Jerevan armensk Երևան jɛɾɛˈvɑn er hovedstaden og den største by i Armenien Den har 1 106 300 2024 indbyggere og ligger n

Jerevan (armensk: Երևան; [jɛɾɛˈvɑn] ^?) er hovedstaden og den største by i Armenien. Den har 1.106.300⁽²⁰²⁴⁾ indbyggere og ligger nær grænsen til Tyrkiet.

Jerevan
Երևան

Jerevans byvåben	Jerevans byflag

Overblik

Land

Armenien

Borgmester

Tigran Avinjan

Grundlagt

782 f.v.t.

Postnr.

0001–0099

Telefonkode

10

(UN/LOCODE)

AMEVN

Demografi

Indbyggere

1.106.300 (2024)

- Areal

227 km²

- Befolkningstæthed

4.874 pr. km²

Andet

Tidszone

UTC+4

Højde m.o.h.

987 m

Hjemmeside

www.yerevan.am

Oversigtskort

Jerevan

Jerevans beliggenhed i Armenien 40°10′53″N 44°30′52″Ø / 40.1814°N 44.5144°Ø

Etymologi og symboler

Ararats bjerg er byens naturlige vartegn.

Navnet Jerevan har sin oprindelse i den urartuske fæstning , som er oprejst i nær forbindelse med midtbyen og nu kun består af ruiner. I tiden, hvor fæstningen blev rejst, var byen en af de vigtigste i Urartu. Fæstningen ligger i, hvad der i dag er et af tolv distrikter i Jerevan, .

Byens vartegn er Ararats bjerg beliggende i Tyrkiet, der i klart vejr kan ses fra ethvert sted i byen.

Byens våbenskjold indeholder en kronet , som også indgår som element i republikken Armeniens rigsvåben. Den repræsenterer det grundlagt af den første konge af , Leo II (hvis navn er latin for løve). Det heraldiske symbol bruges ofte både i Orienten og i Vesten genkalder styrke og storhed.

Historie

Jerevans historie begynder omkring da fæstningen blev bygget. Stedet havde strategisk betydning med sin beliggenhed ved Silkevejen, den vigtigste handelsrute mellem Europa og Asien. Jerevan har været kontrolleret af både arabere, persere og det Osmanniske Rige før Rusland annekterede byen i 1828. Mellem 1917 og 1991 var det en del af Sovjetunionen.

Geografi

Jerevan er beliggende i det østlige Armenien i den nordøstlige del af Ararat-dalen. Den øvre del af byen er omgivet af bjerge på tre sider, mens den på sydsiden går ned til bredderne af floden . Hrazdan deler Jerevan i to med en smuk dyb flodseng. Byen ligger i en højde rækkende fra 900 to 1.300 m OHO.

Som Armeniens hovedstad er Yerevan ikke en del af nogen ("provins"). I stedet grænser den op til følgende marzer: (nord), Ararat (syd), Armavir (sydvest) og Aragatsotn (nordvest).

Klima

Jerevans klima er relativt kontinentalt med tørre, varme somre og kolde, korte vintre. Temperaturerne i august kan nå 40 °C, mens januar kan have temperaturer ned til -25 °C . Nedbørsmængden er lille med sin omkring 350 mm årligt.

	Jan	Feb	Mar	Apr	Maj	Jun	Jul	Aug	Sep	Okt	Nov	Dec	År
Gennemsnitlig temperatur [°C]	-7	-2	6	11	19	24	27	26	20	15	8	-1	13
Nedbør [cm]	2	2	3	4	4	2	1	1	1	3	2	2	27

Økonomi

Byen er et knudepunkt for handel med landbrugsvarer. Derudover producerer industrivirksomheder i byen metaller, maskininstrumenter, elektrisk udstyr, kemikalier, tekstiler og madprodukter.

Jerevan er ikke kun hovedkvarter for armenske virksomheder, men også for nogle internationale, fordi det ses som et attraktivt sted at outsource til for multinationale virksomheder fra Vesteuropa, Rusland og USA. Fornylig flyttede deres hovedkvarter fra Paris til Jerevan^{[kilde mangler]}. Jerevan er også landets finansielle centrum, da den er hjemsted for Nationalbanken, børsen og nogle andre af de største banker i landet.

Udvikling

For nylig har Jerevan gået i gennem en udvikling og omlægning af mange bygninger, da gamle bygninger fra sovjet-perioden er blevet erstattet af nye. Denne byfornyelse er blevet mødt af modstand og kritik fra nogle beboere.

Kultur

Som centrum for armensk kultur er Jerevan hjemsted for (1919), det armenske Videnskabsakademi, et historisk museum, et , et musikkonservatorium og flere tekniske institutter. -arkiverne indeholder en rig samling af værdifulde antikke armenske, græske, , hebraiske, romerske og persiske manuskripter. Jerevan har flere store offentlige biblioteker, et antal museums og teatre, botaniske og zoologiske haver.

Turisme

To store turistattraktioner er operahuset, ruinerne af en Urartu-fæstning og en romersk fæstning. Det Armenske Marriott Hotel er beliggende i hjertet af byen ved Republik-pladsen (også kendt som Hraparak).

Transport

Jerevan er hjertet i et omfattende jernbanenetværk.

Luft

Lufttrafikken til Jerevan ekspederes gennem , som ligger 10 km vest for byens centrum. Lufthavnen blev købt af en multimillionær argentinsk-armensk forretningsmand ved navn . Den gennemgik en omfattende renovering begyndende i 2004, som kostede mere end 100 millioner USD og stod færdigt i 2007 med en ny terminal.

En anden lufthavn, , er beliggende lige syd for byen, men bruges primært af militæret.

Bus

Siden 1949 har trolleybusser kørt omkring i Jerevans gader. Byen havde tidligere også sporvogne, men disse blev nedlagt i januar 2004.

Metro

Jerevan Metro er en undergrundsbane, der betjener hovedstaden. Indvendigt ligner det de vestlige tidligere Sovjetnationers med lysekroner hængende fra korridorerne. De fleste af metrostationernes navne blev skiftet efter Sovjetunionens fald og Republikken Armeniens uafhængighed.

Venskabsbyer

Referencer

www.yerevan.am (fra Wikidata).
www.armstat.am (fra Wikidata).
Voir les articles , , Urartu et .
Detaljer på "byens hjemmeside". Hentet 21. marts 2008.. (engelsk)
"www.armenianow.com". Arkiveret fra originalen 12. august 2010. Hentet 14. maj 2008.

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Jerevan
Jerevan kommunes hjemmeside Armenian, English and Russian(engelsk)(armensk)(russisk)
Online nyheder fra Armenien Arkiveret 16. maj 2008 hos Wayback Machine
Jerevan-artikel på Armeniapedia
Armenia Info om Jerevan Arkiveret 15. november 2016 hos Wayback Machine
Billeder af seværdigheder i Jerevan Arkiveret 8. august 2008 hos Wayback Machine
Jerevans Metrosystem

[Q1953$dac24b0a-4b97-603a-afc8-e8b9677fa1e8-1] www.yerevan.am (fra Wikidata).

[Q1953$60c37105-49a3-ceb1-3fd4-ba3252692d8c-2] www.armstat.am (fra Wikidata).

[3] Voir les articles , , Urartu et .

[4] Detaljer på "byens hjemmeside". Hentet 21. marts 2008.. (engelsk)

[5] "www.armenianow.com". Arkiveret fra originalen 12. august 2010. Hentet 14. maj 2008.