Estisk

Estisk er et østersøfinsk sprog, der tales af ca. 1,1 mio. mennesker, især i Estland. Det er et agglutinerende sprog. Den sydlige dialekt, sydestisk, er ret afvigende fra det estiske og regnes undertiden for et selvstændigt sprog.

Estisk (eesti keel)
Talt i:	Estland
Talere i alt:	1,1 million
Rang:	243
Sprogstamme:	Uralsk  finsk-ugrisk                  østersøfinsk       Estisk
Officiel status
Officielt sprog i:	Estland  EU
Reguleret af:	Keeleinspektsioon
Sprogkoder
ISO 639-1:	et
ISO 639-2:	est
ISO 639-3 :	est
ISO 639-3:	–

Estisk er et officielt sprog i Estland og er modersmålet for omkring 950.000 mennesker, som er cirka tre fjerdedele af befolkningen. Sproget tales derudover af forskellige rundt omkring i verden.

Et særligt træk ved estisk, der især har interesseret sprogforskerne, er de tre grader af fonemisk længde: kort, lang og såkaldt "overlang". Et karakteristisk træk ved det estiske skriftbillede er vokalen , en , populært sagt en slags o.

Sprogeksempler

minu nimi on betyder mit navn er

ma armastan sind betyder jeg elsker dig

Alfabet

Alfabetet består af følgende 32 bogstaver: A, B, C, D, E, F, G, H, I, J, K, L, M, N, O, P, Q, R, S, , Z, , T, U, V, W, , Ä, Ö, Ü, X, Y

Udtale

Estisk har ni vokaler og fjorten konsonanter. Noget ret enestående ved estisk er, at der findes tre vokallængder (kvantiteter): kort, lang og halvlang.

Vokaler

De ni vokaler i estisk er a e i o u õ ä ö ü, plus en som anvendes i låneord, y. Estisk har ikke kort-lang-system som dansk, men alle vokaler har en fast udtale samt tre vokallængder. Også diftonger kan være halvlange. Der er ingen forskel på en lang og halvlang vokal i skrift, men i udtaleangivelser markeres dette med ` () inden ordet.

Fonem (IPA)	Grafem	Eksempel
ɑ	a	aga	"men", "imidlertid"
e	e	ema	"mor"
i	i	isa	"far"
o	o	onu	"onkel", (bruges tillige af børn om fremmede mænd)
u	u	uus	"ny"
ɤ	õ	sõber	"ven"
æ	ä	lähen	"jeg går"
ø	ö	töö	"arbejde"
y	ü	ütlen	"jeg siger"

Konsonanter

De fjorten konsonanter i estisk er b d g h j k l m n p r s t v, plus otte som anvendes i låneord, c q w x f š z ž. Alle klusiler har halvlange variationer (markeres med dobbeltvokal). Fire konsonanter kan , l s n t. Dette markeres ikke i skriftlige fremstillinger, men af fonetikere med ´ () efter den berørte konsonant.

Fonem (IPA)	Grafem	Eksempel
p	b	halb	"dårlig"
t	d	kord	"gang" (i betydningen "en gang er ingen gang")
k	g	õige	"rigtigt"
j	j	juba	"allerede"
kː	k	õpik	"lærebog"
l	l	laud	"bord"
m	m	mets	"skov"
n	n	naine	"kvinde"
pː	p	õppima	"at lære"
r	r	Rootsi	"Sverige"
s	s	suur	"stor"
tː	t	raamat	"bog"
v	v	või	"eller"

Kasus

Estisk har 14 kasus. Her følger en tabel over hvordan, man deklinerer dem: eksempelordet er "lennuk" (flyvemaskine).
Estisk skelner ikke mellem og form, men for nemhedens skyld står oversættelserne kun i én form.

