Det kaspiske hav

Det Kaspiske Hav (russisk: Каспийское море, tr. Kaspijskoje more; azeri: Xəzər dənizi, kasakhisk: Каспий теңізі, persisk: دریای خزر, tr. Daryā-i Xazar, eller دریای مازندران tr. Daryā-i Māzandarān, turkmensk: Hazar deňizi, georgisk: კასპიის ზღვა) er en endorheisk sø, der ligger på grænsen mellem Asien og Europa mellem landene Iran, Aserbajdsjan, Rusland, Kasakhstan og Turkmenistan. De største byer ved det Kaspiske Hav er den russiske havneby Astrakhan og den aserbajdsjanske hovedstad Baku.

Kaspiske Hav
Det Kaspiske Hav, set fra rummet
Overblik
Land	Azerbaijan, Iran, Kasakhstan, Rusland, Turkmenistan
Tilløb	Volga, Ural, Terek og Kura
Afløb	Endorheisk sø Fordampning
Afvandingsareal	3.626.000 km^2
Afvandingslande	Azerbaijan, Iran, Kasakhstan, Rusland, Turkmenistan
Overfladeareal	371.000 km^2
Middeldybde	208 m
Maks. dybde	1.025 m
Vandvolumen	78.300 km^3
Gennemløbstid	250 år
Omkreds^1	7.000 km
Salinitet	13 ‰
Vandspejlskote	-28 m
Øer	adskillige
Byer	Baku (Azerbaijan), Rasht (Iran), (Kasakhstan), Makhachkala (Rusland), (Turkmenistan)
^1En søs omkreds er ikke en veldefineret størrelse

Det Kaspiske hav ved

Den kosakiske rebel og pirat, Stenka Razin, på togt på det Kaspiske Hav (Vasily Surikov, 1906)

Det Kaspiske Hav er verdens største endorheiske sø. Søen bliver kaldt for et hav, idet romerne, da de opdagede den og konstaterede at vandet var salt, navngav den "Mare Caspium". Mange geografer opfatter dog i dag det Kaspiske Hav som en sø, da den er helt omgivet af land. Søens volumen er 78.300 km³ Søens gennemsnitlige saltindhold, salinitet, er 1,3%. Saltet er ikke ligeligt fordelt i søen. Mod nord er vandet mere fersk, mens den sydlige del har et højere saltniveau og i den afskårne, lavvandede bugt på østbredden er saliniteten hele 32%. Til sammenligning har almindeligt havvand en salinitetsværdi på 3,5%.

Det Kaspiske Havs undergrund er meget rigt på olie og naturgas. I søen er der endvidere et omfattende fiskeri, og den mest kendte fisk er støren. Rognen fra denne bruges til produktion af russisk kaviar.

De vigtigste floder, der løber ind i søen, er Volga, Ural, Terek og Kura. Disse og en stor del af kystområderne ligger ca. 28 meter under havoverfladen. Søens størrelse er i de senere år mindsket på grund af damme og kunstvanding, som bremser vandtilførslen. Søen har ikke noget udløb.

Det Kaspiske Hav er delt op i en lavvandet nordlig del og en dybere sydlig del. De to halvdele adskilles af en lavvandet passage, som forbinder halvøerne Apsjeron (i Aserbajdsjan) og (i Turkmenistan) på hver sin side af søen. Til søen regnes også den meget lavvandede bugt Kara-Bogaz-Gol lige nord for Tjeleken-halvøen; men denne bugt er ved at forvandles til en salt sumpmark og er næsten afskåret fra det Kaspiske Hav af en landtange. I havets sydøstlige hjørne, i Iran nær grænsen til Turkmenistan, finder man Gorganbugten, der er vigtigt yngle- og overvintringsområde for mange vandfugle.

Se også

• Aralsøen

Referencer

1. van der Leeden, Troise, and Todd, eds., The Water Encyclopedia. Second Edition. Chelsea, MI: Lewis Publishers, 1990, p. 196.
2. "Caspian Sea - Background". Caspian Environment Programme. 2009. Hentet 11. september 2012.
3. "ESA: Observing the Earth – Earth from Space: The southern Caspian Sea". ESA.int. Hentet 2007-05-25.
4. Lake Profile: Caspian Sea. LakeNet.
5. "Det Kaspiske Hav". Den Store Danske (lex.dk online udgave).

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Kaspiske Hav

40°N 51°Ø / 40°N 51°Ø / 40; 51