Nobelprisen i fysiologi eller medicin

Nobelprisen i fysiologi eller medicin uddeles af Karolinska Institutet, og er en af de oprindelige nobelpriser som er blevet uddelt siden 1901.

Artiklen indgår i serien om Nobelprisen

Alfred Nobel

Fysik Kemi Litteratur Medicin Fred Nobels mindepris i økonomi

Prismodtagere

1901-1910

• 1901 Emil Adolf von Behring produktion af (Serum) som beskytter imod difteri
• 1902 Ronald Ross (Opdagelsen af hvordan malaria trænger ind i legemet)
• 1903 Niels Ryberg Finsen behandling af ( hudtuberkulose) med lysbehandling af huden
• 1904 Ivan Petrovich Pavlov (Fordøjelsens fysiologi.)
• 1905 Robert Koch (Tuberkuloseforskning)
• 1906 Camillo Golgi, Santiago Ramón y Cajal (Nervesystemets opbygning)
• 1907 Charles Louis Alphonse Laveran (Protozoers betydning for sygdom)
• 1908 Ilja Iljitsj Metsjnikov, Paul Ehrlich (Immunsystemet)
• 1909 Emil Theodor Kocher (Skjoldbruskkirtelens fysiologi, patologi og kirurgi)
• 1910 Albrecht Kossel (Cellens kemi)

1911-1920

• 1911 Allvar Gullstrand (Øjets brydning.)
• 1912 Alexis Carrel (Blodkarsammensyning og organtransplantation.)
• 1913 Charles Robert Richet (Anafylaksi.)
• 1914 Robert Bárány (Det indre øres .)
• 1919 Jules Bordet (Immunsystemet.)
• 1920 Schack August Steenberg Krogh ( motoriske regulation.)

1922-1930

• 1922 Archibald Vivian Hill, Otto Fritz Meyerhof (Varmeproduktion i musklerne.), ( i musklerne.)
• 1923 Frederick Grant Banting, John James Rickard Macleod (Opdagelsen af insulin.)
• 1924 Willem Einthoven (Opdagelse af elektrokardiogrammet.)
• 1926 Johannes Fibiger (Kræftforskning.)
• 1927 Julius Wagner-Jauregg (Malariapodning ved syfilis i nervesystemet.)
• 1928 Charles Jules Henri Nicolle (Plettyfus.)
• 1929 Christiaan Eijkman , Sir Frederick Gowland Hopkins (Opdagelse af Vitamin B₁) , (Opdagelsen af vækststimulerende vitaminer.)
• 1930 Karl Landsteiner (Blodtyper.)

1931-1939

• 1931 (Opdagelse af et åndedrætsenzym.)
• 1932 Sir Charles Scott Sherrington, (Nervecellens funktion.)
• 1933 Thomas Hunt Morgan (Kromosomernes betydning for nedarvning.)
• 1934 , , (Leverbehandling mod blodmangel.)
• 1935 (Fosterudvikling.)
• 1936 Sir , (Kemisk overførsel af nerveimpulser.)
• 1937 (Biologisk forbrænding.)
• 1938 Corneille Jean François Heymans (Vejrtrækningsregulation.)
• 1939 Gerhard Domagk (Prontosils antibakterielle virkning.)

1943-1950

• 1943 Henrik Dam, (Vitamin K's kemiske struktur.)
• 1944 , (Nervefibres forskellige funktioner.)
• 1945 Sir Alexander Fleming, , Sir (Opdagelse af penicillin og dets terapeutiske muligheder.)
• 1946 (Dannelse af mutationer ved røntgenbestråling.)
• 1947 og Gerty Theresa, née Radnitz Cori, (Glykosens nedbrydning.), (Hypofysehormoners betydning for sukkerstofskifte.)
• 1948 Paul Hermann Müller (DDT's muligheder.)
• 1949 Walter Rudolf Hess, Antonio Caetano De Abreu Freire Egas Moniz (Midthjernens funktion.), (Værdien af det hvide snit ved sindsygdomme.)
• 1950 , Tadeus Reichstein, (Binyrebarkhormoner.)

1951-1960

• 1951 Max Theiler (Gul feber.)
• 1952 (Opdagelse af streptomycin.)
• 1953 Hans Adolf Krebs, Fritz Albert Lipmann (Opdagelse af coenzymer og citronsyrecyklus betydning for sukkerstofskiftet.)
• 1954 , , (Dyrkning af poliovirus).
• 1955 (Iltningsenzymers opbygning og virkning.)
• 1956 , , (Hjertekaterisation og kredsløbsforandringer.)
• 1957 (Kunstig kurare.)
• 1958 og , Joshua Lederberg (Genetisk regulation af kemiske processor.), (Genetisk rekombination.)
• 1959 , Arthur Kornberg (Kunstige nukleinsyrer.)
• 1960 Sir , Peter Medawar (Immunitet ved vævstransplation.)

