Azərbaycanca AzərbaycancaБеларускі БеларускіDansk DanskDeutsch DeutschEspañola EspañolaFrançais FrançaisIndonesia IndonesiaItaliana Italiana日本語 日本語Қазақ ҚазақLietuvos LietuvosNederlands NederlandsPortuguês PortuguêsРусский Русскийසිංහල සිංහලแบบไทย แบบไทยTürkçe TürkçeУкраїнська Українська中國人 中國人United State United StateAfrikaans Afrikaans
Support
www.wp1.da-dk.nina.az
  • Wikipedia

Begrebet livsverden hører til i den fænomenologiske tradition fra Edmund Husserl og kan siges at være den sene Husserls

Livsverden

Livsverden
www.wp1.da-dk.nina.azhttps://www.wp1.da-dk.nina.az

Begrebet livsverden hører til i den fænomenologiske tradition fra Edmund Husserl, og kan siges at være den sene Husserls modsvar til Martin Heideggers pointering af mennesket som en væren-i-verden (Heidegger, 1927). Særligt den eksistentielle fænomenologi efter Heidegger (1927/2014), Merleau-Ponty (1945/2009) og Patocka har fokuseret på livsverdenen. Livsverdenen er den umiddelbare hverdagsvirkelighed, hvorfra vi henter de væsentligste dele af vores sprog, begreber og identitet (Pahuus, 1988). I Husserls forståelse af "livsverden" er denne den primære referenceramme for al menneskelig tænkning og handlen. Husserls tanker er på et tidligt tidspunkt blevet videreført inden for den fænomenologiske sociologi af med en understregning af, at vi altid allerede er til stede i en fælles, intersubjektiv, kulturel verden. Husserl, og hans efterfølger Schütz, kommer dog med begrebet om livsverden i konflikt med deres transcendental-filosofiske position. En konflikt som både Heidegger, Merleau-Ponty, Patocka og Sartre peger på, og som de selv løser ved at forstå livsverden som tænkningens prerefleksive, og dermed også videnskabens, grundlag, som man i princippet ikke kan hæve sig over. Heidegger, Merleau-Ponty, Patocka og Sartre tager så at sige den sene Husserl på ordet, og løser modsætningsforholdet i Husserls tænkning ved at fremhæve livsverdenens forrang. Den fænomenologiske tradition efter Husserl påpeger dette igennem flere begreber, særlig via væren-i-verden og igennem en nyfortolkning af begreberne om den naturlige indstilling og livsverden. Denne understregning af mennesket som ufravigeligt knyttet til en særlig meningshorisont er varetegnet for den fænomenologiske tradition, som kaldes eksistentiel fænomenologi (Keller, 2012).

Livsverdensbegrebet er i nyere tid især kendt fra den tyske sociolog Jürgen Habermas' arbejder. Habermas opfatter livsverdenen som det sted, hvor menneskets primære socialisering og sprogudvikling foregår. Livsverdenen er baseret på ikke-formålsrettet interaktion (det han kalder 'den kommunikative handlen') og står dermed i modsætning til systemet, der er baseret på formålsorienteret og strategisk handlen.


Litteratur

  • Heidegger, Heidegger (1927/2014). Sein und Zeit. (Erste Hälfte.) In: Jahrbuch für Philosophie und phänomenologische Forschung. Band 8, 1927, S. 1–438 (Digitalisat). Dansk oversættelse fra 2014: Væren og tid. Klim.
  • Merleau-Ponty, M. (1945/2009). Kroppens fænomenologi. 2. udgave. Frederiksberg: Det Lille Forlag. Bibliotek.dk [Delvis dansk oversættelse af Phénoménologie de la perception]
  • Pahuus, M. (1988). Livsverdenens ubestemmelighedskarakter i fænomenologien og i livsfilosofien, Philosophia, 17, 1-2, pp. 13-25.

Noter

  1. Se fx Feilberg, C. (2012, s. 49f, 59-62). Eksistentiel fænomenologi - betegnelsen, stilen og begrebet. In: K. D. Keller (red.), Den menneskelige eksistens. Introduktion til den eksistentielle fænomenologi, s. 45-75. Aalborg Universitetsforlag.
  2. Keller, K. D. (2012). Lad os nu blive personlige! Om personens felt i erfaringen (indledning). In: K. D. Keller (red.), Den menneskelige eksistens. Introduktion til den eksistentielle fænomenologi, s. 9-30. Aalborg Universitetsforlag
  3. Rendtorff, J. D. (2013, s. 263-264). Fænomenologien og dens betydning. In: L. Fuglsang, P. Bitsch, K. Rasborg (eds.),  Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne : på tværs af fagkulturer og paradigmer, 3. ed., pp. 259-288. Samfundslitteratur.

Eksterne henvisninger

  • Livsverden.dk: Om livsverdensbegrebet og dets rolle inden for den eksistentiel-fænomenologiske tradition
  • Forum for eksistentiel fænomenologi: videnskilde og forum for interesserede i eksistentiel fænomenologi Læs om fænomenologiske perspektiver på terapi, psykologi, specialpædagogik, videnskabsteori mm.

wikipedia, dansk, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil, mobile, Phone, Android, iOS, Apple, mobiltelefon, Samsung, iPhone, Xiomi, Xiaomi, Redmi, Honor, Oppo, Nokia, sonya, mi, PC, web, computer

Udgivelsesdato: Januar 02, 2025, 06:29 am
De fleste læses
  • Kan 18, 2025

    Udbytteskatsvindel-sagen

  • Kan 13, 2025

    Ubevidst

  • Kan 15, 2025

    Ubby

  • Kan 15, 2025

    Uafhængighedsdag

  • Kan 18, 2025

    Uorganisk

Daglige
  • Emanuel Andreas Lundbye

  • 1864 (tv-serie)

  • Vikings (tv-serie)

  • Robertprisen

  • Ruslands invasion af Ukraine 2022

  • Wasted Love (JJ-sang)

  • JJ (sanger)

  • Kassøværket

  • Kartoffelsagen

  • Kurdistans Arbejderparti

NiNa.Az - Studio

  • Wikipedia

Tilmelding af nyhedsbrev

Ved at abonnere på vores mailingliste vil du altid modtage de seneste nyheder fra os.
Kom i kontakt
Kontakt os
DMCA Sitemap Feeds
© 2019 nina.az - Alle rettigheder forbeholdes.
Ophavsret: Dadaş Mammedov
Top