Emdrup

Emdrup er en bydel beliggende i den nordvestlige del af Københavns Kommune. I bydelen ligger Emdrup Kirke, Emdrup Station samt Emdrup Sø, der blev opdæmmet i 1550 for at sikre København en ordentlig vandforsyning. Byen er en del af Emdrup Sogn.

Emdrup Søpark ved Emdrup Sø.

Etymologi

Bydelen kendes fra 1186, hvor byen under navnet Imbrethorp nævnes i det pavebrev, der stadfæstede Absalons ret til byen Havn med nærliggende småbyer. Imbre skulle efter sigende betyde fehmernbo^{[kilde mangler]}, mens -torp er et navn fra vikingetiden for udflytterby.

Historie

Heinrich Gustav Ferdinand Holm: Emdrupgård set fra haven (ca. 1840).

Endrupgård blev opført i 1712.

Byen udviklede sig voldsomt under slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet. I 1901 stiftedes Emdrup Grundejerforening.^{[kilde mangler]}

Emdrup blev indlemmet i Københavns kommune i 1901, bl.a. fordi der i slutningen af 1800 tallet var sket en betydelig industrialisering ved Utterslev, hvilket medførte behov for boliger til industriarbejderne og behov for arealudvidelse. Foruden Emdrup blev også Brønshøj indlemmet. Det skete formelt ved "Lov om Brøndshøj Sogns Indlemmelse under Staden Kjøbenhavn".^{[kilde mangler]}

Af stor betydning for områdets udvikling var oprettelsen af København-Slangerup Banen den 20. april 1906 med station vest for Emdrup landsby. De første udstykninger skete ved Endrup Sø og vest for landsbyen, men i løbet af mellemkrigstiden blev de fleste af Emdrup landsbys jorder udstykket til boligformål.

I mellemkrigstiden fremkom Københavnsegnens Grønne Omraader i 1936. Under indtryk af den fremadskridende byudvikling omkring København lod Dansk Byplanlaboratorium udarbejde et samlet "Forslag til et System af Omraader for Friluftsliv". Forslaget forudsatte blandt andet, at der skulle sikres en grøn korridor med gangsti og cykelsti, der skulle forbinde Utterslev Mose med Emdrup Sø og mod nord langs med Gentofte Sø. Ligeledes skulle der sikres en grøn korridor fra Utterslev Mose til .

Atelierhusene

Atelierhusene.

, også kendt som Kunstnerbyen, er et område af rækkehusboliger beregnet til at tilbyde overkommelige leve- og arbejdsboliger for kunstnere. Det ligger på østsiden af Utterslev Mose og består af tre terrasser, hver med 7 huse, der omgiver et lille grønt område med en sø.^{[kilde mangler]} Det tidligere landsted Søholm ligger på den nordlige bred af Emdrup Sø (i Gentofte Kommune). Det er fra 1807 og er tegnet af Christian Frederik Hansen.

Haandværkerforeningen velgørende boligområde er tegnet af Henning Hansen efter at have vundet en arkitektkonkurrence i 1936.^{[kilde mangler]}

Emdrup Kirke

Emdrup Kirke.

Emdrup Kirke er fra 1961 og er tegnet af .^{[kilde mangler]}

Uddannelse

AU Campus Emdrup, en afdeling af Aarhus Universitet.

Aarhus Universitets AU Campus Emdrup ligger ved skæringen mellem Tuborgvej og lige nord for Emdrup station og vest for Emdrup Sø. Det blev oprettet, da Danmarks Pædagogiske Universitet blev fusioneret med universitetet i 2007 og er i øjeblikket under udvidelse. NEXT Uddannelse København har også en campus i Emdrup.^{[kilde mangler]}

på Lersø Parkallé (nr. 5) blev bygget i 1939-43.^{[kilde mangler]}

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har en campus i Emdrup, kendt som Mediehøjskolen, tidligere Den Grafiske Højskole.

Friarealer

Emdrup omgives af en række mindre friarealer: mod vest Utterslev Mose, mod nord et og i tilknytning hertil et mindre grønt område og mod nordøst Emdrup Sø med . Disse grønne områder er forbundne med stier.

Litteratur

I 2001 udgav Emdrup Grundejerforening en jubilæumsbog, der danner et meget udførligt og detaljeret billede af by(delen) og dens udvikling. Bogen blev skrevet af en kreds af Emdrups borgere.

Noter

1. "J.P. Trap: Kongeriget Danmark, 3 udgave, bind 2, s. 256". Arkiveret fra originalen 6. marts 2016. Hentet 18. maj 2018.
2. "J.P. Trap: Kongeriget Danmark, 3 udgave, bind 2, s. 254". Arkiveret fra originalen 28. juni 2017. Hentet 18. maj 2018.
3. Matrikelkort Original 2 (2000156) Emdrup 1897-1916
4. Matrikelkort Original 2 (2000156) Emdrup 1920-1946
5. Olaf Forchhammer: Københavnsegnens Grønne Områder. Forslag til et System af Omraader for Friluftsliv; Dansk Byplanlaboratorium København 1936
6. Københavnsegnens Grønne Omraader, s. 42, 83, 84
7. Københavnsegnens Grønne Omraader, s. 3
8. København Kommuneplan 1985, s. 139

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

55°43′22.43″N 12°32′8.30″Ø / 55.7228972°N 12.5356389°Ø / 55.7228972; 12.5356389