Folkefest

Folkefester og folkemøder er brede folkelige begivenheder med et demokratisk ideal. Folkemøderne har traditionelt et nationalpatriotisk eller politisk fokus, men kan også være fester hvor underholdningen er i højsædet. Oftest rummer de begge elementer. Traditionen med folkefester blev indledt af Steen Steensen Blicher, da han tog initiativ til Himmelbjergfesten i 1839. Blicher havde som ambition en blanding af en patriotisk sammenkomst og "gymnastiske væddelege" fra oldtidens Hellas. Himmelbjergsfesten blev gentaget med voksende tilslutning de kommende år, og initiativet blev fulgt op af lignende fester rundt om i landet. Mod århundredskiftet var tilslutningen til folkefesterne dog noget vigende, og kun møder, hvor grænsespørgsmålet var et bærende tema, kunne mobilisere større menneskemængder.

Blicher taler på Himmelbjerget, malet af Valdemar Neiiendam. Blichermuseet på Herningsholm, Herning Museum.

Efter systemskiftet i 1901 fik mange folkefester karakter af grundlovsfester, hvilket igen gav møderne vind i sejlene, og dermed blev grunden lagt til en tradition, som siden har holdt sig. Af andre folkefester kan nævnes Rebildfesten på USA's uafhængighedsdag (med ca. 1500 deltagere i 2018) samt i dette århundrede folkemødet på Bornholm, hvor der i 2018 var 113.000 deltagere. Også arrangementer med et mere snævert politisk program benævnes jævnligt folkefester. Eksempelvis har der siden 2013 været et nationalkonservativt sommermøde, oprindelig kendt som Mosbjerg Folkefest, der i 2018 samlede ca. 150 mennesker, primært ældre.

Oprindelse

De første større danske folkefester fandt sted på privat initiativ. Steen Steensen Blicher krediteres som initiativtageren, da han lancerede i 1839. Han blev muligvis inspireret af et mindre møde på Himmelbjerget i 1838, hvor syv-otte studenter mødtes og førte samtaler på bjerget og senere . Før studenterne skiltes, aftalte de at gentage begivenheden næste år.

Blicher blev muligvis også inspireret af de samtidige tyske folkemøder, heriblandt den store Hambacherfest beskrevet i Kjøbenhavnsposten 1836.

De rådgivende provinsialstænderforsamlinger blev indført 28. maj 1831, og den umiddelbart vigtigste konsekvens var etableringen af en politisk institution inden for rammerne af det enevældige system, hvilket legitimerede politisk aktivitet fra borgernes side. Årsdagen for indførelsen af de rådgivende provinsialstænderforsamlinger blev fejret ved folkemøder, hvor også Blicher deltog. Disse fester var dog i 1830'erne endnu ikke brede folkelige begivenheder som Hambacherfesten, Himmelbjergfesten og deres efterfølgere.

Himmelbjergfesten

Blichers ambition for den første Himmelbjergfest i 1839 var en blanding mellem antikkens Hellas ”gymnastiske Væddelege”, en kulturel festival med digtoplæsning, malerkunst og visesang, og en patriotisk dansk sammenkomst. Festen havde 5-600 deltagere og startede ved solopgang. Man sang Blichers ”Danmark! Fostermoder kjære” to gange, og herefter solgte bondedigteren Peder Jensen tre viser formedels fire skilling. Slagteren i Gammel Rye havde slagtet nogle kyllinger og lavet rullepølser, men bortset fra det var der ingen udskænkning på bjerget. Folk havde madkurve med som de delte. Efter frokost spillede de ti regimentsmusikere fra Horsens op til sommerbal på bjerget. Hen på eftermiddagen holdt Blicher en lang tale, hvor han argumenterede for, at årsdagen for Stænderforsamlingernes indførelse fremover skulle festligholdes på Himmelbjerget, og bad til at folkefesten i fremtiden måtte udvikle sig til en nordisk, mellemfolkelig begivenhed.

I talen sagde Blicher også: "Vi ere alle Nordmænd" – en slet skjult henvisning til Norges demokratiske grundlov fra 1814, og den eneste kontroversielle udtalelse på mødet. Censuren lagde en dæmper på de politiske holdninger, der kunne komme til udtryk på Himmelbjerget og ved andre folkefester på denne tid. I referaterne kan man se at kongen blev ofret stor opmærksomhed, og at talerne konstant betonede deres loyalitet mod regenten og staten. At gøre andet kunne være risikabelt, både personligt og for folkefestens fremtid, hvilket nedenstående eksempel fra Sjælland viser.

Himmelbjergfesten voksede i årene der fulgte. Festernes praktiske udformning kom på mange måder til at ligne de folkefester vi kender i dag, med mad- og drikkevaresalg fra telte og pavilloner, musik, dans, forlystelser og fuldskab.

Blichers politiske standpunkter udviklede sig i 1840'erne i national, endog nationalistisk retning, og han involverede sig i grænsespørgsmålet og medvirkede til etableringen af Skamlingsbanken som talerør for den sønderjyske bevægelse og dens kamp for Slesvigs indlemmelse i kongeriget.

