Aarhus Universitet

Aarhus Universitet (fork.: AU, eng.: Aarhus University) er Danmarks næststørste universitet målt på antal studerende, og det næstældste (fjerde ældste, hvis man medregner DTU og CBS). Universitetet blev grundlagt i 1928 i Aarhus og har i dag omkring 32.000 bachelor- og kandidatstuderende, hvortil kommer flere tusinde ph.d.- og deltidsstuderende. Universitetet rangerer blandt verdens 100 bedste på flere internationale ranglister (2018) og er medlem af de europæiske universitetsalliancer Circle U. European University Alliance, og .

Aarhus Universitet
Aarhus Universitets logo.
Grundlagt	1928; 96 år siden (1928)
Land	Danmark
By	Århus
Sted	Hovedsæde i Aarhus (Større afdelinger i Aarhus, København og Herning)
Fakulteter	5
Institutter	28
Studerende	32.000 bachelor- og kandidatstuderende (2021) 38.000 inkl. ph.d.- og deltidsstuderende (2021)
Ansatte	8.300 (årsværk) (2021)
Budget	7 mia. kr. (2021)
Rektor / adm.direktør	Brian Bech Nielsen
Formand	Connie Hedegaard
Motto	Solidum petit in profundis (latin) (søger i dybet den faste grund)
Websted	www.au.dk
v r

Hovedbygningens hovedindgang og Olaf Stæhr-Nielsens keramikrelief, "Videnskabernes Træ" med symboler for hvert fakultet "hængende i grenene".

Universitetet er organiseret i fem fakulteter (Arts, Natural Sciences, Technical Sciences, Health, og Business and Social Sciences), 26 institutter samt flere grundforskningscentre.

Aarhus Universitet er et campus-universitet, primært beliggende omkring Universitetsparken, men har også andre lokationer i Aarhus samt afdelinger i andre dele af Danmark.

Universitetet har tilknytning til tre nobelprismodtagere: Jens Christian Skou i kemi (1997), samt Trygve Haavelmo (1989) og Dale Mortensen i økonomi (2010).

Universitetet og dets campus blev i 2018-liste over Europas smukkeste universiteter placeret i top 10.

Historie

Aarhus Universitet er oprettet i 1928 som et privat initiativ under navnet Universitetsundervisningen i Jylland. Ved indvielsen den 11. september 1928 startede 78 studerende.

I 1933 byggedes en bygning for humaniora.

I 1934 fik det humanistiske fakultet statsanerkendelse, statsstøtte og eksamensret. Indtil da skulle man til København for at færdiggøre studierne.

Aarhus Universitets hovedbygning set fra parken.

I 1936 blev et økonomisk og et juridisk fakultet oprettet. I 1942 blev Det Teologiske Fakultet oprettet, og Det Naturvidenskabelige Fakultet blev oprettet i 1954. Universitetet var privatejet frem til 1970, hvor staten gik ind i ejerskabet.

Under krigen havde Gestapo sit jyske hovedkvarter på universitetet, nærmere betegnet i Kollegierne IV og V ved Langelandsgade. Efter anmodning fra modstandsbevægelsen gennemførte Royal Air Force et angreb den 31. oktober 1944. Ved angrebet blev hovedbygningen svært beskadiget, og de to kollegiebygninger blev helt ødelagt. Arkitekten C.F. Møller blev begravet under ruinerne af hovedbygningen, men blev efter nogle timer hjulpet ud og slap uden mén. Ikke alle arbejdere på byggeriet undgik angrebet. I hovedbygningen er opsat en mindetavle for de 10 arbejdere, der omkom under angrebet samt for de to arbejdere, der omkom 22. september 1941 under forberedelserne til opførelsen af hovedbygningen.

I 1938-1952 husede Aarhus Universitet Danmarks første professor i sociologi, Theodor Geiger, og i 1997 professor Jens Christian Skou, som modtog Nobelprisen i kemi i 1997 for opdagelsen af Natrium-kalium-pumpen. Økonomen Dale. T. Mortensen var tilknyttet universitetet som gæsteprofessor og befandt sig på universitetet, da han modtog opkaldet om, at han havde modtaget Nobelprisen i økonomi i 2010.

Siden 2010 har AU haft en kanal på YouTube. Siden 2013 har fysikeren lic.scient. været AU’s rektor.

Siden d 1. februar 2024 tillader Aarhus Universitet sine studerende at anvende kunstig intelligens til at skrive bachelorprojekt eller speciale.