1961-1970

• 1961 (Det indre øres funktioner.)
• 1962 Francis Harry Compton Crick, James Dewey Watson, (DNAs molekylære opbygning.)
• 1963 Sir , Alan Lloyd Hodgkin, Andrew Fielding Huxley (Nerveledning langs nervefiberen.)
• 1964 , (Kolesterol- og fedtsyrestofskifte.)
• 1965 François Jacob, , (Cellens regulationsmekanismer.)
• 1966 , (Kræftforskning.)
• 1967 Ragnar Granit, , (Kemiske og fysiologiske synsprocesser i øjet.)
• 1968 , Har Gobind Khorana, Marshall W. Nirenberg (Den genetiske kode.)
• 1969 , , (Virus og virussygdomme.)
• 1970 Sir Bernard Katz, Ulf von Euler, Julius Axelrod (Nerveledningens kemi.)

1971-1980

• 1971 (Hormoners virkningsmekanisme.)
• 1972 , (Antistoffers kemiske opbygning.)
• 1973 , Konrad Lorenz, (Dyrs adfærdsmønstre.)
• 1974 , , George E. Palade (Cellens strukturelle og funktionelle opbygning.)
• 1975 , Renato Dulbecco, (Kræftfremkaldende virus og cellens genetiske materiale.)

• 1976 , D. Carleton Gajdusek (Infektionssygdommes opståen og spredning.)
• 1977 , , (Immunulogisk målemetode og hypofysehormoner.)
• 1978 , , (DNA-spaltende enzymer.)
• 1979 Allan M. Cormack, (CT-scanning.)
• 1980 , Jean Dausset, (Genetisk kontrol af immunreaktioner på fremmede stoffer.)

1981-1990

• 1981 , , (Hjernens behandling af synsimpulser.)
• 1982 Sune K. Bergström, , (Prostaglandinernes biokemi og fysiologi.)
• 1983 Barbara McClintock (Bevægelige plantegener, der påvirker arveligheden.)
• 1984 Niels K. Jerne, , César Milstein (Monoklonale antistoffer.)
• 1985 , (Modtagemolekyler for kolesterol på celleoverfladen.)
• 1986 , Rita Levi-Montalcini (Cellens vækststoffer.)
• 1987 (Genetiske aspekter omkring antistoffer.)
• 1988 Sir James W. Black, Gertrude B. Elion, (Udvikling af nye lægemidler.)
• 1989 , ()

1991-2000

• 1990 , E. Donnall Thomas (Transplantationskirurgi)
• 1991 , (Cellernes kommunikation)
• 1992 Edmond H. Fischer, Edwin G. Krebs (Celleproteinforskning)
• 1993 , (Intron- struktur i gener)
• 1994 , ()
• 1995 Edward B. Lewis, Christiane Nüsslein-Volhard, (Embryonudvikling)
• 1996 , , (specificitet af cellemedieret immunrespons)
• 1997 , (Opdagelsen af prioner)
• 1998 Robert F. Furchgott, , , (nitrogenoxid som signalmolekyle i det cardiovaskulære system)
• 1999 , (proteiners signalsekvenser som bruges til transport og intercellulære lokalisering)
• 2000 Arvid Carlsson, , (signaltransduktion i nervesystemet)

2001-2010

• 2001 Leland H. Hartwell, R. Timothy Hunt, Paul M. Nurse (regulering af )
• 2002 Sydney Brenner, , (Apoptose og )
• 2003 Paul C. Lauterbur, (opdagelser om magnetisk resonans billeddannelse) "
• 2004 , (lugtstof-receptorer og organiseringen af det olfaktoriske system)
• 2005 Barry J. Marshall, J. Robin Warren (Opdagelse af at mavesår oftest skyldes bakterieinfektion med bakterien Helicobacter pylori og ikke stress)
• 2006 Andrew Z. Fire, Craig C. Mello (Opdagelse af hvorledes RNA-interferens styrer i eukaryote celler)
• 2007 Mario Capecchi, Martin Evans, Oliver Smithies (Metode til at lave specifikke genetiske ændringer i gener hos mus ved hjælp af stamceller)
• 2008 Harald zur Hausen, Françoise Barré-Sinoussi og Luc Montagnier (opdagelse af Human papiloma virus (HPV) og HIV virus som er årsager til sygdommene livmoderhalskræft og aids)
• 2009 Elizabeth Blackburn, Carol W. Greider & Jack W. Szostak (kromosomernes telomerstruktur og enzymet telomerase som beskytter kromosomerne imod nedbrydning)
• 2010 (for udvikling af reagensglas-befrugtning)

