Ikke at forveksle med og fluorit Fluor er det 9 grundstof i det periodiske system og har det kemiske symbol F Frit fluor

Ikke at forveksle med , og fluorit.

Fluor er det 9. grundstof i det periodiske system og har det kemiske symbol F. Frit fluor findes som F₂, en ekstremt reaktiv, giftig, svagt gul-brun gas. Frit fluor er det mest kemisk reaktive og elektronegative af alle grundstoffer. Det reagerer med alle andre grundstoffer undtagen neon og helium. Fluor oxiderer (brænder) kulbrinter ved stuetemperatur, i kontrast til forbrænding af kulbrinter med ilt, som kræver tilførsel af energi med fx en gnist. Derfor er frit fluor ekstremt farligt; langt farligere end andre halogener såsom klorgas.

Fluor

Bleg gul-brun

Periodiske system

Generelt

Atomtegn

F

Atomnummer

9

Elektronkonfiguration

2, 7

Gruppe

17 (Halogener)

Periode

2

Blok

p

Atomare egenskaber

Atomradius

50 pm

Kovalent radius

71 pm

Van der Waals-radius

147 pm

Elektronkonfiguration

1s² 2s² 2p⁵

Elektroner i hver skal

2, 7

Kemiske egenskaber

Oxidationstrin

−1

Elektronegativitet

3,98 (Paulings skala)

Fysiske egenskaber

Tilstandsform

gas

Krystalstruktur

Kubisk

Massefylde (gas)

1,7 g/L

Smeltepunkt

−219,62 °C

Kogepunkt

−188,12 °C

Kritisk punkt

−129,08 °C (ved 5,172 MPa)

Smeltevarme

(F₂) 0,510 kJ/mol

Fordampningsvarme

(F₂) 6,62 kJ/mol

Varmefylde

(F₂) 31,304 J·mol^–1K^–1

Varmeledningsevne

27,7⋅10^-3 W·m^–1K^–1

Magnetiske egenskaber

Ikke magnetisk

Fluors høje elektronegativitet og lille atomradius er baggrunden for dets unikke egenskaber i mange kemiske forbindelser. Til berigning af ²³⁵U udnyttes, at , UF₆, er en flygtig forbindelse. Carbon-fluor-bindingen er en af de stærkeste bindinger i organisk kemi. Dette bidrager til stabilitet og holdbarheden af fluoralkan-baserede organofluor-forbindelser, som fx teflon (polytetrafluoroethylen).

Carbon-fluor-bindingens polaritet er forklaringen på den høje styrke af mange fluorinerede syrer, som fx og .

I USA anses fluor og fluorforbindelser for at være blandt de ti største forurenere af hjemme-miljøet

fluorid i tandpasta og
perfluoroctansyre (PFOA) i teflon.

Se også

Evighedskemikalier
CFC-gas, Kølemiddel
Flucloxacillin
Nervegassen sarin (RS)-propan-2-yl methylphosphonofluoridat
Organofluor-kemi, Ozonhullet
Pesticider, Tolylfluanid
Perfluoralkylforbindelser, PFAS
Persisterende organiske miljøgifte perfluorooctansulfonsyre (PFOS), dens salte og perfluorooctansulfonylfluorid (PFOSF)
Teflon, polytetrafluoroetylen, PTFE

Eksterne links og referencer

"Fluorine Video - The Periodic Table of Videos - University of Nottingham". Arkiveret fra originalen 24. oktober 2016. Hentet 18. oktober 2016.
"Top 10 Common Household Toxins The Hazards Lurking at HOME, Time 2010". Arkiveret fra originalen 7. juli 2013. Hentet 8. juli 2013.
"Per- and polyfluorinated substances in the Nordic Countries. Use, occurence and toxicology". Arkiveret fra originalen 20. februar 2014. Hentet 7. november 2014.

Er fluor i tandpasta farligt? Videnskab.dk 2013 Arkiveret 7. august 2013 hos Wayback Machine

Wikimedia Commons har medier relateret til:

Fluor

[1] "Fluorine Video - The Periodic Table of Videos - University of Nottingham". Arkiveret fra originalen 24. oktober 2016. Hentet 18. oktober 2016.

[2] "Top 10 Common Household Toxins The Hazards Lurking at HOME, Time 2010". Arkiveret fra originalen 7. juli 2013. Hentet 8. juli 2013.

[3] "Per- and polyfluorinated substances in the Nordic Countries. Use, occurence and toxicology". Arkiveret fra originalen 20. februar 2014. Hentet 7. november 2014.