Udbredelse 1840-1908

Fra 1840-1850 blev der afholdt folkefester adskillige steder i landet, og Blicher var involveret i det meste, som medarrangør eller inspirationskilde. Blicher foreslog blandt andet folkefester i Bovbjerg vest for Lemvig og i Bulbjerg nord for Thisted. blev afholdt tre gange fra 1840 til 1842. De to første fester blev arrangeret af nordjyske præster med ”folkelig opvækkelse” som formål. Det opbyggende element kom hurtigt til at stå i skyggen af dansen og underholdningen, og i referatet fra Bulbjergfestens tredje og sidste år nævnes præsterne slet ikke: ”… man maa beklage, at ej flere fulgte den almindelig skete Opfordring til at staa frem som Talere, thi en Folkefest uden slig aandelig Nydelse taber derved det interessanteste og gaar saa let tilbage til at blive kuns et – Bal.”

De danske folkefester var præget af lokale forhold, men delte et folkeligt, nationalt tema. Fra ca. 1850 og frem til den første fest på Jenle i 1908 var det dog kun sprog- og grænsespørgsmålet i Sønderjylland og Slesvig-Holsten, der kunne mobilisere folk til regelmæssige, årlige folkemøder.

Folkefester på Sjælland

Der fandt to store folkefester sted på Sjælland den 28. maj 1841: Én på Vejrhøj nær Fårevejle Kirkeby øst for Holbæk, den anden i Egebæksvang ved Espergærde syd for Helsingør.

I Egebæksvang fejrede man indførelsen af de rådgivende provinsialstænderforsamlinger. Festen var et landligt modstykke til en lignende fest i Skydebanen i Helsingør. Mens der i Helsingør kun var 80 deltagere, trak festen i Egebæksvang 5-6.000 deltagere og havde ligesom festerne på Vejrhøj og Himmelbjerget et folkeligt præg med ”forfriskningssteder", fyrværkeri og en dansesalon, hvor festen fortsatte til kl. 5 om morgenen. I de følgende år afholdtes nye folkefester på Egebæksvang, der ligesom Himmelbjergfesterne blev præget af den fremspirende skandinavisme. Festerne tiltrak gæster fra både København og Sverige. Blandt talerne ved festen i 1841 var H. N. Clausen. Nye fester fulgte i 1843 og 1845, og ved sidstnævnte talte Blicher, Orla Lehmann, Carl Ploug og D. G. Monrad. 1845 blev kulminationen for folkefesterne på Egebæksvang med 10.000 gæster. I 1847 blev festen afholdt den 28. maj, men året efter brød Treårskrigen ud, og da festerne blev genoptaget i 1852, var det som grundlovsfester. Senere afholdtes der både fester i anledning af grundlovens indførelse og med velgørende formål, såsom opførelsen af i 1872,, reparation af efter en kraftig storm og etableringen af Egebæksvang kirke.

Festerne på Vejrhøj var inspireret af Himmelbjergfesten og arrangeret af N.F.S. Grundtvigs gode ven, præsten Gunni Busck. Festerne kom fra starten i modvind, da Adelersborg Gods, hvortil Vejrhøj hørte, nedlagde forbud mod festen. Der blev dog givet grønt lys til sidst, og 2-4.000 bønder holdt majfest på højen den 28. maj 1841 og igen i 1842. I 1843 forbød herremanden atter festerne, og da Gunni Busck blev forflyttet som præst til Brøndbyvester nær København, tog de lokale bønder over og søgte et nyt sted at mødes. Dette kom til at foregå på Ulkestrup Mark og officielt for at markære ophævelsen af stavnsbåndet. Ifølge datidens presse tiltrak festen 6-10.000 gæster. Der blev holdt mange taler og luftet kontroversielle holdninger om folkets rettigheder, og mødet vakte opsigt. Kammerråd Drewsen gjorde sig til talsmand for, at "Hvermand kunde blive Herre paa sin Lod, at der blev lige Skat paa lige Jord, og at det var alles Pligt at forsvare Fædrelandet, naar Fare truede, at den riges og fornemmes Søn burde staa Arm til Arm med den fattiges og ringes".

Den 8. november 1845 udstedte regeringen Bondecirkulæret, der reelt forbød folkemøderne på landet. Man kunne dog søge om tilladelse, hvilket Holbæk Amts bønder da også gjorde. De fik den 27. februar 1846 afslag på at holde en ny folkefest. Regeringen besluttede i maj 1846 at ophæve Bondecirkulæret, men først sidst i juni 1846 opnåede bønderne tilladelse til at holde en ny fest på , der blev en stor begivenhed med 5-6.000 gæster. Talerne blev overvåget af herredsfoged Lynge, der ikke ville risikere en ny politisk skandale. Ved festen blev der sendt hilsner til de danske i Nordslesvig og løfter om støtte til deres kamp for nationalitet og modersmål.

Skamlingsbanken

I 1836 var tysk rets- og forvaltningssprog i hele Sønderjylland fra Kolding Fjord og ned til Ejderen. Dette forsøgte en række fremtrædende sønderjyder at lave om på, heriblandt Nis Lorenzen, Christian Flor, Laurids Skau, Hans Nissen, Peter Christian Koch og Peter Hiort Lorenzen. De ønskede det danske sprog ligestillet over for det tyske, og den 26. maj 1838 afleverede sønderjyderne en petition til Stænderforsamlingen med 1.500 underskrifter. Den 14/5/1840 udstedte Kong Christian 8. ”Sprogreskriptet”, der gjorde dansk til rets- og øvrighedssprog ned til grænsen.

Skamlingsbanken 18. maj 1843

Hovedmændene bag de første møder på Skamlingsbanken var identiske med petitionens bagmænd. De var i kontakt med Blicher, Peter Hiort Lorenzen deltog i Himmelbjergfesten 1841, mens Peter Christian Koch sad i Himmelbjergkomiteen. Ved Sommerstedfesten 21. februar 1843 blev forsamlingen underrettet om, at nogle mænd på egnen havde købt 7 hektar land på Skamlingsbankens højeste punk, for her den 14. maj hvert år at fejre ”Sprogreskriptets” udstedelse.

