Delstat

En delstat er en semiautonom stat som tilhører en føderation. På trods af delvist eller vidstrakt selvstyre er det hele føderationen der er den selvstændige enhed der anerkendes i det internationale samfund. Delstaterne i en forbundsrepublik kaldes i nogle tilfælde selv for republikker. I sådanne tilfælde anvendes ofte betegnelsen "delrepublik".

Betegnelse

Delstater kan have forskellige benævnelser:

• stat (for eksempel State of Ohio i USA)
• provins (for eksempel Province of Manitoba i Canada)
• land (flertal länder) (for eksempel Land Hessen i Tyskland)
• commonwealth (for eksempel Commonwealth of Kentucky i USA)
• kanton (for eksempel Kanton Aargau i Schweiz)
• republik (for eksempel Republikken Mari El i Rusland)

Lande opbygget af forskellige delstater

Lande der bruger betegnelsen state

Lande der bruger den engelske betegnelse state

• Australien består af 6 delstater (og 10 territorier)
• Indien består af 28 delstater (og 7 territorier)
• Malaysia består af 13 delstater (og 3 føderale territorier)
• Den føderale republik Mikronesien består af 4 delstater.
• Nigeria består af 36 delstater (og et territorium)
• Palau består af 6 delstater
• USA består af 50 delstater (og et distrikt samt 14 territorier og diverse oversøiske besiddelser)

Lande der bruger betegnelsen estado

Lande der bruger den spanske/portugisiske betegnelse estado

• Brasilien består af 26 estado (og et distrikt)
• Mexico består af 31 estado (og et distrikt)
• Venezuela består af 23 estado (og et distrikt, og forskellige føderale besiddelser)

Lande der bruger betegnelsen land

Lande der bruger den tyske betegnelse land

• Tyskland består af 16 Bundesländer (også blot kaldet Länder)
• Østrig består af 9 Bundesländer (også blot kaldet Länder)

Se også

• Australiens delstater og territorier
• Indiens delstater og territorier
• USA's delstater
• Tysklands delstater
• Østrigs delstater
• Brasiliens delstater
• Mexicos stater
• Venezuelas delstater
• Nigerias delstater

Referencer

1. "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 10. april 2007. Hentet 1. maj 2008.
2. "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 11. maj 2008. Hentet 1. maj 2008.
3. "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 12. november 2002. Hentet 1. maj 2008.
4. "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 30. april 2008. Hentet 1. maj 2008.
5. "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 5. maj 2008. Hentet 1. maj 2008.
6. "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 10. december 2014. Hentet 1. maj 2008.