Ukrainsk (sprog)

Ukrainsk (ukrainsk: українська мова, tr. ukraіnska mova) er et østslavisk sprog, beslægtet med russisk og hviderussisk. Ukrainsk skrives med en ukrainsk variant af det kyrilliske alfabet ved navn "Abetka".

Ukrainsk (українська мова tr. ukraіnska mova)
Talt i:	Ukraine, Hviderusland, Rusland, Polen, Ungarn, Canada, USA, Moldova, Rumænien, Kasakhstan
Talere i alt:	38 millioner
Sprogstamme:	Indoeuropæisk  Balto-Slavisk   Slavisk    Østslavisk     Ukrainsk
Skriftsystem:	Ukrainske alfabet
Officiel status
Officielt sprog i:	*  Ukraine  Polen (anerkendt)  Rumænien (anerkendt)  Transnistrien   (uanerkendt de facto stat) Krim   (omdiskuteret område) Sevastopol   (omdiskuteret område) Anerkendt mindretalsprog i: List  Ungarn  Serbien (regionalt)  Polen (regionalt)  Rumænien (regionalt)  Kroatien (regionalt)  Slovakiet (regionalt)  Bosnien-Hercegovina (regionalt)  Tjekkiet
Reguleret af:	ved
Sprogkoder
ISO 639-1:	uk
ISO 639-2:	ukr
ISO 639-3:	ukr
Ukrainske sprog og ukrainerne med nabolande i det tidlige 1900-tal.

Ukrainsk (sprog)

Ukrainsk blev ved en grundlovsændring i 1996 det eneste officielle sprog i Ukraine, mens landets øvrige sprog har status som minoritetssprog. Ukrainsk er modersmål for ca. 38 millioner. Sproget tales også i bl.a. Rusland, Hviderusland, Kasakhstan og i diasporabefolkninger i bl.a. Australien, Argentina og USA.

Slægtskab

Ukrainsks nærmeste slægtninge er:

Østslavisk †Gammel østslavisk sprog † † Ruthensk Hviderussisk Russisk Ukrainsk Rusinsk

Historie

Spørgsmålet om hvor længe man har talt ukrainsk kan ikke besvares, da der ikke har været et sprog af det navn tidligere end 1798 har man ingen skriftlige kilder. Moderne linguister kan dog spore ukrainsk til 1300 tallets Kijevriget. Det område, der kendes som det moderne Ukraine, blev en del af det lithauiske rige, senere Den polsk-litauiske personalunion, der eksisterede fra 1236 til 1795. Det lange politiske tilhørsforhold til områder med vestslaviske sprog, især polsk, bevirkede en sproglig adskillelse fra fra østligere varianter af det fælles slaviske sprog, der taltes længere nordpå, især moskovitisk, det senere russisk. Således gjorde man i den polsk-dominerede del af riget (Rzeczpospolita) brug af et ukrainsk lignende sprog ved navn rutensk som officielt sprog, og der er skriftlige arbejder på sproget.

Den første der har skrevet noget kendt på ukrainsk er Ivan Kotliarevsky i form af hans heroiske digt fra 1798:

"Hvor kærligheden til moderlandet fremkalder heltedåd, kan en fjende ikke overvinde, så er et bryst stærkere end kanoner."

Allerede her ses udkrystalliseret forskelle fra de to andre østsydslaviske sprog, hviderussisk og ukrainsk. Eksempler på fonetisk udvikling:

• Sammenfald af fællesslaviske vokaler ы /ŭ/ og и /i/ til moderne ukrainsk и /ɨ/
• Tendens til hærdning af konsonanterne, især foran е /e/
• Bevarelse af udlydende vokal i infinitivmærket -ти /ti/, f. eks. fællesslavisk писати /pisati/ > ukrainsk писати /pɨsatɨ/, men russisk писать /pʲisatʲ/
• Vokalisering af hårdt /ɫ/ til /o/ eller /u/ (og, hvor muligt, efterfølgende assimilation), f. eks. oldslavisk млъва /mlŭva/ "omtale" > gammelt østslavisk (oldrussisk) мълва > russisk молва /molva/ "rygte", men ukrainsk мова /mova/ "sprog".
• Alternation af /o/ og /i/, hvor /o/ bruges i åbne stavelser, mens /i/ bruges i lukkede stavelser, f. eks. nom. sg. кіт /kit/ da. "kat" (russisk: кот /kot/, кота /kota/), men nom. gen. /kota/; дім /dim/ "hjem", men вдома /vdoma/ "hjemme" (russisk: дом /dom/ "hus, hjem", дома /doma/ "hjemme"; рік /rik/ "år", men року /poku/ "årets".
• Overgang af jat' Ѧ /ä/ til і /i/, f. eks. gammelt østslavisk рѧка [räkа] "flod" > ріка [r'ika] (men russisk река [rʲeka]), gammelt østslavisk лѧто [läto] "sommer" > ukrainsk літо [lʲito], russisk лето [lʲeto]
• Fravær af kvalitativ reduktion af vokaler i tryksvage stavelser, f. eks. молоко "mælk" > ukrainsk [molo'ko], russisk [məlʌ'ko]. Dette er en sen udvikling og afspejles ikke i russisk skriftsprog, men bliver dog reflekteret i det hviderussiske skriftsprog: малако [mala'ko].

Noter:

1. † ~ uddød

Litteratur

Rejseparløren Ukrainsk på rejsen forfattet af Johnny Christensen blev udgivet i 1996. I 2022 blev en dansk-ukrainsk-engelsk ordbog etableret. Den var forfattet af gruppe frivillige under navnet Myr Slovnyk. Fjerde version blev udgivet i oktober 2022, havde mere end 3.000 hyppige ord med udtale og var på 208 sider. Ordbogen indholdt også dele af Johnny Christensens dansk-ukrainske parlør.

Kilder

1. Ethnologue: Ukrainian, hentet 3. marts 2022 (engelsk)
2. "Інститут української мови". nas.gov.ua. Arkiveret fra originalen 11. september 2014. Hentet 7. september 2014. (dansk: Institut for ukrainsk sprog) (ukrainsk)
3. List of declarations made with respect to treaty No. 148 (Status as of: 21/9/2011) // Council of Europe Arkiveret 22. maj 2012 hos Wayback Machine (engelsk)
4. У Словаччині збільшиться кількість населених пунктів, де офіційно вживатиметься мова нацменшин Arkiveret 13. juli 2014 hos Wayback Machine. (russisk)
5. "National Minorities Policy of the Government of the Czech Republic". Vlada.cz. Hentet 2012-05-22. (engelsk)
6. Ukrainian alphabet - Wikipedia
7. Joel Nordborg Nielsen, "ukrainsk", Den Store Danske. Hentet d. 3 marts 2022.
8. Ivan Kotliarevsky - Wikipedia
9. Johnny Christensen (1996), Ukrainsk på rejsen, Aarhus, ISBN 87-87978-19-9, Wikidata Q115328499
10. Myr Slovnyk (oktober 2022), Ordbog. ukrainsk dansk engelsk, Wikidata Q115325270

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Ukrainsk (sprog)
• Der findes også en Wikipedia på ukrainsk.

• Dansk-ukrainsk ordbog

Spire Denne artikel om sprog er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.