Stavanger

Stavanger
Våben	Kort
Fakta om Stavanger
Kommunenummer:	1103
Fylke:	Rogaland
Kommunesæde:	Stavanger
Areal:	71,2 km²
Indbyggere:	146.011 (1. januar 2023)
Politik
Borgmester:	Sissel Knutsen Hegdal (fra 2023)
Sprog:	Bokmål
Websted:	www.Stavanger.kommune.no
Stavanger på Commons

Stavanger er en by og kommune i Rogaland i det sydvestlige Norge. Stavanger er Norges fjerdestørste bykommune med 132.729 indbyggere (per 1. januar 2017) og landets tættest befolkede kommune. Kommunen ligger i Nord-Jæren og udgør sammen med Sandnes, Sola og Randaberg landets tredjestørste byområde med 241.990 indbyggere.

Den 1. januar 2020 blev Stavanger, Rennesøy og Finnøy kommuner lagt sammen.

Stavanger kommune grænser i nord til Randaberg og Rennesøy, i syd til Sandnes og i vest til Sola. Stavanger er administrationscentret i Rogaland fylke og sæde for fylkesmannen, fylkesadministrationen og Stavanger bispedømme. Byen er også sæde for Stavanger tingrett, Rogaand politidistrikt og sødivisionen i Statens kartverk. Stavanger bliver regnet som det administrative, økonomiske og kulturelle center i fylket. Stavangerregionen består af 13 omkringliggende kommuner ifølge storbymeldingen fra 2002. Per 1. januar 2015 var indbyggertallet i regionen 331.243. Regionen har over 70 % af indbyggerne i Rogaland og lige under 25 % af indbyggerne i Vestlandet.

Stavanger er centrum for Norges olieindustri og kaldes ofte "oliehovedstaden". Forus Næringspark på kommunegrænsen mellem Stavanger, Sandnes og Sola og er et af landets største industriområder med omkring 2.500 virksomheder og op mod 40.000 arbejdspladser. Nordens største selskab, Statoil, har hovedkontor i industriområdet Forus i Stavanger, og i tillæg har flere internationale olie- og gasselskaber deres norske kontor i byen. Som et resultat af dette regnes byen for at være meget international, med en indvandrerandel på 21,1 %. Flere statslige aktører som Petoro, Oljedirektoratet og Petroleumstilsynet har også hjemme i Stavanger. Blandt byens uddannelsesinstitutioner er Universitetet i Stavanger den største og tilbyder kandidatuddannelser i blandt andet råolieteknologi og offshoreteknologi. I byen ligger også Stavanger Universitetssykehus (SUS), Helse Vest, Norsk Oljemuseum, International Research Institute of Stavanger, Rogaland Teater, Stavanger konserthus, Gastronomisk Institutt og rekrutskolen KNM Harald Haarfagre. Stavanger Lufthavn, som ligger i nabokommunen Sola, er en af Nordens mest trafikerede lufthavne.

Stavanger arrangerer hvert andet år Offshore Northern Seas, som er verdens næststørste udstilling og konference for energisektoren. Byen er har mange gode restauranter, og den årligt tilbagevendende Gladmatfestivalen er en af Skandinaviens største madfestivaler. Stavanger var i 2008 europæisk kulturhovedstad.

Historie

Vågen (Stavanger) med Valbergtårnet.

Navnet Stavanger kommer fra norrønt Stafangr. Det er sammensat af stafr, som betyder stav, og angr, som betyder fjord. Ifølge historikeren Knut Helle må det dreje sig om det rette fjordløb ind til Vågen, hvor stafr henviser til Valbergets bratte skrænt øst for Vågen. Vendt mod Nordsøen har Stavanger altid været afhængig af havet og stærkt præget af impulser udefra. De første spor efter bosætning i Stavanger-regionen kommer fra tiden, da isen trak sig tilbage efter sidste istid for cirka 10.000 år siden. De ældste spor efter mennesker er fundet på en boplads på på Rennesøy, lige ved færgeterminalen Mortavika og i Viste i Randaberg.

Uddybende artikel: Bronzealderen i Norge

I bronzealderen (1.800-500 f.Kr.) voksede i Stavanger-området en rig høvdingeklasse frem, som havde nære forbindelser med Europa. Denne overklasse tog hest og ard i brug, skaffede sig statussymboler af bronze, boede i langhuse og blev gravlagt i store gravhøje. Der findes mange gode fund fra denne periode, blandt andet bronzelurene fra Revheim i bydelen Madla. Området ligger i den solfylte vesthellingen ned mod Hafrsfjord.

På Flat-Jæren er det registreret tæt på 200 ødegårde fra folkevandringstiden. Hvis de centrale gårde, hvor fortidsminderne er forsvundet medregnes, er der over 400 gårde fra denne periode. Et større antal stolpehuller vidner om bosætning i Tastarustå. Husene antages at være fra jernalderen cirka 200-300 år før Kristus. De ældste spor af landbrug dateres tilbage til 2.200 år før Kristus. På Ullandhaug ligger Norges eneste genopbyggede folkevandringsgård, Jernaldergården.

Vikingtid og magtcenter

Uddybende artikel: Vikingetiden i Norge

På Nord-Jæren tyder et rigt arkæologisk fundmateriale på, at der lige fra ældre jernalder fandtes en stærk høvdingemagt. Stavanger havde en naturlig havn og lå strategisk godt med Jæren i syd, Ryfylke i øst og med skibsleje langs kysten i vest og de frugtbare Ryfylkeøer i nord. Noget bestemt høvdingsæde lader sig ikke udpege som afgørende for Stavangers fremvækst.

Nord-Jæren har sandsynligvis været et af de vigtigste udgangspunkter for vikingfærd mod vest til de britiske øer. I Nord-Jæren er det fundet flere og mere varierede, irske metalarbejder end i noget andet sammenligneligt område i Europa. grav i og skibsgravene i Gausel ved er eksempler på rige fund fra Vikingetiden.

Domkirken og byen omkring i middelalder

Uddybende artikler: Tidlig middelalder i Norge og Stavanger Domkirke

Stavanger er en af Norges ældste byer. De arkæologiske og historiske kilder om den første bydannelse er sparsommelige. Midt i 900-tallet ophørte traditionel norrøn gravskik i Stavanger-området samtidig med, at de første kristne præster begyndte deres virke, mens Håkon den Gode var konge. De ældste kristne grave under domkirken er sandsynligvis fra 900-tallet, og der har muligvis stået en trækirke, hvor domkirken står i dag.

og lendmannen Erling Skjalgsson regerede hele Vestlandet fra Lista til Møre. Det er forskellige opfattelser af, om han boede i Stavanger eller Sola. Efter at han blev dræbt i 1028, rejstes et mindekors ved , som var hovedindfaldsvejen til Stavanger.

Domkirken blev sandsynligvis påbegyndt omkring år 1100 og færdiggjort omkring 1150. Stavanger bispedømme blev oprettet i 1120'erne. Bybebyggelsen kan have været centreret mellem de to parallelle gadeløb og Skagen, men på grund af få arkæologiske udgravninger, vides der ganske lidt om, hvordan bebyggelsen i Stavanger var på denne tid. Til de vigtigste bygninger hører Domkirken Kongsgård, som var bispebolig i anden halvdel af 1200-tallet; med Olavskirken; med kirke; Martinskirken; ; og samt , som var korbrødrenes samlingssted. Kilder fra 1200-tallet omtaler en kongsgård i Stavanger, men der er forskellige opfattelser af, om det var Kongsgård eller en anden bygning.

En af de vigtigste hændelser i Stavangers ældste byhistorie er gavebrevet, som kong Magnus Erlingsson gav til Stavangerbiskop Eirik Ivarsson i anden halvdel af 1100-tallet. Kong Magnus forærede sankt Svithun "bæen": Ordet kan tolkes som enten byen eller gården Stavanger. Biskoppen i Stavanger var helgenens repræsentant på jorden. Dersom brevskriveren har ment byen Stavanger, opfattede kongen allerede i midten af 1100-tallet bebyggelsen omkring domkirken som en by.

Bybranden i 1271 eller 1272 lagde formentlig store dele af byen og flere kirker herunder Domkirken i ruiner. Det romanske skib i Domkirken blev bevaret, med undtagelse af taget som brændte. Vesttårnet og koret blev nedrevet, og man byggede et nyt, højgotisk kor.

Ved fik byen fulde rettigheder som købstad, men indbyggertallet var fortsat lavt. Stavanger var karakteriseret som en kirkeby gennem hele middelalderen og frem til reformationen. Derfor blev reformationen et hårdt slag for Stavanger. I 1537 blev Domkirkens gods og ejendomme eksproprieret. Domkirken blev plyndret, og forsvandt. Der er forskellige udlægninger af, hvordan biskop blev henrettet. Stavanger blev i et par år lagt under superintendenten i Bergen.

Efter reformationen

Først i 1600-tallet begyndte byen at vokse igen, og indbyggertallet steg fra anslået 800 i år 1600 til mere end 1.460 før den store brand i 1684. Fra begyndelsen af 1600-tallet indledtes den såkaldte stavangerrenæssance, som varede til midten af århundredet. I denne periode kom udenlandske kunsthåndværkere til byen for at renovere de lokale, katolsk-udsmykkede kirker og gjorde Stavanger til et kunstnerisk centrum. Den første repræsentant for stavangerrenæssancen var den tilflyttede, nordtyske maler . Andre centrale kunstnere i stavangerrenæssancen var maleren , og Andrew Smith.

Det var udbrud af pest både i 1618 og i 1629. I 1633 brændte to tredjedele af byen ned til grunden, inklusive hele den gamle middelalderby. Igen 1684 udbrød der en stor brand, hvor omkring 150 af byens 350 huse gik tabt. I 1686 mistede byen sine købstadsprivilegierne, som imidlertid blev givet tilbage i 1690, efter at folket var i god gang med at opbygge byen igen efter storbranden. Fra 1700 til 1701 blev der gennemført en fuldstændig folketælling, der viste, at der da boede 1.385 mennesker i byen.

Industriby

Kaptajn H. Langes kort over Stavanger fra 1882.

