Finsk-ugriske sprog

De finsk-ugriske sprog er en gren af den uralske sprogfamilie.

Finsk-ugrisk
Talt i:	Øst- og Nordeuropa samt Nordasien
Talere i alt:
Sprogstamme:	Uralsk  Finsk-ugrisk
Sprogkoder
ISO 639-1:	ingen
ISO 639-2:	fiu
ISO 639-3:	–
Geografisk fordeling af de finsk-ugriske sprog

Den omfatter to underfamilier, de ugriske sprog og de . Kun i tre lande er finsk-ugriske sprog officielle: finsk i Finland, estisk i Estland og ungarsk i Ungarn. Samtidig var der dog i Sovjetunionen flere såkaldt "autonome socialistiske sovjetrepublikker" (ASSR), hvor finsk-ugriske sprog spillede en betydningsfuld rolle – trods kritik gående ud på de oprindelige kulturers nedbrydelse.

De finsk-ugriske sprog udgør en bestemt begrænset sproggruppe, der fra ældgammel tid har haft sit hjem og udbredelse i Østeuropa, som det synes, mellem Uralbjergene og en linje, der kunne trækkes omtrent fra Volgas nedre løb til op imod Rigabugten eller den Finske Bugt. Adskillige herhen hørende folk er i tidernes løb forsvundne, navnlig opslugte af den mægtigere russiske nationalitet, og andre af dem synes at gå den samme skæbne i møde. At der er grundslægtskab mellem denne sprogæt og de på selvstændig vis udviklede samojediske sprog, må nu anses som bevist. Hvorvidt derimod alle disse, de uralske sprog, således som man tidligere har antaget, atter hører sammen med de altaiske sprog, det vil sige de tyrkiske, mongolske og tungusiske, til en større enhed, en "ural-aitaisk" sprogfamilie, må fra en moderne sprogvidenskabs standpunkt betegnes som usikkert, i hvert tilfælde endnu ubevist. Mere synes måske det urslægtskab som visse andre forskere har antaget mellem de finsk-ugriske og de indo-europæiske sprog, at kunne have for sig. Derimod er der gennem lån berøringspunkter med disse sidste, der er egnede til at kaste vigtigt lys over de finsk-ugriske sprogs historie, men af hvilke de ældste og mest udbredte lag f.eks. (bortset fra muligheden af lån fra det indo-europæiske grundsprog) de iranske låneord, indkomne fra de iranske stammers sprog, der i oldtiden taltes i det nuværende sydlige dele af Rusland og Ukraine ("skyther", sarmater og andre), endnu ikke er udtømmende undersøgte.

Til de finsk-ugriske sprog hører:

ugrisk

• ungarsk
  • ungarsk
• • forældet: ostjakisk
  • forældet: vogulsk

• • eller komi (herunder dialekten )
  • udmurtisk eller votjakisk
• (volgafinsk)
  • eller mari
  • (herunder dialekterne erza og moksha)
  • uddøde volgaiske sprog med uklar gruppering
  • forældet: finsk-lappisk
    • samisk
      • vestsamisk
        • sydsamisk
        • (†)
        • (†)
        • nordsamisk
      • østsamisk
        • †
        • †
        • (†)
    • østersøfinsk
      • nordlige sprog
        • finsk – (herunder dialekterne meänkieli (dansk: tornedalsfinsk), kvensk (i Nordnorge) og (†) )
        • (herunder )
        • vepsisk
      • sydlige sprog
        • estisk
        • sydestisk – (herunder dialekterne Võro og Seto)
        • (vatlandsk)
        • (†) livisk (livlandsk)

(†) = næsten uddødt sprog/dialekt

† = uddødt sprog/dialekt

Litteratur

• Ülo Ignats: Folkens fängelse. Nationalitetspolitiken i Sovjetunionen; Stockholm 1982; ISBN 91-7324-177-6 (svensk)
• Margus Kolga, Igor Tõnurist, Lembit Vaba, Jüri Viikberg: Vene impeeriumi rahvaste punane raamat; Tallinn 1993
• Valev Uibopuu: Finnougrierna och deras språk; Lund 1988; ISBN 91-44-25411-3

Eksterne henvisninger

• Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind VIII, s. 110-111; opslag: Finsk-ugriske Sprog Arkiveret 15. marts 2012 hos Wayback Machine
• Nordisk Familjebok, Uggleupplagan (1908), bind 8, sp. 378-382; opslag: Finsk-ugriska språk Arkiveret 15. marts 2012 hos Wayback Machine (svensk)
• Juha Janhunen: "The Primary Laryngeal in Uralic abd beyond" (Mémoires de la Société Finno-Ougrienne 253; Helsinki 2007; s. 203–227) Arkiveret 15. oktober 2013 hos Wayback Machine (engelsk)
• Petri Kallio: "The non-initial-syllable vowel reductions from Proto-Uralic to Proto-Finnic" (Per Urales ad Orientem. Iter polyphonicum multilingue. Festskrift tillägnad Juha Janhunen på hans sextioårsdag den 12 februari 2012; Helsinki 2012; s. 163–175) Arkiveret 20. maj 2013 hos Wayback Machine
• Ago Künnap: Fennougristika alused (Soome-Ugri ajaloolise keeleteaduse uus paradigma); Tartu 2001 Arkiveret 13. maj 2013 hos Wayback Machine (dansk: Fennougrisk grundlag (Finsk-ugrisk historisk sprogvidenskabs nye paradigma; estisk)
• Ago Künnap: "Possible Language Shifts in the Uralic Language Group" Arkiveret 18. september 2012 hos Wayback Machine (FENNO-UGRISTICA 24; University of Tartu 2002, engelsk)
• Ott Kurs: "Uurali rahvad etniliste vähemustena tänapäeva Venemaal"; Suri 1998 Arkiveret 2. december 2008 hos Wayback Machine (dansk: Uralske folk som etniske minoriteter i dagens Rusland; estisk)
• Jaak Prozes: "Hõimuliikumine kahe maailmasõja vahel"; Syri 1998 Arkiveret 2. juli 2007 hos Wayback Machine (dansk: Stammerørelser mellem de to verdenskrige; estisk)
• Heno Sarv: "Kommunistlik ülesehitustöö Venemaal ja Soome-Ugri rahvaste saatus"; Suri 1998 Arkiveret 2. juli 2007 hos Wayback Machine (dansk: Det kommunistiske opbygningsarbejde i Rusland og de finsk-ugriske folks skæbne; estisk)
• SURI Arkiveret 25. marts 2011 hos Wayback Machine (finsk-ugriske folks forhold; engelsk)