Pattedyr

Pattedyr (latin: Mammalia) er en klasse af hvirveldyr, der er kendetegnet ved at have følgende egenskaber: mælkekirtler (yver eller patter), som deres unger får mælk fra, en neokortex (en del af hjernen), pels eller hår og tre øreknogler (hammeren, ambolten og stigbøjlen). Disse egenskaber adskiller dem fra krybdyr og fugle, som de skilte sig fra i slutningen af trias for 201-227 millioner år siden. Der findes omkring 5.400 arter af pattedyr. De tre største ordner i klassen pattedyr er gnavere, flagermus og spidsmus. De tre følgende ordner er primater (mennesker og aber), Cetartiodactyla (klovdyr og hvaler) og Carnivora (fx kat, hund, sæl og panda).

Pattedyr
Videnskabelig klassifikation
Rige	Animalia (Dyr)
Række	Chordata (Chordater)
Underrække	Vertebrata (Hvirveldyr)
Overklasse	Tetrapoda (Tetrapoder)
Klasse	Mammalia Linnaeus, 1758
Større pattedyrgrupper
Kloakdyr (Monotremata) Pungdyr (Marsupialia) Placentale pattedyr (Placentalia)
Hjælp til læsning af taksobokse

Inden for kladistik bliver patterdyr klassificeret som varmblodede amnioter. Det er den eneste nulevende dyregruppe, der stammer fra synapsiderne. Dimetrodon var en slægt af synapsiderne, der var nærmere beslægtet med pattedyr end med reptiler. Siden (masseudslettelsen af dinosaurerne) for 66 millioner år siden har pattedyr været den dominerende dyregruppe blandt landlevende dyr.

Pattedyr havde oprindeligt fire ben, som de brugte til at gå på landjorden med, men for nogle pattedyr er de tilpasset livet i havet, i luften, under jorden eller til at gå på to ben. Pattedyr spænder i størrelse fra humlebiflagermusen, der er 3-4 centimeter lang, til blåhvalen, jordens største dyr, der er 30 meter lang. Den forventede levealder for pattedyr varierer meget fra spidsmus, der kan blive to år, til grønlandshval, der kan bliver over 200 år gammel. Alle pattedyr føder levende unger bortset fra de fem arter af kloakdyr, der er æglæggende pattedyr. Der er tre undergrupper af pattedyr: placentale pattedyr, pungdyr og kloakdyr, hvoraf den første undergruppe har langt de fleste arter. Hos placentale pattedyr bæres fosteret i livmoderen af moren. Ungen får næring via en moderkage (placenta), indtil det fødes levende som en fuldtudviklet unge.

Fællestræk

Særlig karakteristisk er mælkekirtlerne, der er omdannede svedkirtler. Disse kirtler producerer den mælk, som ernærer ungerne i deres første levetid. Desuden findes i øret tre øreknogler, der overfører vibrationerne fra trommehinden til det indre øre, og hver underkæbehalvdel består af en enkelt knogle.

Hår

Karakteristisk for pattedyrene er, at de er beklædt med hår. De sidder enkeltvis i hårsække, der er dybe indposninger i huden. Hårene består af forhornede, døde overhudsceller.

Hos mange pattedyr skelner man mellem dækhår og uldhår. Dækhårene er kraftige, grove hår, der danner pelsens yderste lag. Uldhårene er tynde, bløde hår i bunden af pelsen. Dækhårene beskytter uldhårene og giver pelsen sin farve. Uldhårene virker varmeisolerende. Varbørsterne er lange, stive hår på dyrets snude. Deres hårsække er forsynet med særligt mange blodkar og nerver, så enhver berøring kan registreres. Lignende følehår findes ofte på andre dele af kroppen.

Med mellemrum afkastes hårene og erstattes af nye. Denne fældning foregår hos nogle pattedyr jævnt over tid, men oftest sker den i en kortere periode, typisk en gang om året.