Først engang i 1800-tallet kom et økonomisk opsving, som sørgede for en varig vækst af byen. En opblomstring kom som en følge af sildefiskeri, senere skibsfart og en betydelig konservesindustri. Stavanger var frem til begyndelsen af 1950'erne en typisk industriby, i modsætning til dagens situation, hvor byen først og fremmest fungerer som administrativt center for erhverv. Den 5. juli 1825 afsejlede sluppen fra Stavanger med en stor gruppe emigranter til Amerika. Dette var optakten til en massiv norsk udvandring til USA.

Stavanger fik igen virkelige opgangstider i 1800-tallet, først som følge af nyt opsving i sildefiskeriet, senere også på grund af skibsfarten. Jæderbanen til Egersund blev åbnet i 1878 med stationsbygning på Kannikåkeren ved Breiavatnet. Den 15. april 1883 gik scenetæppet for første gang i Stavangers nybyggede teater på Kannikplatået, som efterhånden blev kendt som Stavangers Akropolis. Her blev der i løbet af årene 1888 til 1897 bygget flere store offentlig bygninger, blandt andre Rogaland Teater, , Stavanger Museum og de ældre dele af Stavanger sykehus. I 1885 blev åbnet, og i 1887stiftedes . Byens fodboldklub opstod som Idrettslaget Viking i 1899. I 1921 var Rosenberg Mek. Verksted blandt Skandinaviens største skibsværfter. I 1925 blev Stavanger på ny bispeby, 800 år efter oprettelsen af bispedømmet og opførelsen af domkirken.

Anden verdenskrig

Roda synker.

Uddybende artikel: Norge under 2. verdenskrig

9. april 1940 blev Stavanger Lufthavn, Sola angrebet af 6 tyske Messerschmitt Bf 110 jagerfly lidt før kl. 08.00. Efterhånden kom også bombefly. Bombardementet varte i omtrent en time, før ti langsomtgående Junkers Ju 52 transportfly kom ind over flypladsen med , mellem ti og tolv fra hvert fa flyene. Løjtnant Thor Tangvold, som ledet det norske forsvar af flypladsen, kapitulerede kl. 10.00. Umiddelbart herefter startede indflyvningen af nye tropper, brændstof og andre forsyninger. Mellem 200 og 300 transportfly landede og aftog i løbet af dagen. Kort efter kl 10.00, indledte de første kompagnier med tyske soldater marchen fra Sola mod Stavanger.

Tidlig 9. april indså oberst , som var øverstkommanderende for Jegerbataljonen, at Stavanger-halvøen var en fælde. Mobiliseringen af Rogalandsbataljonen blev hurtigt flyttet fra til og , mens Jegerbataljonen samme dag flyttet til .

Æger torpedojager af .

Den 8. april ankrede den tyske lastebåd Roda (6780 brt.) op ved , angivelig lastet med koks. Toldere og politimyndighed fattede mistanke om anden last, da skibet lå dybt i vandet. Skibet blev taget i arrest/prise og fik ordre om at flytte sig til . Roda' flyttet sig ikke, og kaptajnen på , Nils Bruun, besluttede at sænke skibet. Efter at have sendt mandskabet i redningsbådene, skød Æger 25 skud med 10 cm uden at skibet sank. Tidlig om morgenen 9. april blev flere Ju 88 bombefly, som var sat ind fra angrebet på Sola, dirigeret videre mod Æger. Efter massivt angreb, som også gav tab af tyske fly, blev Æger sat ud af spil efter en fuldtræffer midtskibs og drev senere i land på , hvor overlevende tidligere havde reddet sig i land. I alt omkom otte mandskab og officerer af de syv fuldtræffere. Roda sank noget senere, og viste sig at være lastet med luftværnskanoner og meget ammunition.

Vraget af Æger ved land ved .

Omkring kl. 12.30 var de første tyske soldater fremme i Stavanger centrum. Byen blev fredeligt erobret. Flere mænd forlod byen og drog til de norske tropper inde i Gjesdal, for der at deltage i væbnet kamp mod fjenden. Politikammeret, telefonkontoret, telegrafcentralen, postkontoret, havnekontoret, toldboden og gasværket blev alle taget under tysk kontrol.

Byens havnekontor var et af tyskernes vigtigste mål. Flere transportskibe var på vej mod Stavanger med forsyninger, våben og flere soldater. De første tre indledte losningen ved kaj syv om aftenen. Nogle dage før 9. april var en tysk civilist blevet indkvarteret hos byens tyske konsulat. På invasionsdagen overtog han rollen som byens nye "Hafenkaptein". Kl. 14.00 havde tyskerne fuld kontrol over Stavanger. Kl. 15.00 havde tyskerne under kommando af oberst møde med ordfører og byens politiske og administrative ledelse.

Den 29. april 1944 blev Sørlandsbanen afsluttet ved at Flekkefjordbanen blev tilknyttet den oprindelige Sørlandsbanen. Dette havde haft en høj prioritet for tyskerne som i 1940 havde set for sig at den skulle være færdig senest 1. november 1941.

Krigens slut

En tysk soldat rydder miner i Stavanger i august 1945.

Ved krigens afslutning i 1945 fik general Franz Böhme opgaven at gennemføre kapitulationen af Festung Norwegen. I Rogaland var det chefen for 274. infanteridivision, general Weckman, som gav den formelle tyske overgivelsen. Da var der omkring 15.000 tyske soldater i Rogaland i 1945.

Før hjemsending af tyskerne forestod oprydning efter fem års okkupation. Der var 180 tyske minefelter i Rogaland, med til sammen 480.000 miner. Det tyske Wehrmacht måtte selv rydde minefelterne på land. 62 tyskere blev dræbt og 94 blev såret under minerydningen i Rogaland.

I retsopgøret efter 2. verdenskrig blev tre Stavanger-mænd dømt til døden og henrettet: fra Byhaugen, chef og butiksejer Reidar Haaland fra Våland [5] Arkiveret 31. oktober 2007 hos Wayback Machine. Torturist Hans Jacob Skaar-Pedersen kom i varetægt i fængslet på Torvet i Stavanger fra han blev taget lige efter krigen til han blev dødsdømt. Den 30. april 1946 blev han henrettet ved skydning ved Sverresborg fæstning i Bergen.

Olieby

Stavanger gamle gymnastiksal, i dag bruges den som børneteater.

Efter anden verdenskrig oplevede industrien i byen på ny vækst bl.a. på grund af gunstige efterkrigskonjunkturer i norsk og international økonomi. I 1950'erne og 1960'erne var skibsbyggeri, skibsfart og konservesindustrien fortsat de vigtigste drivkræfter i byens økonomi, og i løbet af den perioden blev mange af verdens største tankskibe søsat ved Rosenberg Mekaniske Verksted. Flere Stavanger-rederier var blandt verdens fremmeste transportører af råolie, olieprodukter og gas. 1960'erne blev hårdere end tiden lige efter krigen. Byen oplevede stagnation og tilbagegang, først og fremmest fordi efterspørgslen efter konservesprodukter svigtede. Den ensidige erhvervsudvikling var igen blevet et problem, og mangel på nyskabelse i erhvervslivet generelt. Der blev ikke skabt nye arbejdspladser og befolkningstallet i byen stagnerede. Midt i 1960'erne blev Stavanger karakteriseret som en af landets fattigste byer målt i gennemsnitlig indtægt pr. indbygger.

I efteråret 1962 ønskede det amerikansk olieselskab at lede efter olie og gas udenfor kysten af Norge. Samme efterår meldte også store og kendte udenlandske olieselskaber som Esso og Shell sin interesse. De fleste internationale olieselskaber valgte at slå sig ned i Stavanger. Dette førte til øget indvandring og flere arbejdspladser. Esso var det første olieselskab som begyndte at bore etter olie udenfor kysten af Norge. Det halvt nedsænkbare borefartøj blev slæbt fra New Orleans til Norge. Fartøjet begyndte at bore den 19. juli 1966. Boringen skete på blok 8/3, omkring 180 km sydvest for Stavanger. Riggen fandt olie i brønden på Ekofiskfeltet den lille julaften i 1969.

Stavanger blev for alvor "oliehovedstaden", da statens olieselskab Statoil blev oprettet ved et enstemmig stortingsvedtagelse 14. juni 1972 og hovedkontoret blev lagt til Stavanger. Fra 1960'erne frem til i dag har flere internationale olieselskaber lagt deres norske hovedkontor i StavangerOljedirektoratet blev oprettet i 1972 ved Ullandhaug og Petroleumstilsynet blev etableret1. januar 2004 og lagt sammen med direktoratet, som et statslig tilsynsorgan.

I ved Gandsfjorden oplevede man også fra 1970'erne til 1990'erne olie-eventyret da der blev anlagt et stort industriområde for offshore-industrien, med bygninger af store og olieboreplatformer i beton. Blandt andet blev Condeep-understellet til de tre -platforme og støbt af her. I løbet af et par årtier oplevde byen og distriktet en stor ekspansion. I 1970 havde Stavanger en befolkning på omkring 80.000 mennesker og i dag er indbyggertallet over 121.000. Folk strømmede til fra ind- og udland, og fra udlandet kom de allerfleste fra USA og Vesteuropa.

I 1969 startet undervisningen ved den statslige Distriktshøgskolen i Stavanger. Høgskolen i Stavanger blev en af landets største af sin slags med ca. 7.000 studenter før den 1. januar 2005 fik status som landets femte universitet, Universitetet i Stavanger. I maj 2004 besluttet EU-landenes kulturministre at Stavangerregionen og Liverpool skulle være europæiske kulturbyer 2008.

Gamle Stavanger

Uddybende artikel: Gamle Stavanger

Gamle Stavanger
Foto: Jarle Vines

Gamle Stavanger består af 173 fredede og restaurerede træhuse som blev opført i slutningen af 1700- og begyndelsen på 1800-tallet. Området, som også er kendt som Straen, er Nord-Europas bedst bevarede træhusbebyggelse. De fleste huse er små og hvidmalede. Stavanger har modtaget flere priser for bevaringen af Gamle Stavanger. Husene er delvist i privat og delvist i kommunalt ejede.

Villa Blidensol i Øvre Strandgate er formentlig Stavangers ældste hus, efter Domkirken og Bispekapellet. Det antages at være blevet bygget tidlig på 1700-tallet, men kan også være bygget i slutningen af 1600-tallet.

Natur og geografi

Kommunen dækkes af de nedre og midterste lag af dele af , med nederst glimmerskifer og i øst, og øverst granit og gneis fra midte og yngre proterozoikum helt sydvest i Stavanger (og i Sola kommune).

