Y-tog eller Lynette er betegnelsen for en togtype leveret af til de danske privatbaner og DSB 1965-1984 til erstatning for privatbanernes skinnebusser og de sidste af DSB's MO-motorvogne. Pr. Februar 2018 benyttes Y-tog kun på Lemvigbanen mens de på de øvrige baner typisk er erstattet af togsæt af typerne Lint 41 eller Desiro.
Navnet Y-tog stammer fra vognenes litra, der hos privatbanerne alle starter med Y. Navnet Lynette er et ordspil på lyntog, som DSB i 1963 havde fået nye af (litra MA).
Typer
De mest almindelige vogntyper er dem, der kan oprangeres på togsætlignende vis:
- YM – Motorvogn med førerrum
- YP – Mellemvogn
- YS – Styrevogn
Typisk oprangeres de som YM-YP-YS eller YM-YS, men YM-YP-YP-YM er også set. På Skagensbanen forekom YM-YP-YP-YP-YM endog regelmæssigt. Vognenes numre varierede privatbanerne imellem.
Hos DSB, der anskaffede et mindre antal vogne til Lille Nord, brugtes andre betegnelser:
- ML 4901-4907 – Motorvogn med førerrum
- FL 7901-7905 – Mellemvogn
De oprangeredes som ML-FL-FL-ML eller ML-FL-ML. Af og til blev enkelte vogne dog erstattes af tilsvarende fra Gribskovbanen/Frederiksværkbanen, der også stod for vedligeholdelsen.
Enkelte privatbaner anskaffede desuden toretningsvogne i form af solomotorvogne litra YM og Nærumbanen og Odderbanen tillige tilsvarende styrevogne litra YS.
Unikke egenskaber
Det er faktisk en smule misvisende at kalde Y-togene for togsæt, idet de kan skilles ad og forlænges med flere mellemvogne efter behov – derfor kan togene rent faktisk betegnes som motortog.
Leveringer
Y-togene er blevet leveret til nedenstående danske jernbaneselskaber. I takt med udrangeringer hos de enkelte baner kom nogle vogne videre til andre baner, ligesom enkelte er solgt til udlandet.
Selskab | Motorvogne | Mellemvogne | Styrevogne | Leveret i | Udrangeret i | Status | Bemærkninger |
---|---|---|---|---|---|---|---|
DSB (Lille Nord) | ML 4901-4907 | FL 7901-7905 | - | 1984 | 2007 | Erstattet af Lint 41 | ML 4903, ML 4904 og FL 7905 blev udtaget til museumstog i 2010. |
Gribskovbanens Driftsselskab (GDS) / Hillerød-Frederiksværk-Hundested Jernbane (HFHJ) | Ym 1-15 | Yp 21-29 | Ys 41-52, Ys42II | 1965-1984 | 2007 | Erstattet af Lint 41 | |
Helsingør-Hornbæk-Gilleleje Banen (HHGB) | Ym 51-56 | - | Ys 91-95 | 1970-1984 | 2007 | Erstattet af Lint 41 | Ym 53 var toretningsvogn |
Hjørring Privatbaner (HP) | Ym 32-35 | Yp 55 | Ys 66-69 | 1968-1983 | 2005 | Erstattet af Desiro | |
Vemb-Lemvig-Thyborøn Jernbane (VLTJ) | Ym 12-14 | - | Ys 12-14 | 1983 | - | I drift | Togene blev hhv. kaldt Storåen, Vigen og Tangen. |
Lollandsbanen (LJ) | Ym 60-66 | Yp 70-72 | Ys 80-85 | 1965-1983 | 1997-2007 | Erstattet af IC2 | |
Lyngby-Nærum Jernbane (LNJ) | Ym 17-20 | - | Ys 25-26 | 1968-1973 | 1998 | Erstattet af (Regiosprinter) | Alle vogne var toretningsvogne |
Hads-Ning Herreders Jernbane (HHJ) | Ym 31-36 | - | Ys 41-47 | 1968-1984 | 2012 | Erstattet af Desiro | Ym 31-32 var toretningsvogne men blev senere ombygget Ys 41-43 var toretningsvogne, Ys 43 og 42 blev senere ombygget til Yp 51 og 52 mens Ys 41 ombyggede til Ys43II. |
Odsherreds Jernbane (OHJ) / Høng-Tølløse Jernbane (HTJ) | Ym 51-58 | Yp 151 | Ys 251-258 | 1975-1984 | 2006 | Erstattet af Lint 41 og IC2 | |
Skagensbanen (SB) | Ym 1-6 | Yp 1-4 | Ys 1-2 | 1968-1988 | 2005 | Erstattet af Desiro | |
Varde-Nørre Nebel Jernbane (VNJ) | Ym 71-72 | - | Ys 81-82 | 1983 | 2012 | Erstattet af Lint 41 | De tre togsæt havde hver et kaldenavn(med ref til): Æ'Å (Varde Å) Æ'HUK (Blåvandshuk) Æ'GAF (Nymindegab) |
Østsjællandske Jernbaneselskab (ØSJS) | Ym 1-8 | - | Ys 11-13, Ys 16-18, Ys 11II | 1974-1984 | 2008 | Erstattet af Lint 41 | Ym 1-2 var toretningsvogne men blev senere ombygget. |
Eksterne henvisninger
- Wikimedia Commons har flere filer relateret til Y-tog
wikipedia, dansk, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil, mobile, Phone, Android, iOS, Apple, mobiltelefon, Samsung, iPhone, Xiomi, Xiaomi, Redmi, Honor, Oppo, Nokia, sonya, mi, PC, web, computer