Store Kaukasus (azeri: Böyük Qafqaz, Бөјүк Гафгаз, بيوک قافقاز; georgisk: დიდი კავკასიონი, Didi K'avk'asioni ; russisk: Большой Кавказ , Bolshoy Kavkaz, nogle gange oversat som " Kaukasus Major ") er den største bjergkæde i Kaukasusbjergene.
Store Kaukasus | |
---|---|
Большой Кавказ | |
Store Kaukasus nær | |
Højeste punkt | |
Bjergtop | Elbrus |
Højde | 5642 |
Primærfaktor | 2.143 |
Koordinater | 43°21′18″N 42°26′31″Ø / 43.35500°N 42.44194°Ø |
Dimensioner | |
Længde | 1.200 |
Geografi | |
Store Kaukasus | |
Del af | Kaukasien |
Lande | Sovjetunionen, Rusland, Aserbajdsjan, Georgien |
Region | Kaukasus |
Område | Kaukasus |
Bjergkæden strækker sig over omkring 1.200 km. fra vest-nordvest til øst-sydøst, mellem Taman-halvøen i Sortehavet til Absheron-halvøen i Det Kaspiske Hav: fra det vestlige Kaukasus i nærheden af Sochi på den nordøstlige kyst af Sortehavet og når næsten til Baku ved det kaspiske hav.
Geografi
Bjergkæden er traditionelt opdelt i tre dele:
- Det vestlige Kaukasus, mellem Sortehavet og Mount Elbrus
- Det centrale Kaukasus, mellem Mount Elbrus og Mount Kazbek
- Det østlige Kaukasus, mellem Kazbek-bjerget og Det Kaspiske Hav
I det vådere vestlige Kaukasus er bjergene stærkt skovklædte (løvskov op til 1.500 meter over havet, nåleskov op til 2.500 moh og alpin tundra over trægrænsen). I det mere tørre østlige Kaukasus er bjergene for det meste træløse.
Grænsen mellem Europa og Asien
Kaukasus' vandskel anses også af nogle for at være grænsen mellem Østeuropa og Vestasien. Den europæiske del nord for vandskellet er kendt som ; den asiatiske del mod syd som eller Sydkaukasus, som er domineret af bjergkæden Lille Kaukasus, og hvis vestlige del konvergerer med det .
Ruslands grænse med Georgien og Aserbajdsjan løber langs det meste af Kaukasus' længde. (Darialkløften) og krydser bjergkæde i højder på op til 3.000 moh.
Vandskel
Kaukasus-vandskellet var grænsen mellem Kaukasus-provinsen i det russiske imperium i nord og Osmannerriget og i syd i 1801, indtil den russiske sejr i 1813 og som flyttede grænsen til det russiske imperium. godt ind i Transkaukasien. Grænsen mellem Georgien og Rusland følger stadig vandskellet næsten nøjagtigt (bortset fra Georgiens vestgrænsen, som strækker sig syd for vandskellet, og bortset fra en smal stribe territorium i det nordvestlige og det nordlige , hvor Georgien går nord for vandskellet), mens Aserbajdsjan i sit nordøstlige hjørne har fem distrikter nord for vandskellet (, , , og ).
Toppe
- Elbrus, 5.642 moh. 43°21′18″N 42°26′21″Ø / 43.35500°N 42.43917°Ø er det højeste bjerg i Europa.
- Dykh-Tau, 5.205 moh. 43°3′N 43°8′Ø / 43.050°N 43.133°Ø
- , 5.201 moh. 43°01′N 43°10′Ø / 43.01°N 43.17°Ø
- , 5.151 moh. 43°03′00″N 43°13′00″Ø / 43.05°N 43.2167°Ø
- , 4.859 moh. 43°01′33″N 43°02′37″Ø / 43.02592°N 43.04349°Ø
- Kazbek (Mkinvartsveri), 5.047 moh. 42°41′51″N 44°31′08″Ø / 42.69750°N 44.51889°Ø
- ,4.493 moh. 42°38′N 45°19′Ø / 42.64°N 45.32°Ø
- , 4.285 moh. 42°33′N 45°48′Ø / 42.55°N 45.80°Ø
- , 4.466 moh. 41°16′N 47°47′Ø / 41.27°N 47.79°Ø
- , 3.629 moh. 41°03′N 48°17′Ø / 41.05°N 48.29°Ø
- , 4.979 moh. 43°01′50″N 43°02′08″Ø / 43.03069°N 43.03555°Ø
- , 5.033 moh. 43°00′51″N 43°04′12″Ø / 43.01422°N 43.07001°Ø
- , 5.051 moh. 43°01′08″N 43°03′24″Ø / 43.01889°N 43.05671°Ø
- , 4.858 moh. 43°01′52″N 42°59′35″Ø / 43.03113°N 42.99319°Ø
- , 4.710 moh. 43°07′29″N 42°39′32″Ø / 43.12486°N 42.65901°Ø
- , 4.525 moh. 42°57′29″N 43°10′43″Ø / 42.95806°N 43.17861°Ø
- , 3.646 moh. 43°01′04″N 43°14′44″Ø / 43.01778°N 43.24556°Ø, det højeste bjerg i
Bjergpas
- Darialkløften
- , 43°23′N 41°22′Ø / 43.38°N 41.37°Ø
- 2.786 moh, 43°16′N 41°48′Ø / 43.26°N 41.80°Ø
- 2.820 moh, 42°43′N 43°48′Ø / 42.72°N 43.80°Ø
- 2.379 moh, 42°30′N 44°27′Ø / 42.50°N 44.45°Ø
- moh, 40°58′N 48°38′Ø / 40.96°N 48.63°Ø
Kilder og henvisninger
- Peakbagger.com: Aragats Lerr, Armenia
- 18th-century definitions drew the boundary north of the Caucasus, across the . This definition remained in use in the Soviet Union during the 20th century. In western literature, the continental boundary has been drawn along the Caucasus watershed since at least the mid-19th century. See e.g. Baron von Haxthausen, "Transcaucasia" (1854); review Dublin university magazine Douglas W. Freshfield, "Journey in the Caucasus", Proceedings of the Royal Geographical Society, Volumes 13–14, 1869.
- Encyclopædia Britannica o 1833, vol 5, p. 251.
- Wikimedia Commons har flere filer relateret til Store Kaukasus
- Kort fra en.wiki med bjergtoppene markeret (Linkene på kortet går til en.wiki)
wikipedia, dansk, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil, mobile, Phone, Android, iOS, Apple, mobiltelefon, Samsung, iPhone, Xiomi, Xiaomi, Redmi, Honor, Oppo, Nokia, sonya, mi, PC, web, computer