Topografi

Vågen (Stavanger) set fra luften. i øverste billedkant.

Byområdet (Stavanger/Sandnes) defineret af Statistisk sentralbyrå.

Stavanger er en del af Låg-Jæren, et fladt landområde som hovedsagelig består af mose, sand og sten. Stavanger ligger ud til havet i vest og Boknafjorden i nordøst. Låg-Jæren strækker sig fra Ogna-elven i syd til i nord, hvor den nordligste del inkluderet Stavanger kaldes Nord-Jæren. Byen ligger i et kystlandskab, hvor størsteparten af kommunens areal ligger mellem 0 og 50 moh. Landskabet har et karakteristisk udseende med klipper og bakker, hvor der ikke er bebyggelse eller landbrug. Byen er nært knyttet til havet og vand, med fem søer og tre fjorde (Hafrsfjord, Byfjorden og Gandsfjorden). Hav og fjorde danner meget af landskabet og giver samtidig en rig strandzone med vegetation og dyreliv.

Terrænet er lavtliggende. 49 % af arealet ligger under 20 moh., mens 7 % er 6 moh. Stavangers højeste punkt er (139 moh.), fulgt af Ullandhaug (136 moh.).

Byen er vokset frem på begge sider af et vådområde som går tværs gennem terrænet med stejle skråninger og bakker op fra bunden. I forlængelse af Boknafjorden og Byfjorden skærer Vågen sig ind i området fra nordvest, mens trænger sig ind fra Gandsfjorden ved Strømmen i sydøst. Breiavatnet ligger mellem de to fjordtarmene.

Øerne

Havet er fortsat en vigtig transportvej mellem byen og nordfylket i Rogaland. De beboede dele af byen er på fastlandet og øerne , , , , , , , , , , Grasholmen, , , , og .

Areal

Kommunens areal er 54,19 km² og 67,67 km² inkluderet øerne (13,48 km²). Søerne udgør samlet 3,5 km². De største er (2,19 km²), (0,63 km², Stavangers del) og (0,46 km²). Midt i centrum af byen ved Stavanger Domkirke ligger Breiavatnet.

Af kommunens totale areal udgør 43,23 km² (60,55 %) byområde. Dette er den højeste andel i landet. Det resterende areal består af landbrug og fri natur.

Parker og grønne områder

Pavillonen midt i Byparken.

Det findes flere parker og grønne områder i Stavanger kommune, både i centrum og udenfor. Centralt i byen ligger Breiavatnet som er omgivet af Byparken, som blev anlagt som byens første bypark i 1866–1868. Mellem Breiavatnet og vågen i byparken ligger som fik sit navn fordi digteren Alexander Kiellands hus i sin tid lå her. Kiellandsparken gik gennem en solid renovering i 2007 som del af tusenårsstedet i Stavanger kommune. I modsatte ende af Breiavatnet ligger det en lille park ved . Der ligger Utvandrermonumentet, en gave fra de norske-emigranter i USA til mænd og kvinder af norsk æt som bygget Amerika.

Oversigt over Lendeparken.

nord for Gamle Stavanger er et parkanlæg og her ligger Bjergsted Musikksenter med blandt andet Stavanger Konserthus, og områderne bruges ofte til festivaler og udendørskoncerter. blev anlagt til ære for byoriginalen , og ligger oppe i bakken på vestsiden af Vågen, som danner indgangen fra syd mod Gamle Stavanger. danner grænsen mellem Stavanger centrum og E39. Nordover går mod , vestover går mod teateret og , østover mod E39. Parken ligger ved siden af Gamle Stavanger sygehus, som også har et større parkområde rundt hovedbygget. Gennem parken løber , som kommer op til overfladen ved Statuen af den lille havfruen i Parken og som løber ud i Breiavannet. Kannikbekken løber stort set i rør før den kommer frem til Kannikparken.

Udenfor centrum ligger der parkanlæg mod syd i tilknytning til de store søer som , Store- og Lille Stokkavatnet og . Mosvatnet er 0,46 km² stort og er dermed det tredje største i Stavanger efter og Store Stokkavatn. Vannet som var byens drikkevand fra 1863 til 1931, er det suverænt mest brugte friluftsområdet i Stavanger. Utvalgstellingene som blev foretaget i 1995 viste at anslagsvis 560 000 personer brukte turstien rundt Mosvatnet. Cyklister og løbere bruger ofte stien rundt om søen som er 3,2 km lang. Ved sydenden ligger , og Vålandsskogen og på vestsiden findes . Store Stokkavatnet er 2,19 km² stort, hvilket gør søen til den største i Stavanger. Lige ved Stora Stokkavatnet ligger (0,15 km² stort). Stien omkring søerne er 8,2 km lang. I vandet ligger en holm, Storeholmen. Store Stokkavatnet var Stavangers drikkevandskilde fra 1931 til 1959, og blev senere degraderet til reserve-drikkevand. I 2009 blev det degraderet endnu engang, og det er nu lovligt at bade i søen.

Lille Stokkavann.

er en lille sø med friområde og parkområde rundt, placeret ved Åsen mellem og . Vannassen var vandværk for på begyndelsen af 1900-tallet. Løjpen rundt om søen er belyst, og det er offentlig tursti fra Vannasen og ned mod Mariero. Det er skov rundt om hele søen. Vassåsveien afgrænser parkområdet mod en stor åben grusgrav, hvor omrejsende cirkus ofte slår telte op. Det fejres Sankthansaften her med bål. Hvert år plejer også på Nord-Jæren at have flere fejringer her.

er et stort grønt område med et areal på ca. 1.500 hektar som ligger ca. 4 km syd for Stavanger centrum. Det højeste punkt er Ullandhaug (136 m over havet) som Sørmarka ligger rundt om. Størstedelen af træerne er plantet. Allerede i 1910 blev det igangsat træplanting i denne del af Stavanger, og fra ca. 1930 til 1970 blev det meste af skoven plantet af Stavanger Skoglag og skoleelever fra byen. Det er også nogle enge og græsarealer. Det er et udbygget net af turstier på tilsammen ca. 8 km, heraf lysløjpe ca. 3,7 km. Her er også ridestier og stier for cyklister. I nærheden findes UiS, , og . Botaniske Hage ligger i vestskråningen under Ullandhaugtårnet og den ældste del er urtehaven som blev anlagt i foråret 1977. Fra skråningen ved Ullandhaug har den botaniske have god udsigt over Jæren, Hafrsfjord og Nordsøen. Havens ene bredside vender mod universitetet, den andre mod Sørmarka med et netværk af stier. Rekreationsområdet har flere bænke og store græsarealer.

Klima

Breiavatnet.

Stavanger har et typisk atlanterhavsklima. Det er meget nedbør, men under gennemsnitet for Vestlandet. Det siges, at det ikke er regn, men "våd luft", også kaldet "fløjlsregn". Stavanger er åben og meget udsat for storme fra Nordsøen i efteråret og i januar. Vinteren er mild og snefattig, og sommertemperaturen ligger over landsgennemsnitet. Vintertemperaturen er sjældent under –4 °C, og om sommeren er den sjældent over 24 °C.Meteorologisk institutts statistik er fra en vejstation i Stavanger lufthavn, Sola, og kan afvige noget fra kommunens faktiske vejrforhold.

Kystklimaet ved Nord-Jæren er varmere end de geografiske forhold normalt skulle tillade på grund af Golfstrømmen, og dette giver byen et varmt klima på trods af at Stavanger ligger lidt under samme breddegrad som sydspidsen af Grønland. På den længste dag på året går solen ned nogle minutter før 23.00, mens mørket falder på ved ettiden og det lysner ved tretiden. I vinterhalvåret er solen oppe fra 9.00 til 16.00 på den korteste dag. Beliggenheden ved havet og så langt nord giver Stavanger det "jærske lys" som er Norges modsvar til lyset på Skagen.

Gennemsnitstemperaturen på årlig basis for Stavanger er 7,4 °C, og den gennemsnitlige nedbørmængde er på 1180 mm. Gennemsnitstallene er fra målinger gjort over en 30-års perioden fra 1961 til 1990 i Sola.

Måned	jan	feb	mar	apr	mai	jun	jul	aug	sep	okt	nov	des
Temperaturnormal °C	0,8	0,6	2,7	5,5	9,9	12,8	14,2	14,4	11,7	8,8	4,6	2,2
Nedbørnormal	92	66	75	50	68	91	115	156	114	148	136	110
Kilde: Meteorologisk institutt Arkiveret 26. maj 2012 hos hos Archive.is Alle data er fra målestationen i Sola. Tabellerne viser normalværdier, som er gennemsnit for en en internationalt fastsat 30-års periode, 1961 til 1990

Samfund

Byudvidelser og kommunesammenslægninger

Stavangers bydannelse startede med bebyggelsen langs Vågen og inderst med Domkirken. Frem til 1800-tallet groede byen langsomt og uorganiseret. Traditionelt regnede man området indenfor , Breiavatnet og langs ned til Vågen og ud til Sandvigå som byen. Den første byudvidelse blev besluttet ved lov den 12. juli 1848. Med virkning fra 1. januar 1849 blev de såkaldte "Forstæder" overført fra , det vil sige Konventgrunnene, Pedersgjeret, , Verket, Rosenkildehagen, Bergeland, og en mindre del af Bispeladegård (tilsvarer omtrent området fra Spilderhaug sydvestover til krydset Kongsteinsgata-Kirkebakken og videre syd-sydvestover til og ). Næste udvidelse kom ved lov af 25. januar 1866, da det blev bestemt at "Samtlige Stavanger By tilliggende Egenæsløkker og Øer" fra 1. januar 1867 skulle sortere under byens myndighed. Dette svarer til og Grasholmen og området fra Kalhammerviken mod sydvest til , derefter sydpå til i nærheden af , langs Mosvatnet mod øst til omtrent på midten på søens østlige bred, derefter nordøst til /, videre sydøst til Kong Carls gate, langs Kong Carls gate til og til slut mod nord til Kongsgata.

