1941 MCMXLI 19 århundrede 20 århundrede 21 århundrede 1920 erne 1930 erne 1940 erne 1950 erne 1960 erne 1936 1937 1938 1

1941
MCMXLI

◄^,19. århundrede ◄ 20. århundrede ► 21. århundrede^,►
◄^,1920'erne^,1930'erne ◄ 1940'erne ► 1950'erne^,1960'erne^,►
◄◄^,◄^,1936^,1937^,1938^,1939^,1940 ◄ 1941 ► 1942^,1943^,1944^,1945^,1946^,►^,►►

1941
Dødsfald - Fødsler
• Begivenheder • Film • Litteratur • Musik • Politik • Sport • Videnskab

**1941 i andre kalendere**
Gregoriansk kalender	1941 MCMXLI
Ab urbe condita	2694
Armensk kalender	1390 ԹՎ ՌՅՂ
Kinesiske kalender	4637 – 4638 庚辰 – 辛巳
Etiopisk kalender	1933 – 1934
Jødisk kalender	5701 – 5702
Hindukalendere
- Vikram Samvat	1996 – 1997
- Shaka Samvat	1863 – 1864
- Kali Yuga	5042 – 5043
Iransk kalender	1319 – 1320
Islamisk kalender	1360 – 1361

Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947

Se også

Begivenheder

Januar

1. januar – Statsminister Th. Stauning holder en radiotransmitteret nytårstale til danskerne.
21. januar – Australske og britiske tropper angriber Tobruk i Libyen
25. januar - de første danske frivillige i allieret tjeneste under 2. verdenskrig bliver taget i ed i England. Det er to officerer og 13 menige, der denne dag som de første træder i aktiv krigstjeneste mod Tyskland
25. januar - tre danske officerer idømmes henholdsvis 8-års, 14-års og livsvarigt fængsel for spionage mod Tyskland
30. januar - Aalborghallen brænder ned

Februar

5. februar - Danmark udleverer under pres seks (otte?) torpedobåde til den tyske marine
25. februar - Februarstrejken i Holland er den første folkelige protest mod den nazistiske besættelse noget sted i Europa

Marts

1. marts - Bulgarien slutter sig til bestående af Tyskland, Japan og Italien
3. marts -
8. marts – Statsminister Th. Stauning taler i Studenterhuset om den nazistiske nyordning af økonomien.
12. marts - indbyggerne på Hebriderne gemmer tusinder af flasker whisky fra et skibbrud for myndighederne

April

3. april - Irak får et aksemagtvenligt styre
6. april – Tyskland indleder Balkanfelttoget og invaderer Jugoslavien og Grækenland
9. april - Danmarks gesandt i Washington, Henrik Kaufmann, underskriver "på kongens vegne" og med tilslutning fra landsfogederne i Grønland, en overenskomst med USA om forsvaret af Grønland. Den gav USA ret til at bygge militære anlæg i den daværende danske koloni
10. april - USA besætter Grønland
13. april - Sovjetunionen og Japan indgår en ikke-angrebspagt

17. april – den kongelige jugoslaviske hær kapitulerer
20. april - 100 tyske bombefly angriber Athen
21. april – Grækenland kapitulerer

Maj

6. maj - Josef Stalin afløser Vjatjeslav Molotov som premierminister i Sovjetunionen
9. maj - den tyske Ubåd U-110 erobres af englænderne og afslører en del af hemmeligheden om Enigma
10. maj - Underhuset i London bliver ødelagt under et tysk bombeflyangreb
11. maj - den første Messerschmidt 109F bliver skudt ned over England
15. maj - det første britisk udviklede jetfly flyver første gang
17. maj - Slaget om Kreta
20. maj - tyske faldskærmstropper invaderer Kreta
21. maj - det tyske luftvåben erobrer Maleme lufthavn på Kreta
24. maj - det tyske slagskib Bismarck sænker den britiske slagkrydser HMS Hood, hvis besætning på 1.418 mand alle omkommer, bortset fra tre ombordværende.
27. maj – det tyske slagskib Bismarck sænkes af Royal Navy 500 sømil vest for Brest i Frankrig og mere end 2.000 ombordværende omkommer