Det første folkemøde på Skamlingsbanken blev afholdt 18. maj 1843 og skulle de næste 100 år blive et talerør for sønderjyderne i deres kamp for rettigheder og tilhørssted. Folkemødernes nationalistiske tema havde stor tiltrækningskraft, og liberale politikere opdagede her et effektivt, om end ustyrligt redskab til at mobilisere befolkningen.

De danske møder på Skamlingsbanken fik hurtig tysk konkurrence med folkemøder i Aabenraa i 1843 og på Knivsbjerg, et højdedrag mellem Haderslev og Aabenraa, der i 1893 blev indrettet som mødested for tysksindede sønderjyder.

Skamlingsbankeselskabets ejerskab af festpladsen og deres i øvrigt gode organisation og dedikerede bestyrelse gav organisationen en sammenhængskraft og stabilitet, der sikrede folkemødernes beståen trods krige og skiftende politiske vinde.

Folkefesternes anden bølge, 1908-1940

Efter systemskiftet i 1901, hvor det endelig blev anerkendt at landets regering skulle udgå af Folketingets flertal, manifesterede de folkelige bevægelser sig blandt andet i en række nye folkefester.Hohøjmødet, som egentlig var Blichers opfindelse tilbage i 1846, genopstod i 1912, mens Dynæsmødet blev egenhændigt drevet frem af digteren Johan Skjoldborg fra 1910-1914, hvor festen i 1913 var den bedst besøgte med op mod 20.000 gæster. I samme periode afholdt Jeppe Aakjær de første Jenlefester, mens dansk-amerikaneren etablerede Rebildfesten. Det første danske årsmøde i Sydslesvig efter genforeningen blev holdt i september 1921 på Blæsbjerg i Flensborg . De dansk-sydslesvigske møder samlede i 1920erne cirka 5-6.000 deltagere .

Jenlefesten

Den første fest på Jenle, Jeppe Aakjærs fædrene gård på halvøen Salling nord for Skive, blev passende arrangeret til ære for Aakjærs forældre den 12. juli 1908. De følgende år blev festerne afholdt med skiftende temaer, heriblandt om kvindesagen i 1908, men den underlæggende strømning var social og havde fokus på bøndernes stilling i samfundet. Festernes skiftende talere reflekterede denne tendens og inkluderede fremtrædende Socialdemokrater såsom H. P. Hansen (1910, 1912), K. M. Klausen (1913) og Thorvald Stauning (1917).

Operasangeren , der optrådte ved flere af Jenlefesterne, beskrev i sin tidstypiske og underholdende bog Danske Folkefester fra 1941, hvordan hans sang ved festen i 1912 blev forstyrret af de mere lavkulturelle forlystelser, som siden Himmelbjergfesten har været et fast indslag ved de danske folkefester: ”Ejeren af Gyngen var en meget stor Mand i Nordjylland, der ejede alle de Gynger, som var i Gang paa ethvert Marked og ved enhver Folkefest mellem Aarhus og Skagen, og han havde i den Anledning faaet det historiske Navn ”Gøngehøvdingen” heftet paa sig. Denne stormægtige Mand tænkte ikke paa at holde sig den Ordre efterrettelig, som Festkomiteen og Aakjær forinden havde givet ham, at Karruseller og Gynger ikke maatte gaa under Talerne og Sangene. Til Straf for Gøngehøvdingens Løftebrud blev han selv og alle hans roterende, gyngende og larmende Apparater sidenhen forvist fra Jenle-Festerne.”

Jeppe Aakjær afholdt Jenlefester fra 1910 til 1929, med undtagelse af 1919 og 1927-1928, som blev aflyst på grund af sygdom. Jenlefesterne stoppede i 1930 med Jeppe Aakjærs død, men blev genoptaget i 1980, da Aakjærselskabet blev oprettet.

Rebildfesten

Forløberen for Rebildfesten blev afholdt i forbindelse med Landsudstillingen i Aarhus i 1909. Max Henius (1859-1935) ønskede at skabe et fast, årligt samlingspunkt for dansk-amerikanere, og købte i 1910 140 tønder hede-areal (Rebild Bakker), som skulle danne ramme for festen. Pengene kom fra donationer fra dansk-amerikanere, og planen var at forære arealet til den danske stat som nationalpark, mod at man kunne benytte parken til at afholde fester på den amerikanske uafhængighedsdag den 4. juli. Den første Rebildfest fandt sted 5. august 1912 og var allerede planlagt, da Frederik 8. døde den 14. maj 1912, så det er en myte, at datoen skyldtes hofsorgen efter kongens død.

Ved den første fest mødte 10-15.000 mennesker op, blandt andet for at hylde den nye konge, Christian 10.

Med undtagelse af årene under Første og Anden Verdenskrig samt coronaviruspandemien har Rebildfesten været afholdt hvert år siden 1914. Festerne har nydt stor opbakning i lokalområdet og var tidligere meget velbesøgt med helt op til 50.000 gæster i 1948. I tidens løb er tilslutningen dalet, og i 2018 deltog ca. 1500 deltagere. I 2022 var det gang nr. 100, at man holdt Rebildfesten i Rebild.

Folkefester i 21. århundrede

Folkemødet på Bornholm

Siden 2011 har der været afholdt folkemøde på Bornholm i Allinge i juni måned. I 2018 deltog 113.000 mennesker.

