Azərbaycanca AzərbaycancaБеларускі БеларускіDansk DanskDeutsch DeutschEspañola EspañolaFrançais FrançaisIndonesia IndonesiaItaliana Italiana日本語 日本語Қазақ ҚазақLietuvos LietuvosNederlands NederlandsPortuguês PortuguêsРусский Русскийසිංහල සිංහලแบบไทย แบบไทยTürkçe TürkçeУкраїнська Українська中國人 中國人United State United StateAfrikaans Afrikaans
Support
www.wp1.da-dk.nina.az
  • Wikipedia

En diskette er et flytbart permanent lagringsmedie bestående af en roterende skive med magnetiserbar overflade i et plas

Diskette

Diskette
www.wp1.da-dk.nina.azhttps://www.wp1.da-dk.nina.az

En diskette er et flytbart permanent lagringsmedie bestående af en roterende skive med magnetiserbar overflade i et plastik-cover. Der kan læses fra og skrives til disketten et stort antal gange. Betegnelsen benyttes sædvanligvis om medier med beskeden kapacitet (oftest 1440 kibibyte), der måler 90 mm (3½"). Disketten kaldes også floppydisk (eng. floppy disk), fordi de tidlige disketter, modsat moderne 3½-tomme-disketter, var 5¼- og 8-tommers disketter, der var indbygget i et bøjeligt hylster af tynd plastic, hvilket har givet anledning til betegnelsen "floppy" (engelsk for "slatten").

image
Diskette
image
En diskettes opbygning:
1. En glider der kan skrivebeskytte disketten
2. Metalpladen i midten hvor diskettedrevet holder fast på disketten
3. Beskyttelsesplade der dækker det hul diskettedrevet læser igennem
4. Plasticbeskyttelse rundt om disketten
5. Beskyttelsesfilt der beskytter mod statisk elektricitet
6. Magnetiserbar plade hvor informationerne gemmes på
7. En sektor af magnetpladen.

Disketter er upålidelige at opbevare data på, da støv og skidt nemt kan finde vej ind i coveret, og ødelægge den magnetiserbare overflade.

Gængse størrelser

Størrelse Type Kapacitet Indført
200 mm (8") SS SD 256kB 1973
130 mm (5¼") DS DD 360kB 1976
130 mm (5¼") DS HD 1.200kB 1978
90 mm (3½") DS DD 720kB 1980
90 mm (3½") DS HD 1.440kB 1984
90 mm (3½") DS ED 2.880kB 1988
90 mm (3½") Ultra 120.000kB 1996


SS=Enkeltsidet (eng. single sided),
DS=Dobbeltsidet,
SD=Enkelttæthed (eng. single density),
DD=Dobbelt tæthed,
HD=Høj tæthed,
ED=(eng. extra-high) Udvidet tæthed

I dag er disketten erstattet af USB-nøglen, hvilket har medført at nyere computere, ikke længere udstyres med diskettedrev.

Diskettedrev

Et diskettedrev er et stykke hardware, der kan læse og skrive informationer på en diskette.

Den kaldes også floppydrev (engelsk floppy disk drive — FDD) og bruges til at overføre data til/fra computeren via en diskette.

Historie

image
Tre generationer af floppydiske: 8 tommer, 5 1/4 tommer and 3 1/2 tommer diske. Til sammenligning et centimeter-målebånd

Computere fremstillet i 1980-erne og 1990-erne var stort set alle "født" med diskettedrev. Særligt i 1980-erne var drevene uomgængelige, fordi mange computere havde styresystemet installeret på diskette og krævede den isat for at komme i gang; computere med op til fire drev var ikke ualmindelige. Med billiggørelsen af harddiske blev disketter almindelige som lagermedium for data blandt almindelige computerbrugere, og 1990-erne var disketternes storhedstid. Det var sensationelt, da Apple i 1998 lancerede sin iMac (model iMac G3), især fordi den ikke havde diskettedrev, men derimod CD-ROM-drev og USB-porte i stedet for. Endvidere bevirkede konkurrerende lagermedier, især billiggørelsen af CD-ROM-mediet som lagermedium med en lagerkapacitet svarende til 480-500 disketter (à 1,4 MB), og tilgængeligheden af CD-brændere og CD-RW, at disketterne var upraktiske som medier til langtidslagring. Endvidere bevirkede andre lagermedier som USB-nøgler med flashhukommelse, bærbare diske af typerne SyQuest og Iomegas Zip, og endeligt udbredelsen af et billigt og hurtigt internet med mulighed for at downloade data i stedet for at købe disketter i butikkerne, at disketterne gik af brug, og efter 2010 er de fleste masseproducerede computere (af f.eks. Apple, IBM, Acer, Hewlett-Packard, Compaq) "født" uden diskettedrev.

Billeder

  • image
    Standarddiskettedrev, der engang sad i de fleste stationære computere.
  • image
    Diskettedrev set fra front.
  • image
    Diskettedrev set åben fra bund.


Kilder/henvisninger

  • image Wikimedia Commons har flere filer relateret til Diskette
  • Terminologiudvalget
  • Removable Disk Interchangeablity Standards, Floppy Diskettes Arkiveret 3. december 2003 hos Wayback Machine
imageSpire
Denne artikel om computere og anden hardware er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

wikipedia, dansk, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil, mobile, Phone, Android, iOS, Apple, mobiltelefon, Samsung, iPhone, Xiomi, Xiaomi, Redmi, Honor, Oppo, Nokia, sonya, mi, PC, web, computer

Udgivelsesdato: Februar 26, 2025, 14:51 pm
De fleste læses
  • Kan 11, 2025

    Merton Miller

  • Kan 11, 2025

    Mercantec

  • Kan 10, 2025

    Menneskesyn

  • Kan 11, 2025

    Melodi

  • Kan 14, 2025

    Megawatt-time

Daglige
  • Søren Pilmark

  • Filminstruktør

  • Ørkenens Sønner

  • Blinkende lygter

  • Pave Leo 14.

  • Kassøværket

  • Kartoffelsagen

  • Pave Leo 14.

  • Liberal Party of Canada

  • Ægte dagsommerfugle

NiNa.Az - Studio

  • Wikipedia

Tilmelding af nyhedsbrev

Ved at abonnere på vores mailingliste vil du altid modtage de seneste nyheder fra os.
Kom i kontakt
Kontakt os
DMCA Sitemap Feeds
© 2019 nina.az - Alle rettigheder forbeholdes.
Ophavsret: Dadaş Mammedov
Top