Malaysia

Malaysia er et land i Sydøstasien, der er delt i en vestlig del på den malaysiske halvø og en østlig del på øen Borneo. På fastlandet grænser Malaysia til Thailand i nord og bystaten Singapore i syd. På Borneo grænser Malaysia til Brunei i nord og Indonesien i syd. Malaysias største by og hovedstad er Kuala Lumpur, der ligger nordvest på fastlandet. Lige syd for Kuala Lumpur ligger den administrative hovedstad Putrajaya. Malaysia er medlem af ASEAN.

Malaysia
Flag Nationalvåben
Motto: "Bersekutu Bertambah Mutu" "Enhed er styrke"
Nationalmelodi: Negaraku Mit land
Nationaldag:  31. august (, Uafhænighedsdag) 16. september (, etableringen af føderationen)
Malaysias placering  (rød) [Forklaring]
Hovedstad	Kuala Lumpur Putrajaya (administrativ)
Største by	Kuala Lumpur
Officielle sprog	Bahasa Malaysia (malajisk)
Officielt alfabet	(latinske)
Anerkendte sprog	Engelsk
Etnicitet ()	50,1% 22,6% 11,8% 6,7% indere 8,8% andre
Religion	61,3% sunni islam (officiel) 19,8% buddhisme 9,2% kristendom 6,2% hinduisme 3,4% andre
Demonym	malaysier eller malajer
Regeringsform	Føderalt parlamentarisk valgmonarkisk konstitutionelt monarki
• Statsoverhoved	(Johor) (fra 2024)
• Premierminister	Anwar Ibrahim (fra 2022)
Lovgivende forsamling
• Overhus
• Underhus
Uafhængighed  fra Storbritannien
• Føderationen Malayas	31. august 1957
•  og Singapore	16. september 1963
•	9. august 1965
Areal
• Total	330.803 km^2  (nr. 66)
• Vand (%)	0,3
Geografi
• Kystlinjer	4.675 km
• Grænser	2.669 km
• Nabolande	Thailand, Brunei, Indonesien, Singapore
Topografi
• Højeste punkt	Mount Kinabalu, 4.095 m.o.h.
• Længste flod	, 563 km
• Største øer	Borneo (delt med Brunei og Indonesien), 743.330 km^2 , 440,7 km^2
Befolkning
• Anslået 2024	34.899.000 (nr. 44)
• Folketælling 2010	28.334.135
• Tæthed	92/km^2  (nr. 116)
• Befolknings- tilvækst	+1,66 % (2012)
BNP (KKP)	Anslået 2015
• Total	800,169 mia. USD ()
• Pr. indbygger	25.833 USD (nr. 42)
BNP (nominelt)	Anslået 2015
• Total	375,633 mia. USD (nr. 35)
• Pr. indbygger	12.127 USD (nr. 65)
Gini (46,2)	2009 (høj) (nr. 36)
HDI (2014)	0,779 (høj) ()
Valuta	(RM) (MYR)
Tidszone	UTC+8 ()
• Sommertid	UTC+8 (ikke observeret)
	dd-mm-åååå
Kører i	venstre side af vejen
Kendings- bogstaver (bil)	MAL
Luftfartøjs- registreringskode	9M
Internetdomæne	.my
Telefonkode	+60
ISO 3166-kode	, MYS, 458
Foregående stat
Føderationen Malaya	1948–1963

Malaysia er en forholdsvis ung stat, der først fik sin endelige udstrækning i 1965, efter at Singapore trak sig ud. Staten blev grundlagt ved en sammenslutning af flere tidligere britiske besiddelser, foreløbigt i 1957 og endeligt i 1963. Formelt er Malaysia et føderalt, konstitutionelt valgmonarki, der består af tretten delstater og tre føderale territorier baserede på historiske, malaysiske kongedømmer. Kongemagten indehaves af de ledende fyrstefamilier efter et rotationsprincip.

Befolkningen er meget sammensat og består af både hjemmehørende folkeslag og indvandrere, især fra Kina og Indien. Kulturen præges af befolkningens etniske og religiøse sammensætning. Den malaysiske grundlov giver indbyggerne religionsfrihed, men islam er statsreligion og præger fx officielle højtider, men de etniske mindretal fejrer egne højtider.

Topografien af Malaysias to hoveddele, den malaysiske halvø og den nordlige del af Borneo, er forholdsvis ensartet, med kystsletter og landskaber som i indlandet stiger op til bakker og bjerge. Store dele af landet er skovdækket. Regnskoven er hjem for et rigt plante- og dyreliv og mange endemiske arter. Skønnet 20 % af verdens kendte dyrearter, deriblandt ca. 210 pattedyrarter, findes i Malaysia, over 620 fuglearter er blevet registreret på Malayahalvøen, 250 reptilarter og tusinder af insektarter er registrerede i landet. Farvandet omkring Sipadan er blandt verdens rigeste på koral- og fiskearter.

Malaysia præges af den kraftige industrialisering, som satte ind i 1980-erne. Malaysia har et godt udbygget elektricitetsnet. Landet er rigt på naturressourcer som tin, gummi, olie, naturgas og kemikalier. Produktion af råvarer som ris spiller fortsat en stor rolle og har sammen med råvarer og industrielle produkter ligeledes en stor betydning i eksporten. To af godshavnene i landet, Port Klang i Selangor og Tanjung Pelepas i Johor, var blandt de 20 travleste i verden i 2013.

Etymologi

"Malaysia" brugt som navn på i et atlas fra 1914.

Malaysia blev antaget som nyt navn på forbundsstaten i 1963, da Malaya-føderationen gik sammen med Singapore samt Sarawak og Sabah på Borneo. Navnet Malaysia tager udgangspunkt i Malaya, navnet på landet som fik uafhængighed i 1957, med tillæg af endelsen sia. Malaya antages at komme fra dravidisk og derfra til sanskrit for "bjerg". På tamilsk betyder malai også "bjerg". Endelsen sia er forklaret som henvisning til landets beliggenhed i Asien.

Oldtidens indiske handelsmænd refererede til den malaysiske halvø som Malayadvipa. Før den europæiske kolonisering blev halvøen omtalt som Tanah Melayu af de indfødte.

Fra 1800-tallet blev Malaysia benyttet som geografisk betegnelse på hele i Sydøstasien, modsvarende Ostindien eller de østindiske øer. Navnet blev foreslået af Jules Dumont d'Urville, som i et foredrag i i Paris i 1831 foreslog at dele Oceanien ind i fire dele: Polynesien, Mikronesien, Melanesien og Malaysia, det vil sige øerne vest for Ny-Guinea. Fra dette udviklede forståelsen af Malaysia sig til at omfatte Sundaøerne, med De store Sundaøer Java, Borneo, Sumatra og Sulawesi, De små Sundaøer fra Bali til Timor, samt Molukkerne og Filippinerne. Med udgangspunkt i udbredelsen af det malajiske sprog kunne Malaysia også omfatte Malayahalvøen på fastlandet.

Geografi

Strande og tropisk vegetation på Redang i Det Sydkinesiske Hav.

Malaysias topografi.

Malaysias topografi (Borneo).

Banjaran Crocker på Borneo, den højeste bjergkæde i Malaysia.
Foto: Uwe Aranas/CEphoto.

Med et landareal på 329.847 km² er Malaysia verdens 67. største land. På fastlandet grænser landet til Thailand i nord og bystaten Singapore via en landforbindelse over i syd. På Borneo grænser Malaysia til Brunei i nord og Indonesien i syd. Malaysia har også søgrænser til Vietnam og Filippinerne. Landegrænserne er i stor grad definerede af topografiske barrierer som floderne og Perlis, der adskiller Malaysia fra Thailand. Nogle af søgrænserne i Det Sydkinesiske Hav er derimod omstridte.Sultanatet Brunei er en enklave omsluttet af den malaysiske delstat Sarawak, som også deler sultanatet i to dele. Malaysia er det eneste land med territorium både på det asiatiske fastland og i den sydøstasiatiske øverden. Tanjung Piai på Malayahalvøen er det sydligste punkt på det asiatiske fastland. Malayahalvøen skilles fra Sumatra af Malakkastrædet.

Topografien i de to dele af Malaysia er forholdsvis ensartet med kystsletter og landskaber, som stiger op til bakker og bjerge. To tredjedele af landet er skovklædt for en stor del af og mangrovesumpe og i højlandet af egetræer, kastanjer og rododendron. Malayahalvøen, som udgør 40 % af Malaysias landareal, strækker sig 740 km fra nord til syd og er på det bredeste 322 km bred. Bjergkæden midt på halvøen strækker sig fra nord til syd. Det højeste bjerg i Titiwangsa er Korbu (2.183 moh.), som ligger i et skovklædt bjergområde, består overvejende af granit og andre magmatiske bjergarter. Erosion har efterladt store karstlandskaber. Bjergkæden er kilden til vandløb som den 459 km lange . Kystsletterne på halvøen er for det meste 50 km brede, og kystlinjen er 1.931 km lang. Havne findes kun på vestkysten.

De malaysiske delstater på Borneo har en kystlinje på 2.607 km. Mens størstedelen af det malaysiske Borneo ligger ved Det Sydkinesiske Hav, har delstaten Sabah også kyst mod Suluhavet og Celebeshavet. Landskabet præges af kystsletter, højder og lavninger og et bjergfyldt indland. Bjergkæden strækker sig nord over fra Sarawak og deler Sabah i to. Det højeste bjerg i området er Kinabalu (4.095 moh.), som også er det højeste i Malaysia. Kinabalu er fredet som en del af , som står på UNESCOs Verdensarvsliste. I Sarawak ligger , som omfatter det største naturlige hulesystem i verden. Nord for Borneo ligger en række øer, hvoraf den største er den 440,7 km² store .

Flora og fauna

Kollage med nogle vilde dyr i Malaysia. Med uret: Næsehornsfugle, en havskildpadde af arten ægte karette, næseabe og malaysisk tiger.

