Kuriske lagune

Den Kuriske lagune (eller bugten, Golfen; russisk: Куршский залив , litauisk: Kuršių marios, polsk: Zalew Kuroński, tysk: Kurisches Haff, lettisk: Kuršu joma) er en ferskvandslagune adskilt fra Østersøen af den Den kuriske landtange. Dens overflade er 1.619 km2. Floden Nemunas (litauisk: Nemunas) leverer omkring 90 % af dets tilstrømning; dens afvandingsområde består af omkring 100.450 kvadratkilometer i Litauen og Ruslands Kaliningrad Oblast.

Kuriske lagune Kuršių marios
Kort over den Kuriske lagune
Overblik
Land	Litauen Rusland
Type	Lagune, Liman
Tilløb	Nemunas
Afløb	Østersøen
Maks. længde	98 km
Maks. bredde	46 km
Overfladeareal	1.619 km²
Maks. dybde	6,5 m
Oversigtskort
Kuriske lagune Kuriske lagunes beliggenhed 55°05′34″N 20°54′59″Ø / 55.09278°N 20.91639°Ø / 55.09278; 20.91639

Historie

Landsat foto

I det 13. århundrede var området omkring lagunen en del af kurernes og gammelpreusserenes forfædres land. Senere grænsede det op til den historiske region Lille Litauen. I den nordlige ende af Spit forbinder lagunen med Østersøen, og stedet blev af de teutoniske riddere i 1252 valgt til at grundlægge Memelburg- slottet og byen Klaipėda. I 1454 inkorporerede kong Kasimir 4. Jagiellon af Polen regionen i Kongeriget Polen efter anmodning fra det anti-teutoniske preussiske forbund. Efter blev lagunen en del af Polen som et len, der blev holdt af de teutoniske riddere, og dermed placeret inden for den polsk-litauiske union, senere ophøjet til den Den polsk-litauiske realunion . Fra 1700-tallet udgjorde den en del af kongeriget Preussen, og fra 1871 også Tyskland . Efter 1923 overgik Klaipėda-regionen i nord til Litauen (besat af Tyskland i 1939-45), mens resten tilfaldt Sovjetunionen efter Anden Verdenskrig.

Som den nye grænse i mellemkrigstiden blev floden, der løber ud i den kuriske lagune nær , valgt. Flodens nedre 120 km i Tyskland blev kaldt die Memel af tyskerne, mens den øverste del, der ligger i Litauen, var kendt som Nemunas-floden. Grænsen adskilte også halvøen nær det lille feriested Nida, Litauen. Fra 1939 til 1945 blev den litauiske del besat af Tyskland, og den sydlige del af Spit og lagunen forblev i Tyskland indtil 1945.

Denne grænse er nu grænsen mellem Litauen og Rusland, da den sydlige ende af Den kuriske landtange efter Anden Verdenskrig og det tyske område syd for floden blev en del af en eksklave af Rusland kaldet Kaliningrad Oblast.

Den næsten uddøde etniske gruppe eller boede i det omkringliggende område.

Naturhistorie og økologi

Sejlbåd i den kuriske lagune

Lagunen, der blev dannet omkring 7.000 år f.Kr., er en ferskvandslagune. Vanddybder er i gennemsnit 3,8 meter. Den har en righoldig meget biodiversitet, selvom den er plaget af vandforurening. Tilstedeværelsen af algeopblomstring blev bekræftet i 2000'erne.

Referencer

1. "Curonian Lagoon". Encyclopædia Britannica. Hentet 2009-10-17.
2. I. Ethem Gönenç, Angheluta Vadineanu (2008). Sustainable Use and Development of Watersheds. Springer. ISBN 978-1-4020-8557-4.
3. Górski, Karol (1949). Związek Pruski i poddanie się Prus Polsce: zbiór tekstów źródłowych (polsk). Poznań: Instytut Zachodni. s. 54.
4. Górski, pp. 96–97, 214–215
5. "Site name:Lithuanian coastal site". Vilnius universitet Ecological Institute. Arkiveret fra originalen 2011-07-20. Hentet 2009-10-17.
6. "Toxic cyanobacteria blooms in the Lithuanian part of the Curonian Lagoon" (PDF). Institute of Oceanology of the . Hentet 2009-10-17.

• Kurische Nehrung (tysk)