Den 4. maj 1878 blev næste byudvidelse bestemt. Den 1. januar 1879 blev byen udvidet med dele af Hetlands prestegård (Storhaug) med blandt andet og i øst, dele af gården Bispeladegård og dele af i syd samt en stribe af langs søen i nord. I tillæg blev Buøy og Engøy indlemmet i Stavanger, mod byens protest. Det blev fra Stavangers side hævdet at disse øer "aldrig har været og neppe nogensinde vil blive, hvad man kaller By". Den første byudvidelsen i 1900-tallet kom den 1. juli 1905. Fra 1. januar 1906 blev yderligere enkelte dele af Hetland prestegård () og Våland indlemmet i byen. Ved lov af 29. juni 1923 blev dele af Tasta, , Våland, og resten af Hetlands prestegård indlemmet i byen.

Byområdet (Stavanger/Sandnes) defineret af Statistisk sentralbyrå.

I tilknytning til blev det i 1964 fastslået at , undtagen sogn og Dale (som blev en del af Sandnes), fra 1. januar 1965 i sin helhed skulle slås sammen med Stavanger bykommune. Samtidig blev indlemmet i Stavanger. Sammenlægningerne øgede byens areal fra 11,31 km² til 70,04 km² og befolkningstallet øget fra 52.164 til 78.435 indbyggere.

Befolkningstilvæksten siden kommunesammenslåingen med tidligere og kommuner i 1965 er på 42.969, fra 78.356 i 1965.

I nyere tid har det været flere debatter om kommunesammenlægninger i Nord-Jæren. Flere har foreslået at Stavanger bør slås sammen med Sandnes, Sola og Randaberg, som alle udgør en del af byområdet (Stavanger/Sandnes). I november 2008 kom der flere forslag om at starte en proces for kommunesammenlægning, blandt andet foreslog AP politiker i Stavanger at bygge rådhus i . Forslaget skabte stor debat og blev støttet af administrerende direktør i Næringsforeningen, men ordfører Leif Johan Sevland ville beholde et eventuelt rådhus for en storkommune i Stavanger centrum.Rennesøy-ordfører fremlagde ideen om at Rennesøy skulle gå ind for kommunesammenlægning med Stavanger.

Kommuneadministration

Stavanger kommune har hovedadministration i rådhuset, Olav Kyrres gate 19, Olav Kyrres gate 23 og Ny Olavskleiv 6. Administrationen er delt ind i tre tjenesteområder:

• Opvækst og levekår har ansvar for kommunens undervisningstilbud i barnehaver og skoler, hospital- og socialtjenester og offentlige fritidstilbud for børn og unge.
• Bymiljø og udbygning har ansvar for alle tekniske tjenester som vand og afløb, renovation, alle kommunale gader og udendørsområder, parker, og naturområder, idrætsanlæg og forvaltning og udvikling af alle kommunale bygninger og ejendomme. Her findes også kommunens miljøsektion
• Kultur og byudvikling har ansvar for at planlægge blandt andet for boligbyggere, flere arbejdspladser, gode og fremtidsrettede transportløsninger og et godt kulturtilbud i Stavanger. Afdelingen har også ansvar for at tage vare på vigtige dele af byens kulturhistorie.

I tillæg består administrationen af disse støttefunktioner:

• kommunikationsafdeling
• økonomiafdeling
• personal- og organisationsafdeling
• kommuneadvokaten
• politisk sekretariat
• næringsafdeling

Stavanger kommune har udskilt dele af driften i fire kommunale foretagender:

• Sølvberget KF bestyrer Stavangers kulturhus Sølvberget.
• Stavanger Natur- og idrettsservice KF er driver og vedligeholder kommunens idrætsanlæg, idrætshaller, turstier, badepladser, legepladser, nærmiljøanlæg og naturområder, kulturlandskab og parker.
• Stavanger Parkering KF driver både offentlige og private parkeringspladser i Stavanger.
• Stavanger Byggdrift KF udfører drift, vedligehold, projektkoordinering og renhold på kommunens bygningsmasse på over 500.000 m². Foretagenet driver også et storkøkken som leverer mad til kommunale sygehuse.

Selskabsformen kommunalt foretagende indebærer at fortagenet er udskilt fra kommunens administration og givet en mere selvstændig stilling med eget styre og daglig leder. Foretagender er alligevel en del af Stavanger kommune og ikke egne retssubjekt – til forskel fra stiftelser og aktieselskaber. Stavanger kommune har det økonomiske ansvar for virksomhedens dispositioner, som ikke kan optage lån eller på anden vis forpligte kommunen økonomisk. De er ikke egne arbejdsgiverområder, medarbejderne er ansat i Stavanger kommune og de følger den kommunale tariffaftalen. Offentlighedslov og forvaltningslov gælder også for kommunale foretagender.

Stavanger kommune havde til sammen 8.499 ansatte per marts 2012.

Politik

Uddybende artikler: og

Tidligere ordfører åbner Stavanger Games 2007.

Varaordfører Bjørg Tysdal Moe juni 2008

Bystyret består af 67 medlemmer. (H) er ordfører.

Kommunestyrevalgresultat 2011:

Parti	Stemmetal	%
Høyre	20.694	34,0
Arbeiderpartiet	17.618	29,0
Fremskrittspartiet	7.983	13,1
Venstre	5.646	7,5
Kristelig Folkeparti	3.547	5,8
Sosialistisk Venstreparti	2.408	4,0
	1.196	2,0
Senterpartiet	1.153	1,9
Rødt	840	1,4
Miljøpartiet De Grønne	765	1,3
Valgdeltagelse/Total	60.838	62,4

Offentlige instanser

Stavanger er sæde for Stavanger tingrett, med hovedsæde i og i Finnestad nord-vest i kommunen.

Stavanger regnes som centrum for olieindustrien i Norge og kaldes ofte for "Oliehovedstaden". Dette er på grund af at flere statslige kontorer med tilknytning til olien ligger her, som Oljedirektoratet, Petroleumstilsynet og det statsejede aktieselskab Petoro har deres hovedkontorer i Stavanger. holder også til i Stavanger.

Byens største hospital er Stavanger Universitetssykehus som er Norges fjerdestørste sygehus i antal ophold og ejes af Helse Stavanger. er en underafdeling af SUS, men bruges i mindre grad til medicinske formål og huser også administrationen til .

Uddannelse

Vestindgangen til universitetet.

Universitetet i Stavanger blev oprettet i 2005, ved en opgradering af Høgskolen i Stavanger. Universitetet har om omkring 9.000 studenter og 1.000 ansatte og er organiseret i tre fakulteter; humanistisk, samfundsvidenskabelig og teknisk-naturvidenskabelig. Universitetet ligger i Ullandhaug. Høgskolen i Stavanger (HiS), som var forløberen til universitet, blev etableret 1. august 1994, da seks statslige og en privat højskole i Stavanger fusionerede.

Det ældste af bygningerne på Misjonshøgskolen

blev etableret i 1843, og har omkring 300 studenter fra ca. 20 lande. Højskolen blev i 2008 akkrediteret som videnskabelig højskole. MHS er ejet af . (SIK) er tilknyttet misjonshøgskolen.

blev etableret i 1978, med en forhistorie tilbage til 1957. tilbyder højskolestudier i markedsføring og ledelse. Skolen er 92,5 % ejet af John Bauer-konsernet. tager årligt imod ca. 140 elever og ejes af Normisjon. Andre private skoler er , og som er i samme lokaler som .

Andre skoler i byen er Bedriftsfagskolen Stavanger, Noroff Instituttet Stavanger, Utdanningshuset Stavanger, Acta Bibelskole, , Fjelltun Bibelskole, Folkeuniversitetet Stavanger, Imente Fagskole Stavanger, Nor Offshore Stavanger, Norges Kreative Fagskole Stavanger, Næringsakademiet Stavanger Peteka – Stavanger, PNI Opplæringssenter og Stavanger Offshore Tekniske Skole.

De videregående skoler sorterer ind under Rogaland fylkeskommune, men i Stavanger kommune ligger skolerne , , Stavanger katedralskole, Kongsgård, , , og .

Bydele

Kart over bydeler i Stavanger

Bydel	Befolkning
	13.013
	14.269
	22.939
	20.935
	14.908
	19.187
	21.852
Total	127.506

Stavanger er delt ind i syv bydele og har et bystyreudnævnt som skal være et bindeled mellem bydelene og kommunen centralt. Bydelene har lille beslutningsmyndighed direkte set, men har udtaleret i de fleste sager som angår deres område.

Stavanger er videre inddelt i 22 delområder og 218 grundkredser.

Opvækst- og levekårsstatistik for kommunen er delt i fire områder uden afgrænsning for bydeler. Områderne er Eiganes og Tasta, Hinna og Hillevåg, Storhaug og Hundvåg og Madla. (NAV) som åbnede 3. juli 2006 benytter også denne inddelingen.

bydel består af flere øer som er forbundet med Storhaug og Stavanger via som blev åbnet i 1978. Hundvåg er 6,41 kvadratkilometer stor, og har 12.631 indbyggere (2007). Bydelscenteret er Hundvågkrossen som ligger på øen Hundvåg. af industri kan det traditionsrige som ligger på Buøy nævnes.

bydel består af nordre del af tidligere . Bydelen udgør den nordlige del af kommunen og omfatter området nord for Stokkavatnet og . , som har fastlandsforbindelse via Rennfast og Randaberg, indgår i Tasta bydel. Tastaveden, ca. 3 km nord for Stavanger centrum, er bydelens største friområde og højeste punkt (92 meter over havet), fulgt af Tastavarden (79 moh.)

er vest i kommunen og dele af Stavanger centrum ligger i denne bydelen. Bydelen har 20.126 indbyggere (2006). Eiganes og Våland bydel består af vestre del af bycentret og området vestover til Stokkavatnet. Bydelens landareal er 7,01 km². Stavanger Domkirke, Byparken, Breiavatnet og ligger indenfor bydelens grænser.

udgør vestre del af kommunen og omfatter området vest for Stokkavatnet og Ullandhaug. Madlakrossen er bydelscenter for Madla bydel. Bydelens landareal er 13,87 km². Madla var egen kommune i perioden 1930–65. Kommunen blev oprettet i 1930, da blev delt i to. Madla blev slået sammen med Stavanger kommune den 1. januar 1965. Her ligger , også kendt som Madlaleiren.

ligger nord-øst i kommunen. Storhaug bydel består af halvøen øst for Vågen, Breiavatnet og samt øerne uden bro- eller tunneltilknytning til fastlandet. En gravhøj fra bronzealder og jernalder, ca. 1500 f.Kr. – 800 e.Kr. har givet bydelen sit navn.

ligger midt i kommunen, med i nord og Ullandhaug i vest, Gandsfjorden i øst og i syd. Hillevåg var en del af tidligere Hetland herred. var egen bydel frem til 1987, da flere bydele i kommunen blev slået sammen. Hillevåg huser vigtige institutioner som Stavanger Universitetssjukehus og Universitetet i Stavanger.

er en af bydelene som har haft størst vækst de senere år. Bydelen grænser op til Gandsfjorden i øst, Sandnes i syd, Sola i vest og Hillevåg i nord. Bydelens landareal er 15,00 km² og kommunens højeste punkt er , 139 moh. Det har tidligere været meget offshore-industri i Jåttåvågen, men området er under ombygning og blandt andet ligger Viking Stadion her.