Regnskoven er hjem for et rigt plante- og dyreliv og mange endemiske arter. Skønnet 20 % af verdens kendte dyrearter, deriblandt ca. 210 pattedyrarter, findes i Malaysia. Over 620 fuglearter er blevet registreret på Malayahalvøen, hvor mange arter i bjergområderne er endemiske. 250 reptilarter og tusinder af insektsarter er registrerede i landet. Farvandet omkring er blandt verdens rigeste på koral- og fiskearter. Marine økosystemer er truede af overfiskeri, forurenende udslip og fiskeri med dynamit.

Meget af regnskoven er blevet udnyttet til tømmerhugst og derefter ryddet til plantager for oliepalmer. Størstedelen af den tilbageværende regnskov er værnet som nationalparker. Faunaen er truet af den kraftige afskovning, som ødelægger deres oprindelige habitat. Dette gælder specielt arter, som også er udsatte for jagt, som næsehorn, elefanter og tigre.

Klima

Landet har et tropisk regnskovsklima, som ændrer sig lidt gennem året. Temperaturerne holder sig stort set ved 30–32 °C midt på dagen og 22–25 °C om natten, men temperaturen bliver reduceret med ca. 6 °C for hver 1.000 m i højden.

Nedbøren er stort set jævnt fordelt gennem året men med en lille stigning i overgangsperioderne til monsunen i april–maj og oktober–november. I det store og hele kommer der en regn- eller tordenbyge omtrent hver anden dag. Undtagelserne er de områder, som møder vintermonsunen front mod front, som nordøstkysten af den malaysiske halvø samt de nordlige og østlige dele af Borneo. Her kan der forekomme store nedbørsmængder (over 600 mm om måneden) fra november til tidligt på foråret, og den årlige nedbørsnormal er omkring 2.000–3.000 mm. Luftfugtigheden vokser fra lav- til højlandet.

Landet er sårbart overfor klimaændringer i den grad de medfører hævet havniveau, nedbørsmængder og oversvømmelsesfare.

Vejr for Kuala Lumpur, Malaysia
	Jan	Feb	Mar	Apr	Maj	Jun	Jul	Aug	Sep	Okt	Nov	Dec	År
Gennemsnitlig maks °C	32	32,8	33,1	33,1	33	32,8	32,8	32,3	32,1	32	31,7	31,5	32,4
Gennemsnitlig °C	27,7	28,2	28,6	28,7	28,8	28,6	28,1	28,1	28	28	27,8	27,6	28,2
Gennemsnitlig min °C	23,3	23,6	24	24,3	24,6	24,3	23,8	23,9	23,8	24	23,8	23,6	23,9
Gennemsnitlig nedbør mm	193	198	257	290	197	131	148	162	214	265	321	252	2,628
Kilde: Pogodaiklimat.ru(russisk)

Demografi

Repræsentanter for forskellige etniske grupper ved en modtagelse i Sabah.
Foto: Uwe Aranas

Befolkningen fordelt på aldersgrupper og køn i 2014.

Befolkningstæthed 2010.

Bumiputera og malaysiske kinesere som andel af befolkningen i 2008.

Ved folketællingen i 2010 havde Malaysia 28.334.135 indbyggere, hvilket gjorde det til verdens 42. mest folkerige land. Befolkningen er koncentreret på den malaysiske halvø. 70 % af befolkningen bor i urbaniserede områder. Spædbørnsdødeligheden i 2012 var 7 døde per 1.000 fødsler, mens den forventede levealder ved fødslen var 74,8 år.

Befolkningen er meget sammensat. I 2010 bestod 91,8 % af befolkningen af malaysiske statsborgere, hvoraf 67,4 % var bumiputera.Bumiputera er ikke entydig defineret, men de fleste er etniske malayer. Etniske malayer er defineret som muslimer, der praktiserer islam, regelmæssigt taler malajisk og holder sig til malaysiske skikke.

Omtalt som bumiputera bliver også visse ikke-malaysiske urfolk, som etniske thaier, og samt indfødte i Sabah og Sarawak på Borneo. Ikke-malaysiske bumiputera udgør mere end halvdelen af Sarawaks befolkning og mere end to tredjedele af Sabahs befolkning. En samlebetegnelse for mindre stammer af urfolk på den malaysiske halvø er , "oprindelige mennesker".

Etniske minoriteter, som aldrig omtales som bumiputera, udgør en stor andel af befolkningen: 24,6 % af befolkningen er malaysiske kinesere, mens 7,3 % af befolkningen er af indisk eller tamilsk oprindelse. Kineserne udgør et flertal i befolkningen i Penang. Indere, flertallet af dem tamiler, begyndte at udvandre til Malaysia tidligt i 1800-tallet.

Malaysisk statsborgerskab bliver ikke bevilget til alle, som bliver født i Malaysia, men bliver givet til alle børn født af to malaysiske statsborgere uden for Malaysia. Dobbelt statsborgerskab er ikke tilladt. Delstaterne Sabah og Sarawak har egne og mere restriktive kriterier for tildeling af statsborgerskab. Alle malaysiske statsborgere over 12 år skal bære et legitimationskort.

De skønnet 3 millioner fremmedarbejderne, tæt på 10 % af befolkningen, som opholder sig i Malaysia, er knyttede til væksten i arbejdsintensive næringer. Mange af dem er . Sabah kan have så mange som 2 millioner ulovlige indvandrere. Malaysia husede pr 2009 omkring 171.500 flygtninge og asylanter, hvoraf de fleste var fra Burma (79.000), Filippinerne (72.400) og Indonesien (17.700). Både statstjenestemænd og en paramilitær gruppe, som er engageret af myndighederne for at bistå med grænsekontrol, har forgrebet sig på flygtninge og fremmedarbejdere.

Sprog

Udbredelse af sprogfamilier.      Malajisk            Borneofilippinsk ()      Borneofilippinsk ()            Filippinsk      Kreolsprog      Flersprogede områder

Det officielle sprog i Malaysia er malajisk, en national standard for det malajiske sprog, som er meget lig indonesisk, som er en tilsvarende national standard i Indonesien. Myndighederne omtaler sproget som Bahasa Malaysia, "malaysisk sprog". Tidligere var administrationssproget i praksis engelsk, men malajisk blev enerådende efter raceoptøjerne i 1969. Sproglovgivningen af 1967 fastslår, at malajisk skal skrives med det latinske alfabet men åbner samtidig for brug af , et arabisk alfabet som benyttes for flere sydøstasiatiske sprog. Nogle låneord fra malajisk i dansk er "amok", "batik" og "orangutang".

Engelsk benyttes aktivt som andetsprog af størstedelen af befolkningen og er tilladt brugt i nogle officielle sammenhænge. Malaysisk-engelsk er en national standard baseret på britisk engelsk og bliver meget brugt i forretningslivet. Desuden findes kreolsproget, manglish, et engelsk talesprog med stor påvirkning fra malajisk, kinesisk og tamilsk.

138 levende sprog bliver talt i Malaysia, og mange af disse er små, austronesiske sprog i slægt med malajisk. Malaysiske kinesere taler overvejende kinesiske dialekter fra de sydlige provinser i Kina, som mandarin, kantonesisk, , , eller fuzhouhua. I lighed med Folkerepublikken Kina og Singapore skriver den kinesisksprogede befolkning i Malaysia forenklet kinesisk. De fleste malaysiske indere er tamiler, som taler tamilsk. En stor gruppe malayer snakker thai. Et lille antal malayer har oprindelse og taler kreolsprog, for eksempel baseret på portugisisk og spansk.

Religion

Religiøse bygninger i Kuala Lumpur. Med uret: Det buddhistiske Thean Hou-tempel, det hinduistiske Sri Mahamariamman-tempel, den katolske Johannes-katedral samt -moskeen.

Den malaysiske grundlov giver indbyggerne religionsfrihed, men islam er statsreligion. Myndighederne diskriminerer ikke-muslimer. Lovgivningen i landet er derimod sekulær, ikke baseret på sharia.

Ved folketællingen i 2010 var ca. 61,3 % af befolkningen muslimer, 19,8 % buddhister, 9,2 % kristne og 6,3 % hinduer, mens 1,3 % praktiserede traditionel kinesisk religion som konfucianisme og taoisme. 0,7 % anså sig selv som ikke-religiøse, mens de resterende 1,4 % af befolkningen praktiserede andre religioner eller undlod at oplyse om sin religiøsitet. Sunniislam med lovtraditionen er den dominerende retning blandt muslimer i Malaysia.

De religiøse tilhørsforhold afspejler i høj grad etniske skillelinjer. Myndighedernes definition af etniske malayer forudsætter sunniislam som trosretning, brug af malajisk sprog, praktisering af malaysiske skikke og slægt fra Malaysia, Brunei eller Singapore. Ved folketællingen i 2010 identificerede 83,6 % af de malaysiske kineserne sig som buddhister med betydelige taoistiske og kristne minoriteter. 86,2 % af de malaysiske indere identificerede sig som hinduer med betydelige kristne og muslimske minoriteter. Ikke-malaysiske bumiputera fordelte sig stort set mellem kristendom (46,5 %) og islam (40,4 %).

En mængde kristne trosretninger er repræsenterede i landet, hvoraf de største er anglikanske, metodistiske eller katolske. De fleste kristne findes på Borneo. Myndighederne har indført restriktioner på bygning af nye kirker og censurerede bibler og andre kristne tekster, som bruger gudsnavnet Allah. Kristne symboler i det offentlige rum er blevet problematiserede.

Shariadomstolenes jurisdiktion er begrænset til muslimer i sager som arv, ægteskab, skilsmisse og frafald fra religionen.

Historie

Hulemalerier fra neolitisk tid i Gua Tambun i Perak.

Moderne menneskelig bosættelse på Borneo kan spores omkring 40.000 år tilbage. Etniske grupper, som regnes til negritoerne, er den ældste påviselige gruppe af jægere og samlere i Malaysia. Ekspansionen af austronesisk talende jordbrugere fra Borneo til den malaysiske halvø skete 1.600–1.000 f.Kr. og fortrængte i stor grad urfolkene.

