Utrecht

For alternative betydninger, se Utrecht (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Utrecht)

Utrecht ( udtale ^?; nederlandsk: Utrecht, : Utreg/Utereg) er en kommune og en by, beliggende i provinsen Utrecht i Nederlandene. Byen er den fjerdestørste i Nederlandene. Kommunens areal er på 99,21 km², og byen har 359.370⁽²⁰²¹⁾ indbyggere fordelt på 10 distrikter.

Utrecht Utrecht
Utrechts byflag Utrechts byvåben
Topografisk kommunekort december 2016
Utrechts beliggenhed i Nederlandene
Overblik
Land:	Nederlandene
Borgmester (fra 2020)	Sharon Dijksma
provins:	Utrecht
Postnr.:	3450–3455, 3546, 3500–3585
Demografi
Indbyggere:	359.370 (1. januar 2021)
- Areal:	99,3 km²
- Befolkningstæthed:	3.618 pr. km²
Tidszone:	Centraleuropæisk tid
Højde m.o.h.:	5 m
Oversigtskort
Utrechts beliggenhed 52°05′N 05°07′Ø / 52.083°N 5.117°Ø / 52.083; 5.117
Kilder og noter:
Hjemmeside:	https://www.utrecht.nl/
CBS
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Historie

Romerne skabte grundlaget for byen Utrecht på og omkring den nuværende Domkirkeplads (ned: Domplein). Omkring år 50 e.Kr. lod kejser Claudius bygge et kastel af træ og jord på Rhinens bred. Dette fort blev oprettet som led i et netværk af forter langs nordgrænsen for Romerriget, den såkaldte Limes. Kastellet blev kaldt Traiectum, latinsk for vadested eller krydsningssted over en flod (nemlig Rhinen). For at kunne skelne stedet fra andre bosættelser (fx Mosa Traiectum, Maastricht) blev forstavelsen Ultra lagt til. Med tiden blev de to ord sammentrukket til nutidens nederlandske navn, Utrecht.

I 690 anlagde den angelsaksiske missionær og biskop Willibrod et gejstligt centrum i den forladte grænsepost. To kirker blev bygget indenfor grænserne af det gamle kastel: domkirken (viet til Sankt Martinius, nederlandsk Sint-Maarten) og Sint-Salvatorkerk (Sankt Salvator-kirken). Senere kom en 3. kirke til. Derfor blev stedet det religiøse centrum for Nordnederlandene. I det 10. århundrede fik biskoppen verdslig magt og blev den vigtigste magtperson der.

Den 2. juni 1122 fik Utrecht byrettigheder af Henrik V, kejser af Det tysk-romerske rige. Borgerne kunne nu bygge en mur om byen. Utrecht blev velstående og der udvikledes et netværk af gader indenfor bymurene, hvor de bedst stillede indbyggere byggede huse af sten. På den tid havde Utrecht et forspring i for de andre nederlandske byer, da bygninger af sten fortsat var ganske sjældne.

Den nuværende blev påbegyndt i 1254. I middelalderen var Utrecht som biskopsæde og største by i det nordlige Nederlandene det vigtigste kulturelle centrum i Nederlandene. Efter, at sidegrenen af Rhinen, som strømmer gennem byen blev lavere pga. landbruget, blev det vanskeligere at drive skibsfart og handel i byen. Handelen flyttede sig nordover, og fra omkring 1300 blev Amsterdam den største by i Nederlandene.

Kernerne

Utrecht Kommunen består af følgende landsbyer og bebyggelser: Themaat, Stadsdam, Ockhuizen, Vleuten, De Meern, Haarzuilens og Utrecht.

Tal per 2015 (kilde: Utrecht kommune):
01:	± 17.571 indbyggere
02:	± 32.165 indbyggere
03:	± 30.084 indbyggere
04:	± 28.554 indbyggere
05:	± 33.732 indbyggere
06:	± 27.200 indbyggere
07:	± 37.624 indbyggere
08:	± 37.263 indbyggere
09:	± 43.849 indbyggere
10:	± 46.253 indbyggere

Utrecht kommune grænser op mod Woerden, Stichtse Vecht, De Bilt, Zeist, Bunnik, Houten, Nieuwegein, IJsselstein og Montfoort.

Trafik

Togforbindelseskort Nederlandene med alle IC stationer i cirkler

Vigtige forbindingsveje er: , , , og

er byens vigtigste station. Desuden er der , , , , , , og .

Utrecht Centraal er Nederlandenes største og vigtigste togstation med forbindelse til Rotterdam, Haag, Amsterdam (og Schiphol), Leeuwarden, Groningen, Enschede, Maastricht, Heerlen, Den Helder, etc.

Uddannelse

Fra Uithof, campus for Universitetet i Utrecht

Utrecht er velkendt for sine institutioner inden for højere uddannelse. Den mest fremtrædende er Universitetet i Utrecht (oprettet i 1636), Nederlandenes største universitet med 26.787 studenter (per 2004). Universitetet ligger dels i centrum, dels i campus-området på østsiden af byen. Ifølge en rangering foretaget af fra 2008 er det verdens 47. bedste universitet. I Utrecht findes også det langt mindre Humanistisk Universitet (med nogle hundrede studenter).

Utrecht er også hjemsted for to andre store institutioner for højere uddannelse: (30.000 studenter) med bygninger i centrum og på Uithof campus, samt (3.000 studenter).