	Singular		Betydning	Suffiks
Nominativ	lennuk	lennukid	flyvemaskinen	se neden for
Genitiv	lennuki	lennukite	flyvemaskinen	a e i u eller ingen endelse
Partitiv	lennukit	lennukeid	flyvemaskinen	t d a e i eller u (i singular), id sid i e eller u
Illativ	lennukisse	lennukitesse	ind i flyvemaskinen	-sse
Inessiv	lennukis	lennukites	i flyvemaskinen	-s
Elativ	lennukist	lennukitest	ud af/om flyvemaskinen	-st
Allativ	lennukile	lennukitele	til flyvemaskinen	-le
Adessiv	lennukil	lennukitel	på flyvemaskinen	-l
Ablativ	lennukilt	lennukitelt	fra flyvemaskinen	-lt
Translativ	lennukiks	lennukiteks	som en flyvemaskine	-ks
	lennukini	lennukiteni	frem til flyvemaskinen	-ni
Essiv	lennukina	lennukitena	(bruge) som flyvemaskine	-na
Abessiv	lennukita	lennukiteta	uden flyvemaskine	-ta
Komitativ	lennukiga	lennukitega	med/per flyvemaskine	-ga

¹ Visse ord i singular har specielle, alternative illativformer (kort illativ).

Nominativ

Kasuset nominativ anvendes først og fremmest for at markere subjektet til et finit verbum eller og under tiden desuden objekt. Forleddet i sammansatte ord kan også stå i nominativ, selv om genitiv er mest almindeligt.

Eksempler:

• lennuk on suur – flyvemaskinen er stor
• see on lennuk – det er en flyvemaskine
• osta lennuk – køb en flyvemaskine!
• paberraha – seddel, papirpenge (papir + penge)

Nominativ singular er af alle estiske substantiver.
Nominativ konstrueres ved at tillægge suffixet -d til genitiv singular.

Genitiv

Kasuset genitiv anvendes på mange måder, blandt andet som objekt, attributivt for at angive ejendom (i bred betydning), med postposition og som forled i sammensatte ord.

Eksempler:

• ostsin lennuki – jeg købte en flyvemaskine
• lennuki uks – flyvemaskinens dør
• lennuki ees – foran flyvemaskinen
• lennukimootor – flyvemaskinemotor (flyvemaskinens motor)

Genitiv singular danner grundlag for alle kasus i singular, fraset nominativ og partitiv. Det indebærer, at man tillægger den respektive kasusendelse til genitivformen. Genitiv singular danner desuden grundlag for nominativ plural.
Genitiv plural dannes ved at tilføje suffixet -de eller -te til partitiv singular. Undtagelsesvis forekommer desuden endelsen -e.

Partitiv

Kasuset partitiv er et meget almindeligt kasus i estisk, som først og fremmest anvendes som objekt (visse verber kræver, at objektet skal stå i partitiv). Som sådant markerer det ofte en proces eller igangværende handling. De fleste præpositioner styrer partitiv. Kasuset anvendes desuden efter alle talord fraset üks, et: üks lennuk, kaks lennukit.

Eksempel:

• näen lennukit – jeg ser en flyvemaskine
• keset lennukit – midt i flyvemaskinen

Partitiv singular baseres på nominativen.

Andre kasus

Alle andre kasus baseres på genitiv singular respektive genitiv plural. For at bøje et ord i en anden kasus tilføjes ganske enkelt kasusets suffix til den respektive genitivform.

Trivia

Estisk har verdens længste ord med samme vokal flere gange efter hinanden: jäääär (jää-äär = is-kant).

Litteratur

• Arthur Haman: Lärobok i estniska; Uppsala 1986 (svensk)
• Björn Collinder, Johannes Aavik, Loorits Oskar. Svensk-estisk hjälpbok (2. genomsedda uppl.). Uppsala 1945 (svensk)

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Estisk (sprog)
• Der findes også en Wikipedia på estisk.
• English-Estonian Dictionary Arkiveret 3. marts 2006 hos Wayback Machine
• Eesti keele käsiraamat Arkiveret 18. oktober 2007 hos Wayback Machine (estisk)