Azərbaycanca AzərbaycancaБеларускі БеларускіDansk DanskDeutsch DeutschEspañola EspañolaFrançais FrançaisIndonesia IndonesiaItaliana Italiana日本語 日本語Қазақ ҚазақLietuvos LietuvosNederlands NederlandsPortuguês PortuguêsРусский Русскийසිංහල සිංහලแบบไทย แบบไทยTürkçe TürkçeУкраїнська Українська中國人 中國人United State United StateAfrikaans Afrikaans
Support
www.wp1.da-dk.nina.az
  • Wikipedia

Denne artikel eller dette afsnit er forældet Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk Salmonsen

Statut

Statut
www.wp1.da-dk.nina.azhttps://www.wp1.da-dk.nina.az
Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet.
Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes. Se artiklens eller historik
(Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)
image

Vedtægt er en betegnelse for regler, der i almindelighed overholdes inden for en vis kreds, og som regel beskriver visse grundlæggende fremgangsmåder i den pågældende sammenhæng.

Retslige vedtægter

Retsvedtægter i egentlig forstand må indirekte have hjemmel i lovgivningen, der må have udstyret dem, som udsteder dem, med den fornødne myndighed dertil, navnlig med myndighed til at binde et muligt dissentierende mindretal. Til denne art vedtægter hører de i samtiden talrige kommunale vedtægter (politi-, sundheds-, bygnings-, brand-, skattevedtægter osv.), der imidlertid bliver til på meget forskellig måde, undertiden blot ved vedtagelse af det kommunale råd, men oftere under medvirkning af statslige myndigheder (ministerium, amtmand eller andre), hvilken medvirkning kan gaa så vidt, at det er statsmyndigheden, der udsteder vedtægterne, mens kommunalrådets ret er indskrænket til forud at blive hørt.

Virksomheder og foreninger

En anden art er vedtægter for kapitalselskaber eller foreninger, hvilke dog også jævnligt kaldes love, statutter eller lignende. Deres formål vil altid i første linje være at ordne selskabets eller foreningens indre forhold, men for så vidt de giver forskrifter om, hvem der kan binde sammenslutningen udadtil, vil de også kunne få betydning for tredjemand. I almindelighed vil det være overladt selskabet eller foreningen selv at fastsætte deres indhold, uden at det offentlige blander sig heri. Dog kan det for at beskytte mulige mindretal mod overgreb af et flertal eller af hensyn til vedtægternes betydning for tredjemand være foreskrevet, at de ikke gyldigt kan fastsætte visse ting, eller at visse forhold altid skal ordnes ved dem.

Kilder

  1. Man taler om en politi-vedtægt eller kommunal vedtægt, mens virksomheds- og foreningsvedtægter altid omtales i flertal.
  • image Wikimedia Commons har flere filer relateret til Vedtægt

Vedtægt i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1928)

imageSpire
Denne juraartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

wikipedia, dansk, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil, mobile, Phone, Android, iOS, Apple, mobiltelefon, Samsung, iPhone, Xiomi, Xiaomi, Redmi, Honor, Oppo, Nokia, sonya, mi, PC, web, computer

Udgivelsesdato: Januar 17, 2025, 13:41 pm
De fleste læses
  • Kan 13, 2025

    London Stock Exchange

  • Kan 08, 2025

    Logbog

  • Kan 07, 2025

    Lockheed Martin F-22 Raptor

  • Kan 10, 2025

    Lovisa Ulrika af Preussen

  • Kan 13, 2025

    Louisiana Purchase

Daglige
  • Søren Pilmark

  • Svend Gønge

  • Vikings (tv-serie)

  • Bodilprisen

  • Robertprisen

  • Pave Leo 14.

  • Kurdistans Arbejderparti

  • Konklavet 2025

  • Canada

  • Sri Lank

NiNa.Az - Studio

  • Wikipedia

Tilmelding af nyhedsbrev

Ved at abonnere på vores mailingliste vil du altid modtage de seneste nyheder fra os.
Kom i kontakt
Kontakt os
DMCA Sitemap Feeds
© 2019 nina.az - Alle rettigheder forbeholdes.
Ophavsret: Dadaş Mammedov
Top