Religiøse forhold

Den norske kirke har 68,8 % af befolkningen i Stavanger som medlemmer. Den norske kirke er organiseret i 17 menigheder, fra i nord til i syd, fordelt på to prostier i kommunen: og . Menighederne samarbejder i Stavanger kirkelige fællesråd.

Stavanger var bispesæde fra 1120-tallet til 1682 da det blev overført til , men 1. januar 1925 blev Stavanger bispedømme genindstiftet. Reinald var Stavangers første biskop og den første person i Stavanger man kender navnet på. Kong Magnus – muligvis Magnus Erlingsson, skrev et til Stavangerbiskoppen Eirik Ivarsson hvor han gav hele "bøen" (ordet betyder bosted, og har været tolket både som by og gård) til biskoppen.

Relikviet af sankt Svithuns arm var i et relikvieskrin på højalteret i domkirken. Helgenerne forsvandt brat fra det kirkelige liv ved reformationen, men mindet om sankt Svithun lever alligevel videre. Sankt svithuns plads er efterhånden forsvundet fra bybilledet, det samme gælder Maskinhusets cykelmærke Svithun. Men der findes fortsat og , , Syftesokbakken og Syftesokveien. er det folkelige norske navn for Svithuns festdag. Fra 13. marts 1898 har byen igen haft en kirke viet til . Den blev den første katolske kirken i byen siden reformationen.

Stavanger Domkirke fra 1125 er byens katedral og ligger midt i byen. Ved siden af domkirken ligger også fra 1200-tallet og de rekonstruerede grundmure fra 1200-tallets .

Byen har været kendt som "missionsbyen" på grund af sin missionvirksomhed i 1800-tallet. Fra slutningen af 1700-tallet havde der været øget interesse og engagement for religiøst arbejde i byen. Ikke mindst voksede interessen for mission, og ønske om at omvende mennesker i fremmede lande. Det at blev stiftet i Stavanger og at det fik etableret gjorde Stavanger til Norges fremmeste missionsby fra deres skole- og administrationscenter i . Byen er også blevet kendt for sit stærke i 1800- og 1900-tallet. Den 11. november 1876 blev Stavanger Indremisjon stiftet efter initiativ fra 40 kristne mænd (hovedsageligt ) ledet af præsten Lars Oftedal. Dette er i dag som i dag holder til i nabolaget til Stavanger forum på Tjensvoll. Dette var et af flere bedehusmiljøer som blev etableret i Stavanger, særlig i som efterhånden blev kendt som Bedehusgatå i folkemunde. Endnu den dag i dag lyser Norge ældste lysskiltreklame med teksten: "Jesus verdens lys" op Stavangers Skyline fra Bergelandsgata. Ved arbejde blev byen også godt kendt som totalafholdsbyen noget som præget byen frem til midten af 1900-tallet.

Andre kirkesamfund

Medlemstallet i tros- og livssynssamfund i Stavanger udenfor den norske kirke 2005

Den romersk-katolske kirke 4700 per 2009 Islam 2.950 2.132 Metodistkirken i Norge 745 Jehovas vitner i Norge 396 369 306 Pinsemenigheter 284 226

202 178 163 125 95 Mormoner 120 66 24 Andre 955

Forsvaret

Siden 2003 har NATOs været lokaliseret i i Stavanger. Frem til 2009 var også placeret her.

Rekrutskolen holder også til i byen. Lejren begyndte som Madlamoen ekserserplads og blev etableret i 1871. I dag bliver den ofte omtalt som Madlaleiren. Ved Madlaleiren er det også en skydebane.

er en nedlagt søforsvarsstation i . Heimevernets afdeling HV08 affyrer salutter herfra blandt andet på 17. maj. Selv om stationen ikke indgår i den nationale basestruktur bruges den blandt andet af JWC. Et NATO FORACS anlæg er også placeret her.

har hovedkvarter i i Sandnes, og har det militære ansvaret for Stavanger.

Befolkningsudvikling

Stavanger havde en lav befolkningsvækst siden middelalderen og frem til slutningen af 1700-tallet. Siden 1800-tallet har det være en jævn befolkningsvækst. Siden 1950'erne er befolkningen fordoblet. Særlig efter at det blev fundet olie i slutningen af 1960'erne har der været en stor befolkningsvækst i kommunen. Dette er i høj grad som følge af stor tilflytning, blandt andet fra udlandet. Befolkningsudvikling i Stavanger siden 1769 per 1. januar:

År	Befolkning
1769	3.337
1801	3.916
1855	16.121
1900	36.202
1950	67.181
2001	109.566
2009	121.610
2013	129.191
2020*	147.581
2030*	165.880
*Hovedprognose SSB

Befolkningsudvikling; forskellige milepæle for kommunens tilvækst

Stavanger kommune rundet 125.000 indbyggere den 30. juni 2010 med svenskeren Bengt Wikell. Dette blev fejret den 4. juli 2010 i en officiel ceremoni. Ordfører sagde blandt andet "Dette er en glædelig milepæl for os. Det genspejler den kraftige vækst vi har i antal indbyggere, og at Stavanger er en stærk region både i national og i europæisk sammenhæng."

Indvandringen

Efter at det blev fundet olie i Nordsøen er indvandringen til Stavanger øget kraftig. 1. januar 2000 var det 10.916 personer med indvandrerbaggrund i Stavanger. 1. januar 2008 var tallet 16.636. Siden 1972 har tilflytningen været på over 4.000 per år, og jævnt stigende. I 2008 var det 8.191 indflyttere til kommunen. Den totale befolkningsvækst per år har siden 2006 været over 2.000 nye Siddiser (beboere i Stavanger). Andelen indvandrere med vestlig baggrund er 4,3 procent og andel personer med ikke-vestlig indvandrerbaggrund er på 9,4 procent. 13,7 procent af kommunens indbyggere er førstegenerationsindvandrere og personer født i Norge af to udenlandskfødte forældre uden norsk baggrund.

Indvandrere i Stavanger, efter national baggrund (de 20 største grupper), per 1. januar 2008:

Land	Befolkning
I alt	18.434
Polen	1.686
Storbritannien	1.364
Tyrkiet	1.125
Somalia	728
Tyskland	680
Danmark	676
Sverige	670
Vietnam	543
Indien	535
Pakistan	535
USA	529
Bosnien-Hercegovina	502
Iran	502
Rusland	458
Filippinerne	383
Thailand	374
Frankrig	360
Irak	350
Kina	350
Kosovo	342

Venskabsbyer

Stavanger har samarbejde med nordiske, afrikanske, asiatiske og amerikanske byer eller kommuner.

Skotland Aberdeen  Madagaskar Antsirabe  Danmark Esbjerg  Sverige Eskilstuna  Nicaragua  Island  USA Galveston  USA Houston

England Harlow  Finland Jyväskylä  Brasilien  Eritrea Massawa  Palæstina Nablus  Israel Netanya  Frankrig Toulouse

Infrastruktur og transport

Stavanger er knyttet godt sammen til resten af fylket, trods Boknafjorden som deler fylket i tre. E39 med motorvej forbinder Stavanger og Sandnes, og fortsætter via Rennfastsambandet i undersøiske tunnel og færge mod Haugesund.

Veje på går sydover gennem bydelene og til Sandnes. Madlaveien ned mod Kannik er en af de mest trafikerede vejstrækningerne i byen og havde i 2001 en årsdøgntrafik på 45.000 køretøjer, mens motorvejen langs E39 har en årsdøgntrafik på nesten 65.000 køretøjer.

.Kolumbus".

Kollektiv trafik i Stavanger og Nord-Jæren administreres af Rogaland Kollektivtrafikk RKT under navnet , og busserne køres af . Kolumbus' busser er let genkendelige med grønne farver. Byterminalen og området omkring Breiavatnet er knudepunkt for busserne.

Jernbanen mellem Egersund og Stavanger åbnet 27. februar 1878. Jærbanen fik dobbeltspor mellem Stavanger og Sandnes i 2009.

Stavanger Lufthavn, Sola ligger i Sola kommune ca. 14 km fra Stavanger centrum. Lyfthavnen Sola blev åbnet i 1937. Lufthavnen har betydelig helikoptertrafik til og fra olieboreplatformer i Nordsøen. Lufthavnen har direkte indenrigsforbindelse til Bergen, Kristiansand, Kristiansund, Oslo, Sandefjord, Skien, Trondheim og Ålesund. Derudover til udenrigslufthavne i Aberdeen, Alicante, Amsterdam, Berlin (Schöenefeld), Billund, Esbjerg, Frankfurt, Fuerteventura, Graz, Göteborg, Hannover, Innsbruck, Krakow, København, Lanzarote, Las Palmas, London (Gatwick og Heathrow), Malaga, Murcia, Newcastle, Paris (Orly), Prag, Riga, Rygge, Salzburg, Tenerife og Warszawa. Størsteparten af trafikken kommer fra ruten til Oslo, som har cirka 25 daglige afgange.

