Nobelprisen i fysik

Nobelprisen i fysik er en prestigefyldt hæderspris der uddeles en gang om året af det kongelige, svenske videnskabsakademi. Prisen er pr. 2007 på 10 millioner svenske kroner. Der har været seks år, hvor Nobelsprisen i fysik ikke er blevet givet (1916, 1931, 1934, 1940–1942).

Artiklen indgår i serien om Nobelprisen

Alfred Nobel

Fysik Kemi Litteratur Medicin Fred Nobels mindepris i økonomi

Modtagere af Nobelprisen i fysik

1901-1910

Nobelpris diplom til Pierre og Marie Curie

1901: Wilhelm Conrad Röntgen (1845-1923), Tyskland

1902: Pieter Zeeman (1865-1943), Holland & Hendrik Antoon Lorentz (1853-1928), Holland

1903: Antoine Henri Becquerel (1852-1908), Pierre Curie (1859-1906) & Marie Curie (1867-1934)

1904: Baron Rayleigh (John William Strutt) (1842-1919)

1905: Philipp Eduard Anton von Lenard (1862-1947)

1906: Sir Joseph John Thomson (1856-1940)

1907: Albert Abraham Michelson (1852-1931)

1908: Gabriel Lippmann (1845-1921)

1909: Guglielmo Marconi (1874-1937) & Karl Ferdinand Braun (1850-1918)

1910: Johannes Diderik van der Waals (1837-1923)

1911-1920

1911: Wilhelm Wien (1864-1928)

1912: Nils Gustaf Dalén (1869-1937)

1913: Heike Kamerlingh-Onnes (1853-1926)

1914: Max von Laue (1879-1960)

1915 Sir William Henry Bragg (1862-1942) & Sir William Lawrence Bragg (1890-1971)

1917: Charles Glover Barkla (1877-1944)

1918: Max Planck (1858-1947)

1919: Johannes Stark (1874-1957)

1920: Charles Edouard Guillaume (1861-1938)

1921-1930

1921: Albert Einstein (1879-1955)

1922: Niels Bohr (1885-1962), Danmark

1923: Robert Andrews Millikan (1868-1953)

1924: Karl Manne Georg Siegbahn (1886-1978)

1925: James Franck (1882-1964) & Gustav Hertz (1887-1975)

1926: Jean Baptiste Perrin (1870-1942)

1927: Arthur Holly Compton (1892-1962) & Charles Thomson Rees Wilson (1869-1959)

1928 Sir Owen Richardson

1929: Louis de Broglie

1930 Sir C. V. Raman

1931-1942

1932: Werner Heisenberg

1933: P.A.M.Dirac & Erwin Schrödinger

1935 Sir James Chadwick

1936: Victor Hess

1937: Clinton Davisson & Sir George Thomson

1938: Enrico Fermi

1939: Ernest Lawrence

1940-42: Ingen prisuddeling på grund af 2. verdenskrig

1943-1950

1943: Otto Stern

1944: Isidor Rabi

1945: Wolfgang Pauli

1946: Percy Williams Bridgman

1947: Sir Edward Appleton

1948: Patrick Blackett

1949: Hideki Yukawa

1950: Cecil Powell

1951-1960

1951 Sir John Cockcroft & Ernest Walton

1952: Felix Bloch & Edward Purcell

1953: Fritz Zernike

1954: Max Born / Walther Bothe

1955: Willis Eugene Lamb & Polykarp Kusch

1956: John Bardeen, Walter Houser Brattain & William Shockley

1957: Tsung-Dao Lee & Chen Ning Yang

1958: Pavel A. Tjerenkov, Ilja M. Frank & Igor Tamm

1959: Emilio Segré & Owen Chamberlain

1960: Donald Arthur Glaser

1961-1970

1961: Robert Hofstadter & Rudolf Mössbauer

1962: Lev Landau

1963: Eugene Paul Wigner, J.H.D. Jensen & Maria Goeppert-Mayer

1964: Charles Hard Townes, Nikolaj G. Basov & Aleksandr M. Prokhorov

1965: Sin-Itiro Tomonaga, Julian Schwinger, Richard P. Feynman

1966: Alfred Kastler

1967: Hans Albrecht Bethe

1968: Luis W. Alvarez

1969: Murray Gell-Mann

1970: Hannes Alfvén & Louis Néel

1971-1980

1971: Dennis Gabor

1972: John Bardeen, Leon N. Cooper & John R. Schreiffer

1973: Leo Esaki, Ivar Giæver & Brian Josephson

1974 Sir Martin Ryle & Antony Hewish

1975: Aage Bohr, Ben Roy Mottelson & L. James Rainwater

1976: Burton Richter & Samuel C.C. Ting

1977: Philip Warren Anderson, Sir Neville Mott & John H. Van Vleck

1978: Pjotr L. Kapitsa, Arno Allan Penzias & Robert W. Wilson

1979: Sheldon Glashow, Abdus Salam & Steven Weinberg

1980: James W. Cronnin & Val L. Fitch

1981-1990

1981: Kai M. Siegbahn, Arthur Schawlow & Nicolaas Bloembergen

1982: Kenneth G. Wilson

1983: Subrahmanyan Chandrasekhar & William A. Fowler

1984: Carlo Rubbia & Simon van der Meer

1985: Klaus von Klitzing

1986: Ernst Ruska, Gerd Binnig & Heinrich Rohrer

1987: J. Georg Bednorz & Karl Alexander Müller

1988: Leon M. Lederman, Melvin Schwartz & Jack Steinberger

1989: Norman Foster Ramsey, Hans Georg Dehmelt & Wolfgang Paul

1990: Richard E. Taylor, Jerome Isaac Friedman & Henry Kendall

1991-2000

1991: Pierre-Gilles de Gennes

1992: Georges Charpak

1993: Russell A. Hulse, Joseph H. Taylor Jr.

