i for hunnen og siden hen for de uerfarne unger. Kun på jorden og langs f.eks søbredder, har der været et sådant stort fødegrundlag i form af næringsrig plantemateriale eller smådyr, der var nemme at fange.
Ved at investere mindre energi i selve æglægningen (der resulterer i hjælpeløse unger) og sprede fødebehovet til opfostringen af ungerne over en længere periode, har det været muligt for spurvefuglene at leve af mindre byttedyr, der var vanskeligere at fange. Dette åbnede op for ,at spurvefuglene kunne specialisere sig i de mange forskellige fødeemner, der f.eks. findes i trækronerne.
Variationen mellem de mange arter af spurvefulge ligger især i næbbets udformning. Det er f.eks. spidst og tyndt hos fugle, der snapper insekter fra vegetationen, mens det er bredt og fladt hos fugle, der fanger insekter i luften, og kraftigt kegleformet hos fugle, der æder frø.
|
Klassifikation
Spurvefuglene deles i tre grupper (underordner). Tidligere blev de kun delt i sangfugle (også kaldet osciner) og subosciner. Sammenligninger af fuglenes arvemateriale, DNA har betydet at man har måttet oprette endnu en underorden. Den omfatter kun en enkelt familie (newzealandske smutter) med bare to arter fra New Zealand, nemlig og . Man mener, at disse to arter tilhører den ældste udviklingslinje blandt spurvefuglene.
| Kladogram med spurvefuglenes overordnede inddeling | |||||||||||||||
|
Familier
Nedenfor ses en inddeling af spurvefuglene i 123 familier med nulevende arter.
- Underorden Acanthisitti
- Familie (Newzealandske smutter)
- Underorden Tyranni
- Familie (Brednæb)
- Familie Pittidae (Pittaer)
- Familie (Ovnfugle)
- Familie (Myrefugle)
- Familie (Myredrosler)
- Familie (Grallariidae)
- Familie (Myggesnappere)
- Familie (Tapaculoer)
- Familie
- Familie (Tyranfluesnappere)
- Familie (Kotingaer)
- Familie (Manakiner)
- Familie
- Underorden Passeri
- Familie (Lyrehaler)
- Familie (Kratfugle)
- Familie Ptilonorhynchidae (Løvhyttefugle)
- Familie (Barkløbere)
- Familie Maluridae (alfesmutter og græssmutter)
- Familie (Honningædere)
- Familie (Børstesangere)
- Familie (Panterfugle)
- Familie (Australasiatiske sangere)
- Familie (Australasiatiske segltimalier)
- Familie (Tømmerløbere)
- Familie (Silkefugle)
- Familie (Bærpikkere)
- Familie
- Familie (Lappekrager)
- Familie (Skæghonningæder)
- Familie
- Familie (lapøjer og batiser)
- Familie
- Familie (Hjelmtornskader)
- Familie (Busktornskader)
- Familie (Fladnæb)
- Familie (Vangaer)
- Familie (Slagterfugle)
- Familie
- Familie Artamidae (Svalestære)
- Familie (Ioraer)
- Familie (Larveædere)
- Familie (Mohouaer)
- Familie (Sitellaer)
- Familie (Fløjtere)
- Familie Laniidae (Tornskader)
- Familie (Vireoer)
- Familie Oriolidae (Piroler)
- Familie (Drongoer)
- Familie (Viftehaler)
- Familie (Monarker)
- Familie Corvidae (Kragefugle)
- Familie (Pottefugle)
- Familie Paradisaeidae (Paradisfugle)
- Familie (Sangfluesnappere)
- Familie Picathartidae (Kragedrosler)
- Familie (Klippehoppere)
- Familie (Riksetimalier)
- Familie Bombycillidae (Silkehaler)
