Trondheim

Trondheim
Våben	Kort
Fakta om Trondheim
Koordinater:	63°25′02″N 10°22′32″Ø / 63.4171°N 10.3755°Ø / 63.4171; 10.3755
Kommunenummer:	5001
Fylke:	Trøndelag
Kommunesæde:	Trondheim
Areal:	528,6 km²
Indbyggere:	207 015 1.10.2020
Politik
Borgmester:	Kent Ranum
Sprog:	Neutral
Websted:	www.Trondheim.kommune.no
Trondheim på Commons

Trondheim (tidligere Nidaros og Trondhjem) er en bykommune i Trøndelag. Det er den tredje folkerigeste i Norge med 207.015 indbyggere i 2020. Kommunen blev i 1964 slået sammen med nabokommunerne Byneset, Strinda, og . Fra 2020 bliver den tidligere selvstændige kommune Klæbu lagt sammen med Trondheim.

Byens centrum (Midtbyen) ligger mellem Nidelven og Trondheimsfjorden. Kommunen grænser i øst mod Malvik, i syd mod Selbu og Melhus, og mod nord mod Rissa og Leksvik i Trondheimsfjorden

Byen blev ifølge sagaerne grundlagt af Olav Tryggvason i 997 og var stort set Norges hovedstad til 1217. Byen fejrede sit 1000-årsjubilæum i 1997.

Trondheim er administrationscentrum for Trøndelag fylke og et etableret regionscenter for hele Midt-Norge. Trondheim huser blandt andet landets største universitet (NTNU), Nidarosdomen, Kristiansten fæstning, St. Olavs Hospital, Trondheim Kunstmuseum og Rockheim.

Historie

Trondheim anno 1800. Malet af .

Uddybende artikel: Trondheims historie

Man regner med, at byen blev grundlagt i år 997 af Olav Tryggvason. Arkæologiske fund tyder på, at der var en betydelig bebyggelse ved Nidelvens udløb med gårde og pakhuse.

I slutningen af 1000-tallet voksede byen hurtigt. I 1070 begyndte bygningen af en stenkirke, der senere udviklede sig til Nidarosdomen over Olav den Helliges grav. Kirken stod færdig omkring år 1320. Trondheim blev sæde for den norske ærkebiskop, da Norge blev en selvstændig kirkeprovins i 1152, hvilket øgede byudviklingen yderligere, og fra 1200-tallet kender vi næsten 20 kirker under sædet. Der blev også anlagt en bro over Nidelven omtrent der, hvor Elgeseter bro ligger og en række klostre, blandt andet på Elgeseter, og Munkholmen. I 1219 oplevede Trondheim den første kendte brand, og nogle år senere i 1295 blev store dele af byen ødelagt af endnu en brand.

Reformationen blev fuldført, da den sidste katolske ærkebiskop, Olav Engelbrektsson, måtte flygte fra landet i 1537.

Kort over Trondheim fra 1898, med den nye bydel Lademoen indtegnet.

Fra 1600-tallet kom øget handel byen til gode. Byen begyndte at vokse mod vest, og den første bebyggelse på Bakklandet opstod. I 1681 lagde den såkaldte Hornemansbrand store dele af Trondheim øde. Christian V bestemte da, at der skulle laves en helt ny byplan for Trondheim, som bedre sikrede den i tilfælde af brand. Opgaven fik den luxembourgske generalmajor Johan Caspar de Cicignon. Han tegnede en byplan med brede og lige gader og et centralt torv. Trondheims byplan regnes som det fineste eksempel på barokkens byplansidealer i Norge.

Der opstod flere store brande i 1700- og 1800-tallet (særlig i 1708, 1841 og 1842). Det medførte krav om grundmurede huse i byens centrum. Inden det blev vedtaget, blev byen hurtigt genopbygget i træ. Mange af træbygningerne i centrum stammer fra midten af 1800-tallet.

Efter 2. verdenskrig måtte store dele af den gamle bebyggelse vige til fordel for nye virksomheder. Cicignons byplan fra slutningen af 1600-tallet er stadig ganske fremtrædende i dagens Trondheim.

Bynavn og byområde

Se også: Nidaros.

Trondheims byflag er en gul hybenrose på rød bund. Det er byens kommuneblomst, som har været brugt som symbol af byens instanser og kirke helt fra 1500-tallet. Muligvis symboliserer den rosevinduet i Nidarosdomen.

Beliggenheden ved udmundingen af elven Nid (Nidelven) gjorde stedet kendt som Nidaros, der betyder Nid-å's-udløb. Ved oprettelsen af Nidaros ærkebispedømme i 1152 førte en fejltolkning til, at byens navn i Vatikanet blev til Trundum (Trundensis). Det fik Eirik Ivarsson rettet op på, og fra 1192 hedder byen Nidaros både i Nidaros, Norge og i Rom. Nidaros-navnet på byen forsvandt senere af flere grunde, først og fremmest fordi ærkebispesædet forsvandt i 1537, men navnet er brugt helt frem til 1700-tallet.