Mosbjerg Folkefest - Folkefesten

Der er fra 2013 blevet afholdt et årligt møde for nationalkonservative, der startede som Mosbjerg Folkefest ved Mossø ved Skanderborg. Mosbjerg Folkefest er sidenhen blevet afholdt flere andre steder og hedder nu Folkefesten, men har også været kendt som Folkefest For Frihed. Mødet arrangeres i samarbejde mellem de tre højrenationale foreninger For Frihed, Den Danske Forening og . I 2018 deltog ca. 150 mennesker, primært ældre i eller omkring pensionsalderen.

Danske folkefester 1839-1942

DATO	NAVN	TEMA	ARRANGØR	GÆSTER MAX
1838-06-20	Bellevue, Kbh.	50-året for stavnsbåndets ophævelse	Privat	150
1839-08-01	Himmelbjergfesten	Nordisk, nationalt	St. St. Blicher	600
1840-07-01	Bulbjærgfesten	Nationalt, ”Folkelig opvækkelse”	”Directionen”	300
1840-08-01	Himmelbjergfesten	Nordisk, nationalt	St. St. Blicher	500
1841-05-28	Vejrhøj	Royalt, nationalt, bondesagen	Gunni Busck	4.000
1841-05-28	Helsingør Skydebane	Nationalt	-	80
1841-05-28	Egebæksvang	Nationalt, "Folkelig opvækkelse"	28. Maj Selskabet	6.000
1841-07-09	Bulbjærgfesten	Nationalt, ”Folkelig opvækkelse”	"Directionen"	300
1841-08-02	Himmelbjergfesten	Nordisk, nationalt	St. St. Blicher	4.000
1842-05-28	Vejrhøj	Nationalt, bondesagen	Gunni Busck	-
1842-05-28	Egebæksvang	Nationalt	28. Maj Selskabet	2.000
1842-08-03	Himmelbjergfesten	Nordisk, nationalt	Himmelbjerg-Selskabet	2.000
1842-08-12	Bulbjærgfesten	Nationalt, kommunalt	-	500
1843-05-18	Skamlingsbanken	Dansk sprog i S-Holsten, nationalt	Skamlingsbankeselskabet	6.000
1843-05-28	Egebæksvang	Nationalt, Nordisk	28. Maj Selskabet	-
1843-06-13	Aabenraa	Dansk-tysk enhed	-	4.000
1843-07-12	Mønsterhøj, Åbenrå	Slesvig-Holstensk	-	-
1843-08-16	Himmelbjergfesten	Nordisk, nationalt	Himmelbjerg-Selskabet	3.000
1844-05-28	Egebæksvang	Nationalt	-	4.000.
1844-07-04	Skamlingsbanken	Dansk sprog i S-Holsten, nationalt	Skamlingsbankeselskabet	10.000
1843-07-12	Slesvig, Sangerfest	Slesvig-Holstensk	-	14.000
1844-08-01	Himmelbjergfesten	Nordisk, nationalt	Himmelbjerg-Selskabet	7.000
1845-05-28	Egebæksvang	Nationalt, ”Folkelig opvækkelse”	28. Maj Selskabet	10.000
1845-06-18	Skamlingsbanken	Dansk sprog i S-Holsten, nationalt	Skamlingsbankeselskabet	9.000
1845-06-24	Tivoli, Kbh.	Skandinavismen	-	15.000
1845-06-30	Ulkestrup Mark	Nationalt, ”Folkelig opvækkelse”	Caspar Jørgensen	6-8000
1845-08-00	Skanderborg	Royalt, Kong Frederik 6.'s mindesmærke	Kong Christian 8.	-
1846-05-28	Egebæksvang	Nationalt, ”Folkelig opvækkelse”	28. Maj Selskabet	-
1846-08-03	Skamlingsbanken	Dansk sprog i S-Holsten, nationalt	Skamlingsbankeselskabet	7.000
1846-09-18	Hohøjmøde	Aflyst, nationalt	St. St. Blicher	-
1847-05-28	Egebæksvang	Nationalt, ”Folkelig opvækkelse”	28. Maj Selskabet	2.000
1847-06-28	Skamlingsbanken	Dansk sprog i S-Holsten, nationalt	Skamlingsbankeselskabet	10.000
1847-07-16	Ulkestrup Mark	Nationalt, ”Folkelig opvækkelse”	Caspar Jørgensen	6.000
1849-07-10	Ulkestrup Mark	Nationalt, ”Folkelig opvækkelse”	Caspar Jørgensen	3.000
1851-07-25	Skamlingsbanken	Nationalt	Skamlingsbankeselskabet	4.000
1852-06-05	Egebæksvang	Grundlovsdag, ”Folkelig opvækkelse”	5. Juni Selskabet	2.000
1852-07-16	Skamlingsbanken	Nationalt	Skamlingsbankeselskabet	7.000
1853-06-05	Egebæksvang	Grundlovsdag, ”Folkelig opvækkelse”	5. Juni Selskabet	2.000
1853-06-05	Skamlingsbanken	Grundlovsdag, dansk sprog i S-Holsten	Skamlingsbankeselskabet	-
1854-06-05	Eremitagen, Jægersborg Dyrehave	Grundlovsdag, royalt	Frederik 7.	-
1854-06-05	Egebæksvang	Grundlovsdag, ”Folkelig opvækkelse”	5. Juni Selskabet	2.000
1855-06-05	Egebæksvang	Grundlovsdag, ”Folkelig opvækkelse”	5. Juni Selskabet	2.000
1856-07-06	Skamlingsbanken	Nationalt, grænsespørgsmål, socialt	Skamlingsbankeselskabet	-
1859-06-30	Skamlingsbanken	Nationalt, grænsespørgsmål	Skamlingsbankeselskabet	4.000
1872-06-23	Egebæksvang	Indsamling af penge til Snekkersten havn	Komiteen	-
1873-00-00	Egebæksvang	Indsamling af penge til Snekkersten havn	Komiteen	-