Series rectorum siden 1929

Den nuværende rektor er nr. 25 i rækken:

1. (formand for Lærerforsamlingen) professor i filosofi, dr.phil. Kort K. Kortsen 1929 – 31
2. (formand for Lærerforsamlingen) docent i germansk filologi (professor 1934), dr.phil. Christen Møller 1931 – 33
3. (formand for Lærerforsamlingen) docent i nordiske sprog (professor 1934), Peter Skautrup 1932 – 34
4. (formand for Lærerforsamlingen) professor i nordisk filologi, dr.phil. Ernst Frandsen 1934 – 35
5. professor i fysik, dr.phil. E. Buch Andersen 1936 – 37
6. professor i romansk filologi, dr.phil. Andreas Blinkenberg 1937 – 40
7. professor i kemi, dr.phil. Hakon Lund 1940 – 41
8. professor i retsvidenskab, dr.jur. Carl Rasting 1941 – 43
9. professor i ny testamente, dr.theol. Johannes Munck 1943 – 45
10. professor i slavisk filologi, dr.phil. Ad. Stender-Petersen 1945 – 47
11. professor i intern medicin, dr.med. Cai Holten 1947 – 49
12. professor i klassisk filologi, dr.phil. Franz Blatt 1949 – 51
13. professor i retsvidenskab, dr.jur. Knud Illum 1951 – 53
14. professor i nordisk filologi, dr.h.c. Peter Skautrup 1953 – 55
15. professor i patologisk anatomi, dr.med. Willy Munck 1955 – 59
16. professor i germansk filologi, dr.phil. Heinrich Bach 1959 – 63
17. professor i semitisk filologi, dr.phil. Erling Hammershaimb 1963 – 67
18. professor i musikvidenskab, dr.phil. Søren Sørensen 1967 – 71
19. professor i matematik, cand.mag. Svend Bundgaard 1971 – 76
20. professor i statskundskab, dr.phil. Erik Rasmussen 1976 – 77
21. professor i fysik, mag.scient og cand.mag. Carl. F. Wandel 1977 – 83
22. lektor i kirkehistorie (professor fra 2002), dr.phil. Henning Lehmann 1983 – 2002
23. lektor i statskundskab, cand.mag. Niels Chr. Sidenius 2002 – 05
24. mag.scient. i biologi Lauritz B. Holm-Nielsen 2005 – 13
25. professor i fysik, lic.scient. Brian Bech Nielsen 2013 –

Fusioner efter år 2000

I 2007 fusionerede Aarhus Universitet med Danmarks Jordbrugsforskning (grundlagt 1883 som Landøkonomisk Forsøgslaboratorium), Danmarks Miljøundersøgelser (dannet 1989), Aarhus School of Business (dannet 1939 som Handelshøjskolen i Aarhus ved en reorganisering af Den Jyske Handelsskole) og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (dannet ved en fusion i 2000), som er placeret i København.

I 2012 fusionerede Aarhus Universitet med Ingeniørhøjskolen i Herning.

Arkitektur

Universitetsparken (i baggrunden ses Det Kongelige Biblioteks bogtårn - tidl. Statsbiblioteket)

Vedbend omkring vinduer på bygning ved Nordre Ringgade.

Universitetets bygninger er anerkendt for deres arkitektoniske kvalitet, bl.a. ved optagelse i Kulturministeriets kanon i 2006 som et af de tolv mest betydningsfulde arkitektoniske værker i Danmarks kulturhistorie.

Anlægget er fra starten planlagt efter 1. præmieprojektet i konkurrencen om universitetet i 1931 udført af arkitekterne Kay Fisker, C.F. Møller og Povl Stegmann sammen med havearkitekten C.Th. Sørensen. De første bygninger, der stod klar i 1933, er tegnet af disse. Senere bygninger er opført i samme stil, med C.F. Møller som arkitekt. Udseendet skyldes blandt andet, at Forenede Jydske Teglværker støttede universitetsprojektet med en million gule mursten.

Universitetets hovedbygninger er samlet i og omkring morænelandskabet Universitetsparken, der gennem årene er blevet udvidet en del. I samspil med den kuperede park danner de ensartede bygninger en campus, der har opnået international berømmelse. De karakteristiske gulstensbygninger, hvoraf flere har facader tilgroet med vedbend, i Universitetsparken rummer et samlet etageareal på 246.000 m². Derudover råder universitetet over en række bygninger uden for parken med et samlet etageareal på 59.000 m².