1994: Bertram N. Brockhouse, Clifford G. Shull

1995: Martin L. Perl, Frederick Reines

1996: David M. Lee, Douglas D. Osheroff, Robert C. Richardson

1997: Steven Chu, Claude Cohen-Tannoudji, William D. Phillips

1998: Robert B. Laughlin, Horst L. Störmer, Daniel C. Tsui

1999: Gerardus 't Hooft, Martinus J.G. Veltman

2000: Zhores I. Alferov, Herbert Kroemer, Jack S. Kilby

2001-2010

2001: Eric A. Cornell, Wolfgang Ketterle, Carl E. Wieman

2002: Raymond Davis Jr., Masatoshi Koshiba, Riccardo Giacconi

2003: Aleksej A. Abrikosov, Vitalij Ginsburg, Anthony Leggett

2004: David J. Gross, H. David Politzer, Frank Wilczek

2005: Roy J. Glauber, John L. Hall, Theodor W. Hänsch

2006: John C. Mather, George F. Smoot – for deres opdagelser der støtter teorien om Big Bang

2007: Albert Fert og Peter Grünberg – for deres forskning i nanoteknologi

2008: Yoichiro Nambu samt Makoto Kobayashi og Toshihide Maskawa – forskning i

2009: Charles K. Kao (lystransmission i fibre til optisk kommunikation), Willard Boyle & George E. Smith (halvlederkreds – CCD-sensor)

2010: Andre Geim og Konstantin Novoselov – for banebrydende forskning i det to-dimensionale materiale grafen

2011-2020

2011: Saul Perlmutter, Brian Schmidt og Adam Riess ("For opdagelsen af universets accelererende udvidelse vha. supernova-observationer")

2012: Serge Haroche og David J. Wineland ("For banebrydende eksperimentelle metoder der muliggøre måling og manipulation af individuelle kvantemekaniske systemer")

2013: François Englert og Peter W. Higgs ("For the theoretical discovery of a mechanism that contributes to our understanding of the origin of mass of subatomic particles, and which recently was confirmed through the discovery of the predicted fundamental particle, by the ATLAS and CMS experiments at CERN's Large Hadron Collider")

2014: Isamu Akasaki, Hiroshi Amano og Shuji Nakamura ("For opfindelsen af effektive blå lysdioder, som har gjort det muligt at fremstille lysstærke og energibesparende hvide lyskilder.")

2015: Takaaki Kajita og Arthur B. McDonald ("For opdagelsen af neutrinoers svingninger, som viser, at neutrinoer har masse")

2016: David J. Thouless samt F. Duncan Haldane og John M. Kosterlitz for deres forskning inden for topologi

2017: Rainer Weiss, Barry C. Barish og Kip S. Thorne for deres bevis af Einsteins teori om eksistensen af gravitationsbølger

2018: Arthur Ashkin, Gérard Mourou og Donna Strickland for "banebrydende opdagelser inden for laserfysik".

2019: James Peebles samt Michel Mayor og Didier Queloz for "bidrag til vores forståelse af universets evolution og Jordens plads i kosmos".

2020: Roger Penrose samt Reinhard Genzel og Andrea Ghez for "opdagelse af en formation af et sort hul er en robust forudsigelse af den generelle relativitetsteori".

2021-2030

2021: Syukuro Manabe, Klaus Hasselmann og Giorgio Parisi for "banebrydende bidrag til vores forståelse af komplekse systemer".

2022: Alain Aspect, John F. Clausner og Anton Zeilinger for deres "eksperimenter med sammenflettede fotoner, påvisning af brud mod Bell-forskelle og baning af nye veje for kvanteinformationsvidenskab".

2023: Pierre Agostini, Ferenc Krausz og Anne L'Huillier for deres "eksperimentelle metoder som genererer attosekundpulser af lys for studier af elektrondynamik i materie".

2024: Geoffrey E. Hinton og for deres "grundlæggende opdagelser og opfindelser, som muliggør maskinlæring ved hjælp af kunstige neurale netværk".

Referencer

1. Physics 2009 (engelsk)
2. Nobelpris til tre stjerneforskere Arkiveret 9. december 2012 hos Wayback Machine TV2 Nyhederne, hentet 4. oktober 2011
3. Physics 2012 (engelsk)
4. Physics 2013
5. "Press Release". nobelprize.org. 2014-10-07. Hentet 2015-10-06.
6. "Press Release". nobelprize.org. 2015-10-06. Hentet 2015-10-06.
7. "Nobelpris til tre briter vækker håb om mere ny elektronik" (Jyllandsposten, 04.10.2016)
8. Jensen, Kim Rathcke (3. oktober 2017). "Nobelpris til forskere, der fandt Einsteins tygndebølger". DR.
9. "Forskertrio vinder Nobelpris for laserfysik". DR. Ritzau. 2. oktober 2018.
10. "The Nobel Prize in Physics 2018". nobelprize.org. Hentet 2. oktober 2018.
11. The Nobel Prize in Physics 2019, nobelprize.org, hentet 8. oktober 2019
12. The Nobel Prize in Physics 2020, nobelprize.org, hentet 6. oktober 2020
13. The Nobel Prize in Physics 2021, nobelprize.org, hentet 7. oktober 2021
14. The Nobel Prize in Physics 2022, nobelprize.org, hentet 4. oktober 2022
15. The Nobel Prize in Physics 2023, nobelprize.org, hentet 4. oktober 2023
16. The Nobel Prize in Physics 2024, nobelprize.com, hentet 13. oktober 2024

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Nobelprisen i fysik
• Nobelprize.org (engelsk)