Romanske sprog er en gruppe af sprog der alle nedstammer fra vulgærlatin som Romerrigets soldater og handlende førte med

Romanske sprog er en gruppe af sprog, der alle nedstammer fra vulgærlatin, som Romerrigets soldater og handlende førte med sig ud i riget. Sproggruppen er udbredt over det sydvestlige Europa og i Amerika.

Sprog

Der findes følgende romanske sprog:

Østromanske sprog
- Rumænske sprog (vlach)
  - Rumænsk (i Rumænien og Moldavien)
  - Aromunsk (i Makedonien, Albanien og nordlige Grækenland)
  - eller meglenorumænsk (i i Grækenland og i Makedonien)
  - (i Istrien i Kroatien)
- (i Kroatien, uddødt)
- Sardisk (på Sardinien)
- Italiensk
  - (i Mellemitalien og på Korsika)
  - Korsikansk (i Korsika i Frankrig)
  - Napolitansk (i Syditalien)
  - Siciliansk (på Sicilien og i sydlige Kalabrien)
- Rætoromanske sprog
  - Friulisk (i Friuli-Venezia Giulia i Italien)
  - Ladin (i Sydtyrol i Italien)
  - Rætoromansk (i Graubünden i Schweiz)
- - Galloitalienske / norditalienske sprog
    - Piemontesisk (i Piemonte)
    - Lombardisk (i Lombardiet)
    - / Monegaskisk (i Ligurien og Monaco)
    - Veneziansk (i Venedig)
    - Emili(an)o-Ramagnolo (i Bologna og San Marino)
  - Fransk (Frankrig, Belgien og Schweiz)
  - / occitansk (i det sydlige Frankrig)
- - Catalansk (i det østlige Spanien, Andorra og Roussillon)
  - Spansk (kastillansk) (Spanien og Sydamerika)
  - Portugisisk (i Portugal og Brasilien, Galicien i Spanien)
  - Llionsk (i Spanien og Portugal)
  - Asturisk (i Spanien)

Leksikalsk sammenligningstabel

Latin		Siciliansk	Italiensk	Spansk	Portugisisk	Catalansk	Fransk	Rumænsk	Rætoromansk
acquam	abba	acqua	acqua	agua	agua	aigua	eau	apâ	acqua
clave	clave	chiavi / ciavi	chiave	llave	chave	clau	clef	cheie	clav
familia	familia	familia	famiglia	familia	familia	famìlia	famillie	familie	familia
tempus	tempus	tempu	tempo	tiempo	tempo	temp	temp	timpul	temp
noctem	note	notti	notte	noche	noite	nit	nuit	noapte	nott
nōvum	nóbu	novu	nuovo	nuevo	novo	nou	nouveau	nou	noeuv /nöf
caballum	càdhu	cavallu	cavallo	caballo	cavalo	cavall	cheval	cal	cavâl
dicere	dicere	diceri	dire	decir	dizer	dir	dire	zice	díc
filium	filiu	figghiu	figlio	hijo	filho	fill	fils	fiu	fiö
facere	facere	faciri	fare	hacer	facer	fer	faire	face	fá
lingua	limba	lingua	lingua	lengua	lingua	llengua	langue	limbă	lengua
terram	terrà	terra	terra	tierra	terra	terra	terre	țara	tera
pluviam	pròida	chiuvuta	pioggia	lluvia	chuva	pluja	pluie	ploaie	piöa
ārbore	àrbure	alberu	albero	árbol	árvore	arber	arber	arbore/pom	alber
hōmo	òmo	omú	uomo	hombre	homem	home	homme	om	ómm
cælum	celu/chelu	celu	cielo	cielo	céu	cel	ciel	cer	cel
librum	libru	liberu	libro	libro	livro	llibre	livre	cârte	liber

Historie

De romanske sprog nedstammer fra latin, men det urromansk, man kan rekonstruere sig frem til ved at sammenligne de moderne romanske sprog, svarer ikke fuldstændigt til det klassiske latin, som vi møder i de antikke tekster. Forskerne identificerer traditionelt dette urromansk med vulgærlatin, dvs. det latin, som almindelige mennesker talte i hverdagen. En del af de træk, som de romanske sprog har til fælles i modsætning til klassisk latin, genfindes da også i de kilder, der må tænkes at afspejle det talte latin (graffiti i Pompeji og parodier i Petronius' roman Satyricon), f.eks. sammenblanding af maskulinum og neutrum og ledsætninger frem for akkusativ med infinitiv.

På den anden side er dette vulgærlatin i de fleste henseender langt tættere på klassisk latin end på moderne romansk:

Det klassiske kasussystem er opretholdt intakt, hvorimod de fleste moderne romanske sprog ikke har kasus. Oldfransk skelner dog mellem nominativ og akkusativ (f.eks. nom. rois ~ akk. roi). rumænsk har en særlig bøjning for genitiv/dativ (f.eks. nom./akk. casă : gen.-dat. case) og endda for vokativ (omule "mand!").
Den syntetiske passiv og den syntetiske futurum (med endelser) er stadig levende, hvor de romanske sprog har en analytisk passiv og futurum (med omskrivninger. Latin invenītur "han bliver fundet" = fransk il est trouvé, latin scribam "jeg vil skrive" = fransk écrirai (egtl. infinitiv écrire + ai "jeg har").

Der er derfor nogle forskere der mener at latin forbliver et enhedssprog, med en vis spændvidde, oldtiden ud, og at romansk først opstår i begyndelsen af middelalderen.

Den første tekst på romansk er fra 842 e.Kr. Det er de såkaldte Strassbourgeder (Serments de Strasbourg), der er forfattet i en tidlig form for oldfransk. På dette tidspunkt har det talte latin i Frankrig været så forskelligt fra klassisk latin, at man må formode, at mennesker uden en særlig uddannelse ikke har været i stand til at forstå tekster skrevet på klassisk latin.