En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster eller skudanlæg Blomsten eller skuddet ligger foldet tæt sammen i

En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg. Blomsten eller skuddet ligger foldet tæt sammen inde i knoppen, godt beskyttet af . Allerinderst ligger vækstpunktet (meristemet), som består af delingsdygtige celler.

Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl.

For alternative betydninger, se Knop. (Se også artikler, som begynder med Knop)

Knoppen er i hvile, fra den bliver dannet, hen over efteråret og vinteren og frem til foråret. Knophvilen brydes ved en bestemt kombination af hormoner, som opstår i løbet af vinteren under påvirkning af de klimaforhold, planten er tilpasset.

Det er meget sindrige, hormonelle forhold, som afgør, om anlægget skal blive til blomst eller skud. I grove træk er det dog følgende faktorer, som styrer planten bort fra at skabe skudanlæg (vegetativ vækst) og over til at danne blomsteranlæg (generativ vækst).

Blomsterinduktion:

Plantens fysiologiske alder (som ikke er det samme som den tidsmæssige alder)
Næringsoptagelse (især fosfor er gunstigt)
Ophobning af sukker og andre stofskifteprodukter i grenene
Lys (daglængde)
Temperatur

Forskellige knoptyper: 1=Biknopper; 2=Sovende øjne; 3=Bladhjørneknopper; 4=Hviletilstand; 5=Blomsterknop; 6=Sideknop; 7=Bladknop; 8=Blandede knopper; 9=Nøgne knopper; 10=Uægte endeknop; 11=Formeringsknopper; 12=Skællede knopper; 13=Endeknop; 14=Vegetative knopper; 15=Knopar

Se også

Bladstilling