Malakkastrædet har i århundreder været den vigtigste handelsvej mellem Kina og Indien. Kinesiske og indiske handelsfolk etablerede havne og bosættelser på den malaysiske halvø i 100- og 200-tallet og spredte hinduismen og buddhismen. Den nordlige del af den malaysiske halvø udgjorde kongedømmet Langkasuka mellem 100- og 1400-tallet. Den sydlige del var styret af det hinduistiske mellem 600- og 1200-tallet. Efter at Shrivijaya faldt, var det meste af nutidens Malaysia under kontrol af kongedømmet . Malaysia kom under islamisk indflydelse fra 1300-tallet. Tidlig i 1400-tallet blev det muslimske kongedømme Malakka etableret af en tidligere fyrste i Shrivijaya. Malakka regnes som den første uafhængige statsdannelsen på den malaysiske halvø.

Kolonitiden

A Famosa, en portugisisk fæstning i Malakka, bygget i 1511.

Malakka blev erobret af portugiserne i 1511 og nederlænderne i 1641. Briterne kom til stede fra 1786, da sultanen af Kedah udlejede Penang til Det britiske Ostindiske kompagni. Briterne tog kontrol over Singapore i 1819 og Malakka i 1824 som følge af en aftale med nederlænderne. I 1867 blev de britiske besiddelser samlede til en kronkoloni. De malayiske kongedømmer kom gradvis under britisk kontrol og blev gjort til protektorater. I 1895 blev en del af dem samlet i De føderale malaystater. Johor på Malayahalvøens sydlige del stod uden for, og i 1909 overtog briterne overhøjheden over malaystater i nord fra Siam. Staterne gik under samlebetegnelsen ikke-føderale malaystater. Britisk Nordborneo var territorier overtaget fra sultanerne i Brunei og Sulu i 1877/1878. Sarawak blev i 1842 overdraget fra sultanen i Brunei til den britiske Brooke-familie, som styrede det uafhængige rajadømme frem til 1946, da Sarawak blev en britisk kronkoloni.

Under den japanske okkupation af Britisk Malaya under 2. verdenskrig mellem 1942 og 1945 blev der en voksende stemning for uafhængighed. Briternes planer i efterkrigstiden om at forene hele Malaya som én kronkoloni strandede på modstand fra de etniske malayere mod at afsætte de lokale ledere og at give statsborgerskab til den kinesiske minoritet.Den malayiske union blev grundlagt i 1946 og bestod af alle britiske områder i Malaya med undtagelse af Singapore, men unionen blev opløst allerede i 1948 og erstattet af Malaya-føderationen.

I 1948 begyndte en igangsat af kommunister i den daværende britiske koloni Malaya, og kampene fortsatte i godt ti år. Britiske tropper formåede der for første gang i moderne tid at besejre en guerillabevægelse fuldstændigt militært. En medvirkende årsag til dette var, at man tvangsforflyttede næsten en halv million mennesker fra den kinesiske minoritet i landet. Føderationen af Melayus lande, ofte kaldet Malaya-føderationen, blev en uafhængig stat i 1957 og gik sammen med Singapore samt staterne Sarawak og Sabah på Borneo om at danne føderationen Malaysia i 1963. I 1965 forlod bystaten Singapore føderationen, og siden har forholdet mellem de to stater været anstrengt. Siden 1957 har Malaya/Malaysia været en af medlemsstaterne i Commonwealth.

Efter kolonitiden

Mahathir Mohamad var Malaysias længst siddende premierminister fra 1981 til 2003. I løbet af hans embedsperiode som premierminister spillede han en central rolle i at modernisere og udvikle Malaysias økonomi. Hans lederskab var præget af visionære politikker og initiativer, der bidrog til at skabe økonomisk vækst, infrastrukturudvikling og social fremgang i landet. Mahathir var en stærk fortaler for Malaysias suverænitet og styrkelse af landets internationale position.

Nuværende (november 2021) premierminister er Ismail Sabri Yaakob.

Politik

Statsministeriet i Putrajaya.

Malaysia er et føderalt, konstitutionelt valgmonarki. Parlamentarismen i tråd med Westminster-modellen er en arv efter det britiske kolonistyre. Statsoverhovedet tituleres på malajisk som Yang di-Pertuan Agong, almindeligvis oversat til "konge". 9 af 11 delstater på den malaysiske halvø har stadig egne monarker. Blandt sig vælger monarkerne en konge for fem år. En uformel overenskomst gør, at positionen roterer mellem de ni. De fire delstater, som har guvernører i stedet for monarker som overhoveder, deltager ikke i udvælgelsen. Efter grundlovsændringer i 1994 er kongens rolle mest ceremoniel, men han udpeger formelt ministre og senatorer. Abdullah, sultan af Pahang, er Malaysias konge fra 2019.

Den lovgivende magt er delt mellem det føderale parlament og delstatsparlamenterne. har et tokammersystem med et underhus, Repræsentanternes hus, og et overhus, Senatet. Repræsentanternes hus har 222 repræsentanter valgt for fem år ved i enkeltmandskredse. Senatet har 70 senatorer udnævnt for tre år, hvoraf de 26 er valgt af de 13 delstatsparlamenter, mens de resterende 44 er udnævnt af kongen efter forslag fra statsministeren. Det føderale parlament har et flerpartisystem domineret af partialliancen , som har regeret siden 1957.Anwar Ibrahim er premierminister siden 2022.

Udenrigs- og sikkerhedspolitik

Malaysias premierministre Mahathir Mohamad sammen USA's udenrigsministre Mike Pompeo (3. august 2018)

Ovenfra og ned: KD "Lekiu"; KD "Marikh"; 1505 KD "Sri Inderapura"; KD "Perantau" og KD "Jebat" går gennem Malakkastrædet på en øvelse.

Den malaysiske forsvarsmagt hedder Angkatan Tentera Malaysia og er fordelt i tre våbengrene: Den malaysiske hær (Tentera Darat Malaysia), Den kongelige malaysiske marine (Tentera Laut Diraja Malaysia) og Det kongelige malaysiske luftvåben (Tentera Udara Diraja Malaysia). Det er frivillig militærtjeneste for alle over 18 år.

Den malysiske hær kan spores tilbage til Malay States Volunteer Rifles som eksisterede fra 1915-1936. I 1933 blev Det malaysiske regiment oprettet. I 1950-erne blev hæren udbygget, og den skiftede til sit nuværende navn i 1963.

Den kongelige malaysiske marine stammer fra en britisk-oprettet styrke kaldet Straits Settlement Volunteer Reserve Force, stiftet i 1934. Denne blev udvidet under 2. verdenskrig men nedlagt i 1947. Den blev genoprettet allerede i 1948, og i 1963 blev den omdøbt til det nuværende navn.

Det kongelige malaysiske luftvåben blev oprindeligt oprettet som Malayan Auxiliary Air Force i 1936 og nedlagt efter 2. verdenskrig. I 1950 blev det genoprettet og omdøbt til det nuværende navn i 1963.

Administrativ inddeling

Malaysia er en føderation og består af 13 delstater (Negeri) og tre (Wilayah Persekutuan). 11 af delstaterne og to af de føderale territorier ligger på Malakkahalvøen og de resterende to delstater og et føderalt territorium på øen Borneo.

Malaysias delstater.

Malaysias føderale territorier.

Malakkahalvøen

I parentes delstatens hovedstad

• Johor ()
• Kedah ()
• Kelantan (Kota Bharu)
• Kuala Lumpur (Kuala Lumpur)
• Malakka ()
• Negeri Sembilan ()
• Pahang ()
• Perak ()
• Perlis ()
• Pinang ()
• Putrajaya (Putrajaya)
• Selangor ()
• Terengganu ()

Borneo

I parentes delstatens hovedstad

• Labuan ()
• Sabah (Kota Kinabalu)
• Sarawak (Kuching)

Kuala Lumpur, Putrajaya og Labuan er føderale territorier.

De 13 delstater er baserede på historiske, malaysiske kongedømmer, og 9 af 11 delstater på den malaysiske halvø har stadig egne monarker: De syv sultanater Johor, Kedah, Kelantan, Pahang, Perak, Selangor og Terengganu, rajadømmet Perlis samt valgmonarkiet Negeri Sembilan. Overhovederne i de fire resterende delstater, Sabah, Sarawak, Penang og Malakka, er guvernører udpegede af kongen i samråd med førsteministeren i de respektive delstater. De tre føderale territorier er Kuala Lumpur, det nye regeringssæde Putrajaya og øen Labuan.

Opgaverne i delstaterne er fordelt mellem de føderale og de lokale myndigheder, og de føderale myndigheder styrer de føderale territorier direkte. Hver delstat har et parlament, en regering og sin egen grundlov. Sabah og Sarawak har betydeligt mere autonomi end de andre delstater, i første række mere restriktive kriterier for opholdstilladelse og statsborgerskab. Hver delstat er inddelt i distrikter, som atter er inddelte i kommuner. I delstater Sabah og Sarawak er distrikterne inddelte i divisioner. Den enkelte delstat bestemmer den videre delegering af opgaver til eksempelvis bystyrer, distriktsstyrer og kommunestyrer. Der findes 11 bystyrer, 33 kommunestyrer og 97 distriktsstyrer. Det hænder, at føderale myndigheder griber ind i de lokale myndigheders anliggender.

Samfund

Uddannelse

Næsten hele den voksne befolkning kan læse og skrive. Skolevæsenet består af en frivillig førskole, efterfulgt af en seksårig, obligatorisk grundskole og en femårig, frivillig videregående skole. Grundskolen er delt i nationale grundskoler, som underviser på malajisk, og minoritetssprogede skoler, som underviser på kinesisk eller tamilsk. Mellem 2003 og 2012 blev engelsk benyttet som undervisningssprog i matematik og naturfag i alle offentlige skoler.

Efter afgangseksamen fra den videregående skole kan man tage en etårig, universitetsforberedende uddannelse. 90 % af studiepladserne ved den universitetsforberedende uddannelse er forbeholdt bumiputera. I 2013 fandtes det 20 offentlige universiteter, 37 private universiteter, 20 private universitetskollegier, 7 campus tilknyttede udenlandske universiteter og 414 private højskoler i Malaysia.

