SverigeDenne artikel er en del af Politik og regering i SverigeForfatning Tryckfrihetsförordningen Yttrandefrihetsgrundl

Tryckfrihetsförordningen fra 1949 er den næstældste af Sveriges nuværende fire grundlove. Forordningen handler om trykkefriheden, dens definition og begrænsninger.

Etymologi

Det kan virke lidt misvisende, at en grundlov kaldes for en forordning.

Navnet er historiske begrundet. Den første svenske lov om skift- og trykkefrihed udkom i 1766. Den hed: K. M:ts förordning angående skrif- och tryckfrihet. De senere svenske love om trykkefrihed hedder også forordninger.

Før 1849 blev danske love, der var rettet til hele folket kaldt for forordninger. Dette i modsætning til reskripter, der kun var rettet til embedsmændene. Fra Danmark kendes forordningen om indfødsretten fra 1776, der i efterskriften betegner sig selv som en "Grund-Lov". Et andet dansk eksempel er Trykkefrihedsforordningen af 1799.

Tidligere svenske forordninger om trykkefrihed

Den finlandssvenske præst Anders Chydenius tog initiativ til Sveriges (og verdens) første lov om trykkefrihed og offentlighed i forvaltningen.

I 1765–1766 fik Anders Chydenius rigsdagen i Stockholm til at vedtage trykkefriheden. Kongen stadfæstede loven i december 1766.

Efter Gustav 3.s statskup i 1772 blev trykkefriheden indskrænket kraftigt. Trykkefriheden blev genindført, da Sverige fik en ny grundlov i 1809.