2011-2020

• 2011: Bruce A. Beutler og Jules A. Hoffmann ("for deres opdagelser om aktivering af medfødt immunitet") og
  Ralph M. Steinman (" for sin opdagelse af dendritcellen og den rolle, cellen spiller for menneskets immunsystem").
• 2012: John B. Gurdon og ("For opdagelsen af at modne celler kan omprogammeres til pluripotens (stamceller)").
• 2013: , og (for deres opdagelse af mekanismer, der regulrere vesikel-trafikken, et afgørende transportsystem i vors celler)
• 2014: John O'Keefe samt May-Britt Moser og Edvard Moser (for deres opdagelser af celler, der udgør et positionssystem i hjernen)
• 2015: William C. Campbell og Satoshi Ōmura (for deres opdagelser i forbindelse med en ny terapi mod infektioner forårsaget af rundorme-parasitter, halvdelen af prisen) samt
  Youyou Tu (for hendes opdagelser i forbindelse med en ny terapi mod malaria, halvdelen af prisen).
• 2016: Yoshinori Ohsumi for hans forskning i autofagi (cellebeskadigelse).
• 2017: , og for opdagelser inden for "molekylære mekanismer, der kontrollerer den cirkadiske rytme".
• 2018: James P. Allison og Tasuku Honjo for "deres forskning i at få immunforsvaret til at bekæmpe kræftceller i kroppen".
• 2019: , og for "deres opdagelse af, hvordan celler føler og tilpasser sig til iltforekomsten".
• 2020: , og for "deres opdagelse af hepatitis C-virusset".

2021-2030

• 2021: og for "deres opdagelser af receptorer for temperatur og berøring".
• 2022: Svante Pääbo for sine opdagelser og udforskning "af uddøde hominiders arvemasse og menneskets evolution".
• 2023: Katalin Karikó og "for deres opdagelser vedrørende nukleosidbasemodifikationer, der muliggjorde udviklingen af effektive mRNA-vacciner mod COVID-19"
• 2024: og "for opdagelse af microRNA og dens rolle i, hvordan genaktivitet reguleres"

Referencer

1. The Nobel Prize in Physiology or Medicine 2001
2. The Nobel Prize in Physiology or Medicine 2002
3. The Nobel Prize in Physiology or Medicine 2003
4. The Nobel Prize in Physiology or Medicine 2004
5. The Nobel Prize in Physiology or Medicine 2005
6. The Nobel Prize in Physiology or Medicine 2006
7. The Nobel Prize in Physiology or Medicine 2007
8. The Nobel Prize in Physiology or Medicine 2008
9. The Nobel Prize in Physiology or Medicine 2009
10. The Nobel Prize in Physiology or Medicine 2010
11. The Nobel Prize in Physiology or Medicine 2011 Bruce A. Beutler, Jules A. Hoffmann, Ralph M. Steinman] Nobelprize.org, hentet 3. oktober 2011
12. Nobelprisen i medicin deles af tre TV2 Nyhederne, hentet 3. oktober 2011
13. The Nobel Prize in Physiology or Medicine 2012
14. "The Nobel Prize in Physiology or Medicine 2015". nobelprize.org. 2015-10-05.
15. Madsen, Maj Bach (3. oktober 2016). "Nobelpris i Medicin går til japansk forsker". Politiken.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
16. "The Nobel Prize in Physiology or Medicine 2016". nobelprize.org. 3. oktober 2016.
17. "Amerikansk trio får Nobelpris for kortlægning af biologisk ur". DR. Ritzau. 2. oktober 2017.
18. The 2017 Nobel Prize in Physiology or Medicine
19. "Kræft-forskere får Nobelpris i medicin". DR. Ritzau. 1. oktober 2018. Hentet 2. oktober 2018.
20. "The Nobel Prize in Physiology or Medicine 2018". Nobelprisen.org. Hentet 2. oktober 2018.
21. The Nobel Prize in Physiology or Medicine 2019, nobelprize.org, hentet 7. oktober 2019
22. The Nobel Prize in Physiology or Medicine 2020, nobelprize.org, hentet 5. oktober 2020
23. The Nobel Prize in Physiology or Medicine 2021, nobelprize.org, hentet 7. oktober 2021
24. The Nobel Prize in Physiology or Medicine 2022, nobelprize.org, hentet 4. oktober 2022
25. "The Nobel Prize in Physiology or Medicine 2023. Press release".
26. The Nobel Prize in Physiology or Medicine 2024, nobelprize.org, hentet 13. oktober 2024

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Nobelprisen i fysiologi eller medicin
• All Nobel Prizes in Physiology or Medine