Trondheim(en) var oprindelig navnet på de otte trønderske fylker, nutidens Trøndelag. Navnet betyde egentlig «landet (hjemmet), der vokser frodigt». I senmiddelalderen blev Kaupangen i Trondheimen, altså handelspladsen i Trøndelag, også brugt som bynavn og kortformen Trondheimen blev anvendt parallelt med Nidaros. Under unionen med Danmark blev det fordansket til T(h)rondhjem og Trondhjems len for Trondheims len, så det navn var i brug fra 1500-tallet.

Folkemøde ved rådhuspladsen foran det gamle rådhus og musikpavillonen i forbindelse med navnestriden (1929).

I 1925-1930 blev flere bynavne fornorsket som led i den sproglige nationalisme, der var udbredt i Norge i første del af det 20. århundrede (1925: Oslo, 1927: Halden, 1930: Stavern). Ved lov af 14. juni 1929 blev det bestemt, at byen Trondhjem fra 1. januar 1930 skulle have Nidaros som officielt navn. Det var i 1928 afholdt en folkeafstemning om bynavnet. Her stemte 17.163 mod ændring og 1.508 for. Befolkningen og bystyret, der ønskede at beholde Trondhjem som navn, følte sig overset og protesterede i vid udstrækning.

Etter en ophidset navnestrid blev sagen taget op på ny i Stortinget. Det endte med et kompromis: Ved lov af 6. mars 1931 med virkning fra samme dag blev formen Trondheim indført, et «fornorsket» kompromisforslag lanceret af Ivar Lykke, en lokal købmand, statsminister 1926-28 og stortingsrepræsentant 1915-35.

Trånnhjæm (-em) er imidlertid en hyppig forekommende udtale af bynavnet blandt byens befolkning, og navneformen er stadig i brug som navn på (nye og gamle) foreninger og virksomheder. Så sent som i 2007 ønskede en bystyrerepræsentant at blæse liv i diskussionen om bynavnet.

Trondheim hedder på sydsamisk Tråante. Tidligere blev skrivemåden Drontheim brugt på tysk, idet man mente, at det gjorde korrekt udtale lettere, men denne skrivemåde er gradvis gået ud af brug.

Træhusbyen

Trondheim har den længste sammenhængende træhusbebyggelse i Norden og omtales af den grund sin træhusbyen. Man kan trække en mere eller mindre uafbrudt linje gennem træhusbebyggelser fra fisker- og arbejderstrøget i i vest, via 1840-talsbebyggelsen i Sanden og , og træhusbebyggelsen i , bryggen i Kjøpmannsgata, træhusene i Bakklandet, Rosenborgbebyggelsen og arbejderboligerne i Lademoen til i øst.

De er bygget i forskellige perioder fra tidligt i 1700-tallet og med overvægt fra sidste halvdel af 1800-tallet.

Geografi

Midtbyen og Trondheimsfjorden.

Undergrunden i kommunen består af metamorfe bjergarter med enkelte undtagelser. Byen ligger i Trondheimsfeltet, som præges af .

Nidelven løber igennem byen fra syd mod nord og munder ud i Trondheimsfjorden. På den flade landtange, som dannes ved elvens udløb, ligger byens centrum. Videre østover mod fjorden præges landskabet af lavland og kulturlandskab, som derfra går videre til højere plateauer. Rundt om Jonsvatnet i sydøst er landskabet præget af bakker med en højde på omtrent 400 meter. Sydvest for Nidelven ligger Heimdalsplateauet, og videre mod vest findes flade og frugtbare områder med lerjord med store landbrugsområder.

Omkring Bymarka findes de højeste områder i kommunen, med blandt andre den 552 meter høje Gråkallen og Storheia, som rager 566 meter i vejret.

Klima

Trondheim har et mildt og fugtigt klima præget af byens beliggenhed i udkanten af Vestenvindsbæltet. Byen ligger i den tempererede klimazone. Beliggenheden mellem den varme luft i syd og den kolde i nord giver et noget ustabilt klima.

Vejr for Trondheim
	Jan	Feb	Mar	Apr	Maj	Jun	Jul	Aug	Sep	Okt	Nov	Dec	År
Gennemsnitlig maks °C	0,1	1	4,7	7,8	14,1	17,3	18,4	17,8	13,6	9,1	3,7	1,5	9,1
Gennemsnitlig °C	−2,3	−1,4	1,2	4,3	9,4	12,1	14,4	13,2	10	6,4	1,4	−1,1	5,6
Gennemsnitlig min °C	−6,5	−5,7	−3	0,3	5	8,8	10,3	9,8	6,6	3,3	−2	−4	1,9
Gennemsnitlig nedbør mm	63	52	54	49	53	68	94	87	113	104	71	84	892
Kilde (23. januar 2014): worldweather.org

Demografi

Uddybende artikel:

Byområdet Trondheim (grønt), med centrumsområder (gråt).