I Universitetsparken finder man desuden Steno Museet,Naturhistorisk Museum,Antikmuseet,Statsbiblioteket (der i 2017 fusionerede med Det Kongelige Bibliotek) samt kollegier. Tidligere havde også Aarhus Kunstmuseum til huse i området.

• Hovedbygningen ved Nordre Ringgade.
• De gule murstensbuer foran Vandrehallen.
• Aulaen fra 1946.
• Relief ved Hovedindgang.
• Buegange ved Vandrehallen.
• Solgårdens Bronze kat.
• Solur på facaden af Aulaen

Fakulteter

Bygningen med de såkaldte "søauditorier"

Aarhus Universitet har siden 1. januar 2020 været inddelt i fem store fakulteter:

• Natural Sciences - dannet ved en opdeling af det tidligere Faculty of Science and Technology.
• Technical Sciences - dannet ved en opdeling af det tidligere Faculty of Science and Technology.
• Arts – dannet ved en sammenlægning af Det Humanistiske Fakultet, Det Teologiske Fakultet og Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse
• School of Business and Social Sciences – dannet ved en sammenlægning af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og Handelshøjskolen. Siden 2015 markedsført som Aarhus BSS
• Health – dannet ved en omdannelse af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

AU Incubator

AU Incubator blev dannet i 2009, hvor universitetet startede med at tilbyde hjælp studerende, der ønskede at arbejde med iværksætteri sideløbende med deres studier. De har således adgang til fysiske faciliteter som kontor og mødelokaler, hvor de har mulighed for at få rådgivning og samtidig mulighed for at netværke med andre virksomheder.

Ordningen tilbyder workshops, forløb, morgenmøder og konferencer, som der er åbne for alle, som er nysgerrige på iværksætteri og iværksætterrelaterede emner.

Studentervæksthus Aarhus har en række virksomheder og samarbejdspartnere tilknyttet.

Internationalt renommé

Aarhus Universitet er de seneste år generelt gået frem på de vigtigste internationale universitetsranglister. Blandt mere end 17.000 universiteter på verdensplan er universitetet i top 100 på flere indflydelsesrige ranglister.

Aarhus Universitets placering på ranglisterne

Liste	Placering
Leiden	111 (2018)
QS World University Ranking	145 (2019)
ARWU - Shanghai	60 (2019)
HEEACT - Taiwan	89 (2019)
Times Higher Education World University Ranking	123 (2019)

Aarhus Universitet er medlem af den europæiske , i hvilken bl.a. Uppsala Universitet, Katholieke Universiteit Leuven, Université catholique de Louvain og Trinity College er medlemmer.

Studenterforeninger

Studenternes Hus (1964), samlingssted for Studenterrådet og mange kulturelle og sociale aktiviteter.

Der findes talrige studenterforeninger på Aarhus Universitet, bl.a. Frit Forum, Studenterrådet og Konservative Studenter, der repræsenterer de studerendes rettigheder både indenfor universitetet og overfor politikerne.

Derudover findes flere lokalfaglige foreninger:

School of Business and Social Sciences: Økonomisk Forening (økonomi), Oeconrådet, Academic Business Council (Erhvervsøkonomi), Juridisk Selskab, Seriøse Jurister, Konservative Jurister, Alternative Jurister, Moderate Jurister, European Law Students' Association (jura); Politologisk Forening (statskundskab), Communication Council (Erhvervskommunikation)

Science and Technology: @lkymia (kemi), Biogas (biologi), Die Rote Zone (molekylærbiologi, og bioteknologi), Nanorama (nanoteknologi), Fredagscaféen (datalogi og it),, TÅGEKAMMERET (matematik, fysik, datalogi, it, matematik-økonomi og nanoteknologi), Den ultra hemmelige Huejunta (fysik).

Health: Umbilicus og Århus Medicinerrevy (medicin).

Arts: PANIK (informationsvidenskab og medievidenskab), HIKIUN (forhistorisk arkæologi), SIDAH (middelalderarkæologi og ), Symposion (fredagsbar for klassisk filologi og klassisk arkæologi), VŌX POPVLĪ (fagblad for Klassiske Studier), KommaBar (lingvistik og nordisk sprog, litteratur og kultur), Fred (Historie), TheosBar (teologi, religionsvidenskab og arabisk- og islamstudier).