Juni

1. juni - det sidste allierede holdepunkt i Grækenland, Kreta, falder til de tyske besættelsestropper efter voldsomme kampe med store tab på begge sider
2. juni - Diktatorerne Adolf Hitler og Benito Mussolini mødes i Brennerpasset
2. juni - der indføres tøjrationering i England
8. juni - De Allierede invaderer Syrien og Libanon
14. juni - tyske og engelske aktiver i USA indefryses
14. juni - Sovjetbesættelsesmagten gennemfører junideportationerne fra Estland, Letland, Litauen, Hviderusland, Ukraine og Moldavien - mere end 100.000 mennesker sendes til tvangsarbejdslejre eller kolonibosættelser i Siberien
22. juni - Nazityskland og flere af dets allierede angriber Sovjetunionen under Operation Barbarossa. Tyskerne regner med en sejr inden vinteren, grundet russernes materielmangel
22. juni - den tyske besættelsesmagt giver ordre til, at alle danske kommunister skal arresteres og interneres
28. juni - tyskerne indtager Minsk
28. juni - den tyske besættelsesmagt begynder hvervningen til Frikorps Danmark - et dansk korps under Waffen SS. Det skete med den danske regerings godkendelse - men dog ikke uden et opgør i ministeriet
29. juni - Land og Folk udkommer som det første illegale danske blad

Juli

5. juli - de tyske tropper når floden Dnepr i Sovjetunionen
10. juli - tyskerne krydser floden Dnjepr i Ukraine
10. juli - Danmark sætter varmerekord i juli med 35,3 °C målt på Mors

August

5. august - den tyske hær tager 400.000 fanger ved Smolensk og Uman
12. august - Marskal Philippe Pétain opfordrer franskmændene til at støtte nazisterne
14. august - Winston Churchill og Franklin D. Roosevelt underskriver Atlanterhavserklæringen, en hensigtserklæring om verden efter 2. verdenskrig. Den regnes som det første skridt henimod oprettelsen af NATO
18. august - den danske Rigsdag vedtager enstemmigt Loven om Forbud mod Kommunistisk Virksomhed
20. august - Folketinget forbyder ved den såkaldte kommunistlov Danmarks Kommunistiske Parti
30. august - tyskerne indleder deres belejring af Leningrad (Sankt Petersborg), som varer ved indtil januar 1943

September

1. september - tysk politi beordrer alle jøder over 6 år til at bære den gule davidsstjerne, når de færdes offentligt
11. september - efter en skudveksling nord for Island mellem et amerikansk og et tysk krigsskib, erklærer USA's præsident Franklin D. Roosevelt, at tyske skibe fra nu af sejler i amerikanske farvande på eget ansvar
11. september - konstruktionen af Pentagon-bygningen sættes i gang
19. september - Tyskerne indtager Kijev i Sovjetunionen
20. september - i Litauen begynder litauiske nazister og lokalt politi massehenrettelser af 403 jøder i indledningen, til det der senere bliver til Holocaust
23. september - Charles de Gaulle danner fransk eksilregering i London
30. september - efter store logistiske udfordringer, er tyskerne endelig klar til at fortsætte Operation Barbarossas

Episode under demonstrationerne imod Danmarks tilslutning til antikominternpagten d. 25. november 1941. En dansk nazist (på balkonen) heiler mod demonstranterne

Oktober

28. oktober - Holocaust i Kaunas i Litauen, hvor mere end 9.000 jøder fra Kaunas' ghetto bliver skudt i en massakre

November

12. november - de tyske tropper må indstille deres forsøg på at indtage Moskva
25. november - Danmark underskriver Antikominternpagten
26. november - USA's præsident Franklin Delano Roosevelt underskriver loven, der gør den fjerde torsdag i november til Thanksgivingdag i USA
26. november - en flåde på seks Hangarskibe under kommando af den japanske viceadmiral Chuichi Nagumo forlader med kurs mod Pearl Harbor under streng radiotavshed

December

1. december - den japanske kejser Hirohito underskriver en krigserklæring mod USA
6. december - Franklin D. Roosevelt retter fredsappel til Japans kejser Hirohito
6. december - den russiske hær igangsætter en storstilet mod-offensiv mod de tyske tropper ved Moskva
7. december – 353 japanske fly under ledelse af admiral Nagumo angriber den amerikanske stillehavsflåde i Pearl Harbor, Hawaii , 68 dræbt, 35 såret og 3 fly skudt ned
7. december - Adolf Hitler udsteder sit nat og tåge-dekret, som beordrer politiet til at tage gidsler i forbindelse med undergrundsaktiviteter, og lade dem forsvinde uden spor
8. december - USA, England og Australien erklærer krig mod Japan efter angrebet på Pearl Harbor
11. december - Tyskland erklærer krig mod USA og afbryder de diplomatiske forbindelser
12. december - 2. verdenskrig: Storbritannien erklærer krig mod Bulgarien. Ungarn og Rumænien erklærer krig mod USA. Indien erklærer krig mod Japan
13. december - Kongeriget Ungarn og Kongeriget Rumænien erklærer krig mod USA
19. december – Adolf Hitler tager fuldstændig kommando over den tyske hær
26. december - Hongkong overgiver sig til de japanske tropper efter syv dages kamp

2. verdenskrig - Krigsåret 1941
\| \| \| \| \| \| Jugoslavien \| \| \| \| \| \| \|
Begivenheder: Slaget om Kreta Bismarck (slagskib) Pearl Harbor

Født

Januar

5. januar – Hayao Miyazaki, japansk filminstruktør og tegneserieskaber.
8. januar – Ole Søltoft, dansk skuespiller (død 1999).
9. januar – Joan Baez, sangerinde og sangskriver, i Staten Island, New York, USA.
14. januar – Faye Dunaway, amerikansk skuespillerinde.
21. januar – Plácido Domingo, spansk tenor.
24. januar – Neil Diamond, amerikansk sanger.
26. januar – Scott Glenn, amerikansk skuespiller.
30. januar – Dick Cheney, amerikansk vicepræsident.