Sundhed

Malaysia har et offentlig sundhedsvæsen med gratis lægekonsultation for befolkningen. Der findes også et privat sundhedsvæsen. For at gøre Malaysia mere attraktivt for såkaldt sundhedsturisme, hvor udlændinge besøger landet for at modtage medicinsk behandling, investerer myndighederne store ressourcer i sundhedsvæsenet. De fleste udenlandske patienter kommer fra Indonesien, Singapore, Japan og Mellemøsten.

Økonomi

• Urbanisering: 54 % (1998)
• BNP: 127,94 mia. US-Dollar (2005)
• BNP per indbygger: 9.700 US-Dollar (2004)
• Beskæftigelse: Industri (44 %), tjenester (43 %), landbrug (13 %)

Proton er det eneste egendesignede bilmærke, som bliver produceret i Sydøstasien.
Foto: Paul Tan

Kuala Lumpur er landets økonomiske centrum. Petronas Towers, midt i billedet, er de højeste tvillingtårne i verden.

Plantager har fortrængt meget af regnskoven. I 2012 var Malaysia verdens næst største producent af palmeolie, efter Indonesien.

Malaysia er et nylig industrialiseret land med en åben markedsøkonomi. Statens betydning i økonomien er aftagende. Malaysia er den 3. største økonomi i Sydøstasien efter de mere folkerige Indonesien og Thailand, og den 29. største i verden, målt i estimeret købekraftsparitet for 2014. I perioden 2000–2014 voksede Malaysias BNP i gennemsnit med 4,7 % årlig. I perioden 1998–2014 lå arbejdsløsheden i gennemsnit på 3,3 %.

I 1970'erne begyndte en ændring fra en minedrifts- og jordbrugsbaseret økonomi til en mere alsidig næringsstruktur. Mens Japan begyndte sin industrialisering lige efter 2. verdenskrig, skete den samme udvikling i Hongkong, Singapore, Taiwan og Sydkorea fra midten af 1960'erne. Fra midten 1980-erne skete en hurtig, eksportdrevet industrialisering i Indonesien, Malaysia og Thailand, kaldet andengenerations tigerøkonomier.

Siden midten af 1980'erne er der sket en stærk industriel udvikling. Som følge heraf er landet rykket op i rækken af de såkaldte »Tærskellande« eller asiatiske »Tigerstater«. Malaysia anses for at være et af de økonomisk og politisk mest stabile lande i Sydøstasien. Der føres en såkaldt konvergens af tradition og modernitet samt islam og kapitalisme. Gennem denne nyorientering oplevede landet en fundamental forandring fra en tidligere agrarstat til en teknologisk og kapitalintensiv industriplacering. Fra begyndelsen af 1980'erne til midten af 1990'erne voksede Malaysias BNP med næsten 8 % årlig. Asienkrisen ramte Sydøstasien hårdt, men genoprettelsen gik hurtigere i Malaysia end i nabolandene. Malaysia afslog hjælp fra IMF men efterlignede fondets tiltag i nabolandene og blev hjulpet af den internationale konjunkturudvikling. Vigtige betingelser for Malaysias vækst har været stor vækst i arbejdsstyrken, høje sparerater, høje investeringsrater, god tilgang på udenlandske markeder og kapital, høj efterspørgsel efter industriprodukter samt mobilisering af økonomisk vækst. Malaysia har ført en økonomisk politik med sigte på overskud eller balance på offentlige budgetter, stabile realrenter og lav inflation.

Malaysia er rig på naturressourcer (tin, gummi, palmeolie). Råolie, naturgas og kemikalier er vigtige eksportvarer. Produktion af råvarer som ris, gummi, palmeolie og tin har fortsat stor betydning. Malaysia har et godt udbygget elektricitetsnet. Størstedelen af energiforsyningen er baseret på olie og gas, i mindre grad vandkraft. Næsten hele befolkningen har adgang til rent drikkevand.

Økonomiske nøgletal	2006	% af BNP	2009	% af BNP	2012	% af BNP	2015	% af BNP	Kilder
BNP mia MYR	593,0		712,9		941,2		1.156,0		IMF
BNP mia US$	162,7		202,3		304,9		359,0		IMF, Verdensbanken
BNP/indb US$	6.194,7		7.312,0		10.507,8				IMF, Verdensbanken
BNP realvækst		5,6		-1,5		5,6		4,8	IMF, Verdensbanken
Konsumpriser, ændring	3,6		0,6		1,7		3,2		IMF
Renter, 3 mnd	3,7		2,2		3,2		3,9		IMF
Investering	36,9	22,7	36,1	17,8	79,1	25,9		27,6	IMF, Verdensbanken
Arbejdsløshed, % (ILO)	3,3		3,7		3,0		3,0		IMF, Verdensbanken
Eksport mia US$	182,6	112,2	186,4	91,4	265,5	85,3	270,0		IMF, Verdensbanken
Import mia US$	160,3	90,4	160,2	71,1	254,7	73,7	275,0		IMF, Verdensbanken
Handelsbalance mia US$	35,5	21,8	41,0	20,3	35,3	11,6	15,0	4,2	IMF, Verdensbanken
Betalingsbalance mia US$	26,2	16,1	31,8	15,7	18,6	6,1	10,4	2,9	IMF, Verdensbanken
Budgetbalance, primær		-1,2		-4,7		-3,1		-1,0	IMF

For at tiltrække har Malaysia 11 frihandelszoner, 2 frihavne og 4 . Telekommunikationen i Malaysia er den næstbedst udbyggede i Sydøstasien, efter Singapore. Malaysia har verdens største islamiske bank- og finansvæsen og det største antal af kvinder, som arbejder i branchen. Der findes omkring 200 industriparker, og Malaysia er blandt verdens største eksportører af elektroniske komponenter, solceller og informationsteknologi. Landet har også en voksende . Malaysia påbegyndte sit eget rumfartsprogram i 2002.

Der er økonomiske forskelle mellem de etniske grupper. Malaysiske kinesere udgør 30 % af befolkningen men besidder cirka 70 % af markedsværdierne i landet. Mange kinesere er en del af det såkaldte bambusnetværk i Sydøstasien, et uformelt forretningsnetværk funderet på princippet om . Samtidig har Malaysia også et betydelig indslag af banker, som tilbyder såkaldt Islamic Banking i tråd med Koranens rentelære.

Malaysia indførte fra 2015 merværdisystemet (moms), før dette havde landet kun en salgsskat (GST) på hvert salgsled. Dermed blev Malysia i 2015 et af de sidste industrialiserede lande i verden til at indføre merværdiafgift.

Transport

Motorvejen på vestkysten af Malayahalvøen.

Fra terminalen ved Kuala Lumpur internationale lufthavn.

Port Klang i Selangor, landets travleste havn.

Malaysia har et af Asiens bedst udbyggede vejnet med en samlet længde på 144.403 km. Det føderale vejnet har en samlet længde på 49.935 km, hvoraf størstedelen er belagt med oliegrus, undtaget nogle strækninger med beton eller asfalt. Størstedelen af vejnettet har to kørebaner. Malaysia har over 1.798 km med motorvej, og strækningen langs vestkysten af Malayahalvøen forbinder storbyer som Kuala Lumpur, Penang og Johor Bahru. Motorvejen er en del af det asiatiske motorvejsnet og fører videre til Thailand og Singapore. Vejnettet på Borneo er dårligere udbygget end på Malayahalvøen. Malaysia har praktiseret venstrekørsel, siden det blev indført af det britiske kolonistyre i 1903.

Jernbanenettet er statsdrevet og har en samlet længde på 1.833 km, hvoraf 767 km er dobbeltsporet og elektrificeret. Jernbanenettet dækker størstedelen af Malayahalvøen og er forbundet med Thailand. På Borneo findes jernbane kun i delstaten Sabah. Nogle byer, deriblandt Kuala Lumpur, har et letbanenet for at aflaste vejtrafikken.

Malaysia har 114 lufthavne per 2013, heraf 39 med fast belægning. Det statslige flyselskab er Malaysia Airlines. Den største og travleste lufthavn i Malaysia er Kuala Lumpur International Airport i Sepang med over 48,9 millioner passagerer i 2014, heraf over 25,4 millioner internationale. Blandt andre store lufthavne er og med henholdsvis 6,9 og 5,4 millioner passagerer i 2013.

Malakkastrædet er en af de vigtigste skibsruter i verden. To af godshavnene i landet, Port Klang i Selangor og Tanjung Pelepas i Johor, var blandt de 20 travleste i verden i 2013 med 10,3 og 7,6 millioner containerenheder. Havnene er de travleste i Sydøstasien efter havnen i Singapore.

Kultur

Malaysia er et multietnisk, multikulturelt og flersproget samfund. Den oprindelige kultur i området stammede fra indfødte stammer, der beboede det, sammen med malajer, der senere flyttede dertil. Betydelig indflydelse eksisterer fra kinesisk og indisk kultur, der går tilbage til, da udenrigshandel begyndte. Andre kulturelle påvirkninger omfatter persiske, arabiske og britiske kulturer. På grund af strukturen i regeringen kombineret med den sociale kontraktteori har der været minimal kulturel assimilation af etniske minoriteter.

I 1971 udformede regeringen en "National Kultur Politik", der definerer malaysiske kultur. Det erklærede, at malaysiske kultur skal være baseret på kulturen hos de oprindelige folk i Malaysia, at den kan inkorporere egnede elementer fra andre kulturer, og at islam skal spille en rolle i den. Den fremmer også malajisk sprog frem for andre. [240] Dette regeringsindgreb i kulturen har skabte vrede blandt ikke-malajer, som føler deres kulturelle frihed blev mindsket. Både kinesiske og indiske foreninger har afgivet memoranda til regeringen, hvori de beskylder den for at formulere en udemokratisk kultur politik.

Der eksisterer nogle kulturelle konflikter mellem Malaysia og nabolandene, navnlig Indonesien. De to lande har en lighedspræget kulturarv, deler mange traditioner og elementer. Imidlertid er tvister opstået over tingene lige fra kulinariske retter til Malaysia nationalsang. Stærke følelser eksisterer i Indonesien om at beskytte deres nationale arv. Den malaysiske regering og den indonesiske regering har mødtes for at afdramatisere nogle af de spændinger som følge af de overlapninger i kultur. Følelserne er ikke så stærke i Malaysia, hvor de fleste anerkender, at mange kulturelle værdier deles.

