Viola da Gamba eller Gambe er et musikinstrument i strygerfamilien fra rennæssancen Det er en slags forløber for celloen

Viola da Gamba eller Gambe er et musikinstrument i strygerfamilien fra rennæssancen. Det er en slags forløber for celloen.

Karl Friedrich Abel, Allegro, WKO 205 for Viola da gamba spillet af .

Karl Friedrich Abel, Duetto i , A3:5A for Viola da gamba spillet af .

Karl Friedrich Abel, Sonata i , WKO155 for Viola da gamba spillet af .

, Browning à3, for Viola da gamba spillet af .

John Dowland, M. George Whitehead His Almand, Lachrimae, No.21 for Viola da gamba spillet af .

, Sinfonia à5, No.7for Viola da gamba spillet af .

, Both alike, Fancy à2, No.3 (1638)for Viola da gamba spillet af .

, Fantasia 'Di Sei Bassi,’ for Viola da gamba spillet af .

, Intrada, for Viola da gamba Fremført af .

Orlando Gibbons, Fantasia à4, No.1 for Viola da gamba spillet af .

, Tobacco, No.3 (1605) for Viola da gamba spillet af .

, The Spirit of Gambo (1607) for Viola da gamba spillet af .

, Pavan à6, VdGS No.2 for Viola da gamba spillet af .

, Aire à4, VdGS No.112 for Viola da gamba spillet af .

Marin Marais, Pièces a Une Viole du Premier Livre (1686), Fremført af .

Marin Marais, Chaconne, No. 82 fra Premier livre de pièces à une et à deux violes (1689), Fremført af .

Marin Marais, Uddrag fra Suite No.3 fra Pieces en trio pour les flutes, violon, et dessus de viole (1692), Fremført af .

Marin Marais, Sonnerie de Sainte-Geneviève du Mont de Paris, La Gamme et Autres Morceaux de Symphonie (1723), Fremført af .

Marin Marais, Tombeau de Mr. Meliton, No. 83 fra Premier livre de pièces à une et à deux violes (1689), Fremført af .

, Recercada primera sobre tenores italianos from Trattado de Glosas, Libro Secundo (1553) for Viola da gamba spillet af .

Henry Purcell, In Nomine à6, Z.746 (1680) for Viola da gamba spillet af .

, Duetto for Viola da gamba Fremført af .

Georg Philipp Telemann, Concerto, TWV 52a1, Fremført af .

En musiker, der spiller på gambe, kaldes en gambist.

Viola da Gamba kommer fra italiensk af "viola" (violininstrument) og "gamba" (ben) og er et strygeinstrument der holdes lodret mellem knæene og som stryges med en bue. Gamben findes i flere størrelser: diskant, tenor, alt og bas. Diskanten er på størrelse med en violin, mens basgamben er lidt større end en cello.

Gamben har 6 eller 7 strenge (i modsætning til celloens fire) og bånd på gribebrædtet (som på en guitar). Et omfang på op til 5 oktaver gør, at desuden, at man kan fremføre kompleks flerstemmig musik.

Gambe var populært i 16. og 17. århundrede. Basgamben fortsatte med at være populær op i det 18. århundrede, og komponister som J.S. Bach og François Couperin har skrevet instrumentet. Mest populær var gamben nok i England og Frankrig i det 17. årh. Af betydelige komponister kan nævnes Monsieur de Ste Colombe, Marin Marais og .

Gamben har med interessen for tidlig musik opnået en vis popularitet. Filmen "" fremstiller Marin Marais og hans forhold til sin læremester Ste Colombe. Her blev gambepartiet spillet af Jordi Savall, som anses for en af det 20. årh. væsentligste gambister.

Moderne gamber fremstilles som kopier af barokinstrumenter, selv om der findes eksperimenter med elektriske gamber – nok mest beregnet på jazz musikere.

Wikimedia Commons har medier relateret til:

Viola da gamba