Strandby er en lille fiskerby i Vendsyssel med 2.307 indbyggere (2024), beliggende i Elling Sogn ca. 6 kilometer nordnordvest for Frederikshavn. Byen ligger i Frederikshavn Kommune og hører til Region Nordjylland.
Strandby | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
Overblik | |||||
Land | Danmark | ||||
Region | Region Nordjylland | ||||
Kommune | Frederikshavn Kommune | ||||
Sogn | Elling Sogn | ||||
Postnr. | 9970 Strandby | ||||
Demografi | |||||
Strandby by | 2.307(2024) | ||||
Kommunen | 58.376(2024) | ||||
- Areal | 648,6 km² | ||||
Andet | |||||
Tidszone | UTC +1 | ||||
Hjemmeside | www.strandby.dk | ||||
Oversigtskort | |||||
Strandby |
- For alternative betydninger, se Strandby. (Se også artikler, som begynder med Strandby)
Der er to kirker i Strandby, en folkekirke, Strandby Kirke, og en metodistkirke.
Elling Idrætsforening blev stiftet i 1940. I samarbejde med byerne Elling og Nielstrup, sammenlagde man i 1992 de lokale idrætsforeninger, og Strandby-Elling-Nielstrup Idrætsforening blev grundlagt. Idrætsforeningen udbyder håndbold, svømning, fodbold, gymnastik, floorball og badminton.
Historie
Strandby bestod i 1682 af 8 gårde og 7 huse med jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 104,2 tønder land skyldsat til 17,59 tønder hartkorn. Dyrkningsformen var græsmarksbrug med tægter.
I 1875 blev byen beskrevet således: "Strandby med Skole". I 1890 blev den lokale jernbane åbnet og dermed muligheden for en lokal byudvikling. Omkring århundredeskiftet beskrives byen således: "Strandby med Baadehavn (4 F. dyb), Skole, Forsamlingshus og Mølle". Strandby havde i 1906 332 indbyggere, i 1911 392 og i 1916 364 indbyggere.
Strandby fortsatte sin udvikling i mellemkrigstiden og efter 2. verdenskrig: i 1921 havde byen 482 indbyggere, i 1925 605, i 1930 656, i 1935 705, i 1940 792, i 1945 942, i 1950 979, i 1955 1.035, i 1960 1.303 indbyggere og i 1965 1.752 indbyggere. I 1930, da byen havde 656 indbyggere, var sammensætningen efter erhverv: 345 levede af landbrug og fiskeri, 138 af industri og håndværk, 53 af handel, 27 af transport, 8 af immateriel virksomhed, 41 af husgerning, 42 var ude af erhverv og 2 havde ikke angivet oplysninger.
Skole
Strandby skole, opført 1945, med løbende tilføjelser af bygninger gennem årene.
Fakta
Anno april 2009 havde skolen:
- Et to-sporet op til 5. klasse
- to tre-sporet i 6. – 9. klasse
- 385 elever fordelt på 23. klasser
- Ca. 40 medarbejdere
- Kaj Erik Jensen som skoleinspektør
Billedgalleri
- Skiltning ved indkørsel til Strandby fra nord
Februar 2008 - Strandby Station
- Strandby Kirke
Noter
- Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
- Pedersen, s. 292
- Frandsen, bilagskorn
- J.P. Trap: Kongeriget Danmark 2. Udgave 5. Deel. Amterne Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers: Kjøbenhavn 1875; s. 39
- J.P. Trap: Kongeriget Danmark 3. Udgave 4. Bind: Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter; Kjøbenhavn 1901; s. 52
- Folketællingen 1916, s. 72
- Statistiske Undersøgelser Nr. 10: Folketal, areal og klima 1901-60; København 1964; s. 197
- Statistiske Meddelelser 1968:3: Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling; København 1968; s. 15
- Statistisk Tabelværk 5 Rk Litra A Nr. 20: Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. november 1930; København 1935; s. 152
Litteratur
- Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983), ISBN 87-87293-25-0
- Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975), ISBN 87-7526-056-5
Eksterne henvisninger
- Wikimedia Commons har flere filer relateret til Strandby
wikipedia, dansk, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil, mobile, Phone, Android, iOS, Apple, mobiltelefon, Samsung, iPhone, Xiomi, Xiaomi, Redmi, Honor, Oppo, Nokia, sonya, mi, PC, web, computer