Materiel kunst

-mager i arbejde. er normalt dekoreret med blomstermotiver.

Traditionel malaysisk kunst var primært centreret om områderne udskæring, vævning, og sølvsmedekunst. Traditionel kunst spænder fra håndvævede kurve i landdistrikterne til sølvarbejder ved de malaysiske domstole. Fælles kunstværker inkluderer ornamental (dolk), betelnøddesæt, vævet batik og -tekstiler. Oprindelige østmalaysiere er kendt for deres træmasker. Hver etnisk gruppe har forskellig scenekunst med lidt overlap mellem dem. Malajisk kunst udviser nogen nordindisk indflydelse på grund af den historiske indflydelse fra Indien.

Musik

Traditionel malaysisk musik og scenekunst synes at have sin oprindelse i Kelantan-Pattani regionen med påvirkninger fra Indien, Kina, Thailand og Indonesien. Musikken er bygget op omkring slagtøjsinstrumenter, det vigtigste af dem er (en tromme). Der er mindst 14 typer af traditionelle trommer. Trommer og andre traditionelle slagtøjsinstrumenter er ofte lavet af naturlige materialer. Musik er traditionelt anvendt til historiefortælling, fejrer livscyklus begivenheder og lejligheder såsom en høst. Det blev engang brugt som en form for langdistance-kommunikation. I Østmalaysia, gong-baserede musikalske ensembler som agung og kulintang er almindeligt anvendt i ceremonier såsom begravelser og bryllupper. Disse ensembler er også almindelig i naboregionerne som i Mindanao i Filippinerne, Kalimantan i Indonesien, og Brunei.

Litteratur

Malaysia har en stærk mundtlig tradition, der har eksisteret siden før skrivekunstens ankomst og fortsætter i dag. Hver af Malaysias sultanater har skabt deres egen litterære tradition påvirket af allerede eksisterende mundtligt overleverede fortællinger og af de historier, der fulgte med islam. Den første malajiske litteratur var i den arabiske skrift. De tidligste kendte malajiske skrift findes på Terengganu-stenen, lavet i 1303. Kinesisk og indisk litteratur blev almindeligt i takt med, at antallet af talere steg i Malaysia, og lokalt producerede værker baseret på sprog fra de områder begyndte at blive produceret i det 19. århundrede. Engelsk er også blevet et fælles litterært sprog. I 1971 tog regeringen skridt til at definere litteratur på forskellige sprog. Litteratur skrevet på malajisk blev kaldt "den nationale litteratur Malaysia", litteratur på andre bumiputera-sprog blev kaldt "regional litteratur", mens litteratur på andre sprog blev kaldt "sektionsopdelt litteratur". Malajisk poesi er højt udviklet og bruger mange formularer. Hikayat-formen er populær, og pantun har spredt sig fra malaysisk til andre sprog.

Køkken

er en malajisk risret.

Malaysias køkken afspejler den multietniske sammensætning af befolkningen. Mange kulturer fra landet og fra de omkringliggende regioner har stor indflydelse på køkkenet. Meget af indflydelsen kommer fra malajisk, kinesisk, indisk, thai, javanesisk og Sumatra kulturer. Det skyldes i høj grad, at landet har været en del af den gamle krydderirute. Køkkenet er meget lig det i Singapore og Brunei og har også lighed med filippinske køkken. De forskellige stater har varierede retter, og ofte er maden i Malaysia forskellig fra de originale retter.

Sommetider er mad, som ikke findes i sin oprindelige kultur, assimileret ind i en anden; for eksempel serverer kinesiske restauranter i Malaysia ofte malaysisk retter. Mad fra én kultur er undertiden også tilberedte ved hjælp stilarter taget fra en anden kultur, For eksempel, sambal belacan (rejepasta) er almindeligt anvendt som ingrediens i kinesiske restauranter at skabe "vandspinat" (kangkung belacan). Dette betyder, at selv om meget af malaysiske fødevarer kan spores tilbage til en bestemt kultur, har de deres egen identitet. Ris er populær i mange retter. Chili er almindeligt forekommende i lokale køkken, selv om dette ikke nødvendigvis gør dem krydrede.

Medier

Malaysias vigtigste aviser er ejet af regeringen og de politiske partier i regeringskoalitionen , selv om nogle store oppositionspartier har også deres egen presse, som bliver åbent solgt ved siden af de offentlige aviser. Der er en kløft mellem medierne i de to halvdele af landet. Halvø-baserede medier giver lav prioritet til nyheder fra Østen og behandler ofte de østlige stater som kolonier af halvøen. Medierne har fået skylden for stigende spændinger mellem Indonesien og Malaysia og for at give malaysiere et dårligt billede af indonesere. Landet har malaysisk, engelsk, kinesisk, og tamilske dagblade.

Pressefrihed er begrænset med mange restriktioner på udgivelsesrettigheder og informationsformidling. Regeringen har tidligere forsøgt at slå ned på oppositionens aviser inden valget. I 2007 udstedte et statsligt organ et direktiv til alle private tv- og radiostationer om at afstå fra at udsende taler foretaget af oppositionsledere, et træk fordømt af politikere fra oppositionen, Demokratisk aktionsparti. Sabah, hvor al presse med en enkelt undtagelse er uafhængig af regeringens kontrol, har den frieste pressesituation i Malaysia. Love såsom Printing Presses and Publikations Act er også blevet nævnt som indskrænkende for ytringsfriheden.

Højtider og festdage

Sydøstasiens største buddhisttempel— i Penang— oplyst i forbindelse med det kinesiske nytår.

Malaysiere markerer en række helligdage og festligheder i løbet af året. Nogle er føderalt vedtagne helligdage, og nogle er besluttet af de enkelte stater. Andre mærkedage er markerede af bestemte etniske eller religiøse grupper, og den vigtigste festlighed for hver større gruppe er blevet erklæret en helligdag. Den mest markerede nationale helligdag er (Uafhængighedsdag) den 31. august, til minde om uafhængigheden for Federation of Malaya i 1957. Malaysia Dag den 16. september markerer føderation i 1963. Andre bemærkelsesværdige nationale helligdage er 1. maj og kongens fødselsdag (første uge af juni).

Muslimske helligdage er fremtrædende eftersom islam er statsreligion; Hari Raya Puasa (også kaldet Hari Raya Aidilfitri, malaysisk for Eid al-Fitr), Hari Raya Haji (også kaldet Hari Raya Aidiladha, Malay for Eid ul-Adha), Maulidur Rasul (fødselsdag af profeten), og andre overholdes. malaysiske kinesere fejrer festligheder såsom kinesisk nytår og andre, der vedrører traditionelle kinesiske festlige mærkedage. Hinduer i Malaysia fejrer Deepavali, lysfestivalen, mens Thaipusam er et religiøst ritual, hvorunder pilgrimme fra hele landet mødes ved Batugrotterne. Malaysias kristne samfund fejrer de fleste af de helligdage, der også fejres af kristne andre steder, især jul og påske. Østmalaysiere fejrer også en høstfest kendt som Gawai, og en anden kendt som Kaamatan. På trods af de fleste festligheder kan identificeres med en bestemt etnisk eller religiøs gruppe, er festerne almene og fælles. Ved "åbent hus" deltager malaysiere i fejringen af andre, og besøger ofte huse tilhørende dem, der identificerer sig med festivalen.

Sport

Traditionelle kampsportsformer så som praktiseres ved siden af moderne sportsgrene.

Populære sportsgrene i Malaysia omfatter fodbold, badminton, hockey, , tennis, squash, kampsport, ridning, sejlsport, og skateboarding. Fodbold er den mest populære sport i Malaysia, og landet er ved at undersøge muligheden for byde ind som del af et fælles værtsskab for FIFA World Cup i 2034. Badmintonkampe tiltrækker tusindvis af tilskuere, og siden 1948 har Malaysia været et af fire lande, der her vundet Thomas Cup, mændenes verdens-holdmesterskabet i badminton. Den malaysiske Lawn Bowls Federation blev registreret i 1997. Squash blev bragt til landet af medlemmer af den britiske hær, med den første konkurrence blev afholdt i 1939. Squash Ketcher Association of Malaysia blev oprettet den 25. juni 1972. Malaysia har foreslået en sydøstasiatiske fodboldliga. Mændenes nationale hockeyhold rangerede som nr. 13 i verden i december 2015. Den 3. Hockey World Cup blev afholdt på Merdeka Stadium i Kuala Lumpur, samt den 10. cup. Landet har også sin egen Formula One track-Sepang International Circuit. Det er på 310.408 km, og holdt sit første Grand Prix i 1999. Traditionelle sportsgrene omfatter , den mest almindelige form for kampsport praktiseres af etniske malajer i Malaysia, Brunei og Singapore.

Sammenslutningen Malaya Olympiske Råd blev dannet i 1953 og blev anerkendt af IOC i 1954. Det deltog først i Olympiske Lege i Melbourne i 1956. Rådet blev omdøbt til Det olympiske Råd Malaysia i 1964 og har deltaget i alle bortset fra én Olympiske Lege siden sin fremkomst. Det største antal sportsfolk nogensinde sendt til OL var 57 til 1972 München OL. Malaysiske atleter har vundet i alt seks olympiske medaljer, fem i Badminton, en i Platform dykning. Landet har konkurreret i Commonwealth Games siden 1950 som Malaya, og 1966 som Malaysia, og Kuala Lumpur var vært i 1998. De mest almindelige kampsportsgrene er Silat Melayu, kickboksning eller tomoi.