Trondheim har 205.163 indbyggere (1. januar 2020). Den 30. september 2009 blev byens indbygger nummer 170.000 født. Hvis man medregner de studerende, som ikke melder flytning til byen, er det faktiske indbyggertal væsentligt højere. I 2019 var der i alt 37.400 registrerede studerende ved uddannelsesinstitutionerne NTNU og (DMMH). Dertil kommer en række mindre uddannelsesinstitutioner. I en kommunal rapport fra november 2006 anslås det, at kun 8.000 af disse studerende har deres folkeregisteradresse i Trondheim. Altså boede der pr. 2011 mindst 23.000 studenter i byen, som ikke regnes med i det officielle folketal.

Trondheim er, målt på indbyggertal, den tredjestørste i Norge, men bliver af SSB regnet som den fjerdestørste bymæssige bebyggelse, da Stavanger og Sandnes regnes som et fælles område. Byen Trondheim havde 186.364 indbyggere pr. 1. januar 2019. Byen har en befolkningstæthed på 2.622 indbyggere pr. kvadratkilometer (pr. 2012), hvilket er den fjerdehøjeste i Norge. Trondheimsregionen havde ca 300.000 indbyggere (2019).

Trondheim er en by i vækst. Befolkningsvæksten har været på 1.200-1.300 i 2008 og 2009. I perioden 1997-2007 steg befolkningen med 700-1.000 hvert år. Nettoindflytningen er også positiv og har været over 1.000 pr. år siden 2005, med 2006 og 2007 som de højeste, med henholdsvis 2.183 og 2.462 personer. I 2010 blev der født omkring 2.600 børn i Trondheim, det højeste tal i 35 år. Borgere med indvandrerbaggrund udgør 13,3 % af byens befolkning (2019).

Samfund

Politik

Uddybende artikel:

Kommunevalget 2011

Rita Ottervik har været ordfører i Trondheim siden 2003.

Parti	Stemmetal	%
Arbeiderpartiet	35.438	39,5
Høyre	24.367	27,2
Fremskrittspartiet	8.002	8,9
Sosialistisk Venstreparti	5.129	5,7
Venstre	5.189	5,8
Miljøpartiet De Grønne	2.336	2,6
Kristelig Folkeparti	2.638	2,9
Senterpartiet	1.861	2,1
Rødt	2.660	3,0
	1.139	1,3
Valgdeltagelse/Total	89605	66,7

Stortingsvalget 2013

Trond Giske (Ap) fra Trondheim blev tildelt stortingsmandat nr. 1 for Sør-Trøndelag.

Ved Stortingsvalget 2013 var der 131.527 stemmeberettigede i Trondheim. Vælgerne afgav 106.095 stemmer. Valgdeltagelsen var dermed 80,7 %. Valgresultatet gav et rødgrønt flertal på 0,4 procentpoint (46,1 % H+Frp+KrF+V, 46,5 % Ap+Sp+SV). Tabellen viser stemmefordelingen:

Parti	Stemmetal	%
Arbeiderpartiet	38.889	36,8
Høyre	25.560	24,2
Fremskrittspartiet	13.225	12,5
Sosialistisk Venstreparti	7.572	7,2
Venstre	6.690	6,3
Miljøpartiet De Grønne	4.298	4,1
Kristelig Folkeparti	3.233	3,1
Senterpartiet	2.695	2,6
Rødt	1.302	1,2
Pensjonistpartiet	912	0,9
Piratpartiet	641	0,6
De Kristne	231	0,2
Demokratene i Norge	136	0,1
Kystpartiet	70	0,1
Det Liberale Folkepartiet	68	0,1
Norges Kommunistiske Parti	67	0,1
Kristent Samlingsparti	60	0,1
Blanke stemmer	446	-
Valgdeltagelse/Total	106 095	80,7

Offentlige organer

Trondheim er sæde for , Trøndelag fylkeskommune, Nidaros bispedømme, Domstoladministrationen, , , Direktoratet for naturforvaltning, Norsk Institut for Naturforskning og regionale kontorer for mange offentlige styrelser.

Hospitalsvæsen

Sygehuset St. Olavs Hospital ligger på Øya. Byen har seminarium inden for sundhedsvidenskab og universitetsuddannelserne i medicin og medicinsk teknologi.