1884-07-04	Skamlingsbanken	Nationalt, nordisk	Skamlingsbankeselskabet	1.500
1887-07-27	Egebæksvang	Indsamling af penge til kirkebyggeri	Komiteen	-
1888-11-15	Skamlingsbanken	Royalt, nationalt	Skamlingsbankeselskabet	-
1891-07-21	Egebæksvang	Indsamling af penge til kirkebyggeri	Komiteen	-
1892-05-26	Skamlingsbanken	Royalt, nationalt	Skamlingsbankeselskabet	-
1893-05-18	Skamlingsbanken	Nationalt, grænsespørgsmål	Skamlingsbankeselskabet	7.000
1894-07-04	Skamlingsbanken	Nationalt, grænsespørgsmål	Skamlingsbankeselskabet	5.000
1895-08-04	Knivsbjerg	Tysk folkefest	Festforening	1.000
1898-09-02	Skamlingsbanken	Nationalt, grænsespørgsmål	Skamlingsbankeselskabet	50
1897-06-20	Knivsbjerg	Tysk folkefest	Festforening	-
1899-06-30	Skamlingsbanken	Dansk sprog i S-Holsten, nationalt	Skamlingsbankeselskabet	600
1901-08-04	Knivsbjerg	Tysk folkefest	Festforening	-
1902-06-24	Skamlingsbanken	Nationalt, socialt, internationalt	Skamlingsbankeselskabet	6.000
1903-06-24	Skamlingsbanken	Dansk sprog i S-Holsten, nationalt	Skamlingsbankeselskabet	6.000
1904-06-24	Skamlingsbanken	Nationalt, socialt, internationalt	Skamlingsbankeselskabet	3.000
1905-06-24	Skamlingsbanken	Kristent, nordisk	Skamlingsbankeselskabet	-
1905-08-05	Krabbesholm-stævnet	Dansk-amerikansk, højskolen	Dansk-Amerikansk Selskab	100
1906-06-04	Skamlingsbanken	Nordisk	Skamlingsbankeselskabet	12.000
1906-06-24	Skamlingsbanken	Nationalt, internationalt	Skamlingsbankeselskabet	-
1907-06-24	Skamlingsbanken	Nationalt, internationalt	Skamlingsbankeselskabet	-
1908-06-24	Skamlingsbanken	Kirkeligt, internationalt	Skamlingsbankeselskabet	-
1908-07-12	Jenlefest	Socialistisk	Jeppe Aakjær	3.000
1908-07-26	Jenlefest	Kvindesagen	Jeppe Aarkjær	200
1909-06-24	Skamlingsbanken	Nationalt, Kristent	Skamlingsbankeselskabet	-
1909-07-00	Landsudstilling Aarhus	Nationalt	-	-
1909-07-04	Landsudstilling Aarhus	Dansk-amerikansk	-	-
1910-06-24	Skamlingsbanken	Nationalt	Skamlingsbankeselskabet	-
1910-07-03	Dynæsmøde	Nationalt, socialistisk	Johan Skjoldborg	500
1910-07-10	Jenlefest	Socialistisk	Jeppe Aakjær	4.000
1911-06-24	Skamlingsbanken	Nationalt	Skamlingsbankeselskabet	-
1911-07-02	Skamlingsbanken	Ungdom, dansk sprog i S-Holsten	Skamlingsbankeselskabet	7.000
1911-07-02	Dynæsmøde	Nationalt, socialistisk	Johan Skjoldborg	500
1911-07-23	Jenlefest	Socialistisk	Jeppe Aakjær	3.000
1912-06-24	Skamlingsbanken	Ungdom, nationalt	Skamlingsbankeselskabet	-
1912-07-14	Jenlefest	Socialistisk, Kristent	Jeppe Aakjær	5.000
1912-07-14	Skamlingsbanken	Nationalt	Skamlingsbankeselskabet	2.000
1912-07-07	Dynæsmøde	Nationalt, socialistisk.	Johan Skjoldborg	1.000
1912-08-05	Rebildfest	Dansk-amerikansk, højskolen, Kristent	Rebild-komitéen	15.000
1912-07-07	Hohøjmøde	Nordisk, St. St. Blicher	Neerup, Sachs, Borresen	-
1913-06-24	Skamlingsbanken	Nationalt, ungdom	Skamlingsbankeselskabet	-
1913-07-06	Dynæsmøde	Nationalt, socialistisk	Johan Skjoldborg	20.000
1913-07-20	Jenlefest	Religionsfrihed, ungdom	Jeppe Aakjær	4.000
1913-00-00	Hohøjmøde	Nationalt	Hohøjkomiteen	5000
1914-05-10	Skamlingsbanken	Nationalt, forsvar	Skamlingsbankeselskabet	3.000
1914-06-24	Skamlingsbanken	Nationalt, genforening	Skamlingsbankeselskabet	-
1914-07-05	Jenlefest	Socialistisk, nationalt	Jeppe Aakjær	4.000
1914-07-05	Dynæsmøde	Nationalt, socialistisk	Johan Skjoldborg?	1.000
1914-00-00	Hohøjmøde	Nationalt	Hohøjkomiteen	3500
1914-07-04	Rebildfest	Dansk-amerikansk, kristent, højskole	Rebild-komiteen	10.000
1915-08-01	Jenlefest	Fred	Jeppe Aakjær	300
1915-07-04	Rebildfest	Dansk-amerikansk, kristent, højskole	Rebild-komiteen	10.000
1916-07-04	Rebildfest	Dansk-amerikansk	Rebild-komiteen	-
1917-07-08	Jenlefest	Nationalt, fred	Jeppe Aakjær	4.000
1917-00-00	Hohøjmøde	Nationalt	Hohøjkomiteen	-
1918-07-14	Jenlefest	Demokrati, socialistisk	Jeppe Aakjær	5.000
1919-07-06	Hohøjmøde	Nationalt, St. St. Blicher	Hohøjkomiteen	10.000
1919-07-27	Skamlingsbanken	Nationalt, grænsespørgsmål	Skamlingsbankeselskabet	7.000