Afdeling for filosofi og idehistorie har et særdeles aktivt studentermiljø: Rødderne - den Arkivariske Front, Institut for Emancipationsvidenskab, KID - Læsekreds for køn, queer og idehistorie, Filosofisk Studenterkollokvium, Filosofisk Klassiker Klub, Platon Kredsen, Teknologi kredsen, Panta Rei, Semikolon, Tingen, Doxa, Kvindelogen, Eliten - den filosofiske filmklub, Idehistorisk Forening, Filosofisk Forening, Idehistorisk selvforsynings Laug, KALIF (Idehistorisk kandidat og alumneforening), FILIBID (Filosofisk kandidat og alumneforening), Philosophia (filosofisk forlag). Det er studenterforeningerne, der driver de såkaldte "fredagsbarer".

Alumni og andre personer tilknyttet Aarhus Universitet

• Dronning Margrethe II i 2012

  H.M. Kong Frederik X, Danmarks konge.
• H.M. Dronning Margrethe II, Danmarks dronning.
• Yildiz Akdogan, dansk-tyrkisk politiker.
• Erik Amdrup, dansk professor i kirurgi, overlæge og forfatter.
• Lars Erslev Andersen, dansk terror- og mellemøstforsker.
• Torben M. Andersen, dansk økonom.
• Svend Auken, dansk politiker, formand for Socialdemokratiet 1987-1992.
• Erik Bach, dansk komponist.
• Mette Bock, programdirektør i DR og Årets Erhvervskvinde 2006. Minister i Regeringen Lars Løkke Rasmussen III.
• Jens-Peter Bonde, dansk journalist, forfatter, politiker og medlem af Europaparlamentet 1979-2008.
• Steffen Brandt, dansk musiker.
• Jacob Buksti, dansk politiker, minister og MF 1994-2005.
• C.O. Bøggild-Andersen, dansk historiker.
• , dansk journalist og dokumentarfilmsinstruktør.
• Niels Damkjær, dansk dramaturg.
• Otto Steen Due, dansk sprogprofessor.
• Vagn Dybdahl, dansk historiker.
• Lene Espersen, dansk politiker, tidl. MF, minister og formand for Det Konservative Folkeparti 2008-2011.
• Jacob Lund Fisker, dansk astrofysiker og forfatter.
• John Frandsen, dansk komponist, organist og dirigent.
• Aage Frandsen, dansk politiker, MF 1971-1975, 1987-1990 og 1994-2005.
• Søren Gade, dansk politiker, forsvarsminister og MF.
• Michael H. Gelting, dansk historiker og arkivar.
• Ivar Gjørup, dansk tegner.
• Jens Christian Skou, dansk kemiker, modtog nobelprisen i kemi 1997
• David Gress, dansk filolog.
• Bjørn Grøn, dansk matematiker, forlægger og politiker
• Knud Hannestad, dansk historiker.
• Ole Hasselbalch, dansk jurist og forfatter. Formand for Den Danske Forening 1991-2001.
• Lene Hau, dansk fysikforsker.
• Bettina Heltberg, dansk journalist og forfatter.
• Poul Holm, dansk historiker.
• Bertel Haarder, dansk politiker, minister og MF.
• Anne-Sofie Jensen, dansk politolog og rigsarkivar.
• Bodil Jørgensen, dansk skuespillerinde.
• Dan Jørgensen, dansk politiker, medlem af Europaparlamentet.
• Hugo Hørlych Karlsen, dansk forfatter, litteratur- og kulturhistoriker.
• Naser Khader, dansk-syrisk politiker og MF. Formand for Ny Alliance (Liberal Alliance) 2007-2009.
• Jørgen Kühl, dansk-tysk historiker og rektor for A.P. Møller Skolen i Slesvig.
• John T. Lauridsen, dansk historiker. Forskningschef ved Det Kongelige Bibliotek.
• Johannes Lebech, dansk politiker.
• Bjørn Lomborg, dansk forfatter og politolog.
• K.E. Løgstrup, dansk filosof og teolog. Én af de fire Aarhusteologer.
• Richard Malmros, dansk læge og professor i neurokirurgi.
• Jens Christian Manniche, dansk historiker.
• Peter Mogensen, dansk journalist, politisk redaktør og politisk kommentator på Politiken.
• Ole G. Mouritsen, dansk fysiker.
• Niels Åge Nielsen, dansk frihedskæmper og professor i nordiske sprog.
• Johan Peter Noack, dansk historiker og rigsarkivar.
• Helmuth Nyborg, dansk professor i udviklingspsykologi.
• Jens Nørskov, dansk fysiker og ingeniør.
• Jens Oddershede, dansk kemiker og 2001-2014 Syddansk Universitets rektor.
• Albert Olsen, dansk historiker og politiker.
• Jørn Henrik Petersen, dansk økonom og videnskabsmand.
• Kjeld Philip, dansk økonom og politiker.
• Johan Frederik Plesner, dansk historiker.
• Regin Prenter, dansk teolog. Én af de fire Aarhusteologer.
• Anders Fogh Rasmussen, dansk politiker, Danmarks statsminister 2001-2009.NATO's generalsekretær 2009-2014.
• Søren Hein Rasmussen, dansk historiker.
• Karsten Revsbech, dansk professor i jura.
• Else Roesdahl, dansk arkæolog.
• Anders Samuelsen, cand.scient.pol. dansk politiker, MF og tidligere partiformand for Liberal Alliance fra 2010 til 2019.
• Hans-Jørgen Schanz, dansk idehistoriker.
• Tøger Seidenfaden, dansk journalist og cand.scient.pol. samt ansvarshavende chefredaktør på Politiken 1993-2011.
• Jens Christian Skou, dansk fysiolog, modtager af Nobelprisen i kemi 1997.
• Johannes Sløk, dansk teolog. Én af de fire Aarhusteologer.
• , dansk slavist og rektor
• Nina Klinker Stephensen (født Jørgensen), dansk tv-vært og tidligere jurastuderende
• Frederik Stjernfelt, dansk forfatter og professor. Medlem af Det Danske Akademi fra 2001.
• Bjarne Stroustrup, dansk datalog og opfinder af programmeringssproget C++.
• Hans Helge Beck Thomsen, dansk professor i retsvidenskab.
• Nicolai Wammen, Europaminister, dansk politiker og borgmester i Aarhus Kommune fra 2005-2011.
• Jörgen Weibull, svensk historiker
• Lotte Bjerre Knudsen, dansk kemiingeniør, adjungeret professor translationel medicin