Militær

I Trondheim findes følgende militærafdelinger:

• .
• Rustkammeret.
• .

Tidligere havde Trondheim følgende militære afdelinger: , , og radarstationen på Gråkallen.

Administrative bydele og distrikter

Trondheim set fra Singsaker.

Trondheim havde tidligere seks administrative distrikter: Sentrum, Strinda, Byåsen, Nardo, Saupstad og Heimdal. Den 1. januar 2005 indførtes en ny inddeling af byen baseret på NAVs organisering.

De nye bydele er:

• Midtbyen, som omfatter centrum, Tyholt, Byåsen, Trolla og Ila.
• Østbyen, som omfatter , , Lade, , , og .
• , som omfatter Lerkendal, Nardo, og Moholt.
• Heimdal, som omfatter , Byneset, , , Saupstad og .

Venskabsbyer

Palæstina Ramallah  Israel Petah Tikva  Danmark Odense  Sverige Norrköping  Skotland Dunfermline  Finland Tammerfors  Tyskland Darmstadt  Østrig Graz

Kroatien Split  USA  Moldova Tiraspol  Færøerne Klaksvík  Island Kópavogur  Eritrea Keren  Sverige Östersund

Erhverv

Byen rummer en del erhverv, hvoraf de fem største virksomheder i fylket er Reitangruppen (omsætning 2005 28.178 millioner norske kroner), TINE, Midt-Norge (omsætning i 2005 3.729 millioner norske kroner), (omsætning i 2005 3.006 millioner norske kroner), Coop (omsætning i 2005 2.798 millioner norske kroner) og Felleskjøpet (omsætning i 2005 2.508 millioner norske kroner). Derudover findes mange små og mellemstore virksomheder samt kontorfællesskaber. Virksomheder som Fokus Bank, supermarkedskæden Bunnpris og slikproducentetn Nidar har hovedsæde i Trondheim.

Byen har flere storcentre, hvoraf Byhaven, Mercursenteret og Trondheim Torg ligger i centrum, mens Solsiden er placeret lige øst for Niddelven i et nybygget område. Længere fra centrum ligger City Lade, City Syd, , og Sirkus Shopping. Detailhandelen ligger især i centrum af byen på Munkegata og sidegade samt langs havnefronten. Disse indbefatter både nationale og internationale kommercielle kæder, men også specialbutikker og genbrugsbutikker som Fretex.

I centrum ligger en hotelkæder som Comfort Hotels, Thon Hotels, Rica Hotels og Radisson Hotels. Et af de ældste og største hoteller er Britannia Hotel i , der blev opført i 1870 og har næsten 250 værelser. Hotellet er en del af Thon Hotels.

Infrastruktur og transport

Trondheim Havn set fra luften.

Byen har til alle tider været et vigtigt knudepunkt i Midtnorge og er det i dag mellem jernbane, Hurtigruten og Europavej 6. I middelalderen kom folk ad vejene ind til Nidarosdomen og kongsgården, som lå i Trondheim. I 1500- og 1600-tallet aftog trafikken til Trondheim. I stedet blev byen et stop på vejen for både mennesker og gods til Christiania og resten af Europa.

Trondheim Havn

anløbes af skibe med både gods og passagerer fra ind- og udland. I 2008 havde havnen 4.717 anløb.

Hurtigruten lægger til to gange dagligt i Brattøra, og hurtigbådene fragter passagerer til og fra byområder så langt sydpå som Kristiansund.

I 2008 gik i alt 1,34 millioner ton gods over kajene i Trondheim.

Havnen drives og forvaltes af .

Nordlige omfartsvej

er en øst-vest forbindelse i Trondheim. Krydset i Ila-området stod færdig i april 2007, mens forbindelsen over Brattøra først blev åbnet i slutningen af maj/begyndelsen af juni 2010.

Bus

Busserne i Trondheim har siden efteråret 2009 været administreret af det fylkeskommunale selskab . De forskellige busruter udliciteres, og den faktiske kørsel udføres af eksempevis (det tidligere kommunale busselskab), og Tide. Lokalbusserne i Trondheim bruger Nordsøgas som brændstof, og vil så snart som muligt overgå til at køre på klimaneutral biogas.

Jernbane

En af Gråkallbanens sporvogne på holdepladsen i St. Olavs gate.

Jernbanen kom til Trondheim i 1864, da blev åbnet for trafik. Dengang lå jernbanestationen på Kalvskinnet lige ved nutidens Elgeseter Bro. Da Meråkerbanen blev anlagt i 1883, åbnede en ny jernbanestation på Brattøra. I dag er stationen både jernbanestation og knudepunkt for regionsbusser.

