Azərbaycanca AzərbaycancaБеларускі БеларускіDansk DanskDeutsch DeutschEspañola EspañolaFrançais FrançaisIndonesia IndonesiaItaliana Italiana日本語 日本語Қазақ ҚазақLietuvos LietuvosNederlands NederlandsPortuguês PortuguêsРусский Русскийසිංහල සිංහලแบบไทย แบบไทยTürkçe TürkçeУкраїнська Українська中國人 中國人United State United StateAfrikaans Afrikaans
Support
www.wp1.da-dk.nina.az
  • Wikipedia

Statens Arkiver forkortet SA var indtil 1 oktober 2014 en samlet betegnelse for de statslige arkiver i Danmark Derefter

Statens Arkiver

Statens Arkiver
www.wp1.da-dk.nina.azhttps://www.wp1.da-dk.nina.az

Statens Arkiver (forkortet SA) var indtil 1. oktober 2014 en samlet betegnelse for de statslige arkiver i Danmark. Derefter kaldes hele organisationen Rigsarkivet efter organisationens hovedarkiv i København. Rigsarkivet er en offentlig institution under Kulturministeriet og indeholder dokumenter, der kan fortælle om de sidste 800 års Danmarkshistorie. Indtil slutningen af det 20. århundrede bestod samlingen primært af papirdokumenter, men i dag indsamler Statens Arkiver også elektroniske arkiver fra offentlige myndigheder og private personer.

Om Rigsarkivet

Rigsarkivets formål er (ligesom tidligere Statens Arkiver) at indsamle og opbevare historisk arkivmateriale og stille det til rådighed for offentligheden.

Oprindeligt bestod Statens Arkiver af Rigsarkivet i København, fire landsarkiver med egen ledelse og to specialarkiver med egen ledelse, men som følge af organisatoriske ændringer skabtes i 2014 en enhedsorganisation blot kaldet Rigsarkivet med læsesale placeret i fem byer: Rigsarkivet, København (tidligere blot kaldet Rigsarkivet samt Landsarkivet for Sjælland), Rigsarkivet, Odense (tidligere kaldet Landsarkivet for Fyn og Dansk Data Arkiv), Rigsarkivet, Viborg (tidligere kaldet Landsarkivet for Nørrejylland) og Rigsarkivet, Aabenraa (tidligere kaldet Landsarkivet for Sønderjylland). Indtil d. 18. december 2015 fandtes også en læsesal i Aarhus kaldet Rigsarkivet, Aarhus (fra 1948 til 2014 dog kaldet Erhvervsarkivet), men fra 2016 varetages opgaverne af Rigsarkivet, Viborg.

Den samlede organisation havde 250 medarbejdere og var ledet af Rigsarkivar Asbjørn Hellum.

Indsamling af arkivalier

Dette afsnit er forældet
Se artiklens diskussionsside eller historik.
image

Statens Arkiver indsamler på baggrund af Arkivloven arkiver fra de centrale danske myndigheder (ministerier, styrelser, forsvaret, m.fl.) samt lokale statslige myndigheder (domstole, politi, og kirkelige myndigheder). De danske kommuner og regioner kan aflevere deres arkivalier til Statens Arkiver, men har også mulighed for at oprette egne lokalarkiver. Såkaldte §7-arkiver

Erhvervsarkivet indsamler arkiver fra virksomheder, organisationer fra erhvervslivet samt private personer.

Dansk Data Arkiv indsamler sundheds- og samfundsvidenskabelige undersøgelser i form af registre, databaser og andre oplysninger i elektronisk form.

Tilgængeliggørelse af arkivalier

Papirdokumenterne fylder ca. 400.000 hyldemeter og dertil kommer de elektroniske arkiver. I arkivdatabasen daisy kan man finde indholdsfortegnelser over de arkiver, der findes i Statens Arkivers samlinger. Via daisy er der mulighed for at bestille arkivalier til Statens Arkivers fem læsesale. Der skal søges om adgang til arkivalier, som er omfattet af en tilgængelighedsfrist (75 år for materialer med oplysninger om enkeltpersoner).

