Darmstadt

Darmstadt er en kreisfrei by i delstaten Hessen i det sydlige Tyskland og er administrationsby for Regierungsbezirk Darmstadt og Landkreis Darmstadt-Dieburg. Darmstadt er den 4. største by i Hessen efter Frankfurt am Main, Wiesbaden og Kassel.

Darmstadt
Våben	Beliggenhed
Coat of arms of Darmstadt
Administration
Land	Tyskland
Delstat	Hessen
Admin. region	Darmstadt
Kreis	Kreisfri by
Underinddeling af byer	9 bydele
Overborgmester	Hanno Benz (SPD)
Statistiske data
Areal	122,23 km²
Højde	144 m
Indbyggere	159.207 (31/12/2018)
- Tæthed	1.303 Indb./km²
Andre informationer
Tidszone	CET/CEST (UTC+1/UTC+2)
Nummerplade	DA
Postnr.	64283–64297
Tlf.-forvalg	06151, 06150
Koordinater	49°52′N 8°39′Ø / 49.867°N 8.650°Ø / 49.867; 8.650
Hjemmeside	www.darmstadt.de
Beliggenhed af byen Darmstadt i Landkreis Hessen
Kort

De nærmere beliggende større byer er Frankfurt, som ligger cirka 30 km mod nord, Wiesbaden og Mainz, som ligger cirka 40 km i nordvestlig retning, og Mannheim og Heidelberg, der ligger hhv 45 og 55 km mod syd. Byen benævnes med titlen videnskabsby på grund af det tekniske universitet som blev grundlagt i 1877.

Geografi

Nabokommuner

Darmstadt grænser op til Landkreis Offenbach i nord og i øst. Mod syd og vest grænser byen op til Landkreis Darmstadt-Dieburg. Byens nabokommuner er (fra nord og nævnt i urets retning) , byerne Langen og (alle tre Landkreis Offenbach), kommunerne Messel, Groß-Zimmern og Roßdorf, byen Ober-Ramstadt, kommunerne Mühltal og Seeheim-Jugenheim, byerne Pfungstadt, Griesheim og Weiterstadt samt kommunen Erzhausen (alle Landkreis Darmstadt-Dieburg).

Bydele

Nummer	Navn	Areal ha	Befolk- ning ^1
100		233,0	16.626
200		1231,9	27.713
300		2759,9	12.768
400		552,8	12.680
500		1515,9	14.631
600		1126,8	16.468
700		1809,9	21.734
800		2324,7	5.733
900	Kranichstein	655,5	10.750
	Darmstadt	12210,3	141.058

Historie

Navnet "Darmstadt"

Navnet Darmstadts oprindelse er uklar. Den første omtale af byen stammer fra 11. århundrede, hvor den nævnes under navnet Darmundestat. Der er flere mulige forklaringer på navnet:

• Den lokale presse ynder den forklaring der siger, at Darmstadt var en befestet bebyggelse, som tilhørte en adelsfamilie med navnet Darimund.
• Andre hævder, at navnet kommer fra ordene darre (port) og mund (beskytelse). Hermed ville Darmundestat være en Bebyggelse ved en befæstet gennemgang.
• En tredje mulighed er, at ordet stammer fra dar (eg eller træ) og mont (bjerg), altså hvor Darmundestat betyder Træbevokset bakke.

Religioner

Religion (Konfession)	Andel relativ	Andel absolut
Evangelikere	35,7 %	49.762
Katolikker	19,8 %	27.591
Ingen/Andre	44,4 %	61.786

Demografi

Den 1. april 1937 rundede byens indbyggertal 100.000, idet der denne dag skete en indlemmelse af småbyerne Arheiligen og Eberstadt. Under Anden Verdenskrig var der en negativ udvikling i befolkningstallet, idet der i 1939 var 115.000 indbyggere og i 1945 var 70.000, altså et fald på ca 40%. Først i 1953 nåede indbyggertalet det niveau, som der var før krigen. I 2010 havde Darmstadt 143.276 indbyggere.