MF Stavanger går mellem Stavanger og Tau i Ryfylke

Bilfærge går fra Stavanger til i Strand kommune og til befolkede øer i Boknafjorden. Det går også hurtigbåde fra Stavanger til Ryfylke, i ruterne til Finnøy, Strand, Suldal og Sauda. Flaggruten sejlede strækningen Stavanger - Kopervik - Haugesund - Stord - Bergen i perioden 1960-2013. Internationale færger gik tidligere fra udenrigsterminalen ved Strandkaien i Vågen. Den sidste rute til DFDS Seaways mellem Stavanger og Newcastle blev nedlagt 1. september 2008. Den nye udenrigsterminal ved på Sola, som stod færdig 1. oktober 2008, skal overtage udenlandstrafikken

Erhverv

Konservesfabrikker i Stavanger på 30'rne.
Foto: Anders Beer Wilse/Norsk Folkemuseum

Foto: Jarle Vines

I begyndelsen af 1900-tallet var Stavanger hovedsagelig knytte til fiskeri og skibsfart, og blev i løbet af første halvdel af det århundret kendt for konserves, og i 1950'erne var det over 50 konservesfabrikker i byen. Byen blev også kaldt Norges "konserveshovedstad", med som grundlagde . Den sidste af disse fabrikker blev nedlagt i 2002.

Omkring 1950 var over halvdelen af de erhvervsaktive i byen beskæftiget i industri. Strukturændringerne i industrien og den stærke udvikling af tjenesteydende erhverv har radikalt ændret byens beskæftigelsesgrundlag, og nu udgør industriens andel af beskæftigelsen omkring 11 procent, men byen har fortsat 29 procent af fylkets beskæftigelse.

Værkstedindustrien er vigtigste branche med 59 procent af industrien. Dette er stort set i tilknytning til offshore-industrien og produktion af olieboreplatformer alene udgør 40 procent. Andre vigtige industribrancher er grafisk-forlag og fødevare- og tobaksindustri. Inden fødevare- og tobaksindustrien er forædling af lokale landbrugsprodukter fra Jæren, med blandt andet med et af landets største slagterier. Af den grafiske industri mærkes særlig trykkerier og de store dagblade i byen, Stavanger Aftenblad og .

Ansatte i kommunen, fordelt på erhverv i 2007 i procent er 0,6 i primær, 27,4 i sekundær og 71,7 tertiærnæringer. Ansatte i kommunen, fordelt på sektor i 2007 i procent er 24,4 i offentlig forvaltning og 75,6 i privat sektor og offentlige foretagene.

Industrien er de senere år blevet stærkt decentraliseret. De vigtigste af de nyere industriområder er -området ved grænsen til Sandnes og Sola i syd og ved grænsen til Randaberg i nord, væsentlig olierelateret virksomhed. Betydelige ældre industriområder er Hillevåg, Buøy, de østlige bydele og stedvis ellers langs kysten. På Buøy ligger fra 1896. Skibsbyggeri og skibsfart har traditionelt været af stor betydning for byens økonomiske vækst. Også i dag er Stavanger blandt landets vigtigste søfartsbyer og er den fjerdestørste målt efter registreret flåde af landets byer efter Oslo, Bergen og Ålesund.

For fjerde år i træk blev (Stavanger-regionen) i 2007 kåret til Norges bedste erhvervsregion. Det er som har udarbejdet Nærings-NM hvor de rangerer regionerne i Norge med hensyn til rentabilitet, vækst og nyetableringer.

Landbrug og mad

Byen blev først udvidet i 1849. Ved kommunesammenlægningen i 1965 kom betydelige landbrugsområder indenfor byens grænser, men på grund af befolkningsvæksten og den høje andel dyrket jord er der konflikter mellem landbrugs- og udbygningsinteresser. Kommunen og fylket samarbejder med Sandnes og andre kommuner om videre udbygning af byområdet for at spare landbruget.

Stavanger-regionen omtales ofte som Norges svar på den franske madregionen Lyon. med hovedkontor på Ullandhaug var vigtig for satsningen på mad i Stavanger. Efter at Gastronomisk Institutt gik konkurs, blandt andet på grund af en fejlsatsning i Oslo den 4. juni 2008, blev oprettet af stiftelsen Rogaland kunnskapspark og Rogaland fylkeskommune. De skal videreføre dele af arbejdet til Gastronomisk Institutt og fik til sidst tilbagekøbt navnet, logoet og mærkevaren Gastronomisk Institutt fra konkursboet.

Sommeren 2007 blev madaktørerne i regionen tildelt titlen " in Culinoloy". som er under opførsel i Ullandhaug skal fungere som en platform og innovativ arena, ikke bare for regionens FoU miljø, men også mod andre kompetancemiljøer, industri og det offentlige. I juli 2008 arrangerede Stavanger europamesterskabet som kvalificering til Bocuse d'Or. I 2008 var Norge repræsenteret ved som også vandt guld. Hvert år arrangeres i centrum af byen. Festivalen opstod i netværket , da de ville formidle madtraditioner fra regionen. Stavanger-regionen har som mål, at man inden 2020 skal være den region, som flest nordmænd forbinder med madprodukter og madoplevelser.

Medier

Stavanger Aftenblads gamle bygning.

Stavanger er fylkets mediecentrum. Byen er domineret af fire medievirksomheder, det største er det børsnoterede mediekoncern Stavanger Aftenblad som udgiver avisen Aftenbladet. Derudover findes , og som sender radio og TV fra Ullandhaug.

Aviser

Byens største dagblad, Stavanger Aftenblad, udkom med sin første udgave i 1893. Konkurrenten udkom første gang i 1899 under navnet , og fra 1906 udkom avisen som dagblad. I 1987 blev det forsøgt at etablere en ny avis, Vestkysten, men den blev kun udgivet i to måneder og endte et samlet tab på 27 millioner NOK.

Den første avis som udkom i Stavanger var , en håndskrevet ugeavis som formentlig udkom i 1769 og 1770. Denne avis var ikke en normal nyhedsavis, men en såkaldt med privilegium til at bringe bekendtgørelser, små artikler og annoncer. Den første trykte avis i Stavanger var , som udkom med første udgave fredag 4. oktober 1833.

udkom fra 1888 og frem til 1911. Forfatteren og siddisen var redaktør i 1889. Stavanger Avis var også navnet på avisen som udkom fra 1942 til 1945, hvor Stavanger Aftenblad og blev slået sammen af .

Studentavisen Hugin udkommer hver anden uge.

TV og radio

Foto: Jarle Vines

Stavanger har én TV-station, som sender lokale nyheder og reportager. er TV-kanalen til fodboldklubben Viking FK. Viking TV startet 2. marts 2008. Kanalen distribueres via bredbåndsnet, og når ud til 120.000 seere i 45.000 husstande. I tillæg sender NRK1 Rogaland lokale nyhedsudsendelser på radio og TV samt andre lokalradiostationer og studentradio.

Oliehovedstaden

Betonfundamentet til Troll A-platformen er støbt i Vats 55 Km i luftlinje nord for Stavanger.

I nyere tid er byen blevet kaldt "oliehovedstaden", og Norges største olieselskab Statoil har hovedkontor på Forus i Stavanger. Statens olieselskab Statoil blev oprettet ved et enstemmig stortingsvedtagelse 14. juni 1972 og hovedkontoret blev da lagt til Stavanger. I dag har Petoro som er et norsk statslig aktieselskab med ansvar for at værne de forretningsmæssige forhold knyttet til i på norsk kontinentalsokkel hovedkontor i byen. Flere andre internationale olieselskaber har deres norske hovedkontor i Stavanger.

Oljedirektoratet blev oprettet i 1972 ved Ullandhaug og Petroleumstilsynet blev etableret 1. januar 2004 og lokaliseret med direktoratet, som et statsligt tilsynsorgan.

ved Gandsfjorden var fra 1970'erne til 1990'erne et stort industriområde, da særlig for offshore-industrien, med opførsler af store - og olieboreplatforme i beton. Blandt andet blev Condeep-understellet til de tre -platforme og støbt af her.

Offshore Northern Seas er verdens næststørste udstilling af sin slags, inden for olie og gas. ONS finder sted i Stavanger sidste uge af august hvert andet året. I 2008 var det 38.000 besøgende, hvoraf halvdelen kom fra udlandet.

Turisme

Stavanger er en populær turistby, særlig om sommeren. Hotellerne i byen har godt belægning året rundt på grund af mange pendlere som rejser til arbejde og møder i Stavanger. I de senere år er Stavanger også blevet en af Norges mest populære anløbssted for krydstogtskibe. Antallet af anløb er øget jævn de seneste år, og Stavanger er en af Europas hurtigst voksende anløbssteder for krydstogtturisme nord for Middelhavet. I 2009 var 99 skibe og 146.000 passagerer igennem byen og i 2010 var det totalt 111 cruiseskibe med cirka 175.000 passagerer som besøgte byen.

Kultur

Byvåben

Stavanger kommunes byvåben.

Stavangers byvåben i et aftryk fra 9. september 1640. Kilde Riksarkivet, Stavanger byregnskab 1624-1639. Foto:, 2010.

Da Alexander Kielland var , fandt han en gammel signet. Motivet stemte overens med ældre dokumenter, det ældste fra 1591. Signeten er fremstillet af . Den samme signeten bruges i dag af ordføreren i Stavanger.

Hvilke type blade og grene som er afbildet på byvåbenet har været heftig debatteret, der nogen mente det var en eg og nogle en vingren. Botanikere er imidlertid enige om at motivet er en vin-stubbe. Nogle har ment at det ville været mere naturlig at vælge en eg – eftersom Stavanger skal have haft store egeskove, bl.a. set i navnet (det norske navn for eg er eik). Andre mente det var usømmelig at bruge vintræ i afholdsbyen Stavanger.

Dette førte til at man i en periode fra midten af 1800-tallet frem til begyndelsen af 1900-tallet brugte eg med spirende blade som byvåben. Denne tolkningen af byvåbnet kan man finde igen i blandt andet logoet til Viking Fotballklubb og på et skilt over indgangsdøren til Valbergtårnet.

Byvåbnet med egegrene over indgangen til Valbergtårnet.

fik til opgave at udforme det officielle byvåben for Stavanger, et arbejd som tog fra slutningen af 1920'erne og frem til godkendelsen i 1939. Blandt de som i bystyret særlig kæmpede for det gamle mærke var . Trætteberg fik til slut et bundet mandat, da det blev bestemt at motivet skulle være vinstokken i Stavangers gamle segl fra 1591. Seglet tegnet han i stræk og uden farver, sådan at det kunne egne sig som model for stempel. Våbnet fik farver, guld og blå, fordi der efter gamle heraldiske regler helst bare skulle være et metal, enten gul eller sølv, og én farve i våbnet. Ved Kongelig resolution 11. august 1939 blev byvåbnet fast som: "På blå bunn en liggende avkvistet gull vinranke med blad og slyngtråder". Dette bruges også som byens våben, flag og segl.