Sporvogne

Sporvognslinjen Gråkallbanen har i mange år været omstridt i Trondheims lokalpolitik. Den kommunale drift blev nedlagt i 1988, efter at over 100 millioner kroner var investeret i nye sporvogne og vognhaller. I 1990 blev driften på en mindre strækning genoptaget af et idealistisk græsrodselskab. I 2005 blev Gråkallbanen overtaget af den internationale koncern Veolia. Pr. 2019 er Boreal ansvarlig for driften.

Gråkallbanen er verdens nordligste sporvognslinje.

Fly

Trondheims lufthavn, Værnes lufthavn, ligger i Stjørdal Kommune i Trøndelag øst for byen. En række flyselskaber flyver til og fra Trondheim, herunder SAS, Norwegian, Widerøe, KLM og Wizz Air.

Uddannelse

NTNU, hovedbygningen på Gløshaugen campus.

Trondheim er en stor uddannelsesby, og en anseelig del af byens indbyggere er studerende. Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet (NTNU), der tilbyder mange tekniske og naturvidenskabelige uddannelser, er landets største universitet og havde 40.000 studerende i 2018. Det blev oprettet i 1996 som en videreføring af Universitetet i Trondheim (UNIT), der igen var blevet oprettet i 1968 ved sammenlægning af , og Videnskabsmuseet. NTNU har et campus i for tekniske og naturvidenskabelige fag, en campus i Tyholt , en campus i Øya, St. Olavs Hospital for medicin og en campus i for humaniora og samfundsvidenskabelige fag. Også og blev indlemmet i NTNU i 1996.

er satellit-campus for , og afdelingen i Trondheim har omkring 1.900 studerende. Både BI og NTNU har mange internationale studerende.

St. Olavs Hospital, der er det regionale hospital for det centrale Norge, ligger i centrum af byen. Det er et universitetshospital, som samarbejder tæt med NTNU både inden for forskning og uddannelse.

SINTEF, der er den største uafhængige forskningsorganisation i Skandinavien har 1.800 ansatte, hvoraf de 1.300 er i Trondheim.Luftforsvarets uddannelsesafdeling ligger i Kuhaugen i Trondheim.

, der er underlagt , har hovedkvarter i bydelen Lade. Det er en stor geovidenskabelige institution, der har 220 ansatte, hvoraf ca. 70% er forskere.

uddanner børnehaveklasselærere. Skolen blev grundlagt i 1947, og den har haft flere navne siden da.

Videregående skoler

Trondheim har følgende 11 videregående skoler: , (privatskole), , , , , , , , Tiller videregående skole, , (privatskole), og (privatskole).

Medier

Adresseavisens gamle lokaler i Nordre gate i Trondheim centrum.

Trondheim er Midtnorges mediecentrum. Byen er domineret af to medievirksomheder: Den børsnoterede mediekoncern Adresseavisen, med hovedkontor i , og NRK, som har et af to hovedkontorer samt redaktionen for to landsdækkende radiokanaler i Tyholt.

Aviser

Trondheim havde tidligt en række aviser, hvoraf kun Adresseavisenhar overlevet. Adressa, der udkom første gang i 1767, er landets ældste. Avisa Trondheim (oprindeligt ) lukkede i 1996. ophørte i 1991 (som dagblad under navnet i 1957), i 1954, i 1947 og 1939, og byens største avis frem til 2. verdenskrigs afslutningen, i 1945.

Gratisavisen blev etableret af tidligere ansatte i Avisa Trondheim i 1996, men lukkede i 2016. Mellem januar og august 2008 udkom den nye ugeavis, , i 2011 blev relanceret som netavis med LO i Trondheim som udgiver. Norges eldste studentavis udkommer hver 3dje uge.

TV

Trondheim har én tv-station, NRK1, som sender den lokale nyhedudsendelse . producerer også programmer til landsdækkende tv-udsendelser. Adresseavisen havde tidligere TV-kanalen , der sendte lokale nyheder og TVNorges programmer. Den er nu overgået til udelukkende at være internetbaseret uden faste sendetider. Borettslaget har også en egen tv-kanal, TVRisvollan.

Radio

I Trondheim har NRK hovedsæde for to af sine nationale radiokanaler ( og NRK P3) samt musikkanalen . Foruden NRKs lokale udsendelser har Trondheim også en række lokale radiostationer, eksempelvis ejet af Adresseavisen. i Trondheim er de studerende i Trondheims egen radiokanal med nære bånd til og .

Kultur

Gamle Bybro og Bryggen i Trondheim.

Trondheim har en rigt kulturliv med mange museer, en stærk musiktradition og flere sportshold og klubber, der konkurrerer på internationalt niveau. Blandt byens seværdigheder kan nævnes: Stiftsgården i Munkegata, Gamle Bybro, Tyholttårnet, og Bryggen med de mange gamle træhuse ud til Nidelven.