Statens Arkiver formidler løbende arkivalier og historieforskning baseret på Statens Arkivers samling. Der er en række fastansatte forskere, der publicerer artikler, kildesamlinger og bøger. Sideløbende tilbyder Statens Arkiver kildepakker og undervisningsmateriale samt undervisningtilbud for alle klasser på folkeskole- og gymnasieniveau.

Udover at Statens Arkivers samling er kildegrundlag for forskning indenfor Historiefaget anvendes samlingen til forskellige formål, herunder Slægtsforskning, Journalistisk research, og endelig udlånes arkivalier til den afleverende myndighed.

Historiske kilder til rådighed for alle

Statens Arkivers samlinger er tilgængelige for alle på arkivernes læsesale og på internettet via arkivalieronline.dk. Samlingerne dokumenterer i ord og billeder Danmarks historie, det danske demokratis og retsvæsens udvikling, store begivenheder og personligheder der har haft historisk betydning, konger og dronninger og helt almindelige danskeres liv og levned gennem tiderne. En del af arkivarene i Statens Arkiver forsker i arkivernes samlinger.

Visse dele af Statens Arkivers samlinger fra det 20. og 21. århundrede er endnu ikke tilgængelige, nogle af dokumenterne kan først ses når de er 60 og 75 år gamle. Reglerne for tilgængelighed står i Arkivloven og findes for at beskytte rigets sikkerhed og privatlivets fred.

Alle har mulighed for at søge om adgang til materiale, der endnu ikke er frit tilgængeligt.

Kilder

  1. https://www.sa.dk/wp-content/uploads/2015/08/Forskningaarsberetning-2014-Rigsarkivet.pdf, Arkiveret 2. marts 2016 hos Wayback Machine og https://www.sa.dk/wp-content/uploads/2015/08/aarsberetning-2014-rigsarkivet.pdf Arkiveret 2. marts 2016 hos Wayback Machine
  2. Statens Arkivers hjemmeside Arkiveret 1. august 2013 hos Wayback Machine, om Statens Arkiver
  3. Statens Arkivers hjemmeside Arkiveret 17. august 2013 hos Wayback Machine, organisation
  4. Statens Arkivers hjemmeside, Hvilke arkivalier har jeg lov at se?

Eksterne henvisninger

  • Statens Arkiver
  • Arkivdatabasen daisy
imageDenne artikel om en virksomhed kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller lægge et op på Wikimedia Commons med en af de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.

wikipedia, dansk, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil, mobile, Phone, Android, iOS, Apple, mobiltelefon, Samsung, iPhone, Xiomi, Xiaomi, Redmi, Honor, Oppo, Nokia, sonya, mi, PC, web, computer

Udgivelsesdato: December 24, 2024, 06:11 am
De fleste læses
  • Kan 17, 2025

    Quentin Tarantino

  • Kan 16, 2025

    Quedlinburg

  • Kan 08, 2025

    Qaqortoq

  • Kan 09, 2025

    Qolobaa Calankeed

  • Kan 10, 2025

    Punjab

Daglige
  • Søren Pilmark

  • Filminstruktør

  • Ørkenens Sønner

  • Riget

  • Gøngehøvdingen (tv-serie)

  • 1864 (tv-serie)

  • Trumps ønske om at erhverve Grønland

  • E-metanol

  • Konklavet 2025

  • Øgler

NiNa.Az - Studio

  • Wikipedia

Tilmelding af nyhedsbrev

Ved at abonnere på vores mailingliste vil du altid modtage de seneste nyheder fra os.
Kom i kontakt
Kontakt os
DMCA Sitemap Feeds
© 2019 nina.az - Alle rettigheder forbeholdes.
Ophavsret: Dadaş Mammedov
Top