Banan

En banan er den aflange såkaldte frugt, som bæres af bananplanten. I daglig tale betegnes bananen således som frugt, men botanisk set er der tale om et bær. Bananen er blandt de mest spiste frugter i verden, og nydes både rå og tilberedt, i bl.a. desserter som bananasplit, banoffee pie og bananroulade.

Banan
Forskellige modne bananer
Videnskabelig klassifikation
Rige	Plantae (Planter)
Division	Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse	Liliopsida (Énkimbladede)
Orden	Zingiberales (Ingefær-ordenen)
Familie	Musaceae (Banan-familien)
Slægt	Musa (Banan)
Hjælp til læsning af taksobokse

Bananplanten kaldes ofte en palme, men er egentlig en urt, hvor bladene sidder så tæt sammen, at bladskederne danner noget, der ligner en stamme. I løbet af ca. ½ år vokser planten til sin fulde højde, som er 4-10 m, hvorefter den samme år blomstrer og bærer frugt.

Sorter

Bananen inddeles i fire forskellige sorter. Den almindeligt kendte gule banan tilhører sorten melbanan. Endvidere findes den i en grøn variant, som er sorten æblebanan.

Lady's finger er kendetegnet ved sin ret korte længde i forhold til de andre sorter. Længden er typisk på størrelse med en finger – heraf navnet, der betyder "damefinger". På tysk kendes den også som Babybanane. Denne findes også i en rød variant.

Cavendish er den mest solgte sort på verdensmarkedet, hvor den i Danmark alene tegner sig for ca. 99% af handlen. En engelsk hertug forædlede sorten i 1800-tallet, og siden 1950'erne har den været den mest handlede. Frem til 1960'erne var det Gros Michel, der blev solgt til Nordamerika og Europa, og desserten banana split blev komponeret med Gros Michel i tankerne;Sydamerika, som vi får langt de fleste bananer fra, er endnu ikke ramt af Panama-sygen, men det formodes blot at være et spørgsmål om tid, før det sker.

Alle bananerne har en tynd skal, så det er nemt at skrælle dem.

Næringsværdi

Banan

Næringsværdi pr. 100g
Energi	400 kJ (96 kcal)
Fedt	0,4 g
Kulhydrater	22,3g
Protein	1,3 g
Kulhydrater Kulhydrater i alt 22,3g Heraf stivelse 2,70 g Heraf sukkerarter fruktose glukose sukrose 15,9 g 3,80 g 5,80 g 6,30 g Heraf kostfibre 1,6 g
Fedt Fedt i alt 0,4 g Heraf mættet 0,148 g Heraf enkeltumættet 0,079 Heraf flerumættet omega‑6 0,044 g 0,044 g
Protein Protein i alt 1,3 g Heraf alanin 40 mg Heraf arginin 56 mg Heraf asparaginsyre 133 mg Heraf 4 mg Heraf fenylalanin 40 mg Heraf glutaminsyre 121 mg Heraf glycin 42 mg Heraf histidin 96 mg Heraf isoleucin 40 mg Heraf leucin 102 mg Heraf lysin 58 mg Heraf methionin 12 mg Heraf prolin 44 mg Heraf serin 60 mg Heraf threonin 37 mg Heraf tryptophan 12 mg Heraf tyrosin 23 mg Heraf valin 60 mg
Vitaminer Vitamin A ækv. betakaroten (0%) 53,0 μg Tiamin (B1) (4%) 0,039 mg Riboflavin (B2) (2%) 0,024 mg Niacin (B3) (5%) 0,700 mg (25%) 0,299 mg Folat (B9) (19%) 38,0 μg Vitamin C (19%) 14,3 mg
Mineraler Calcium (0%) 4,40 mg Fosfor (5%) 27,3 mg Jern (2%) 0,240 mg Kalium (10%) 353 mg Magnesium (8%) 27,7 mg Mangan (5%) 0,240 mg Natrium (0%) 2,00 mg Zink (3%) 0,176 mg
Andre bestanddele Vand 75,2 g Kobber 0,110 mg Jod 0,400 µg Selen 1,04 µg Nikkel 4,01 µg
Enheder μg = mikrogram • mg = milligram IE =
DTU Fødevareinstituttet
v d r

Bananer indeholder ca. 74% vand, 23% kulhydrater, 1% proteiner, 0,5% fedt og 2,6% fibre alt efter modenhed og vækstbetingelser. I en umoden banan er kulhydraterne mest stivelse. I modningsprocessen bliver stivelsen omdannet til sukker; en fuldmoden banan har kun 1–2% stivelse. Det høje sukkerindhold betyder, at banan har et højere energiindhold end æbler og appelsin. Bananer indeholder også målbare mænger af alkohol, i et tysk studie fremlægges det at der i en meget moden banan kan være op til 0.04 g/L .

Opbevaring og holdbarhed

Den ideelle opbevaring for bananer er ved 12-14 °C og 95-100% relativ luftfugtighed. Holdbarheden er meget afhængig af modenhedsgraden. De umodne (grønne) kan holde sig 15-20 dage ved 12-14 °C og 4-8 dage ved 20 °C. De modne (gule) bananer kan holde sig 3-6 dage ved 12-14 °C og 2-3 dage ved 20 °C.

Sygdomme

Den mest populære banantype, Cavendish, reproducerer sig ikke kønsligt og har derfor ingen variation i arveanlæggene. Dette gør planten meget udsat for specifikke sygdomme, der i værste fald på én gang kan udrydde alle planter i en population.

Konventionelt dyrkede bananer sprøjtes normalt med svampegift for at undgå sygdomsangreb. En af sygdommene er Black Sigatoka, der skyldes svampen med navnet mycosphaerella fijiensis (først beskrevet i 1964).

Se også

Søsterprojekter med yderligere information: Kategorien "Bananas" på Wikimedia Commons Opslag i Wikiordbogen

• Bananflue
• Bananrepublik
• Bananplante – om bananplantens botaniske forhold
• Bananasplit

Kilder

1. "Banana". Arkiveret fra originalen 2. marts 2012. Hentet 19. juli 2009.
2. Baby-Banane - der kleinste Snack - Exotenfrucht.de
3. A Quest for the Gros Michel, the Great Banana of Yesteryear - Gastro Obscura
4. Eva Gorgus, Maike Hittinger, and Dieter Schrenk. "Estimates of Ethanol Exposure in Children from Food not Labeled as Alcohol-Containing". {{cite journal}}: Cite journal kræver |journal= (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
5. De potente (Webside ikke længere tilgængelig)
6. Marín D. H., Romero R. A., Guzmán M. and Sutton T. B. (2003). "Black sigatoka: An increasing threat to banana cultivation". Plant Disease. 87 (3): 208-222. doi:10.1094/PDIS.2003.87.3.208. ISSN 0191-2917.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)

Eksterne henvisninger

• Artikel om bananproduktion i Angola.
• New study confirms that bananas are being driven to extinction. Science Alert 2015