Kultur

Utrecht har omfattende kulturtilbud. Byen sigter mod at blive europæisk kulturhovedstad i 2018.

Det er flere teatre og teaterkompagnier i byen. Det vigtigste byteater blev bygget af i 1941. Ud over teatre er der et stort antal biografer. Utrecht er værtsby for . Byen har et vigtigt koncerthus, Vredenburg (bygget 1979 af ), hvis akustik anses som en af de bedste for koncerthuse bygget i det 20. århundrede. Unge musikere uddannes ved konservatoriet (en del af ). Der findes et specialisert for automatiserede musikinstrumenter. Ved den gamle kanal (Oudegracht) ligger rockklubben Tivoli (som også har et lokale uden for centrum). Byen har også flere andre musiklokaler.

Det findes mange kunstgallerier i Utrecht. Der er også flere stiftelser, som støtter kunst og kunstnere. Uddannelse af kunstnere foregår ved . Centralmuseet (Centraal Museum) har mange udstillinger relaterede til kunst, deriblandt en permanent udstilling af værker af illustratoren Dick Bruna, som er bedst kendt for at have skabt .

Utrecht er også hjemsted for en af landemærkene inden for moderne arkitektur, fra 1924, som er på UNESCOs verdensarvliste.

Rietveld Schröderhuis, 1924

I samarbejde med forskellige kulturorganisationer arrangerer byen regelmæssigt kultursøndage for at involvere indbyggerne (og ikke bare eliten) i byens kulturrigdom. I lde temasøndage sammensætter flere organisationer et program, som er åbent for alle, gratis eller til en stærkt reduceret pris. Videre er det mange initiativer for amatørkunstnere fx indenfor udøvende kunst, maleri og skulptur. Byen subsidierer en organisation for kunstuddannelse for amatører (Utrechts Centrum voor de Kunsten) rettet til byens befolkning. Det samme gør universitetet for sine ansatte og studenter. Desuden findes flere private initiativer.

I udkanten af landsbyen , der ligger vest for Utrecht, findes Kasteel de Haar, som er det største slot i landet og besøges af omkring 280.000 årligt.,

Fodboldklubben FC Utrecht har altid spillet i Nederlandenes højeste division, Eredivisie, Klubbens hjemmebane er .

Demografi

År Indbyggere 1200 3000 1300 5500 1400 13 000 1481 20 000 1525 30 000 1577 27 500

År Indbyggere 1600 30 000 1623 30 000 1650 31 000 1670 33 500 1700 30 000 1730 33 000 1748 25 000 1775 29 000

År Indbyggere 1800 33 000 1809 35 000 1815 33 663 1822 35 000 1832 43 000 1850 47 000 1860 52 000 1870 57 000 1880 68 000 1890 81 000

Dato Indbyggere 1 jan 1900 102 086 1 jan 1910 119 006 1 jan 1920 138 334 1 jan 1930 153 208 1 jan 1940 165 029 1 jan. 1950 193 190 1 jan 1960 254 186 1970 279 000 1 jan 1980 236 208 1 jan 1990 230 676

Dato Indbyggere 1 januar 2000 233 667 1 jan 2001 256 420 1 jan 2002 260 625 1 jan 2003 265 151 1 jan 2004 270 244 1 jan 2005 275 258 1 jan 2006 280 949 1 januar 2007 288 401 1 jan 2008 294 737 1 jan 2009 299 891

Galleri

• Parti fra Utrecht.
• Udsigt over Utrecht
• Det tidligere industriområde, Cereolfabriek i Utrecht

Udsigt over Utrecht med Domkirken

Noter

1. Centraal Bureau voor de Statistiek (nederlandsk/hollandsk)
2. Kerncijfers wijken en buurten 2021, Centraal Bureau voor de Statistiek (fra Wikidata).
3. E.J. van Ginkel (1997), Utrecht anno 47 i Jaarboek Oud-Utrecht 1997, Casparie, ISBN 90-71108-15-5
4. , cirka 300
5. Utrechts Archief met oorkonde Utrechtse stadsrecht
6. "Top 500 World Universities" (engelsk). Arkiveret fra originalen 22. august 2008. Hentet 2009-08-16.
7. "Utrecht Monitor 2007" (PDF) (nederlandsk). Arkiveret fra originalen (PDF) 6. februar 2016. Hentet 2008-10-13.
8. "Ublad Online > Peter de Haan promoot Utrecht als culturele hoofdstad van Europa" (nederlandsk). Hentet 2008-10-13.
9. "About De Haar Castle". Arkiveret fra originalen 2. august 2017. Hentet 6. august 2021.
10. "Zaans Museum verdubbelt aantal bezoekers in twee jaar" (in Dutch), , 9 January 2018. Hentet 8. september 2018.
11. Werkgroep kadastrale atlas provincie Utrecht (2000) Kadastrale Atlas provincie Utrecht 6. Utrecht in 1832. Grondgebruik en eigendom. Laren: Drukkerij van Wijland B.V.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Utrecht
• Kommunens hjemmeside (nederlandsk/hollandsk)
• Utrechts arkivet (nederlandsk/hollandsk)
• Monumentenbog Utrecht kommune (nederlandsk/hollandsk)

Spire Denne artikel om nederlandsk geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.