Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel hvilket er et problem Du kan hjælpe ved at angive troværdige

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Organismetanken dækker over den idé, at samfundet består af en masse dele, der tilsammen udgør samfundet og at disse dele ikke ville kunne fungere alene.

Ordet har sin betydning i metaforen om menneskekroppen, der består af mange dele, der i sig selv ikke har nogen betydning (f.eks. en lille celle, men tilsammen udgør den en hel organisme. Den er gennem tiderne formateret til forskellige betydninger der bruges indefor litteratur, samfundsvidenskaben og filosofi.

Litteratur

Især for filosofi og litteratur

Henriksen, Aage (Red.), Erik A. Nielsen og Knud Wentzel. (1975). Ideologihistorie [Bind] 1 : "Organismetænkningen i dansk litteratur 1770-1870". Forlag: Tabula/Fremad. 142 sider. DK5=81.6. ISBN 87-557-0622-3.

"I årene omkring 1800 opstod i Tyskland en ny åndsretning: en art helhedsfilosofi eller enhedsvidenskab, som havde begrebet organisme som centralforestilling. ..." (Fra bogens første afsnit: 'En ny erkendelsesform', s. 11)

Se også

Spire

Denne artikel om samfundsvidenskab er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.