Sygdom

Ordet sygdom er ikke klart defineret, men kan både være et sprogligt og et videnskabeligt begreb.

udøver sygepleje for de syge, maleri (1500-tallet), Wien.

"Hovedpine" er karikaturtegneren forsøg på at illustrere en sygdom.

Sygdom har altid været en del af menneskets historie og har til tider præget menneskeheden meget voldsomt. De ældste skriftlige beskrivelser af sygdom er mere end 4000 år gamle, men arkæologiske fund har vist tegn efter både polio og tuberkulose helt tilbage fra stenalderen .

Helt tilbage til oldtiden har man forsøgt, at forklare hvorfor sygdomme opstod. Forklaringerne har skiftet meget igennem tiden, afhængig af kultur, tro og hvilken viden der var til rådighed. Forklaringsmodellerne kan deles i folkelige og videnskabelige. De folkelige sygdomsforklaringer er de forklaringer, som er alment accepteret i en befolkning. Fx er det alment kendt i vesten, at brugen af halstørklæde forebygger øvre luftvejsinfektioner. Videnskabelige sygdomsmodeller bruges indenfor forskning til at forklare empiriske observationer. Folkelige forklaringer er ofte dogmatiske og ændre sig kun over lang tid, mens videnskabelige modeller er dynamiske og ændre sig med ny viden. Nogle forklaringer kan være pseudovidenskabelige, hvilket vil sige, at man forsøger at underbygge den med videnskabelige begreber, men uden, at der er videnskabelig evidens for forklaringen. Dette ses hyppigt inden for alternativ behandling, men forekommer også inden for etableret medicin.

Et nært beslægtet begreb er patologi, som betyder læren om sygdomme (naturvidenskabelig). Og i den naturvidenskabelige definition fortolkes sygdom som en medicinsk tilstand forbundet med specifikke symptomer og tegn. Sygdom kan opstå på grund af eksterne faktorer som fx en infektion, eller skyldes indre dysfunktioner som fx autoimmune sygdomme. Sygdom kan også forstås bredt som modsætning til sundhed, og kan opstå som følge af dårlig livsstil med rygning, overvægt og stress. Sygdom bliver ofte brugt om enhver tilstand, som er forbundet med smerte, diverse kropsforstyrrelser og sociale problemer.

I den vestlige verden anvender de nationale sundhedssystemer typisk et af to klassifikationssystemer til at kategorisere sygdomme, hhv. DSM-IV og ICD-10; Danmark anvender sidstnævnte, hvorfor nedenstående liste er grupperet tilsvarende.

ICD-10 kategorisering

Kapitel	Afsnit	Titel
Kapitel I	A00-B99	Infektiøse inkl. parasitære sygdomme
Kapitel II	C00-D48	Svulster
Kapitel III	D50-D89	Sygdomme i blod og bloddannende organer og visse sygdomme, som inddrager immunsystem
Kapitel IV	E00-E90	Endokrine og ernæringsbetingede sygdomme samt stofskiftesygdomme
Kapitel V	F00-F99	Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser inkl. psykiske udviklingsforstyrrelser
Kapitel VI	G00-G99	Sygdomme i nervesystemet
Kapitel VII	H00-H59	Sygdomme i øje og øjenomgivelser
Kapitel VIII	H60-H95	Sygdomme i øre og processus mastoideus
Kapitel IX	I00-I99	Sygdomme i kredsløbsorganer
Kapitel X	J00-J99	Sygdomme i åndedrætsorganer
Kapitel XI	K00-K93	Sygdomme i fordøjelsesorganer
Kapitel XII	L00-L99	Sygdomme i hud og underhud
Kapitel XIII	M00-M99	Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv
Kapitel XIV	N00-N99	Sygdomme i urin- og kønsorganer
Kapitel XV	O00-O99	Svangerskab, fødsel og barsel
Kapitel XVI	P00-P96	Visse sygdomme, der opstår i perinatalperiode
Kapitel XVII	Q00-Q99	Medfødte misdannelser og kromosomanomalier
Kapitel XVIII	R00-R99	Symptomer og abnorme fund ikke klassificeret andetsteds
Kapitel XIX	S00-T98	Læsioner, forgiftninger og visse andre følger af ydre påvirkninger
Kapitel XX	X60-Y09	Ydre sygdoms- og dødsårsager
Kapitel XXI	Z00-Z99	Faktorer af betydning for sundhedstilstand og kontakter med sundhedsvæsen
Kapitel XXII	U	Koder til specielle formål

Se også

• Lidelse
• Sundhed
• Psykisk sygdom
• Patologi
• Zoonose

Eksterne henvisninger

Søsterprojekter med yderligere information: Kategorien "Diseases and disorders" på Wikimedia Commons Opslag i Wikiordbogen

• WHO ICD-10
• Fenger, Baandrup, Prætorius Clausen, Horn & Vainer (Red.):"Almen patologi – Teori og praksis". FADL's forlag, KBH 2005.
• Hansen, Haunsø & DeMuckadelle (Red.): "Medicinsk kompendium – Lommebog", 3. udg. Arnold Busck, KBH 2005.

Noter

1. Fenger, Baandrup, Prætorius Clausen, Horn & Vainer (Red.):"Almen patologi – Teori og praksis". FADL's forlag, KBH 2005. s 19-44.