Nomader er en betegnelse for folkegrupper som flytter fra sted til sted uden at have et fast bosted Ordet kommer af græs

Nomader er en betegnelse for folkegrupper, som flytter fra sted til sted, uden at have et fast bosted. Ordet kommer af græsk nomas, afledt af nomos (=græsgang). Nomas betyder imidlertid ikke "omflakkende", men betegner dyr, der græsser, eller person, der lever af sådanne dyr.

Kasakhisk nomade på de russiske stepper. Foto fra omkring 1910.

Der skelnes mellem nomader, som følger stammens husdyr, som skifter græsning, og nomader, der flytter fra sted til sted for at sælge varer. Traditionelle nomadefolk er albanere, beduiner, berbere, kasakher, tuareger, samer, romaer og tatere, de aromunsk-talende vlakker, Jenischefolket i Europa og de norske skøyere, som er efterkommere efter norske landstrygere og 1600-tallets tyske handelsrejsende.

Husdyrhold baseret på nomadisme er en levemåde, som var spået at uddø i det andet årtusinde. Nomadisme er imidlertid en livsform, der hviler på husdyrenes vandringer, som er betingede af de klimatiske fødemæssige betingelser for dyrene.

Man skelner mellem:

Rensdyrnomadisme (tundranomadisme)
Steppenomadisme
Bjergnomadisme
Ørkennomadisme

Se også

Beduiner
Berbere
Digital nomade
Samer
Samojeder
Tuareger

Litteratur

Martin Vahl og Gudmund Hatt: Jorden og Menneskelivet. Geografisk Haandbog; bind 1; København 1922.

Referencer

http://www.pontos.dk/publications/books/shs-1-files/SHS1_05_Hinge.pdf (s. 28)
I sin doktorafhandling "In Defence of Pastoralism: Form and Flux among Tuaregs in Northern Mali", baseret både på historiske kilder og egne ophold i Nord-Mali, argumenterer Gunnvor Berge (Universitetet i Oslo, 2000) for at nomadismen langt fra er så "uheldig" som spådommene påstår. Nomader har altid haft problemer med at tilpasse sig statsgrænser, men i tørre områder hvor nedbøren er uforudsigelig og ressourcerne spredt, er der meget som tyder på, at nomaderne er bedre tilpassede og dermed mere levedygtige end staterne, der sprang ud af kolonitiden.

Eksterne henvisninger

Gudmund Hatt: "Rensdyrnomadismens Elementer" (Geografisk Tidsskrift, Bind 24; 1918)
Gudmund Hatt (anmeldelse af): C. G. Feilberg: La Tente Noire. Contribution ethnographique a l'histoire culturelle des nomades; Nationalmuseets Skrifter, København 1944" (Geografisk Tidsskrift, Bind 47; 1944)
Johannes Nicolaisen: "Nomadismen i det centrale Algérie. Foreløbig beretning om to rejser og nogle dertil knyttede bemærkninger" (Geografisk Tidsskrift, Bind 50; 1950)
Johannes Nicolaisen: "Some Aspects of the Problem of Nomadic Cattle Breeding among the Tuareg of the Central Sahara" (Geografisk Tidsskrift, Bind 53; 1954)
Ole Olufsen: "Tunisiske Landskaber og deres Økonomi under det franske Herredømme" (Geografisk Tidsskrift, Bind 22; 1913)
H. P. Steensby: "Nogle etnografiske Iagttagelser fra en Rejse i Algier og Tunis 1908" (Geografisk Tidsskrift, Bind 19; 1907)

[1] ttp://www.pontos.dk/publications/books/shs-1-files/SHS1_05_Hinge.pdf (s. 28)

[2] I sin doktorafhandling "In Defence of Pastoralism: Form and Flux among Tuaregs in Northern Mali", baseret både på historiske kilder og egne ophold i Nord-Mali, argumenterer Gunnvor Berge (Universitetet i Oslo, 2000) for at nomadismen langt fra er så "uheldig" som spådommene påstår. Nomader har altid haft problemer med at tilpasse sig statsgrænser, men i tørre områder hvor nedbøren er uforudsigelig og ressourcerne spredt, er der meget som tyder på, at nomaderne er bedre tilpassede og dermed mere levedygtige end staterne, der sprang ud af kolonitiden.