Tænder

Antallet af tænder er som regel ret lille og karakteristisk for den enkelte art. De sidder i tandhuler og består af tandben, der på kronen er omgivet af emalje. Normalt har tænderne en afsluttet vækst, men eksempelvis gnavernes fortænder er rodåbne, det vil sige at de mangler en egentlig rod og fortsætter væksten hele livet. Man skelner mellem fortænder, hjørnetænder og kindtænder. Som regel er fortænderne mejselformede, hjørnetænderne kegleformede og kindtænderne enten forsynet med spidser eller knuder. eller emaljen kan danne dybe folder.

Et tandskifte finder sted hos de fleste pattedyr. De unge dyr har tænder, der på et tidspunkt falder ud og erstattes af nye. Det første tandsæt, mælketænderne, består i hver kæbehalvdel højst af tre fortænder, en hjørnetand og fire kindtænder. Det blivende tandsæt kan have op til syv kindtænder. Kindtænderne, der erstatter mælketænderne, kaldes for kindtænder eller præmolarer, hvorimod bagkindtænderne, molarerne, ingen forgængere har haft i mælketandsættet.

Traditionel klassifikation

Pattedyrene opdeles traditionelt i tre store underklasser:

• Kloakdyr (Prototheria), som lægger æg.
• Pungdyr (Metatheria), som bærer deres uudviklede unge i en pung.
• Placentale pattedyr (Eutheria), som føder fuldt udviklede unger.

Den største gruppe, de Placentale pattedyr, opdeles traditionelt i følgende ordener:

• Gumlere (Xenarthra): dovendyr, , bæltedyr...
• Ægte insektædere (Eulipotyphla): spidsmus, pindsvin, muldvarpe...
• Elefantspidsmus eller Springspidsmus (Macroscelidea).
• Gnavere (Rodentia): mus, hamstere, hulepindsvin, bævere...
• Haredyr (Lagomorpha): kanin, hare...
• Skældyr (Pholidota).
• Rovdyr (Carnivora): hunde, katte, bjørne, mårdyr, sæler...
• Flagermus (Chiroptera).
• Træspidsmus (Scandentia).
• Primater (Primates) lemurer, mennesket, menneskeaber.
• Kaguanger (Dermoptera).
• Jordsvin (Tubulidentata), familie Orycteropodidae.
• Hvaler (Cetacea): blåhval, kaskelothval, spækhugger, delfin.
• Parrettåede hovdyr (Artiodactyla): kvæg, ged, hjorte, antilope, kamel, flodhest, svin, giraf...
• Uparrettåede hovdyr (Perissodactyla) heste, næsehorn, tapirer...
• Søkøer (Sirenia): søko, dugong...
• Klippegrævlinge (Hyracoidea).
• Snabeldyr (Proboscidea): elefanter...

Systematik baseret på McKenna & Bell 1997

Et eksempel på en alternativ klassificering, baseret på kladistiske principper, er KcKenna og Bell (1997), der bl.a. danner baggrund for klassificeringen i Systema Naturae 2000.