Kulturliv

Norsk Oljemuseum.

Stavanger var sammen med Rogaland, Sandnes og Liverpool Europas kulturhovedstad i år 2008.

I løbet af året arrangeres en række arrangementer på Stavanger konserthus og Rogaland Teater og det er i dag planer om et nyt koncerthus for at dække det øgede behovet i området.

er 23 statuer som er placeret forskellige steder i Stavanger. Statuerne er placeret sådan at de danner en søjle ved at de er placeret efter hinanden i højde over havet. Alle statuerne er vendt i samme retning, ud mod havet. Disse statuer er i mørk bronzefarve, og er formet som mænd med glatte kurver. Kunstneren har lavet udstillingen, og skulpturerne er en afstøbning af Gormleys krop. En udstilling med tilsvarende statuer stod en periode som kunstværket another place på .

er studenthus og koncertlokale i Stavanger. Det oprindelige navn på huset er Folketeateret. Folken blev åbnet som studenthus i 1988 og drives af Stiftelsen Studentersamfunnet Folken. Som på de andre studentersamfund i Norge pågår det forskellige aktiviteter i Folken, blandt andet koncerter, revy, filmklub, kunstudstillinger og debatter. Hovedvægten af arbejdet bliver udført af frivillige.

Museer

Byen har flere museer og samlinger, som er både lokale og nationale. Byens mest besøgte museum er Norsk Oljemuseum, som har haft ti år med besøgsrekorder fra 1998 til 2008, da næsten 95.000 personer besøgte museet og som er det eneste oliemuseet i Europa.

Byens ældste museum er som blev etableret i 1864. Museet er lokaliseret i underetagen af fakultetsbygningen på . Museet har omtrent 5000 genstande som består af flere genstande af etnografisk og missionshistorisk interesse fra de forskellige missionsområder.

Stavanger Museum blev grundlagt i 1877 og er dermed et af landets ældste museer. Stavanger Museum er i dag en institution som omfatter flere historiske bygninger og samlinger. Stavanger Museum består af tilsammen otte steder: Stavanger Museum Muségata 16, , , , , , og . I hovedmuseet findes nu en kulturhistorisk afdeling, en zoologisk samling, og et bibliotek.

Arkeologisk museum ved Universitetet i Stavanger er det største museum i Stavanger, målt efter antal ansatte. AmS er et statsligt museum med ansvar for fortidsminder i Rogaland som er en del af UiS. Museet driver også omfattende formidlingsvirksomhed, og har lokaler ganske nær Stavanger Museum.

Foto: Helge Høifødt

ligger ved og har blandt andet landets største samling af Lars Hertervigs arbejde. Museet har malerier af norske kunstnere som Edvard Munch, Christian Krohg, Eilif Peterssen og Harriet Backer. Rogalandskunstnere er også repræsenteret ved blandt andet Kitty Kielland, , Carl Sundt-Hansen, og .

er et museum i Stavanger. Skolemuseet holder i dag til på Kvaleberg skole det gamle 1920-bygning. Vestlandske Skolemuseum blev etableret i 1925 og er et specialmuseum for skolehistorie i Rogaland.

Ved Vågen ligger på den vestlige side og på den østlige side af Vågen ligger Valbergtårnet med sit vægtermuseeum. har en afdeling i Stavanger ved .

Forfattere og bøger

Alexander Kielland.

Stavanger har været scenen i mange litterære værker og flere kendte forfattere kommer fra byen. Den største og mest kendte af dem alle er Alexander Kielland. Sammen med Ibsen, Bjørnson og Lie markedsføres han af sit forlag Gyldendal som en af de fire store inden for norsk litteratur. Hoveddelen af Kiellands produktion blev udgivet sent i 1800-tallet. Handlingen i romanerne foregår stort set kun i Stavanger, blandt andet , , og . Kieland kom med kraftig kritik af småbyens hykleri, borgerskabets udnyttelse af arbejderne, det huske-domineret skolesystem og kirken. Kielland skrev med skarp pen, og var ofte meget sarkastisk. Hans søn skrev også om barndomsårene ved Breiavannet.

Tore Renberg.

Sigbjørn Obstfelder er en af de mest kendte nyromantiske digterne i Norge. En del af digtene i samlingen, blandt andet Jeg ser, er præget af ensomhed, undring, angst og fremmedfølelse, mens andre er præget af mystik og erotisk/religiøs længsel. Mange af digtene er melodiøse, pga. Obstfelders lidenskabelige forhold til musik. Henrik Steffens var født i Stavanger, men han regnes som en tysk filosof, videnskabsmand og digter.

, også kendt som Ajax har skrevet flere fortællinger om Stavanger blandt andet Johanna, Broremann og frk. Sørensen, Far og mor te an Marton, og Gudlabadnet te na mor. Han skrev også flere sange som "". Hans bøger bruger "Siddisdialekt" (dialekten som tales i Stavanger).

Gottfred Borghammer skrev i alt 17 bøger med udgangspunkt i lokalhistorie fra Stavanger. Flere af bøgerne er selvbiografiske. Han ga de fleste af dem ut på eget forlag. er en forfatter og oversetter som har skrevet en del om Norden og Øst-Europa og litteratur, kulturhistorie og socialhistorie fra Rogaland. var en norsk forfatter, dramatiker og lyriker som skrev en række bøger fra 1950-tallet til midten af 1980-tallet.

Af samtidsforfattere kan nævnes som debuterede i 1998 med romanen Hundedagane og udkom med fortsættelsen Grisekoret i 2001. Den sidste bog i Stavangertrilogien, , kom i 2004 og blev valgt som bogen "alle" skulle læse i Stavanger i kulturhovedstadsåret 2008 som en del af projektet "Gjestfrihetens kunster".

Tore Renberg er en anden forfatter i samtidens Stavanger. Med sine bøger om , en ung mand som vokser op i Stavanger. I bøgerne , og er handlingen lagt til Stavanger og skildrer miljøet i byen.

I 2005 blev den lille bogen af stavangerforfatteren nomineret blandt ti andre til titlen "årets beste bok" i Dagbladet. Salvesen har siden udgivet to bøger, hvor den sidste, har handling lagt til hjembyen.

Byen har været vært for siden 1995. I arrangeres den årlige internationale litteratur- og ytringsfrihedsfestivalen . Her kommer fremtrædende lokale, nationale og udenlandske forfattere og artister. Hvert år har festivalen et internationalt fokus og gæster fra flere verdensdele. Den årlige litteraturuge på er populær og her læser norske forfattere højt fra deres værker.

Film

Filmmiljøet i Stavanger har de sidste år markeret sig nationalt, og begreber som "Stavanger-bølgen" og "Filmbyen Stavanger" har opstået. blev etableret i 1992 og er en interesseorganisation for filmarbejdere i Rogaland. Målsætningen er at øge kompetencerne blandt filmarbejdere i regionen og stimulere til øget filmproduktion. Filmforum Sørvest har modtaget driftstøtte fra Stavanger kommune siden 1995 og fra fylket siden 1997. I tillæg har de modtaget tilskud til filmworkshop fra fylket og tilskud til andre brancheudviklende tiltag fra Stavanger kommune.

Stavanger kommune har siden 1997 haft en tilskudsordning med støtte til lokal filmproduktion. Målsætningen har været at stimulere det lokale filmmiljø til vækst og udvikling, og bidrage til at lokale filmskabere kan få initieret deres filmprojekter sådan at de kan søge om produktionsstøtte fra andre offentlige instanser. I tillæg ønsker man at give støtte til allerede færdiggjorte projekter – primært for at bidrage til biografvisning af lokalproducerede film.

Spillefilmen blev produceret udenom den traditionelle infrastrukturen for norsk spillefilm. Etablering af produktionsselskabet og skal sikre langsigtede fondsafsætninger til filmproduktioner. debuterede som filminstruktør med spillefilmen Mongoland i 2000 og har i eftertiden instrueret og skrevet manuskripter til Hjemsøkt (2003) og Monstertorsdag (2005). Ommundsen var med på at starte den nye Stavangerbølgen som kom efter Mongoland havde premiere. I 1999 vandt også Ommundsen Gullstolen på Kortfilmfestivalen i Grimstad med filmen Før solen står opp.

Fem spillefilm kan definere som "stavangerfilm": Mongoland fra 2000, (2004), (2004), (2008) og (2009). I efteråret 2009 havde spillefilmen premiere i biografen.

Stavanger har 12–15 produktionsvirksomheder og desuden ni firmaer som lægger vægt på tjenester inden for lyd, lys, teknik og scenografi. I tillæg kommer adskillige af manuskriptforfattere, fotografer og andre filmarbejdere.

Tore Renbergs bog blev indspillet som film og havde premiere 15. februar 2008. Filmen blev set af over 30.000 mennesker i løbet af premiereweekenden. I juni 2008 var den set af 171.435 personer på norske biografer. Filmskaberen Stian Kristiansen fik i 2008 Stavanger kommunes manusstipendium

Den 30. september 2010 havde filmen premiere i Stavanger. Filmen handler om om i Stavanger 5. april 2004 og handlingen er lagt til Stavanger og særlig NOKAS tællecentral i Norgesbank-byggeriet i og på Domkirkepladen ved . Nokas blev instrueret af . Familien til politimanden som døde under ranet har ikke autoriseret filmen.

Festivaler

Det arrangeres årlig flere festivaler i Stavanger. Blandt de mere kendte festivalerne er , , , litteraturfestivalen , , , Stavanger på skeivå (Stavanger Pride) og Xplosif Hiphop-festival.

Byparken i Stavanger.

Tusenårssted

Kommunens tusenårssted er Torvet, og Byparken. Kommunen har som mål at området skal fungere som et fællesområde og identificere byens egenart og identitet.

Tusenårsprojekterne blev lavet i samarbejde med (NIKU) og Arkeologisk museum i Stavanger (AmS), en udstilling om Middelalderbyen Stavanger. Denne er et fredet kulturminde, som ligger under dagens bycentrum som man foreløbig har begrænset viden om.

I forbindelse med oparbejdningen af tusenårsstederne blev der gjort arkæologiske udgravninger for at forbedre kendskabet til Stavanger som middelalderby.