1919-07-13	Skamlingsbanken	Sang	Skamlingsbankeselskabet	15.000
1920-07-11	Dybbøl	Nationalt, grænsespørgsmål	-	150.000
1920-08-01	Jenlefest	Grænsespørgsmål, nordisk	Jeppe Aakjær	8.000
1920-07-04	Rebildfest	Dansk-amerikansk, genforening, nationalt	Rebild-komiteen.	10.000
1921-06-24	Skamlingsbanken	Grænsespørgsmål	Skamlingsbankeselskabet	->
1921-07-04	Rebildfest	Dansk-amerikansk	Rebild	-
1921-07-10	Jenlefest	Socialtistisk, nationalt	Jeppe Aakjær	5.000
1921-07-21	Skamlingsbanken	Nationalt, grænsespørgsmål	Skamlingsbankeselskabet	400
1921-00-00	Hohøjmøde	Nationalt	Hohøjkomiteen	-
1922-06-24	Skamlingsbanken	Nationalt	Skamlingsbankeselskabet	5.000
1922-07-04	Rebildfest	Dansk-amerikansk	Rebild-komiteen	5.000
1922-07-09	Jenlefest	Antimilitarisme	Jeppe Aakjær	2.000
1922-00-00	Hohøjmøde	Nationalt	Hohøjkomiteen	-
1923-06-24	Skamlingsbanken	Grænsespørgsmål, nationalt	Skamlingsbankeselskabet	-
1923-07-04	Rebildfest	Dansk-amerikansk	Rebild-komiteen	8.000
1923-07-08	Jenlefest	Nationalt	Jeppe Aakjær	2.244
1923-00-00	Hohøjmøde	Nationalt	Hohøjkomiteen	-
1924-06-22	Skamlingsbanken	Nationalt, historisk	Skamlingsbankeselskabet	1.000
1924-07-04	Rebildfest	Dansk-amerikansk	Rebild-komiteen	10.000
1924-07-06	Jenlefest	Nationalt, demokrati	Jeppe Aakjær	-
1924-00-00	Hohøjmøde	Nationalt	Hohøjkomiteen	-
1925-06-24	Skamlingsbanken	Nationalt, grænsespørgsmål	Skamlingsbankeselskabet	-
1925-07-04	Rebildfest	Dansk-amerikansk	Rebild-komiteen	20.000
1925-07-05	Jenlefest	Socialtistisk	Jeppe Aakjær	5.000
1925-00-00	Hohøjmøde	Nationalt	Hohøjkomiteen	-
1926-06-24	Skamlingsbanken	-	Skamlingsbankeselskabet	1.000
1926-06-05	Egebæksvang	Nationalt, Nordisk	-	500
1926-07-04	Rebildfest	Dansk-amerikansk	Rebild-komiteen	35.000
1926-07-25	Jenlefest	Nationalt, socialistisk	Jeppe Aakjær	2.000
1926-00-00	Hohøjmøde	Nationalt	Hohøjkomiteen	-
1927-06-26	Skamlingsbanken	Grænsespørgsmål	Skamlingsbankeselskabet	50
1927-07-04	Rebildfest	Dansk-amerikansk	Rebild-komiteen	25.000
1927-00-00	Hohøjmøde	Nationalt	Hohøjkomiteen	-
1928-07-04	Rebildfest	Dansk-amerikansk	Rebild-komiteen	35.000
1928-00-00	Hohøjmøde	Nationalt	Hohøjkomiteen	-
1929-06-30	Skamlingsbanken	Nationalt	Skamlingsbankeselskabet	-
1929-07-04	Rebildfest	Dansk-amerikansk	Rebild-komiteen	20.000
1929-07-14	Jenlefest	Nationalt, socialistisk, afrustning	Jeppe Aakjær	3.000
1929-00-00	Hohøjmøde	Nationalt	Hohøjkomiteen	-
1930-07-04	Rebildfest	Dansk-amerikansk	Rebild-komiteen	40.000
1930-07-25	Skamlingsbanken	Nationalt	Skamlingsbankeselskabet	500
1930-00-00	Hohøjmøde	Nationalt	Hohøjkomiteen	-
1931-05-17	Skamlingsbanken	Nationalt	Skamlingsbankeselskabet	-
1931-07-04	Rebildfest	Dansk-amerikansk	Rebild-komiteen	-
1931-00-00	Hohøjmøde	Nationalt	Hohøjkomiteen	-
1932-06-26	Skamlingsbanken	Nationalt, grænsespørgsmål	Skamlingsbankeselskabet	700
1932-07-04	Rebildfest	Dansk-amerikansk	Rebild-komiteen	-
1933-06-25	Skamlingsbanken	Nationalt, grænsespørgsmål	Skamlingsbankeselskabet	-
1933-07-04	Rebildfest	Dansk-amerikansk	Rebild-komiteen	-
1934-06-24	Skamlingsbanken	Nationalt, grænsespørgsmål	Skamlingsbankeselskabet	-
1934-07-04	Rebildfest	Dansk-amerikansk	Rebild-komiteen	40.00
1935-07-04	Rebildfest	Dansk-amerikansk	Rebild-komiteen	10.000
1936-06-28	Skamlingsbanken	Nationalt	Skamlingsbankeselskabet
1936-07-04	Rebildfest	Dansk-amerikansk	Rebild-komiteen	25.000
1937-06-27	Skamlingsbanken	Nationalt	Skamlingsbankeselskabet	-
1937-07-04	Rebildfest	Dansk-amerikansk	Rebild-komiteen	30.000
1937-00-00	Hohøjmøde	Aflyst, nationalt	Hohøjkomiteen	-
1938-07-04	Rebildfest	Dansk-amerikansk	Rebild-komiteen	30.000
1938-00-00	Hohøjmøde	Nationalt	Hohøjkomiteen	-
1939-06-18	Skamlingsbanken	Nationalt, racespørgsmål	Skamlingsbankeselskabet	-
1939-07-04	Rebildfest	Dansk-amerikansk	Rebild-komiteen	10.000<
1941-06-22	Skamlingsbanken	Nationalt	Skamlingsbankeselskabet	6.000
1942-06-21	Skamlingsbanken	Nationalt, frihed	Skamlingsbankeselskabet	6.000