Noter

1. "Malaysian Flag and Coat of Arms" (engelsk). Malaysian Government. Arkiveret fra originalen 22. oktober 2013. Hentet 9. september 2013.
2. "Malaysia" (engelsk). CIA World Factbook. Arkiveret fra originalen 7. januar 2019. Hentet 22. januar 2015.
3. malaysier — Den Danske Ordbog
4. malaj — Den Danske Ordbog
5. Mackay, Derek (2005). Eastern Customs: The Customs Service in British Malaya and the Opium Trade. The Radcliffe Press. s. 240–. ISBN 978-1-85043-844-1. Arkiveret fra originalen 26. december 2018. Hentet 30. januar 2017.
6. "Malaysia Population Clock" (engelsk). Department of Statistics, Malaysia. Arkiveret fra originalen 5. december 2013. Hentet 16. marts 2014.
7. "Population Distribution and Basic Demographic Characteristics" (PDF) (engelsk). Department of Statistics, Malaysia. s. 82. Arkiveret (PDF) fra originalen 13. november 2013. Hentet 4. oktober 2011.
8. Google Public Data – Malaysia Arkiveret 4. marts 2016 hos Wayback Machine. Besøgt 15. december 2013.
9. "Malaysia" (engelsk). International Monetary Fund. Arkiveret fra originalen 29. august 2016. Hentet 16. oktober 2014.
10. "Gini Index" (engelsk). World Bank. Arkiveret fra originalen 9. februar 2015. Hentet 2. marts 2011.
11. "2015 Human Development Report" (PDF) (engelsk). United Nations Development Programme. 2015. Arkiveret (PDF) fra originalen 19. marts 2016. Hentet 15. december 2015.
12. Everett-Heath, John (2010). The Concise Dictionary of World Place-Names (engelsk) (2 udgave). Oxford University Press. Opslagene «Malaya» og «Malaysia».
13. Govind Chandra Pande (2005). India's Interaction with Southeast Asia: History of Science, Philosophy and Culture in Indian Civilization, Vol. 1, Part 3. Munshiram Manoharlal. s. 266. ISBN 978-81-87586-24-1.
14. Reid, Anthony (2010). Imperial alchemy: Nationalism and political identity in Southeast Asia (engelsk). Cambridge University Press. s. 95. ISBN 978-0-521-87237-9.
15. Lansdown, Richard (red.) (2006). Strangers in the South Seas. The Idea of the Pacific in Western Thought (engelsk). University of Hawaii Press. s. 219.
16. d'Urville, Jules Dumont (2003), "On the Islands of the Great Ocean", The Journal of Pacific History (engelsk), vol. 38, no. 2, s. 163–174, ISSN 0022-3344
17. Geelmuyden, I. (1851). Lærebog i Geografien til Skolebrug (norsk). Christiania: Malling. s. 408ff.
18. Geelmuyden, I. (1856). Geografi for Begyndere (norsk) (3 udgave). Christiania: Malling. s. 131f.
19. Daa, Ludvig Kr. (1875). Udtog af Geografien (norsk) (5 udgave). Kristiania: Abelsted. s. 151.
20. Familieboka (norsk). Vol. 4 (2 udgave). Oslo: Aschehoug. 1950. s. 527.
21. Saw Swee-hock (2007). The population of Peninsular Malaysia (engelsk). Singapore: Institute of Southeast Asian Studies. s. 1–2. ISBN 978-981-230-730-9.
22. Prescott, John Robert Victor og Schofield, Clive H. (2001). Undelimited maritime boundaries of the Asian Rim in the Pacific Ocean (engelsk). International Boundaries Research Unit. s. 53. ISBN 1-897643-43-8.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
23. "Philippines and Indonesia resolve 20-year border dispute" (engelsk). BBC. 23. maj 2014. Arkiveret fra originalen 26. maj 2014. Hentet 21. oktober 2014.
24. World and Its Peoples: Malaysia, Philippines, Singapore, and Brunei (engelsk). Marshall Cavendish Corporation. 2008. s. 1160, 1166–1192 og 1218–1222. ISBN 978-0-7614-7642-9.
25. Leow Cheah Wei (3. juli 2007). "Travel Times". New Straits Times (engelsk). Arkiveret fra originalen den 3. juli 2007. Hentet 21. oktober 2014.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)
26. Stevens, Alan M. (2004). Kamus Lengkap Indonesia Inggris (engelsk). Ohio University Press. s. 89. ISBN 979-433-387-5.
27. Richmond, Simon (2010). Malaysia, Singapore and Brunei (engelsk). Lonely Planet. s. 63–64, 74–75 og 78–82. ISBN 1-74104-887-7.
28. James Alexander: Malaysia, Brunei & Singapore; New Holland Publishers; ISBN 1-86011-309-5; s. 46–50 (engelsk)
29. Chong, Ving Ching m.fl. (2010), "Diversity, extinction risk and conservation of Malaysian fishes", Journal of Fish Biology (engelsk), vol. 76, s. 2009–2066, ISSN 1095-8649
30. Sodhi, Navjot S. m.fl. (2004), "Southeast Asian biodiversity: an impending disaster", Trends in Ecology & Evolution (engelsk), vol. 19, no. 12, s. 654–660, ISSN 0169-5347
31. Wicke, Birka m.fl. (2011), "Exploring land use changes and the role of palm oil production in Indonesia and Malaysia", Land Use Policy (engelsk), vol. 28, no. 1, s. 193–206
32. Clements, Reuben m.fl. (2010), "Trio under threat: can we secure the future of rhinos, elephants and tigers in Malaysia?", Biodiversity and Conservation (engelsk), vol. 19, no. 4, s. 1115–1136, ISSN 0960-3115
33. World and Its Peoples: Malaysia, Philippines, Singapore, and Brunei (engelsk). Marshall Cavendish Corporation. 2008. s. 1156, 1158–1161, 1164 og 1166–1171. ISBN 978-0-7614-7642-9.
34. "General climate information" (engelsk). Malaysia Meteorological Department. Arkiveret fra originalen 20. marts 2008. Hentet 29. juni 2016.
35. "Climate of Kuala lumpur". Arkiveret fra originalen 27. november 2013. Hentet 1. juli 2016.
36. Population Distribution and Basic Demographic Characteristics (PDF) (engelsk). Department of Statistics, Malaysia. 2010. s. 82.
37. "Malaysia. Statistics" (engelsk). UNICEF. Arkiveret fra originalen 1. september 2010. Hentet 28. august 2014.
38. "Population Distribution and Basic Demographic Characteristic Report 2010 (Ethnic composition)" (engelsk). Department of Statistics, Malaysia. 2010. Arkiveret fra originalen 8. oktober 2013. Hentet 28. august 2014.
39. Jack Wong: "PM asked to clarify mixed-race bumiputra status" (The Star, 4. november 2009 Arkiveret 2. juli 2014 hos Wayback Machine (engelsk)
40. Jf. § 160 i Constitution of Malaysia 1957 Arkiveret 20. september 2016 hos Wayback Machine, CommonLII: «"Malay" means a person who professes the religion of Islam, habitually speaks the Malay language, conforms to Malay custom …[…]».
41. Gomes, Alberto G. (2007). Modernity and Malaysia: settling the Menraq forest nomads (engelsk). Taylor & Francis. s. 10. ISBN 0-203-96075-0.
42. West, Barbara A. (2009). Encyclopedia of the Peoples of Asia and Oceania (engelsk). Vol. 2. Facts on File Inc. s. 486. ISBN 0-8160-7109-8.
43. "Malaysia: Citizenship laws, including methods by which a person may obtain citizenship; whether dual citizenship is recognized and if so, how it is acquired; process for renouncing citizenship and related documentation; grounds for revoking citizenship" (engelsk). Immigration and Refugee Board of Canada. 16. november 2007. Arkiveret fra originalen 4. september 2014. Hentet 28. august 2014.
44. Sadiq, Kamal (2005), "When States Prefer Non-Citizens over Citizens: Conflict over Illegal Immigration into Malaysia", International Studies Quarterly (engelsk), vol. 49, no. 1, s. 101–122, ISSN 0020-8833
45. Sadiq, Kamal (2009), "When Being "Native" Is Not Enough: Citizens as Foreigners in Malaysia" (PDF), Asian Perspective (engelsk), vol. 33, no. 1, s. 5–32, ISSN 0258-9184, arkiveret (PDF) fra originalen 24. maj 2015, hentet 29. juni 2016
46. Kent, Jonathan (29. oktober 2004). "Illegal workers leave Malaysia" (engelsk). BBC. Arkiveret fra originalen 2. december 2010. Hentet 28. august 2014.
47. Permatasari, Soraya (13. juli 2009). "As Malaysia deports illegal workers, employers run short". The New York Times (engelsk). Arkiveret fra originalen 18. december 2014. Hentet 28. august 2014.
48. "World Refugee Survey 2009. Malaysia" (engelsk). United States Committee for Refugees and Immigrants. 17. juni 2009. Arkiveret fra originalen 31. oktober 2014. Hentet 28. august 2014.
49. "2014 Trafficking in Persons Report. Malaysia" (engelsk). United States Departement of State. 2014. Arkiveret fra originalen 31. august 2014. Hentet 28. august 2014.
50. "Mahathir regrets govt focussing too much on Bahasa". Daily Express (engelsk). 2. oktober 2013. Arkiveret fra originalen den 12. juli 2014. Hentet 29. august 2014.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)
51. Andaya, Barbara Watson og Andaya, Leonard Y. (1982). A History of Malaysia (engelsk). MacMillan Press. s. 26–28, 61, 151–152, 242–243, 254–256, 274 og 278. ISBN 0-333-27672-8.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
52. Zimmer, Benjamin (5. oktober 2006). "Language Log. Malaysia cracks down on "salad language"" (engelsk). University of Pennsylvania. Arkiveret fra originalen 20. juni 2010. Hentet 29. august 2014.
53. "Malaysia" (engelsk). Ethnologue. Arkiveret fra originalen 12. september 2014. Hentet 29. august 2014.