Museer

Trondheim Kunstmuseum har Norges tredjestørste offentlige samling af kunst, hovedsageligt af norsk kunst fra de sidste 150 år.Nordenfjeldske Kunstindustrimuseum har en stor samling kunsthåndværk og design, herunder et stort antal vægtæpper af den norske kunstner og Norges eneste permanente udstilling af japansk kunsthåndværk.

Munkholmen set fra syd.

Sverresborg eller Sion efter Kong Davids borg i Jerusalem var en fæstning, der blev bygget af Sverre Sigurdsson i 1182-1183. Den blev brændt ned allerede i 1188, men Sverres saga indikerer, at den blev genopbygget i 1197. Omkring ruinerne er nu bygget frilandsmuseet Trøndelag Folkemuseum med over 60 bygninger, hvoraf den ældste er Haltdalen stavkirke fra 1170'erne. I Trondheimsfjorden ud for byen ligger Munkholmen, der oprindeligt husede et kloster. Det blev siden ombygget til fæstning og fængsel. Peder Griffenfeld tilbragte 18 år i fangeskab her. I sommerhalvåret er der bådture til øen og omvisninger i kasematterne. Øens grønne områder er et populært udflugtsmål for indbyggere i Trondheim. Kristiansten fæstning blev bygget til at forsvare Trondheim mod fjenden fra øst – Sverige. Det lykkedes at slå svenskerne tilbage i 1718 under den Store Nordiske Krig. Frem til 2001 var området militært, men er nu åbent for publikum. I sommerhalvåret er donjonen (hovedtårnet) åbent. Her er udstillet en mindre samling våben og fæstningens historie.

Ærkebispegården ved siden af Nidarosdomen har tre mere eller mindre separate museer. Man kan købe billet til alle tre og domkirken på én gang. Tøjhusmuseet Rustkammeret har våben fra middelalderen til moderne tid og har også en udstilling om . I Rigsregalieudstillingen er udstillet Norges rigsregalier fra kroningen af Karl 3. Johan i 1818 og frem til Harald 5. i 1991. viser kirkekunst og stenskulpturer fra Nidarosdomen og udgravninger i og omkring Ærkebispegården.

Rockheim – Det nationale oplevelsescenter for pop og rock.

Rockheim (Det nationale oplevelsescenter for pop og rock) åbnede ved havnen i august 2010 og udstiller norsk pop- og rockmusik. Museet ligger i en gammel bygning med en karakteristisk tilbygning på toppen, der er blevet et varemærke for Trondheim. Kassen er dekoreret med tusindvis af små lys, som varierer i farver og mønstre.

Videncenteret i Trondheim er et videnskabeligt science center med mange aktiviteter, hvor publikum kan deltage. Videnskabsmuseet er en afdeling under NTNU med udstillinger om arkæologi, naturhistorie og naturvidenskab.

I udkanten af byen mod øst ligger Ringve Museum, der udstiller omkring 2.000 musikinstrumenter fra hele verden, og Ringve botaniske have med norske nytte- og prydplanter. Desuden kan nævnes Sporveismuseet i Trondheim med sporvogne fra byens to tidligere sporvejsselskaber, det maritime museum Trondhjems Sjøfartsmuseum, ved byens synagoge, som er en af de nordligste i verden, Norsk Døvemuseum, der formidler døves sprog og kultur og Norsk Retsmuseum, der er nationalt museum for retshistorie og politi.

Kirker

Den norske kirke har 21 kirker i Trondheim Kommune. De er alle en del af Nidaros Stift med hovedsæde i Nidarosdomen. Mange af kirkerne er flere hundrede år gamle, og enkelte blev bygget for næsten 1.000 år siden.

Kirker i Trondheim

Provsti	Sogn	Kirkens navn	Opført	Placering
Nidaros	Nidaros Domkirke og Vår Frue	Nidarosdomen	1070–1300	Midtbyen
		Vor Frue Kirke	1200	Midtbyen
	Bakklandet		1715	Bakklandet
	Lade	Lade Kirke	1190	Lade
	Lademoen		1905	Lademoen
Byåsen	Byåsen		1974	Byåsen
	Ilen		1889	Ila
	Sverresborg		1857	Sverresborg
Heimdal	Byneset	Byneset Kirke	1180	Byneset
	Heimdal		1960	Heimdal
	Kolstad		1986
	Leinstrand	Leinstrand Kirke	1673
	Tiller		1901
Strinda	Berg		1972	Berg
	Bratsberg		1850
	Charlottenlund		1973
	Hoeggen		1997
	Ranheim		1933
	Strinda		1900	Strinda
	Strindheim		1979
	Tempe		1960

Teater og musik

Trøndelag Teater.

