Viborg Landsting

Viborg Landsting var i middelalderen et af Danmarks tre hovedting. De to andre hovedting lå i Ringsted og Lund. Landstinget blev afløst af Landsoverretten for Nørrejylland i 1805.

Mindesten ved Viborg Domkirke

Før ca. 1550

• Landstinget havde dømmende magt.
• Landstinget havde lovgivende magt. Således blev Jyske Lov vedtaget af landstinget i 1241.
• Landstinget skulle oprindeligt vælge konger. Senere skulle tinget bare hylde nye konger.
• Landstinget kunne oprindeligt også træffe beslutning om krig og fred.

Efter ca. 1550

• Landstinget var for sager fra herredsting, birketing og byting. De større sager kunne efterfølgende appeleres til Kongens Retterting, efter 1661 til Højesteret.
• Køb og salg af herregårde (hovedgårde) skulle tinglyses på Viborg Landsting. Dette gjaldt både for hovedgårdene i Nørrejylland og i Sønderjylland (Slesvig).

I 1700-tallet

Snapstinget i Viborg fungerede som en afdeling af Landstinget. Snapstinget kontrollerede bank- og kreditvæsen i Jylland. Snapstinget var også et almindeligt marked for bl.a. korn og stude.

På grund af Landstingets og Snapstingets virksomhed i Viborg kom den jyske adel og de nye borgerlige godsejere ofte til byen i 1700-tallet.

Se også

• Landsting (middelalderen)