54. Adelaar, Alexander og Himmelmann, Nikolaus P. (2005). The Austronesian languages of Asia and Madagascar (engelsk). Taylor & Francis. s. 56 og 397. ISBN 0-7007-1286-0.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
55. Hancock, I.F. (1975), "Malaysian Creole Portuguese: Asian, African or European?", Anthropological Linguistics (engelsk), vol. 17, no. 5, s. 211–236, ISSN 0003-5483
56. Michaelis, Susanne (2008). Roots of Creole structures (engelsk). John Benjamins Publishing Co. s. 279. ISBN 978-90-272-5255-5.
57. Abdul Hamed Shah m.fl. (2011). "Freedom of religion in Malaysia: Debates on norms and politico-legal issues". Breaking the Silence. Human Rights in Southeast Asia (engelsk). Vol. 1. Bangkok: Southeast Asian Human Rights Studies Network. s. 75–101. ISBN 978-974-11-1567-9.
58. Dian Abdul Hamed Shah og Mohd Azizuddin Mohd Sani (2011), "Freedom of Religion in Malaysia: A Tangled Web of Legal, Political, and Social Issues", North Carolina Journal of International Law and Commercial Regulation (engelsk), vol. 36, no. 3, s. 647–687, ISSN 0743-1759, arkiveret fra originalen 20. august 2016, hentet 29. juni 2016
59. Peletz, Michael G. (2002). Islamic Modern: Religious Courts and Cultural Politics in Malaysia (engelsk). Princeton University Press. ISBN 0-691-09508-6.
60. Waltersa, Albert Sundararaj (2007), "Issues in Christian–Muslim Relations: A Malaysian Christian Perspective", Islam and Christian–Muslim Relations (engelsk), vol. 18, no. 1, s. 67–83, ISSN 0959-6410
61. Campbell, Charlie (15. oktober 2013). "Allah Means God, Unless You're a Christian in Malaysia". Time (engelsk). Arkiveret fra originalen 8. september 2014. Hentet 8. september 2014.
62. Andaya, Barbara Watson (2011). "Christianity in Southeast Asia". I Farhadian, Charles E. (red.). Introducing World Christianity (engelsk). Wiley-Blackwell. s. 115. ISBN 978-1444344547.
63. Diamond, Jared (2012). Våben, pest og stål. Menneskehedens historie gennem 13.000 år (norsk). Oslo: Spartacus. s. 339, 344–345 og 348–351. ISBN 978-82-430-0676-8.
64. Wurm, Stephen m.fl. (red.) (1996). Atlas of Languages of Intercultural Communication in the Pacific, Asia, and the Americas (engelsk). Vol. 2. Walter de Gruyer & Co. s. 695. ISBN 978-3-11-013417-9.
65. Suárez, Thomas (1999). Early Mapping of Southeast Asia (engelsk). Periplus Editions. s. 46–47. ISBN 978-962-593-470-9.
66. Suporno, S. (1979). "The Image of Majapahit in late Javanese and Indonesian Writing". I Reid, Anthony og Marr, David (red.). Perceptions of the Past in Southeast Asia (engelsk). Heinemann Books. s. 180.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: editors list (link)
67. Mahathir Mohamad. Our Region, Ourselves Arkiveret 28. februar 2010 hos Wayback Machine. . 31. maj 1999.
68. Time Magazine. Token Citizenship Arkiveret 25. november 2010 hos Wayback Machine. May 19 1953.
69. Lim Hong Hai (2002). "Electoral Politics in Malaysia: 'Managing' Elections in a Plural Society". Electoral Politics in Southeast and East Asia (PDF) (engelsk). Friedrich-Ebert-Stiftung. s. 101–102. ISBN 981-04-6020-1.
70. "U.S. Relations With Malaysia" (engelsk). United States Departement of State. 23. januar 2015. Arkiveret fra originalen 26. januar 2018. Hentet 4. juni 2015.
71. "The Local Government System in Malaysia" (PDF) (engelsk). Commonwealth Local Government Forum. 2008. Arkiveret fra originalen (PDF) 26. februar 2014. Hentet 29. juni 2016.
72. Nooi, Phang Siew (2008), "Decentralisation or recentralisation? Trends in local government in Malaysia", Commonwealth Journal of Local Governance (engelsk), no. 1, s. 126–132, ISSN 1836-0394, arkiveret fra originalen 9. september 2016, hentet 29. juni 2016
73. Nozawa, Miki m.fl. (2011). Secondary Education Regional Information Base: Country Profile – Malaysia (PDF). Bangkok: UNESCO. s. 4, 10. ISBN 978-92-9223-374-7.
74. Gooch, Liz (8. juli 2009). "Malaysia Ends Use of English in Science and Math Teaching". The New York Times (engelsk). Arkiveret fra originalen 24. maj 2015. Hentet 29. august 2014.
75. Lee Hock Guan (2006). "Globalisation and Ethnic Integration in Malaysian Education". I Saw Swee-hock og Kesavapany, K. (red.). Malaysia: Recent Trends and Challenges (engelsk). Singapore: Institute of Southeast Asian Studies. s. 259. ISBN 981-230-339-1.
76. Kulasagaran, Priya (30. januar 2013). "Two-year moratorium on new private tertiary institutions". The Star (engelsk). Arkiveret fra originalen 24. maj 2015. Hentet 24. maj 2015.
77. Wong Kee Mun og Ghazali Musa (2012). "Medical Tourism in Asia: Thailand, Singapore, Malaysia, and India". I Hall, C. Michael (red.). Medical Tourism: The Ethics, Regulation, and Marketing of Health Mobility (engelsk). London: Routledge. s. 176. ISBN 978-0-415-66575-9.
78. Choo Yuen May (september 2012). "Malaysia: economic transformation advances oil palm industry" (engelsk). The American Oil Chemists’ Society. Arkiveret fra originalen 13. november 2012. Hentet 22. oktober 2015.
79. "Investment policy: Towards greater openness". OECD Investment Policy Reviews: Malaysia 2013 (engelsk). Organisation for Economic Co-operation and Development. 2013. ISBN 978-9264194571.
80. Bożyk, Paweł (2006). "Newly Industrialized Countries". Globalization and the Transformation of Foreign Economic Policy (engelsk). Ashgate. s. 164. ISBN 0-7546-4638-6.
81. "World Economic Outlook Database" (engelsk). International Monentary Fund. oktober 2014. Arkiveret fra originalen 5. april 2015. Hentet 28. oktober 2014.
82. "Malaysia GDP Annual Growth Rate 2000-2014" (engelsk). Trading Economics. Arkiveret fra originalen 6. november 2014. Hentet 28. oktober 2014.
83. "Malaysia Unemployment Rate 1998-2014" (engelsk). Trading Economics. Arkiveret fra originalen 27. oktober 2014. Hentet 28. oktober 2014.
84. Tenold, Stig (2002). Asia-krisen – fem år senere (norsk). Bergen: Samfunns- og næringslivsforskning. s. 7–9. Rapport 2002:11
85. Radelet, Steven og Sachs, Jeffrey D. (1998), "The East Asian Financial Crisis: Diagnosis, Remedies, Prospects" (PDF), Brooking Papers on Economic Activity (engelsk), vol. 29, no. 1, s. 11–17, ISSN 0007-2303, arkiveret (PDF) fra originalen 23. september 2015, hentet 30. juni 2016{{citation}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
86. Unhammer, Asle (2005). Asia-krisen – krisehåndtering og politikkdebatt (norsk). Bergen: Norges Handelshøyskole. s. 24–27.
87. Salahudin, Shahrul Nizam m.fl. (2013), "Emissions: Sources, Policies and Development in Malaysia" (PDF), International Journal of Education and Research (engelsk), vol. 1, no. 7, ISSN 2158-0979, arkiveret (PDF) fra originalen 7. marts 2016, hentet 30. juni 2016
88. "IMF Ch IV Report 2014-2015" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 3. juni 2016. Hentet 30. juni 2016.
89. "IMF Ch IV Report 2013" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 4. marts 2016. Hentet 30. juni 2016.
90. "IMF Ch IV Report 2010" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 8. december 2015. Hentet 30. juni 2016.
91. Verdensbanken - Data Arkiveret 10. juni 2016 hos Wayback Machine, BNP i løbende dollar
92. Verdensbanken - Data Arkiveret 7. december 2015 hos Wayback Machine, BNP per indbygger i løbende priser
93. Verdensbanken - Data Arkiveret 4. marts 2016 hos Wayback Machine, BNP realvækst målt i faste 2005-dollar.
94. Bruttoinvesteringer i % af BNP Arkiveret 4. marts 2016 hos Wayback Machine, og i US dollar Arkiveret 4. marts 2016 hos Wayback Machine - Verdensbanken. Besøgt november 2015.
95. Arbejdsløshed, % Arkiveret 5. marts 2016 hos Wayback Machine - Verdensbanken, ILO-metoden. Besøgt november 2015.
96. Eksport i % af BNP Arkiveret 7. december 2015 hos Wayback Machine, og i US dollar Arkiveret 8. december 2015 hos Wayback Machine - Data, Verdensbanken.
97. Import i % af BNP Arkiveret 4. marts 2016 hos Wayback Machine, og i US dollar Arkiveret 8. december 2015 hos Wayback Machine - Data, Verdensbanken.
98. Handelsbalance i % af BNP Arkiveret 5. marts 2016 hos Wayback Machine, og i US dollar Arkiveret 8. december 2015 hos Wayback Machine - Verdensbanken. Besøgt november 2015.
99. Betalingsbalance i % af BNP Arkiveret 4. marts 2016 hos Wayback Machine, og i US dollar Arkiveret 8. december 2015 hos Wayback Machine - Verdensbanken. Besøgt november 2015.
100. Alam, Mahmudul m.fl. (2014), "Malaysia's Proactive Economic Zone Regime as a Model to Emulate for Success of Bangladesh Economic Zone Scheme", Journal of Developing Areas (engelsk), vol. 48, no. 2, s. 399–407, ISSN 1548-2278
101. Gooch, Liz (26. september 2010). "A Path to Financial Equality in Malaysia". The New York Times (engelsk). Arkiveret fra originalen 18. december 2014. Hentet 28. oktober 2014.