Der er spillet skuespil på Trøndelag Teater i Trondheim siden 1816, hvilket gør det til det ældste teater i Skandinavien. Byens andet teater hedder .

Ringve Museum er et museum helliget musik og instrumenter.

Trondheim har en bred musikscene og er kendt for sine lokalsamfund, der går op i rock, jazz og klassisk musik. De to sidste er anført af musikkonservatoriet ved NTNU og den kommunale musikskole, , med og som de mest kendte navne. Klassiske musikere som violinist Arve Tellefsen, , og stammer fra byen.

Blandt pop- og rockmusikere og bands knyttet til Trondheim kan nævnes: Åge Aleksandersen, Margaret Berger, , , Gåte, Keep Of Kalessin, Lumsk, Motorpsycho, , , , , , (fra ), , , , vidunderbarnet og . Den mest populære punkscene er .

, skaberen af , og , blev født i Trondheim. Musikproduktionsteamet Stargate startede i Trondheim.

Film

Trondheim har en livlig filmscene og tre filmfestivaler: , i marts og Trondheim i november. Byen har to biografer, og , der begge drives af det kommunale aktieselskab Trondheim Kino.

Sport

Pirbadet i Brattøra.

Skisportsstedet i Byåsen er jævnligt vært for verdensmesterskaber i skihop, biatlon og langrendsløb. Her afholdtes i 1997 . Trondheim forsøgte uden held at blive den norske kandidat til Vinter-OL 2018. Rundt om byen er der gode muligheder for vandring og skiløb, særligt i Bymarka, hvortil man kan komme med sporvogn. har en ni-huls golfbane på Byåsen. Verdensmesterskaberne i hurtigløb på skøjter har været afholdt på Øya Stadion i 1907, 1911, 1926, 1933 og 1937.

Rosenborg BK er byens bedste fodboldhold og spiller deres hjemmekampe på . Holdet har vundet norske mesterskaber 22 gange mellem 1967 og 2010 og har indtil 2007 spillet i UEFA Champions League 11 gange. Byåsen IL spiller i kvindernes håndboldliga og er regelmæssigt med i . De spiller deres hjemmekampe på Trondheim Spektrum. Rosenborg IHK spiller i den bedste ishockeyliga og har hjemmebane i . I Brattøra lige ud til Trondheimsfjorden ligger Pirbadet, Norges mest besøgte svømmehal med omkring 500.000 besøgende om året.

, som har spillet rinkbandy i hjemmekampene i nogle år, er i færd med at få en stor bane.

Studieliv

karakteristiske bygning.

Trondheim er stærkt påvirket af studielivet: Studerende udgør næsten en tredjedel af byens befolkning. , byens største studenterforening, har til huse i den karakteristiske runde røde bygning fra 1929, som ligger for enden af broen, der krydser Nidelven i sydlig retning fra centrum. Studenterforeningerne har mere end 1.200 frivillige.NTNUI, Norges største sportsforening er domineret af studerende i Trondheim. Studerende står også bag to store kulturfestivaler: og den (ISFiT). Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet (NTNU) har over 200 studenterorganisationer.

Tusenårssteder

Kommunen har udpeget fem tusenårssteder:

• Ærkebispegården med Hadrians Plads og omkringliggende områder.
• Fyrretræerne ved Skjelbreia.
• Saupstad bydelspark.
• Plads, Kvilhaugen.
• Slupplund.

Romaner med handling fra Trondheim

I en række romaner foregår hele eller en del af handlingen i Trondheim. En samlet oversigt findes i bibliografien En liten provinsby helt oppe under Nordpolen nesten: diktertekster om 1000 år i Trondheim, redigeret af , udgivet 1997.

• Victor Hugo. Fangen på Munkholmen (Han d'Islande).
• . Blandt andet romanserien Nattens brød og romanen Bør Børson veksler mellem byen og landsbyer i og omkring Røros.
• . Blandt andet trilogien, hvis første bind er Adrian Posepilt.
• – en lang række romaner.
• – en lang række romaner.
• Fredrik Skagen, , , og . Flere kriminalromaner.
• Anne B. Ragde. Romanerne Berlinerpoplene, Eremittkrepsene og Ligge i grønne enger. Børnebogsserien Felix-bøkene.
• Erlend Loe. Tatt av kvinnen.
• Sigrid Undset. Blandt andet trilogien om .
• . Din plass på jorda, første bind i Skredesyklusen.
• . Bogserierne og .
• Fredrik Skagen. Kriminalromanen God natt elskede.
• . Spændingsromanen Svermen.
• Jostein Gaarder. Sofies verden.

Sange om eller i Trondheim

• "" ().
• "Trondhjæmsnatt" (Åge Aleksandersen).
• "Æ Længte hjæm" ().
• "Litjvisa mi" ().