Lokaliteter

Aarhus Universitet med Statsbibliotekets "bogtårn" i forgrunden og universitetets hovedbygning til venstre herfor

Institut for Datalogi

Skejby Sygehus

Aarhus Universitet har undervisning og forskning flere steder i Danmark.

Undervisning

• Aarhus (hovedsæde) – Aarhus Universitet, Handelshøjskolen, Aarhus Universitetshospital, Århus Sygehus, Psykiatrisk Hospital Risskov, , Skejby Sygehus, Ole Rømer Observatoriet og Moesgård Museum.
• Herning – AU Herning.
• København – Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, tidligere kendt som Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.

Forskning

• Aarhus (hovedsæde) – Aarhus Universitet, Handelshøjskolen, Aarhus Universitetshospital, Århus Sygehus, Psykiatrisk Hospital Risskov, , Skejby Sygehus og Ole Rømer Observatoriet.
• Askov – .
• Flakkebjerg – .
• Foulum – .
• Herning – Handels- og IngeniørHøjskolen.
• Horsens – .
• – .
• Kalø – institut for Bioscience.
• Klim – .
• København – Institut for Uddannelse og Pædagogik, tidligere kendt som Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU).
• Roskilde – Institut for Miljøvidenskab, Institut for Bioscience.
• Rønbjerg – .
• Sandbjerg – Sandbjerg Gods.
• Silkeborg – Institut for Bioscience.
• Årslev – .

Moesgaard Museum

Ud over disse lokaliteter råder Aarhus Universitet også over forskningsskibet Aurora. .

Litteratur

• Mikkelsen, Morten: Jungleuniversitetet, Kristeligt Dagblad, 11. september 2003
• Studenterhåndbogen 2007, udgivet af Studenterrådet ved Aarhus Universitet, ISBN 978-87-87019-10-1