Tidspunkt Indbyggertal 1570 1.220 1676 1.790 1772 9.800 1816 15.391 3. Dez 1846 26.300 3. Dez 1861 28.526 3. Dez 1864 29.225 1. Dez 1871 33.800 1. Dez 1875 37.273 1. Dez 1880 41.199

Tidspunkt Indbyggertal 1. Dez 1885 43.146 1. Dez 1890 55.883 2. Dez 1895 63.168 1. Dez 1900 72.381 1. Dez 1905 83.123 1. Dez 1910 87.089 1. Dez 1916 71.410 8. Okt 1919 82.367 16. Juni 1925 89.465 16. Juni 1933 93.222

Tidspunkt Indbyggere 17. Mai 1939 115.196 31. Dez 1945 69.539 13. Sep 1950 94.788 25. Sep 1956 123.306 6. Juni 1961 136.412 31. Dez 1965 140.066 27. Mai 1970 141.224 31. Dez 1975 137.018 31. Dez 1980 138.201 31. Dez 1985 134.181

Tidspunkt Indbyggere 25. Mai 1987 134.27200 31. Dez 1990 138.92000 31. Dez 1995 138.98000 31. Dez 2000 138.24200 31. Dez 2005 139.10300 31. Dez 2007 141.058 31. Dez 2010 143.276

Politik

Kommunalvalg 2011

Parti	Procent
(Bündnis 90/Die Grünen)	32,9%
CDU	24,8%
SPD	21,3%
UFFBASSE	6,5%
Die Linke	3,9%
UWIGA	3,5%
FDP	3,2%
Piratenpartei Deutschland	2,9%
Andre	1,0%

Overborgmester

Periode	Navn	Parti
1945–1950	Ludwig Metzger	SPD
1951–1971	Dr. Ludwig Engel	SPD
1971–1981	Hainz Winfried Sabais	SPD
1981–1993	Günther Metzger	SPD
1993–2005	Peter Benz	SPD
2005–2011	Walter Hoffmann	SPD
2011-2023	Jochen Partsch	Bündnis 90/Die Grünen
siden 2023	Hanno Benz	SPD

Venskabsbyer

Alkmaar, Holland, siden 1958 Troyes, Frankrig, siden 1958 Chesterfield, England, siden 1959 Graz, Østrig, siden 1968 Trondheim, Norge, siden 1968 Bursa, Tyrkiet, siden 1971 Płock, Polen, siden 1988 Szeged, Ungarn, siden 1990

, Ungarn, siden 1990 Freiberg, Sachsen/Tyskland, siden 1990 Brescia, Italien, siden 1991 Saanen-Gstaad, Schweiz, siden 1991 , Ukraine, siden 1992 Liepāja, Lettland, siden 1993 Logroño, Spanien, siden 2002 Nahariya, Israel, siden 2023

Kultur og Seværdigheder

Mathildenhöhe

I Mathildenhöhe ligger kunstnerkolonien, som blev åbnet af storhertug Ernst Ludwig af Hessen. Herefter blev byens vartegn, Bryllupstårnet opført (bygget af Joseph Maria Olbrich). Der findes fine eksempler på bygninger i jugendstil samt et stort byggeri opført af den kendte østrigske kunstner og arkitekt Hundertwasser.

Reference

1. https://docs.google.com/viewer?a=v&q=cache%3AshBzZY_9nEEJ%3Awww.darmstadt.de%2Fstatis%2FPDF%2FJahrbuch%2F02Bevoelkerung%2FK02-16.pdf+Darmstadt+Mitte+Hochschulviertel+filetype%3APDF+Woogsviertel+Fl%C3%A4che&hl=de&gl=de&sig=AHIEtbReWlkbY11SirrZQKoKR73yCsGaEg&pli=1 (Webside ikke længere tilgængelig)
2. Jahrbuch Darmstadt Datenreport 2008, 2 Bevölkerung (Webside ikke længere tilgængelig)
3. http://redaktion.dafacto.com/imperia/md/content/pdf/wirtschaft/statistik/12.pdf
4. "Statistik-Hessen.de: Bevölkerung der Hessischen Gemeinden". Arkiveret fra originalen 13. maj 2016. Hentet 13. august 2011.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Darmstadt

Spire Denne artikel om Tysklands geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.