- Familie (Silkemonarker)
- Familie
- Familie Dulidae (Palmedrosler)
- Familie
- Familie
- Familie Paridae (Mejser)
- Familie Remizidae (Pungmejser)
- Familie (Nicatorer)
- Familie Panuridae (Skægmejser)
- Familie Alaudidae (Lærker)
- Familie (Bulbul'er)
- Familie Hirundinidae (Svaler)
- Familie (Skæltimalier)
- Familie
- Familie
- Familie
- Familie
- Familie Aegithalidae (Halemejser)
- Familie Phylloscopidae (Løvsangere)
- Familie Acrocephalidae
- Familie Locustellidae
- Familie
- Familie
- Familie Cisticolidae (Cistussangere)
- Familie (Timalier)
- Familie
- Familie Leiothrichidae
- Familie Sylviidae
- Familie (Brillefugle)
- Familie
- Familie (Sukkerfugle)
- Familie Irenidae (Blåfugle)
- Familie Regulidae (Fuglekonger)
- Familie (Hyliotaer)
- Familie Troglodytidae (Smutter)
- Familie Polioptilidae (Myresnappere)
- Familie Sittidae (Spætmejser)
- Familie Tichodromidae (Murløbere)
- Familie Certhiidae (Træløbere)
- Familie (Spottedrosler)
- Familie Sturnidae (Stære)
- Familie (Oksehakkere)
- Familie Turdidae (Drosler)
- Familie Muscicapidae (jordsangere og fluesnappere)
- Familie Cinclidae (Vandstære)
- Familie (Bladfugle)
- Familie Dicaeidae (Blomsterpikkere)
- Familie (Solfugle)
- Familie Passeridae (spurve og snefinker)
- Familie (Væverfugle)
- Familie (Astrilder)
- Familie (atlaskfinker og paradisenker)
- Familie (Sangerfinker)
- Familie Prunellidae (Jernspurve)
- Familie Motacillidae (vipstjerte og pibere)
- Familie
- Familie Fringillidae (Finker)
- Familie Parulidae (Amerikanske sangere)
- Familie Icteridae (Trupialer)
- Familie Coerebidae (Banansmutter)
- Familie Emberizidae (Værlinger)
- Familie (tangarer og tangarfinker)
- Familie Calcariidae (Sporeværlinger)
- Familie (Kardinaler)
Arter
Eksempler på nogle af de omkring 6300 arter af spurvefugle:
- alfeastrild
- zebrafinke
- banansmutte
- langhalet brednæb
- solsort
- misteldrossel
- bogfinke
- dompap
- grønirisk
- kanariefugl
- stillits
- fuglekonge
- gærdesmutte
- halemejse
- jernspurv
- nattergal
- rødhals
- broget fluesnapper
- husskade
- gråkrage
- sanglærke
- bjerglærke
- musvit
- blåmejse
- skægmejse
- pirol
- pungmejse
- sivsanger
- munk
- rørsanger
- silkehale
- gråspurv
- spætmejse
- stær
- landsvale
- bysvale
- træløber
- vandstær
- hvid vipstjert
- gulspurv
- snespurv
 | Wikimedia Commons har medier relateret til: Spurvefugle |
Noter
- John H. Boyd: Taxonomy in Flux Sammenfatning af forskningsresultater indenfor fuglenes fylogenetiske systematik.
- Gill, F & D Donsker (Eds). 2013. IOC World Bird Names (v 3.3) www.worldbirdnames.org Arkiveret 18. februar 2013 hos Wayback Machine Fuglenes inddeling i ordner og familier, og deres antal
Kilder
- Hans Meltofte, Jon Fjeldså, Fuglene i Danmark, Gyldendal, 2002. ISBN 8700484466.
- Danske navne på alverdens FUGLE Arkiveret version fra juli 2013.
wikipedia, dansk, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil, mobile, Phone, Android, iOS, Apple, mobiltelefon, Samsung, iPhone, Xiomi, Xiaomi, Redmi, Honor, Oppo, Nokia, sonya, mi, PC, web, computer