Februar

7. februar – Kevin Crossley-Holland, britisk forfatter og oversætter.
8. februar – Nick Nolte, amerikansk skuespiller.
8. februar – Wivi Leth, dansk børnebogsforfatter (død 2020).
10. februar – Lise Roos, dansk filminstruktør (død 1997).
11. februar – Sergio Mendes, brasiliansk musiker.
21. februar – Bent Bertramsen, dansk journalist og tv-vært (død 1997).

Marts

19. marts - Keld Zeruneith, dansk litteraturforsker, lyriker og lektor.
22. marts - Bruno Ganz, schweizisk skuespiller (død 2019).
26. marts - Richard Dawkins, engelsk etolog og evolutionsteoretiker.

April

7. april – Gorden Kaye, engelsk skuespiller (død 2017).
8. april – Vivienne Westwood, britisk modedesigner (død 2022)
12. april – Bobby Moore, engelsk fodboldspiller (død 1993).
18. april – Michael D. Higgins, irsk præsident.
20. april – Ryan O'Neal, amerikansk skuespiller (død 2023).
23. april – Paavo Lipponen, finsk politiker.
23. april - Ray Tomlinson, amerikansk programmør (død 2016).
23. april - Knud Thorbjørnsen, dansk koncertarrangør (død 2001).
28. april – Ann-Margret, svensk-amerikansk skuespillerinde.

Maj

4. maj – Jannik Hastrup, dansk animator.
9. maj – Bodil Busk Laursen, dansk museumsdirektør og -inspektør.
13. maj – Brigitte Kolerus, dansk skuespiller, instruktør og forfatter (død 2001).
14. maj – Gertrud Spliid, dansk operasanger (død 2007).
19. maj – Ritt Bjerregaard, dansk politiker.
19. maj – Nora Ephron, amerikansk filminstruktør (død 2012).
24. maj – Bob Dylan, amerikansk sanger/sangskriver.

Juni

19. juni − Magnus Härenstam, svensk skuespiller og tv-vært (død 2015).
22. juni - Michael Lerner, amerikansk skuespiller (død 2023)
23. juni – Hans-Jørgen Nielsen, dansk forfatter, kritiker og redaktør (død 1991).
23. juni – Jens Ulstrup, dansk kemiker og professor.

Juli

13. juli – Robert Forster, amerikansk skuespiller (død 2019).
17. juli - Svend Bergstein, dansk militærmand og politiker (død 2014).
18. juli – Ole Fritsen, dansk professionel fodboldspiller og -træner (død 2008).
23. juli - Sergio Mattarella, italiensk politiker og 12. præsident for Italien.
25. juli - Britta Schall Holberg, dansk minister (død 2022).
29. juli – David Warner, engelsk skuespiller (død 2022).
30. juli – Paul Anka, canadisk skuespiller og sanger.

August

3. august – Esben Høilund Carlsen, dansk filminstruktør (død 2011).
14. august – David Crosby, amerikansk sanger og musiker.
20. august – Slobodan Milošević, serbisk tidligere præsident (død 2006).
25. august – Holger Bech Nielsen, dansk teoretisk fysiker.

September

1. september – Julia Varady, ungarsk sopran.
9. september – Bernie Sanders, amerikansk politiker.
9. september – Otis Redding, amerikansk soulsanger (død 1967).
9. september – Teddy Edelmann, dansk sanger (død 2018).
13. september – Ahmet Necdet Sezer, tyrkisk præsident.
25. september – Hans Kristensen, dansk filminstruktør.

Oktober

1. oktober – Lars Knutzon, dansk skuespiller.
28. oktober - Hank Marvin, engelsk guitarist.
28. oktober – Elisabeth Arnold, dansk politiker fra Radikale Venstre.

November

1. november – Uffe Ellemann-Jensen, dansk tidligere udenrigsminister (død 2022).
22. november – Tom Conti, skotsk skuespiller.
24. november – Pete Best, tidligere medlem af The Beatles.
28. november – Jesper Thilo, dansk jazz-saxofonist.