102. Bitzinger, Richard A. (2013), "Revisiting armaments production in Southeast Asia: new dreams, same challenges", Contemporary Southeast Asia (engelsk), vol. 35, no. 3, s. 369–394, ISSN 1793-284X
103. Chua, Amy (2003). World on Fire. How Exporting Free Market Democracy Breeds Ethnic Hatred and Global Instability (engelsk). Anchor Books. s. 47. ISBN 978-0-385-72186-8.
104. Weidenbaum, Murray L. (1996). The Bamboo Network. How Expatriate Chinese Entrepreneurs are Creating a New Economic Superpower in Asia. Free Press. s. 4–5. ISBN 978-0-684-82289-1.
105. Naidu, G. og Lee, Cassey (1997). "The Transition to Privatization: Malaysia". I Mody, Ashoka (red.). Infrastructure Strategies in East Asia. The Untold Story. Washington, D.C.: Verdensbanken. s. 32–35. ISBN 0-8213-4027-1.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
106. Richmond, Simon (2010). Malaysia, Singapore and Brunei (engelsk). Lonely Planet. s. 10. ISBN 1-74104-887-7.
107. Brett, Damian (red.) (2014). One Hundred Ports. The World's Busiest Container Terminals (engelsk). London: Containerisation International og Lloyd's List. s. 4.
108. Raghavan, R. (1977). "Ethno-racial marginality in West Malaysia: The case of the Peranakan Hindu Melaka or Malaccan Chitty community". Bijdragen tot de Taal-, Land- en Volkenkunde. Royal Netherlands Institute of Southeast Asian and Caribbean Studies. 133 (4): 438-458. doi:10.1163/22134379-90002605. ISSN 0006-2294. Arkiveret fra originalen 11. april 2015. Hentet 7. oktober 2010.
109. "Cultural Tourism Promotion and policy in Malaysia". School of Housing, Building and Planning. 22. oktober 1992. Arkiveret fra originalen 29. maj 2010. Hentet 6. november 2010.
110. Schonhardt, Sara (3. oktober 2009). "Indonesia cut from a different cloth". Asia Times. Arkiveret fra originalen 22. august 2015. Hentet 6. november 2010.
111. "Indonesia, Malaysia agree to cool tension on cultural heritage dispute". People Daily. 17. september 2009. Arkiveret fra originalen 10. maj 2011. Hentet 6. november 2010.
112. Dunford, George (2006). Southeast Asia on a Shoestring. Lonely Planet. s. 419–. ISBN 978-1-74104-444-7. Arkiveret fra originalen 29. maj 2016. Hentet 30. juni 2016.
113. World and Its Peoples: Malaysia, Philippines, Singapore, and Brunei. Marshall Cavendish Corporation. 2008. pp. 1160, 1166–1192, 1218–1222 Arkiveret 3. oktober 2016 hos Wayback Machine. ISBN 978-0-7614-7642-9. (engelsk)
114. Miller, Terry E.; Williams, Sean (2008). The Garland handbook of Southeast Asian music. Taylor and Francis Group. s. 223-224. ISBN 0-203-93144-0.
115. Gateway to Malay culture. Asiapac Books Ptd Ltd. 2003. s. 110. ISBN 981-229-326-4.
116. Matusky, Patricia Ann; Tan, Sooi Beng (2004). The Music of Malaysia: The Classical, Folk, and Syncretic Traditions. Ashgate Publishing Ltd. s. 177-187. ISBN 978-0-7546-0831-8. Arkiveret fra originalen 18. maj 2016. Hentet 30. juni 2016.
117. Osman, Mohd Taib. "Languages and Literature". The Encyclopedia of Malaysia. Arkiveret fra originalen 6. januar 2011. Hentet 3. november 2010.
118. Van der Heide, William (2002). Malaysian cinema, Asian film: border crossings and national cultures. Amsterdam University Press. s. 98-99. ISBN 90-5356-580-9.
119. Eckhardt, Robyn (1. juni 2008). Kuala Lumpur Melaka & Penang. Lonely Planet. s. 42. ISBN 978-1-74104-485-0.
120. Jarvis, Alice-Azania (13. oktober 2010). "Far Eastern cuisine: Fancy a Malaysian? – Features, Food & Drink". The Independent. Arkiveret fra originalen 17. oktober 2010. Hentet 3. november 2010.
121. Richmond, Simon (2010). Malaysia, Singapore & Brunei. Lonely Planet. s. 78–82 and 366. ISBN 978-1-74104-887-2.
122. West, Barbara A. (2009). Encyclopedia of the Peoples of Asia and Oceania, Volume 1. Facts on File inc. s. 486. ISBN 0-8160-7109-8.
123. Wu, David Y. H.; Tan, Chee Beng (2001). Changing Chinese foodways in Asia. The Chinese University of Hong Kong. s. 128. ISBN 962-201-914-5. Arkiveret fra originalen 2. februar 2015. Hentet 30. juni 2016.
124. Yulia Sapthiani (30. januar 2011). "Menikmati Kuliner Peranakan" (indonesisk). Kompas. Arkiveret fra originalen 24. juni 2016. Hentet 24. juni 2016.
125. Ahmad, Razak (5. februar 2010). "Malaysian media shapes battleground in Anwar trial". Reuters. Arkiveret fra originalen 15. marts 2010. Hentet 3. november 2010.
126. "Malaysian opposition media banned". BBC News. 23. marts 2009. Arkiveret fra originalen 2. december 2010. Hentet 3. november 2010.
127. "The East-West divide of Malaysian media". Malaysian Mirror. 9. september 2010. Arkiveret fra originalen 22. juli 2011. Hentet 3. november 2010.
128. "Comment: Anwar blames Malaysian media". The Jakarta Post. 28. september 2010. Arkiveret fra originalen 31. oktober 2010. Hentet 3. november 2010.
129. "Malaysia". Freedom House. 2013. Arkiveret fra originalen 7. april 2014. Hentet 30. marts 2014.
130. "Opposition muzzled – here's black and white proof". Malaysiakini. 29. juni 2007. Arkiveret fra originalen 2. februar 2011. Hentet 30. juni 2016.
131. Vikneswary, G (28. juni 2007). "TV station denies censoring opposition news". Malaysiakini. Arkiveret fra originalen 16. maj 2011. Hentet 30. juni 2016.
132. McAdams, Mindy. "How Press Censorship Works". Mindy McAdams. Arkiveret fra originalen 30. juni 2011. Hentet 25. maj 2011.
133. Chun, Yeng Ai (19. oktober 2009). "Malaysia Day now a public holiday, says PM". Arkiveret fra originalen 2. juli 2014. Hentet 7. maj 2011.
134. "Malaysia – Religion". Asian Studies Center – Michigan State University. Arkiveret fra originalen 9. august 2011. Hentet 13. juli 2011.
135. "Batu Caves, Selangor". Tourism Malaysia. Arkiveret fra originalen 25. juni 2014. Hentet 15. oktober 2013.
136. Hutton, Wendy (1997). East Malaysia and Brunei. Periplus Editions (HK) Ltd. s. 169. ISBN 962-593-180-5.
137. "PM: Kaamatan, Gawai celebrations, time for people to feel thankful for achievements". Bernama. The Borneo Post. 28. maj 2016. Arkiveret fra originalen 24. juni 2016. Hentet 24. juni 2016.
138. Guidebook on Expatriate Living in Malaysia (PDF). Malaysia Industrial Development Authority. maj 2009. s. 8-9, 69. Arkiveret fra originalen (PDF) 28. september 2011. Hentet 30. juni 2016.
139. Assunta, Mary (2006). "BAT flouts tobacco-free World Cup policy". University of Sydney, New South Wales, Australia. Tobacco Control. doi:10.1136/tc.11.3.277. Arkiveret fra originalen 6. oktober 2014. Hentet 3. oktober 2014.
140. "Asean to bid for 2034 FIFA World Cup". The Brunei Times. 16. maj 2013. Arkiveret fra originalen 2. juli 2014. Hentet 15. oktober 2013.
141. "History of Badminton". SportsKnowHow.com. Arkiveret fra originalen 29. juni 2011. Hentet 11. juni 2011.
142. "Malaysia Lawn Bowls Federation". 88DB.com. Arkiveret fra originalen 7. juli 2011. Hentet 1. oktober 2010.
143. Nauright, John; Parrish, Charles (2012). Sports Around the World: History, Culture, and Practice. ABC-CLIO. s. 250–. ISBN 978-1-59884-300-2. Arkiveret fra originalen 24. juni 2016. Hentet 30. juni 2016.
144. "History of SRAM". Squash Racquets Association of Malaysia. Arkiveret fra originalen 15. oktober 2013. Hentet 15. oktober 2013.
145. "Malaysia, Indonesia propose Southeast Asia football league". The Malaysian Insider. 31. juli 2010. Arkiveret fra originalen 3. august 2010. Hentet 27. september 2010.
146. "FIH Men's World Rankings – 7 December 2015" (PDF). International Hockey Federation. 7. december 2015. Arkiveret (PDF) fra originalen 23. december 2015. Hentet 20. januar 2016.
147. "History of Hockey World Cup". The Times of India. 27. februar 2010. Arkiveret fra originalen 4. december 2010. Hentet 1. november 2010.
148. Novikov, Andrew. "Formula One Grand Prix Circuits". All Formula One Info. Arkiveret fra originalen 2. marts 2016. Hentet 27. september 2010.
149. Minahan, James B. (30. august 2012). Ethnic Groups of South Asia and the Pacific: An Encyclopedia: An Encyclopedia. ABC-CLIO. s. 76–. ISBN 978-1-59884-660-7. Arkiveret fra originalen 25. april 2016. Hentet 30. juni 2016.
150. "Olympic Games – History". The Olympic Council of Malaysia. Arkiveret fra originalen 7. august 2013. Hentet 27. september 2010.
151. "Previous Olympic Games Medal Tally". Olympic Council of Malaysia. Arkiveret fra originalen 7. august 2013. Hentet 17. oktober 2013.
152. Dudley, Rueben (13. september 2010). "Doing Malaysia proud". The Sun. Arkiveret fra originalen 31. oktober 2014. Hentet 15. oktober 2013.
153. "Commonwealth Games Federation, History and Tradition of Commonwealth Games, Edinburgh, Bendigo, Pune". Commonwealth Youth Games 2008. 14. august 2000. Arkiveret fra originalen 8. oktober 2010. Hentet 27. september 2010.

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Malaysia

3°46′50″N 102°18′52″Ø / 3.7805111°N 102.31436167°Ø / 3.7805111; 102.31436167