Mammaliaformes

• Klasse Pattedyr Mammalia
  • Underklasse Prototheria (omfatter her kloakdyr Monotremata som her er delt over):
    • Orden Platypoda (Myrepindsvin)
    • Orden Tachyglossa (Næbdyr)
  • Underklasse Theriiformes, Infraklasse Holotheria, Overlegion Trechnotheria, Legion Cladotheria, Underlegion Zatheria, Infralegion Tribosphenida, Overkohort Theria
    • Kohort Pungdyr Marsupialia (tidl. Metatheria) (pungrotter, , pungrovdyr, tasmanske djævel, punggrævlinger, , koala, vombatter, kænguru, wallaby, opossum...).
    • Kohort Placentale pattedyr (Placentalia)
      • Magnorden Gumlere Xenarthra tidl. Edentata (dovendyr, Bæltedyr, myresluger...)
      • Magnorden Epitheria, Overorden Preptotheria
        • Grandorden Anagalida
          • Mirorden Elefantspidsmus Macroscelidea
          • Mirorden Duplicidentata, Haredyr Støttetandede Lagomorpha (hare, vildkanin, kanin, pika...)
          • Mirorden Simplicidentata, Orden Gnaver Rodentia
        • Grandorden Ferae
          • Orden Cimolesta
            • Underorden Skældyr Pholidota
          • Orden Rovdyr Carnivora (hund, katte, leopard, bjørne, væseler, lækat, zobel...)
        • Grandorden Lipotyphla (tidl. Eulipotyphla Insektædere Insectivora)
          • Orden Chrysochloridea, familie Guldmuldvarpe Chrysochloridae
          • Orden Erinaceomorpha
            • Overfamilie (pindsvin...)
            • Overfamilie Muldvarpe (muldvarp...)
          • Orden Soricomorpha
            • Overfamilie Soricoidea
              • Spidsmus Soricidae (almindelig spidsmus, spidsmus...)
            • Overfamilie
        • Grandorden Archonta
          • Orden Flagermus Chiroptera (flyvende hund, humlebiflagermus...)
          • Orden Primater Primates (lemur, bonobo, chimpanse, gibbon, gorilla, makier, menneske, orangutang, )
          • Orden Træspidsmus Scandentia
        • Grandorden Hovdyr Hovdyrene Ungulata
          • Orden Tubulidentata, Orycteropodidae, Jordsvin
          • Mirorden Eparctocyona
            • Orden Cete, Underorden Hvaler Cetacea (blåhval, gråhval, kaskelothval, marsvin (hval), narhval, spækhugger, spermacethval, delfin, hectors delfin)
            • Orden Parrettåede hovdyr Artiodactyla (antilope, dromedar, flodhest, får, ged, giraf, kamel, kvæg, moskusokse, bisonokse, rensdyr...)
          • Mirorden Altungulata
            • Orden Uparrettåede hovdyr Perissodactyla (hest, zebra, æsel, tapir, skaberaktapir, næsehorn)
            • Orden Uranotheria, Underorden Tethytheria
              • Infraorden Søkøer Sirenia (, dugong, søko...)
              • Infraorden Behemota, Snabeldyr Proboscidea (mammut, elefant, afrikansk elefant, indisk elefant, asiatisk elefant)

Fylogenetisk klassifikation af de placentale pattedyr

Molekylærgenetiske studier af DNA har ændret det traditionelle syn på slægtskabet mellem pattedyrfamilierne. Slægtskabstræer baseret på molekylærgenetiske data beskriver tre hovedgrupper eller linjer i placentale pattedyr: , Xenarthra og , der blev adskilt i kridttiden.

Slægtskabet mellem de tre hovedgrupper er omdiskuteret og der er således tre mulige hypoteser for hvilken af de tre grupper, der er den basale.

Tidspunktet for adskillelsen af de tre grupper anføres til mellem 105 og 120 millioner år siden, afhængigt af hvilken type DNA der er analyseret (f.eks. kerne-DNA og mitokondriel DNA) og forskellig tolkning af data.

Nedenfor er angivet kladogrammet baseret på Tarver et al. (2016)

Pattedyr	kloakdyr Pungdyr (Elefanter, søkøer, jordsvin, elefantspidsmus, ) Xenarthra (Gumlere) Primater, lemurer, træspidsmus Harer og kaniner, gnavere Insektædere Flagermus Parrettåede hovdyr, hvaler Uparrettåede hovdyr Skældyr Rovdyr

Gruppe I: Overorden

• Clade
  • Macroscelidea: elefantspidsmus (Afrika)
  • Afrosoricida: Børstesvin og guldmuldvarpe(Afrika)
  • Tubulidentata: Jordsvin (Afrika syd for Sahara)
• Clade
  • Order Hyracoidea: Klippegrævlinger (Afrika, Mellemøsten)
  • Order Proboscidea: elefanter (Afrika, Sydøstasien)
  • Order Sirenia: Søkøer (tropiske kosmopolitter)