Noter

1. "Se billederne fra stegende hed Rebildfest: Donald Trump sendte hilsen. Artikel på nordjyske.dk dateret 5. juli 2018". Arkiveret fra originalen 10. august 2018. Hentet 2. december 2018.
2. "Tidligere Folkemøder. Fra folkemoedet.dk, besøgt 2. december 2018". Arkiveret fra originalen 3. december 2018. Hentet 2. december 2018.
3. "»Havde det ikke været for os, havde vi haft svenske tilstande i Danmark«. Reportage i dagbladet Information 30. juni 2018". Arkiveret fra originalen 13. juli 2019. Hentet 2. december 2018.
4. Harbo 1999, s. 14-21.
5. Frandsen 1996, s. 115-117.
6. Bjørn 2003, s.201.
7. Harbo 1999, s. 15.
8. Arkiv for Dansk Litteratur – Steen Steensen Blicher – Tekst Arkiveret 1. februar 2014 hos Wayback Machine Hentet 21. december 2011.
9. Harbo 1999: s. 18.
10. Bjørn 2003, s.223.
11. Harbo 1999: s. 50-65.
12. Frandsen 1996, s. 112-115.
13. Harbo 1999, s. 67.
14. Hald 1926
15. Gøbel 1986, s. 22.
16. Gøbel 1986, s. 24; Topsøe-Jensen 1974, s. 194.
17. Gøbel 1986, s. 24.
18. Gøbel 1986, s. 27.
19. Gøbel 1986, s. 28.
20. Gøbel 1986, s. 34.; Helsingør Avis, 26. juli 1891.
21. "Antonsen, s. 182" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 22. november 2015. Hentet 24. oktober 2016.
22. "Antonsen, s. 183" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 22. november 2015. Hentet 24. oktober 2016.
23. "Antonsen, s. 185" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 22. november 2015. Hentet 24. oktober 2016.
24. Jensen 1986, s. 5-18
25. Petersen 1943, s. 9-16.
26. Petersen 1943, s. 23-25.
27. Petersen 1943, s. 30.
28. Petersen 1943, s. 50.
29. Frandsen 1996, s. 280-287.
30. Harbo 1999, s. 71
31. Peters 1994, s. 59-102.
32. Petersen 1943.
33. Busck 2002, s. 295-300.
34. Andreasen 1998, s. 25-30.
35. Clausen 1933: s. 128-138
36. "Sydslesvigsk Forening: Årtiers Årsmøder". Arkiveret fra originalen 14. april 2017. Hentet 22. februar 2014.
37. Schmidt 1989, s. 3-21.
38. Fønss 1941, s. 4-5.
39. www.jenle.dk Arkiveret 13. april 2014 hos Wayback Machine Hentet 2. januar 2012.
40. Qvisttorff 1987, s. 33-63.
41. Qvisttorff 1987, s. 121.
42. "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 9. juli 2022. Hentet 9. juli 2022.
43. H.M. Dronningen er til stede ved Rebildfesten 2022 i anledning af Rebildselskabets 110-års jubilæum
44. Harbo 1999, s. 133.
45. Hald 1926.
46. Jensen 1925, s. 5-7; Antonsen 1946, s. 182
47. Gøbel 1986 s. 22
48. Jensen 1925, s. 7
49. Gøbel 1986 s. 22-23
50. Harbo 1999, s. 134.
51. Petersen 1943, s. 52-71.
52. Harbo 1999, s. 71.
53. Bjørn 2003, s. 267.
54. Harbo 1999, s. 134-135.
55. Frandsen 1996, side 285.
56. Petersen 1943, s. 72-107.
57. Bjørn 2003, s. 268-269.
58. Harbo 1999, s. 135-136.
59. Gøbel 1986, s. 24
60. Petersen 1943, s. 122, 108-113.
61. Bjørn 2003, s.255-256.
62. Jensen 1925 s. 8-10; Antonsen, s. 182.
63. Frandsen 1996, s.60.
64. Gøbel 1986, s. 25
65. Petersen 1943, s. 112-113.
66. Andreasen 1998, s. 25-26.
67. Gøbel 1986, s. 25.
68. Petersen 1943, s. 115.
69. Jensen 1925 s. 16-18.
70. Jensen 1925 s. 18-22.
71. Petersen 1943, s. 115-116.
72. Gøbel 1986, s. 25-26.
73. Petersen 1943, s. 116.
74. Hvidt 2004, s. 73.
75. Gøbel 1986, s. 25-26
76. Petersen 1943, s. 116-117.
77. Gøbel 1986, s. 27-28; Topsøe-Jensen, s. 198
