Jordebog

En jordebog er en over de ejendomme, der hører til et gods eller en ejer.

Jordebog fra Tyrol fra 1288

Jordebøgers indhold

Jordebøger kan være uens indrettet fra gods til gods, men er i hovedreglen opbygget således:

1. landsby for landsby angives
2. de under godset hørende fæstegårde og -huse med angivelse af
3. aktuel(le) bruger(e) (eller om ejendommen er ubesat – "ødegård")
4. værdiansættelse i hartkorn og
5. landgildeafgifter (rug, byg, havre, smør, får, gæs, høns, æg osv.).

Studiet af jordebøger

Jordebøger spiller en stor rolle for demografiske, godshistoriske, egnshistoriske, landbrugshistoriske og slægtshistoriske studier.

Danmark

Eksempler på jordebøger

De ældste jordebøger:

• ca. 1260-1320, også kendt som Ribe Oldemoder
• ca. 1315, den ældste del af Roskildebispens jordebog
• ca. 1380

De ret enestående og enkeltstående kongelige jordebøger:

• Kong Valdemars Jordebog ca. 1231, også kendt under det latinske navn Liber Census Daniæ (dansk: Danmarks skattebog). Optegner Valdemar Sejrs gods i det nuværende Danmark, Skåne, Halland og Blekinge samt flere andre områder.

Nyere jordebøger

• Elline Gøyes jordebog, 1552

England

Domesday Book (dansk: Dommedagsbogen) ca. 1086, mindre kendt som Winchester-bogen (latin: Liber de Winlonia). Optegner normanner-kongen Wilhelm Erobrerens gods i England.

Norge

Også i Norge var jordebøger i tidligere tid stærkt i brug og kaldtes her fra først af jordeskråer. Det ældste opbevarede fragment af en sådan er fra ca. 1200 og oplyser om det gods, der tillå en vis kirke i Nidaros. Overhovedet var det de gejstlige stiftelser, bispestolene, kapitlerne, klostrene, som, følgende udlandets eksempel, først anvendte jordebøger. Af de til nutiden opbevarede er de bekendteste: Codex diplom. Munkalivensis fra 1427, tilhørende et bergensk kloster, og ærkebiskop Aslak Bolt’s Jordebog, fra ca. 1440, tilhørende ærkebispesædet i Nidaros.

Noter

1. Frandsen, s. 18
2. Lassen, s. 57 og 59
3. Se fx Lassen, s. 55-78
4. "Jordebog". (Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave), bind XIII, s. 175

Litteratur

• Karl-Erik Frandsen: "1536-ca. 1720" i: Claus Bjørn (red): Det danske landbrugs historie II: 1536-1810; Landbohistorisk Selskab; Odense 1988; ISBN 87-7526-074-3
• Skrifter udgivet af Jysk Selskab for Historie, Sprog og Litteratur, nr. 5: Aksel Lassen: "Skæbneåret 1659. Hungersnød og pest over Sydvestdanmark"; Universitetsforlaget i Aarhus 1958;

Se også

• Matrikel