Group II: Superorder Xenarthra (Gumlere)

• Order : Dovendyr og myreslugere (Centralamerika)
• Order Cingulata: Bæltedyr (Amerika)

Group III: Magnaorder

• Superorder: ()
  • Grandorder
    • Order Scandentia: træspidsmus (Sydøstasien).
    • Order Dermoptera: Kaguanger (Sydøstasien)
    • Order : Primater (kosmopolitter)
  • Grandorder
    • Order Lagomorpha: Harer, kaniner og pibeharer (Eurasien, Afrika, Amerika)
    • Order : Gnavere (kosmopolitter)
• Superorder:
  • Order Eulipotyphla: Spidsmus, pindsvin, muldvarpe, solenodont
  • Clade
    • Order Chiroptera: Flagermus (kosmopolitter)
    • Clade
      • Clade
        • Order Pholidota: Skældyr (Afrika, Sydøstasien)
        • Order Carnivora: Rovdyr (kosmopolitter)
      • Clade
        • Order Cetartiodactyla: hvaler, parrettåede hovdyr
        • Order Perissodactyla: uparrettåede hovdyr

Se også

• Havpattedyr
• Danmarks pattedyr

Kilder

1. Preben Bang (red. Hans Hvass), Danmarks Dyreverden, 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978, bind 9, side 7-8. ISBN 87-423-0076-2.
2. McKenna, Malcolm C.; Bell, Susan Groag (1997). Classification of Mammals above the Species Level. New York: Columbia University Press. ISBN 978-0-231-11013-6. OCLC 37345734.
3. "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 15. februar 2004. Hentet 9. januar 2004.
4. Springer, Mark S.; Murphy, William J.; Eizirik, Eduardo; O'Brien, Stephen J. (2003). "Placental mammal diversification and the Cretaceous–Tertiary boundary". . 100 (3): 1056-1061. Bibcode:2003PNAS..100.1056S. doi:10.1073/pnas.0334222100. ISSN 0027-8424. PMC 298725. PMID 12552136.
5. Nishihara, H.; Maruyama, S.; Okada, N. (2009). "Retroposon analysis and recent geological data suggest near-simultaneous divergence of the three superorders of mammals". Proceedings of the National Academy of Sciences. 106 (13): 5235-5240. Bibcode:2009PNAS..106.5235N. doi:10.1073/pnas.0809297106. PMC 2655268. PMID 19286970.
6. Tarver, James E.; dos Reis, Mario; Mirarab, Siavash; Moran, Raymond J.; Parker, Sean; O’Reilly, Joseph E.; King, Benjamin L.; O’Connell, Mary J.; Asher, Robert J.; Warnow, Tandy; Peterson, Kevin J.; Donoghue, Philip C. J.; Pisani, Davide (2016). "The Interrelationships of Placental Mammals and the Limits of Phylogenetic Inference". Genome Biology and Evolution. 8 (2): 330-344. doi:10.1093/gbe/evv261. :1983/64d6e437-3320-480d-a16c-2e5b2e6b61d4. PMC 4779606. PMID 26733575.
7. Springer, Mark S.; Meredith, Robert W.; Janecka, Jan E.; Murphy, William J. (2011). "The Historical Biogeography of Mammalia". Philosophical Transactions of the Royal Society B. 366 (1577): 2478-2502. doi:10.1098/rstb.2011.0023. PMC 3138613. PMID 21807730.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Pattedyr
• Mammalia på Curlie (som bygger videre på Open Directory Project) , Zoology, Mammalogy på Curlie (som bygger videre på Open Directory Project)
• December 30, 2021, scitechdaily.com: New Insights Into the Timeline of Mammal Evolution With Precisely Dated Evolutionary Trees