PPP (grammatik)

For alternative betydninger, se PPP. (Se også artikler, som begynder med PPP)

PPP er en almindelig forkortelse i latinundervisningen for den grammatiske verbalform Perfektum Participium Passiv, der er en infinit form. Eksempel: captum (taget), tredje hovedtid.

Ved ordbogsopslag på et uregelmæssigt verbum oplyses hovedtiderne, fx capio, cepi, captum, 3 [capere], hvilket er præsens indikativ 1. person aktiv, perfektum indikativ 1. person aktiv, perfektum participium passiv, bøjningsgruppe 3, og evt. præsens infinitiv aktiv.

• capio, cepi, captum, 3
• capio, cepi, captum, ere
• capio, cepi, captum, [3] [capere] (angivelse af enten bøjningsgruppe eller infinitiv; sjældent begge dele)
• capere, cepisse, captum, 3

Ved regelmæssige verber anføres i danske værker almindeligvis kun præsensformen og bøjningsgruppenummer:

• amo 1
• audio 4

Karl Ernst Georges har altid fire former angivet på forkortet form (ordets stamme udeladt), med PPP som tredje hovedtid, ved både regelmæssige og uregelmæssige verber:

• amo, avi, atum, are (amo, amavi, amatum, amare)
• habeo, ui, itum, ere (habeo, habui, habitum, habere)

PPP er formmæssigt den samme som 1. supinum; men funktionen er en anden. PPP kan bruges som adjektiv.

Henvisninger

1. Jensen & Goldschmidt: Latinsk-dansk Ordbog, 2.udg., 1920
2. K.E. Georges: Ausführliches Lateinisch-Deutsches Handwörterbuch, 8.udg., 1913
3. Kr. Mikkelsen: Latinsk Læsebog, 26.udg., 1971. capio, cepi, captum, capere
4. H.C. Hynding: Så læser vi latin, 1965. - H.H. Ørberg: Latin efter naturmetoden