Bambus Bambusoideae er en samlebetegnelse for forveddede græsser fra subtropiske og tropiske egne og dermed teknisk set

Bambus (Bambusoideae) er en samlebetegnelse for forveddede græsser fra subtropiske og tropiske egne og dermed teknisk set græs. Den omfatter ca. 1.000 arter, som er inddelt i ca. 90 slægter.

Bambus-underfamilien
Bambusskov i Kyoto, Japan
Videnskabelig klassifikation
Rige	Plantae (Planter)
Klasse	Liliopsida (Enkimbladede)
Orden	Poales (Græs-ordenen)
Familie	Poaceae (Græs-familien)
Underfamilie	Bambusoideae
Hjælp til læsning af taksobokse

Bambus har hjemme i de tropiske fugtige områder i Østasien. De lange stængler er hårde som ben og de er hule. Bambus har en vandret grenet med tætte skud. De sidste kan vokse med op til 30 centimeter i døgnet. Der findes dog arter, der kan vokse næsten en meter om dagen. Man har endda observeret en plante, der voksede 121 cm på 24 timer.

Bambus kan danne store ufremkommelige skove. De største bambus kan blive 40 meter høje og 30 centimeter tykke. De blomstrer først, når de bliver ca. 60 år eller med et mellemrum på ca. 60 år. Herefter visner hovedparten af de overjordiske dele af planten. En del planter dør helt, men de fleste overlever, og der vokser efter kort tid nye skud frem fra det underjordiske rodnet, hvorefter planten fortsætter sin cyklus.

En mindre bambusart kan vokse i danske haver og kan overleve vinteren. Deres stængler, som kan fås i mange tykkelser, bliver brugt til en lang række formål, herunder husbyggeri, møbler, vandrør, broer, både, musikinstrumenter, legetøj, husgeråd, papir og tekstiler.

Før i tiden har bambus været så speciel, at man imiterede det med træ. Bredemuseet har en imiteret bambusstol.

Danmarks største bambussamling findes i det zenbuddhistiske kloster i Østermarie på Bornholm.

Pandaen lever næsten udelukkende af nye skud og blade fra bambus. Mennesker kan spise de unge skud, og et kiselindhold i rørene anvendes som medicin.

Slægter

Undertribe

Actinocladum
Alvimia
Arthrostylidium
Athroostachys
Atractantha
Aulonemia (Matudacalamus)
Colanthelia
Elytrostachys
Glaziophyton
Merostachys
Myriocladus
Rhipidocladum

Undertribe

Acidosasa
Ampelocalamus
Arundinaria
Borinda
Chimonocalamus (Sinarundinaria)
Drepanostachyum
Fargesia
Ferrocalamus
Gaoligongshania
Gelidocalamus
Himalayacalamus
Indocalamus
Oligostachyum
Pseudosasa
Sasa
Thamnocalamus
Yushania

Undertribe

(Dendrocalamopsis)
Bonia (Monocladus)
Dendrocalamus (Klemachloa, Oreobambos, Oxynanthera, Sinocalamus)
Gigantochloa
Dinochloa
Holttumochloa
Kinabaluchloa (Maclurochloa, Soejatmia)
Melocalamus
Sphaerobambos
Thyrsostachys

Undertribe

(Dendragrostis, Rettbergia)
Neurolepis (Planotia)

Undertribe

Apoclada
Eremocaulon (Criciuma)
Olmeca
Otatea

Undertribe

Cephalostachyum
Davidsea
Leptocanna
Melocanna (Beesha)
Neohouzeaua
Ochlandra
Pseudostachyum
Schizostachyum
Teinostachyum

Undertribe

Decaryochloa
Greslania
Hickelia
Hitchcockella
Nastus
Perrierbambus

Undertribe

Racemobambos (Neomicrocalamus, Vietnamosasa)

Undertribe

Brachystachyum
Chimonobambusa
Indosasa
Furebambus (Phyllostachys)
Qiongzhuea
Semiarundinaria
Sinobambusa
Temburongia (incertae sedis)

Anvendelsesområde

Bambus finder anvendelse i mange sammenhænge. Eksempelvis anvendes bambus inden for:

Asiatisk kampkunst/kampsport hvor bambus anvendes som træningsredskab. I Indien anvendes bambus som træningsredskab i forbindelse med Silambam og i Japan i forbindelse med Kendo.
Møbelindustrien

Noter

Illustreret Videnskab 18/2011, side 5

Wikimedia Commons har medier relateret til:

Bambus

[1] Illustreret Videnskab 18/2011, side 5