December

9. december – Dea Trier Mørch, dansk forfatter og billedkunstner (død 2001).
9. december – Beau Bridges, amerikansk skuespiller.
31. december – Alex Ferguson, skotsk fodboldtræner.
31. december – Sarah Miles, engelsk skuespillerinde.
ukendt - G. Bruce Boyer, journalist

Dødsfald

Januar

4. januar – Henri Bergson, fransk filosof og nobelprismodtager (født 1859).
5. januar – Amy Johnson, engelsk flypioner (født 1903).
8. januar – Lord Robert Baden-Powell, spejderbevægelsens stifter (født 1857).
11. januar – Emanuel Lasker, tysker og verdensmester i skak fra 1894-1921 (født 1868).
13. januar – James Joyce, irsk forfatter (født 1882).

Februar

15. februar – Guido Adler, østrigsk musikhistoriker (født 1855).
21. februar – Frederick Banting, canadisk læge og nobelprismodtager (født 1891).
28. februar – Alfons 13., spansk konge (født 1886).

Marts

6. marts – Gutzon Borglum, amerikansk billedhugger (født 1867).
28. marts – Virginia Woolf, engelsk forfatter (født 1882).

April

16. april – Laust Rasmussen, dansk politiker og minister (født 1862).

Maj

4. maj – Jørgen Olrik, dansk historiker og museumsinspektør (født 1875).

Juni

4. juni – Wilhelm 2., tysk ekskejser (født 1859).
20. juni – Peder Mønsted, dansk maler (født 1859).

Juli

11. juli – Arthur Evans, britisk arkæolog (født 1851).
26. juli – Henri Léon Lebesgue, fransk matematiker (født 1875).

August

7. august – Rabindranath Tagore, indisk forfatter og nobelprismodtager (født 1861).
9. august – Ingeborg Nørregaard Hansen, kgl. dansk kammersanger (født 1874).
14. august – Paul Sabatier, fransk kemiker og nobelprismodtager (født 1854).
25. august – Johannes Magdahl Nielsen, dansk arkitekt og kgl. bygningsinspektør (født 1862).
30. august – Peder Oluf Pedersen, dansk ingeniør, rektor og professor (født 1874).

September

27. september – Niels Larsen Stevns, dansk maler (født 1864).
28. september – Kirstine Meyer, dansk lærer og fysiker (født 1861).

Oktober

1. oktober – Palle Rosenkrantz, dansk forfatter (født 1867).
14. oktober – Hjalmar Söderberg, svensk/dansk forfatter (født 1869).

November

17. november – Robert Schmidt, dansk skuespiller (født 1882).
18. november – Walther Hermann Nernst, tysk kemiker og nobelprismodtager (født 1864).
26. november – Niels Hansen Jacobsen, dansk billedhugger og keramiker (født 1861).
27. november – Hermann Koch, dansk præst og stifter (født 1878).

December

3. december - Christian Sinding, norsk komponist (født 1856).
12. december – Agnes Lunn, dansk maler og billedhugger (født 1849).
7. december – 353 japanske fly under ledelse af admiral Nagumo angriber den amerikanske stillehavsflåde i Pearl Harbor, Hawaii , 68 dræbt, 35 såret og 3 fly skudt ned

Nobelprisen

Fysik – Ingen prisuddeling.
Kemi – Ingen prisuddeling.
Medicin – Ingen prisuddeling.
Litteratur – Ingen prisuddeling.
Fred – Ingen prisuddeling.

Sport

16. februar – Carl Henrik Andersen forsøger for 2. gang at blive europamester i professionel letvægtsboksning, da han i Berliner Sportpalast møder den østrigske europamester Karl Blaho, men taber på point efter 15 omgange.

Musik

Olivier Messiaen komponerer som krigsfange i Tyskland sin Quatuor pour la fin de temps. Kvartetten bliver uropført af Messiaen og tre andre fanger i Stalag VIII A med 5000 krigsfanger som tilhørere.

Film

Alle går rundt og forelsker sig, dansk film.
En forbryder, dansk film.
En mand af betydning, dansk film.
En søndag på Amager, dansk film.
Far skal giftes, dansk film.
Frøken Kirkemus, dansk film.
Gå med mig hjem, dansk film.
Niels Pind og hans dreng, dansk film.
Peter Andersen, dansk film.
Tag det som en mand, dansk film.
Tag til Rønneby Kro, dansk film.
Tak fordi du kom, Nick, dansk film.
Thummelumsen, dansk film.
Tobiasnætter, dansk film.
(Tror du jeg er født i går?), dansk film.
Wienerbarnet, dansk film.

Referencer

tale i Studenterhuset Arkiveret 10. maj 2007 hos Wayback Machine

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har flere filer relateret til 1941

[1] tale i Studenterhuset Arkiveret 10. maj 2007 hos Wayback Machine