Sport

Stavanger har i dag nationale topklubber i flere idrætsgrene, blandt andet Fodbold (Viking FK), ishockey (Stavanger Oilers) og håndbold (). spiller i 1. division både for herrer og damer, og spiller i 2. division i 2010 efter at de rykket ned fra Adeccoligaen i 2009.

I 2009 blev arrangeret i Stavanger, efter flere år med .

I tillæg har kommunen en række sportsforeninger som , og , som er kommunens største idrætsklub.

Fodbold

: Viking mod Manchester United 30. juli 1991.

Viking Fotballklubb blev stiftet i 1899 som byens første fodboldklub. Klubben har fra 1950'erne været en af de dominerende klubberne inden norsk fodbold. Viking været indehaver af førsteplads på regnet fra 1948, og andenplads på maratontabellen regnet fra 1963. Klubben har taget 8 seriemesterskaber og 5 . Det sidste seriemesterskab kom i 1991 og det sidste cupmesterskab blev vundet i 2001.

blev stiftet i 1905, og SIFs fodboldklub var det dominerende fodboldklub både i Stavanger og på Vestlandet frem til 1945. Foreningen havde sin storhedstid i 1920'erne. I 2007 rykkede de igen op til 2.divisjon, og i 2008 til 1. divisjon.

Det findes også en række andre fodboldklubber i byen, blandt andet , , , , , , , og .

Ishockey

Siddishallen var Stavanger Oilers sin tidligere hjemmearena
Foto: Jarle Vines

Da Siddishallen stod færdig i 1968 fik man et indendørs helårsanlæg til ishockey i Stavanger-regionen og Viking Ishockeyklubb blev stiftet samme år. Viking kæmpede mod den lokale klub i 70'erne, og med og på holdetlaget rykkede det op til øverste division i 1977. Med træner fik Viking bronze mod Bjørn "Botta" Skaares Furuset i . genskabte noget af den samme stemning med bronze i , før Viking Ishockeyklubb endte i teknisk konkurs og blev nedlagt i 1996.

I 2000 startet den finske finansmand klubben Stavanger Oilers, som spillede sin første kamp i 2001. I begyndelsen blev klubben udelukkende drevet af penge fra hans lomme. Kristola ejede og stod for finansieringen af klubben frem til han trak sig i 2004. Per 2013 er Oilers-ejer. Klubben blev serie og norgesmester i 2011-12 sæsonen. Klubben spillede sine hjemmekampe i Siddishallen frem til 1. oktober 2012 da nye blev åbnet.

Viking Stadion, Viking FKs hjemmebane
Foto: J. Ådnanes

er landets ældste travbane hvor det hovedsageligt køres travløb.
Foto: Jarle Vines

Idrætsanlæg

Navn	Type	Hjemmearena
	Travbane
DNB Arena	Indendørs ishal	Stavanger Oilers
Stavanger Idrettshall	Idrætshal
	Gymnastik/idrætshal
	Atletikanlæg / Kamparena for amerikansk fodbold	AFC - Show (Amerikansk fodbold)
	Svømmehal
	Multihal, indendørs skøjtebane
Viking Stadion	Fodboldstadion	Viking Fotballklubb

Kildehenvisninger

Litteratur

• . Fra seil til damp : Stavanger sjøfarts historie. Dreyer bok, 1978. ISBN 82-7096-079-9
• Alf Axelsen med flere: Stavanger - Bilder fra en svunden tid, 1973.
• : Stedsnavn i Stavanger by og nærmeste omegn, 1939.
• Anton Wilhelm Brøgger. Stavangers historie i middelalderen. Dreyer, 1915
• . En by i kamp : Stavanger bys historie 1536–1814. Stabenfeldt forlag, 1956
• Gerhard Fischer. Domkirken i Stavanger (1964)
• Knut Helle. Stavanger – fra våg til by (1975)
• : Stavanger – Vekst og glede.
• : Stavanger – Vår egen by, 1975.
• og Anton Wilhelm Brøgger. Stavanger 1814-1914. Dreyer, 1914
• og . Av Stavangers historie under okkupasjonen 1940–1945. Stabenfeldt forlag, 1959–64. 3 bind
• Erik S Gundersen: Minneboken om Stavanger, 1958.
• Oluf Kolsrud med flere: Stavanger 1125–1425–1925, 1925.
• ; (1976). . Det Norske Samlaget, Oslo. ISBN 82-521-0544-0.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)

Referencer

1. Vedtak 798 i Endringer i kommunestrukturen publiseret af Stortinget.
2. Om Nye Stavanger på nye.stavanger.kommune.no
3. Sandnes 1976, s. 296
4. Aftenbladet.no (Webside ikke længere tilgængelig)
5. Arkiv-prisen (Webside ikke længere tilgængelig). Museumsnett.no.
6. 1962 Enerett på norsk sokkel Arkiveret 26. maj 2012 hos hos Archive.is. . Hentet 25/2-2015
7. "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 26. maj 2012. Hentet 25. februar 2015.
8. Berggrunnskart over Norge, NGU 2006. (kart Arkiveret 18. januar 2015 hos Wayback Machine)
9. Stavanger kommune – Klima og beliggenhet Arkiveret 13. september 2009 hos Wayback Machine
10. Meteorologisk institutt – Temperaturnormaler og nedbørnormaler for Sola i perioden 1961–90 Arkiveret 26. maj 2012 hos hos Archive.is
11. Stavanger Byleksikon, 2008, side 127
12. Stavanger Byleksikon, 2008, side 128
13. Stavanger Byleksikon, 2008, ibid
14. Tving det gennem. . Hilde Urdal. 4. november 2008. Hentet 13. april 2009
15. Ap møtt med kald skulder Arkiveret 4. december 2008 hos Wayback Machine. Stavanger Aftenblad. Rune Nedrebø. 31. oktober 2008. Hentet 13. april 2009.
16. Her kan Stavangers nye rådhus godt bygges (Webside ikke længere tilgængelig). Stavanger Aftenblad. Rune Nedrebø. 30. oktober 2008. Hentet 13. april 2009
17. Sevland: Sentrum! Arkiveret 5. december 2008 hos Wayback Machine Stavanger Aftenblad. 30. oktober 2008. Hentet 13. april 2009
18. Sevland positiv til Rennesøy-invitt Arkiveret 5. december 2008 hos Wayback Machine. Stavanger Aftenblad. 11. november 2008. Hentet 13. april 2009
19. regjeringen.no: Kommunesyrevalgresultat 2011 Stavanger
20. Statistisk sentralbyrå – Folkemengde etter kjønn og alder. Stavanger. Bydel. 1.januar 2012.
21. Folkemengd, etter kjønn, alder og kommune. 1. januar 2012. Rogaland
22. 400 nye medlemmer. . Øyvind Berekvam. 8. april 2008. Hentet 15. april 2009
23. Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige – Stavanger menighet Arkiveret 19. december 2011 hos Wayback Machine
24. "NATO FORACS Facilities". NATO. Arkiveret fra originalen 10. marts 2013. Hentet 29. august 2014.
25. ssb kommunehefte
26. <ssb kommunehefte
27. Befolkningsframskrivinger - SSB
28. "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 26. maj 2012. Hentet 25. februar 2015.
29. Stavanger – [1]Arkiveret 27. august 2016 hos Wayback Machine Stavanger runder 125.000 indbyggere Arkiveret 27. august 2016 hos Wayback Machine
30. – Stavanger runder 12.500 indbyggere – Svenske Bengt Wikell blev innbygger nr. 125000 i Stavanger kommune.
31. Statistisk sentralbyrå – [2], hentet 29. Marts 2009
32. Statistisk sentralbyrå – [3] Arkiveret 26. maj 2012 hos hos Archive.is, hentet 29. Marts 2009
33. Befolkningsendringer i kommunene - SSB
34. Statistisk sentralbyrå – Tall om Stavanger kommune Arkiveret 24. marts 2011 hos Wayback Machine, hentet 29. Marts 2009
35. SSB
36. Prefeitura Municipal de Macaé
37. Ingen ferger for ny utenriksterminal (Webside ikke længere tilgængelig). . Andreas Askildsen. 29. maj 2008. Hentet 14. april 2009.
38. Statistisk sentralbyrå – Handelsflåten. Norskregistrerte skip. 1 Antall skip og bruttotonnasje, etter hjemsted per 31. desember 2007
39. / – Nærings NM 2006 Arkiveret 28. september 2007 hos Wayback Machine
40. Stavanger-regionen Næringsutvikling – Matklyngen Stavanger-regionen (Webside ikke længere tilgængelig), hentet 21. november 2008
41. Stavanger Aftenblad - Gastronomisk institutt konkurs Arkiveret 26. maj 2012 hos hos Archive.is, hentet 21. november 2008
42. Stavanger Aftenblad - Navnet Gastronomisk Institutt solgt for 1 million Arkiveret 26. maj 2012 hos hos Archive.is, hentet 21. november 2008
43. Stavanger Aftenblad – dinmat.aftenbladet.no Gull til Geir Arkiveret 1. august 2008 hos Wayback Machine, hentet 21. november 2008
44. Stavanger Aftenblad – Ny besøksrekord på ONS Arkiveret 17. november 2011 hos Wayback Machine
45. – Cruiserekord – igjen
46. Stavanger Aftenblad – Ti år med publikumsrekord Arkiveret 21. maj 2009 hos Wayback Machine, hentet 20. maj 2009
47. Filmweb – Filmtoppen, besøgt 17. juni 2008.
48. Stavanger Aftenblad – Kommunen rocker Arkiveret 26. maj 2012 hos hos Archive.is, hentet 20.05.09
49. Stavanger Aftenblad – Nokas permieren Arkiveret 20. juli 2014 hos Wayback Machine, hentet 13.10.10
50. Familien vil ikke godkjenne Nokas-filmen – artikel i Dagbladet 5. december 2008.
51. Stavanger Aftenblad – Oilers bygger hockey-kultur  (Webside ikke længere tilgængelig)
52. Stavanger Aftenblad – [4] (Webside ikke længere tilgængelig)

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Stavanger
• Panoramafoto over Stavanger, fra Vålandstårnet. (Webside ikke længere tilgængelig) Foto: Espen Mills
• Stavanger kommune
• Region Stavanger
• Stavanger-Web
• Byhistorisk Forening Stavanger

58°57′39″N 5°42′56″Ø / 58.96083°N 5.71556°Ø / 58.96083; 5.71556