Se også

• Olav Tryggvason-monumentet
• Trøndelag

Referencer

1. SSB kommunefakta for Trondheim
2. Vedtak 810 i Endringer i kommunestrukturen publiseret af Stortinget.
3. Trondheim Byleksikon (Webside ikke længere tilgængelig). Trondheim.no
4. Litteratur om navnestriden: : Navnestrid og partipolitikk i Trondheim under Stortingsvalget 1930. I: Trondhjemske samlinger 1974; : Omkring namnestriden Trondhjem – Nidaros – Trondheim (1977); : Namnet på byen Trondheim: ein språkhistorisk og faghistorisk analyse (2007, Novus, )
5. Eksempler: , , , , , , , .
6. Trondheim eller Trondhjem? Arkiveret 6. november 2013 hos Wayback Machine. Adressa.no. Hentet 23/1-2014
7. Trondheim i tall / Trondheim kommune
8. Adressa.no - Trondheim med innbygger nummer 170.000 Arkiveret 5. oktober 2013 hos Wayback Machine. Adressa.no
9. NTNU - tall og fakta
10. Om DMMH - Barnehagelærerutdanning på DMMH
11. "Trondheim.kommune.no - Prosjektrapport : Studentbosetting - hyblifisering". Arkiveret fra originalen 5. marts 2021. Hentet 23. januar 2014.
12. "Trondheimsregionen". Arkiveret fra originalen 3. december 2019. Hentet 3. december 2019.
13. "Adressa.no - Trondheim vokser og vokser". Arkiveret fra originalen 2. januar 2014. Hentet 23. januar 2014.
14. "Samlet befolkning og antall med utenlandsk landbakgrunn* etter verdensregion og bakgrunnsland pr 1.1. Trondheim 2010-2019" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 3. december 2019. Hentet 3. december 2019.
15. "valgresultat.no: Stortingsvalget 2013: Resultater for Trondheim i Sør-Trøndelag". Arkiveret fra originalen 28. september 2013. Hentet 23. januar 2014.
16. "Trondheim kommune - Trondheims vennskapsbyer". Arkiveret fra originalen 23. juni 2011. Hentet 23. januar 2014.
17. Trondheim Havn – Statistikk over skipstrafikken (Webside ikke længere tilgængelig)
18. Dette er de største studiestedene i Norge Arkiveret 4. december 2019 hos Wayback Machine. ssb.no. Hentet 4/12-2019
19. Fossen, Christian. "Norwegian University of Science and Technology". www.ntnu.edu (engelsk). Hentet 2017-04-11.
20. "Campus Trondheim". BI Norwegian Business School. Hentet 5. juni 2019.
21. "Scholarships". BI Business School (engelsk). Arkiveret fra originalen 11. april 2017. Hentet 2017-04-11.
22. NTNU-fusjonen Arkiveret 4. december 2019 hos Wayback Machine. St. Olavs Hospital. Hentet 4/12-2019
23. "About us – SINTEF". Sintef.no. 18. juni 2013. Arkiveret fra originalen 12. juni 2008. Hentet 1. juli 2013.
24. Militære studier med fordypning i ledelse og luftmakt Arkiveret 4. december 2019 hos Wayback Machine. . Hentet 4/12-2019
25. Om NGU. NGU. Hentet 4/12-2019
26. Skolens historie
27. Lillemyr, Ole Fredrik (1997). «Kort historikk». I Søbstad, F. & B. Leinum. Tradisjon og fornyelse i førskolepedagogikken. (ss. 17-22) [Oslo]: Tano Aschehoug
28. Udstillinger Arkiveret 15. januar 2014 hos Wayback Machine. Trondheimkunstmuseum.no. Hentet 22/1-2014
29. Ham, Anthony; Butler, Stuart; Roddis, Miles (2008) Norway Lonely Planet. Link. Hentet 22/1-2014
30. Fakta Arkiveret 2. februar 2014 hos Wayback Machine. Pirbadet.no. Hentet 22/1-2014
31. Stor bandybane på Leangen! Arkiveret 2. juli 2017 hos Wayback Machine. NTNU.
32. "About Studentersamfundet" (norsk). Arkiveret fra originalen 9. november 2007. Hentet 18. februar 2008.
33. "NTNU Student Organisations (på norsk". Hentet 18. februar 2008.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Trondheim
• Trondheim kommune Hjemmeside
• Byportal, Trondheim Arkiveret 30. juli 2010 hos Wayback Machine
• Trondheim på visitnorway.com/dk Arkiveret 7. oktober 2010 hos Wayback Machine
• Den tyske ubåds-bunker i Trondheim
• Granåsen Arkiveret 24. juli 2011 hos Wayback Machine
• Vassfjellet i Klæbu Arkiveret 5. december 2010 hos Wayback Machine