Referencer

1. "AU Universitetshistorie". Aarhus Universitet. Hentet 29. marts 2018.
2. "Fakulteter". Aarhus Universitet. Arkiveret fra originalen 6. april 2018. Hentet 29. marts 2018.
3. "Institutter". Aarhus Universitet. Hentet 29. marts 2018.
4. "Universiteterne Statistik 2021. Link under F: Studieaktivitet og "Universiteterne 2007-2021" fører til et Excel-ark, hvoraf det fremgår, at AU i 2021 havde 32.662 indskrevne studerende, mens KU havde 36.897. dkuni.dk, besøgt 2. december 2022". Arkiveret fra originalen 2. december 2022. Hentet 2. december 2022.
5. AU i tal
6. "Personale". Aarhus Universitet. Hentet 29. marts 2018.
7. "Økonomi". Aarhus Universitet. Hentet 29. marts 2018.
8. Aarhus Universitet (6. marts 2013). "Dekan Brian Bech Nielsen bliver ny rektor på Aarhus Universitet". Arkiveret fra originalen 7. april 2014. Hentet 31. marts 2014.
9. Bestyrelsen
10. "25 kapitler af universitetets historie, Universitetets segl". Arkiveret fra originalen 11. august 2011. Hentet 25. juni 2011.
11. O. Stæhr-Nielsens keramikrelief Videnskabernes Træ
12. "ARWU World University Rankings 2018 | Academic Ranking of World Universities 2018 | Top 500 universities | Shanghai Ranking - 2018". Arkiveret fra originalen 16. august 2018. Hentet 24. februar 2019.
13. "World University Rankings". Arkiveret fra originalen 25. oktober 2018. Hentet 3. november 2019.
14. International alliances
15. Profil
16. Bygningskort
17. Jens C. Skou - Biographical - NobelPrize.org
18. Trygve Haavelmo - Curriculum Vitae - NobelPrize.org
19. Dale T. Mortensen - Facts - NobelPrize.org
20. The 10 most beautiful universities in Europe | Times Higher Education (THE)
21. Fisker & Møller. "Aarhus Universitets første bygning" side 357-363 Ingeniøren, 22 December 1933. Tilgået: 28. december 2014.
22. Agersnap T., "Theodor Geiger: Pioneer of Sociology in Denmark", Acta Sociologica, Volume 43, Number 4, 1 December 2000, pp. 325-330 (6)
23. "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 4. september 2014. Hentet 28. august 2014.
24. www.youtube.com/user/AarhusUniversity/videos
25. Rektorer - oversigt
26. Nu må studerende bruge AI til specialer og bacheloropgaver (dateret d. 1. februar 2024) på au.dk
27. New rules: You may now use AI when writing your Master’s thesis or Bachelor’s project (1 February 2024) au.dk
28. "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 21. januar 2022. Hentet 17. april 2022.
29. "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 27. juni 2022. Hentet 17. april 2022.
30. Fusionen med Aarhus Universitet har også været en succes for medarbejderne på AU-HIH | Herning Folkeblad
31. C.F. Møller, Aarhus Universitets Bygninger, Universitetsforlaget i Aarhus. 1978. ISBN 87-504-0410-5.
32. "En ny og fælles historie". Arkiveret fra originalen 12. august 2014. Hentet 27. juli 2014.
33. Vinteraktivitet i Universitetsparken
34. Museerne i Universitetsparken
35. Science, kropsidealer og astronomi. Oplevelser for alle aldre
36. Naturhistorisk Museum
37. Antikmuseet
38. Universitetsledelsen vil fusionere AU Library med Det Kgl. Bibliotek
39. "Organisation". Arkiveret fra originalen 20. februar 2011. Hentet 1. marts 2011.
40. "Aarhus University | Academic Ranking of World Universities - 2016 | Shanghai Ranking - 2016". Arkiveret fra originalen 13. august 2016. Hentet 15. august 2016.
41. https://www.timeshighereducation.com/world-university-rankings/2019/world-ranking#survey-answer Hentet 16.04.2019
42. "Coimbra Group Member Universities" (PDF). Coimbra Group. oktober 2014. Arkiveret fra originalen (PDF) 21. april 2014. Hentet 26. juli 2017.
43. Studenterforeningen Nanorama.
44. "Studiebar – fredagsbar og fest på Aarhus Universitet AU". Arkiveret fra originalen 18. april 2011. Hentet 12. april 2011.
45. Institut for Forretningsudvikling og Teknologi
46. DPU | Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse | Aarhus Universitet
47. Morten Ravn (25. april 2014). "Aurora får kongeplads i Aarhus Havn". Aarhus Stiftstidende.

Se også

• Et Andet Universitet
• Skuddramaet på Aarhus Universitet
• Indvielsen af Aarhus Universitet 1933 - dansk dokumentarfilm fra 1933

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til: Aarhus Universitet

• Aarhus Universitet
• Handelshøjskolen, Aarhus Universitet
• Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet (Roskilde) Arkiveret 5. november 2004 hos Wayback Machine
• Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet (København)
• Aarhus Universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen (Herning)
• Artikel om Aarhus Universitet på AarhusWiki.dk

56°10′15″N 10°12′03.5″Ø / 56.17083°N 10.200972°Ø / 56.17083; 10.200972