Vanddamp

Damp er vand i gasform. Damp består af mange fritsvævende vandmolekyler H₂O, som vibrerer kraftigt. Det er hydrogenatomerne, som vibrerer op og ned i forhold til oxygenet. Samtidigt drejer vandmolekylet om sine egne akser.

Fortættet vanddamp ved Nesjavellir i Island.

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Damp er en farveløs gas (helt usynlig), men ordet bruges udenfor fagkredse også (ukorrekt) om fx de vanddråber, der ses, når vanddampen fortættes over en kedeltud eller i skyerne.

Ved normalt tryk på 1,013 bar koger vand ved 100°C. Et kg vand bliver til 1,7003 m³ vanddamp. Fordampningen af et kg vand ved 100°C kræver en energitilførsel på 2.257 kJ.

Vanddamp er en drivhusgas. En del af Jordens atmosfære består af vanddamp. Ved 30 °C og 1 bar indeholder mættet luft 2,6% vanddamp, mindre ved lavere temperatur, mere ved højere temperatur. Atmosfærens vanddamp er den mest effektive drivhusgas^{[kilde mangler]} og skyld i, at Jordens gennemsnitstemperatur er 15 °C^{[kilde mangler]} og at livet dermed er muligt på Jorden. Uden drivhuseffekten ville Jordens gennemsnitstemperatur ligge betydeligt lavere på omkring -18 °C.^{[kilde mangler]}

Se også

• Tilstandsform
• Dampmaskine

Henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Vanddamp

Spire Denne naturvidenskabsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.