Tone

En tone er den menneskelige opfattelse af en lyds frekvens. Når toner sammensættes kaldes det musik. En tone består i musikalsk sammenhæng af en grundfrekvens og dens overtoner, hvis frekvens er (eller tilnærmet) heltalsmultiplum af grundtonen, dette giver til sammen tonens klang.

Toner frembringes for det meste som sang eller med et stemt instrument, der enten bliver påvirket af slag, luft eller gnidninger. En systematisk sammensætning af toner er en række nærliggende toner, der er opsat i skalaer. Det er definitionen på de toner musikerne skal holde sig indenfor, for at musikken skal lyde godt iflg. den musiske stil. Tonerne bliver gerne spillet med en tilhørende rytme.

En stamtone er en tone, der kan angives uden fortegn. Stamtonerne er c, d, e, f, g, a og h.

I den vestlige musik bruges 12 toner som grundtoner: C, Cis, D, Dis, E, F, Fis, G, Gis, A, Ais, H.

I middelalderen benyttede man en metode til indøvning af stamtonerne. Denne metode bruges stadig i dag og synges som: Do, Re, Mi, Fa, Sol, La, Si, Do (C, D, E, F, G, A, H, C). Når man synger "Sol", synges det som "So", altså man undlader at synge l'et, da den efterfølgende tone (A) starter med L (La). Når stamtonerne synges slutter man igen på C (oktav).

Denne indøvningsmetode kaldes Solmisation.

Frekvenser

Tonehøjden afhænger af svingningernes hastighed, frekvensen. Denne er et udtryk for antallet af svingninger pr. sekund. Jo højere frekvensen bliver, desto lysere bliver tonen. Ligger to toner en oktav fra hinanden, svinger den øverste tone præcis dobbelt så hurtigt som den nederste. Man kan således udregne de øvrige rene stemning ud fra intervallernes proportioner. Den vestlige kammertone A4 har frekvensen 440 Hz, dvs. 440 svingninger pr. sekund. Ganger man den med kvartens, i dette tilfælde D, proportion får man således dennes frekvens:
${\displaystyle 440\cdot 4/3=586,67Hz}$

Interval	Proportion	Fremskrivning
Prim	1:1	1
Lille sekund	16:15	1,067
Stor sekund	9:8	1,125
Lille terts	6:5	1,2
Stor terts	5:4	1,25
Kvart	4:3	1,333
Kvint	3:2	1,5
Lille sekst	8:5	1,6
Stor sekst	5:3	1,667
Lille septim	16:9	1,778
Stor septim	15:8	1,875
Oktav	2:1	2

Dette er dog de mindre benyttede såkaldte rene intervaller. Man bruger i langt større udstrækning de såkaldte tempererede intervaller, der afviger en smule fra ovenstående. Princippet bag den tempererede stemning er at frekvensen konstant multipliceres med 1,059463... eller den tolvte rod af 2, for at opnå en procentmæssig lige stor stigning i frekvensen, hver gang man går en halvtone op.

Frekvenserne af tonerne på et klaver er som følger:

Tangentnummer	Tonenavn	Frekvens (Hz)
88	C8	4186.01
87	H7	3951.07
86	A#7/B7	3729.31
85	A7	3520.00
84	G#7/Ab7	3322.44
83	G7	3135.96
82	F#7/Gb7	2959.96
81	F7	2793.83
80	E7	2637.02
79	D#7/Eb7	2489.02
78	D7	2349.32
77	C#7/Db7	2217.46
76	C7	2093.00
75	H6	1975.53
74	A#6/B6	1864.66
73	A6	1760.00
72	G#6/Ab6	1661.22
71	G6	1567.98
70	F#6/Gb6	1479.98
69	F6	1396.91
68	E6	1318.51
67	D#6/Eb6	1244.51
66	D6	1174.66
65	C#6/Db6	1108.73
64	C6	1046.50
63	H5	987.767
62	A#5/B5	932.328
61	A5	880.000
60	G#5/Ab5	830.609
59	G5	783.991
58	F#5/Gb5	739.989
57	F5	698.456
56	E5	659.255
55	D#5/Eb5	622.254
54	D5	587.330
53	C#5/Db5	554.365
52	C5	523.251
51	H4	493.883
50	A#4/B4	466.164
49	A4 Kammertonen	440.000
48	G#4/Ab4	415.305
47	G4	391.995
46	F#4/Gb4	369.994
45	F4	349.228
44	E4	329.628
43	D#4/Eb4	311.127
42	D4	293.665
41	C#4/Db4	277.183
40	C4	261.626
39	H3	246.942
38	A#3/B3	233.082
37	A3	220.000
36	G#3/Ab3	207.652
35	G3	195.998
34	F#3/Gb3	184.997
33	F3	174.614
32	E3	164.814
31	D#3/Eb3	155.563
30	D3	146.832
29	C#3/Db3	138.591
28	C3	130.813
27	H2	123.471
26	A#2/B2	116.541
25	A2	110.000
24	G#2/Ab2	103.826
23	G2	97.9989
22	F#2/Gb2	92.4986
21	F2	87.3071
20	E2	82.4069
19	D#2/Eb2	77.7817
18	D2	73.4162
17	C#2/Db2	69.2957
16	C2	65.4064
15	H1	61.7354
14	A#1/B1	58.2705
13	A1	55.0000
12	G#1/Ab1	51.9130
11	G1	48.9995
10	F#1/Gb1	46.2493
9	F1	43.6536
8	E1	41.2035
7	D#1/Eb1	38.8909
6	D1	36.7081
5	C#1/Db1	34.6479
4	C1	32.7032
3	H0	30.8677
2	A#0/B0	29.1353
1	A0	27.5000

Se også

• Lyd
• Node
• Toneinterval
• Grundtone
• Middeltone