78. Petersen 1943, s. 150-157.
79. Gøbel 1986, s. 34-35
80. Petersen 1943, s. 157-158.
81. Gøbel 1986, s. 34-35; Helsingør Avis, 26. juli 1891
82. Petersen 1943, s. 158-159.
83. Petersen 1943, s. 158.
84. Petersen 1943, s. 166-178.
85. Peters 1994, s. 59-63.
86. Petersen 1943, s. 179-180.
87. Peters 1994, s. 65.
88. Petersen 1943, s. 180-183.
89. Peters 1994, s. 69.
90. Petersen 1943, s. 183-186.
91. Petersen 1943, s. 186-192.
92. Petersen 1943, s. 192.
93. Quistorff 1987, s. 31.
94. Petersen 1943, s. 192-199.
95. Petersen 1943, s. 199.
96. Petersen 1943, s. 200.
97. Schmidt 1989, s. 3-6.
98. Schmidt 1989, s. 6-7.
99. Petersen 1943, s. 200-201.
100. Clausen 1933, s. 114.
101. Schmidt 1989, s. 7-8.
102. Petersen 1943, s. 201.
103. Petersen 1943, s. 201-203.
104. Clausen 1933, s. 128-129.
105. Schmidt 1989, s. 8-9.
106. Petersen 1943, s. 202-203.
107. Schmidt 1989, s. 9-11.
108. Petersen 1943, s. 203-205.
109. Fønss 1941, s. 16-17; Clausen 1933, s. 130.
110. Petersen 1943, s. 19; Quistorff 1987, s. 62-63; Holmes 1962, s. 10.
111. Andreasen 1998, s. 29-30.
112. Petersen 1943, s. 205-206.
113. Clausen 1933, s. 130-137.
114. Schmidt 1989, s. 11.
115. Andreasen 1998, s. 20-31.
116. Petersen 1943, s. 206-210.
117. Petersen 1943, s. 210-211.
118. Fønss 1941, s. 11-12; Schmidt 1989, s. 11-12.
119. Clausen 1933, s. 137-138.
120. Andreasen 1998, s. 32.
121. Quistorff 1987, s. 85, 138; Holmes 1962, s. 10.
122. Schmidt 1989, s. 12.
123. Quistorff 1987, s. 87, 138; Holmes 1962, s. 10.
124. Schmidt 1989, s. 12-13.
125. Schmidt 1989, s. 14-15.
126. Andreasen 1998, s. 32, 35-37.
127. Petersen 1943, s. 211-213
128. Petersen 1943, s. 211.
129. Schmidt 1989, s. 15-16.
130. Quistorff 1987, s. 89, 138; Holmes 1962, s. 10.
131. Petersen 1943, s. 214.
132. Quistorff 1987, s. 138; Holmes 1962, s. 10.
133. Schmidt 1989, s. 16.
134. Petersen 1943, s. 215-218.
135. Petersen 1943, s. 218.
136. Schmidt 1989, s. 17-18.
137. Schmidt 1989, s. 18.
138. Schmidt 1989, s. 19.
139. Andreasen 1998, s. 33.
140. Petersen 1943, s. 219-220.
141. Schmidt 1989, s. 19-20.
142. Petersen 1943, s. 220.
143. Gøbel 1986, s. 26.
144. Quistorff 1987, s. 138; Holmes 1962, s. 12.
145. Schmidt 1989, s. 20.
146. Petersen 1943, s. 220-221.
147. Petersen 1943, s. 221.
148. Schmidt 1989, s. 21.
149. Andreasen 1998, s. 34.
150. Petersen 1943, s. 222-223.
151. Petersen 1943, s. 223-225.
152. Petersen 1943, s. 225-227.
153. Quistorff 1987, s. 139; Holmes 1962, s. 12.
154. Petersen 1943, s. 227.
155. Petersen 1943, s. 228-236.
156. Quistorff 1987, s. 139; Holmes 1962, s. 14.
157. Petersen 1943, s. 237-239.
158. Petersen 1943, s. 239-240.
159. Petersen 1943, s. 240-241.
160. Petersen 1943, s. 241-242.

Litteratur

• Vagn Andreasen: Alstrup Krat og Hohøj – Danmarks største gravhøj; Damsgaard Tryk, Mariager 1998
• Claus Bjørn: "Bind 10: Fra reaktion til grundlov." (Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie). København 2003
• Jens Clausen: Dynæs – Ridderborg og digterbolig; Aage Hansens Boghandel, Silkeborg 1933
• Steen Bo Frandsen: Opdagelsen af Jylland – Den regionale dimension i Danmarkshistorien 1814-64 Aarhus Universitetsforlag, Aarhus 1996
• Johannes Fønss: Folkefester i Danmark : Minderuner Chr. Erichsens Forlag, København 1941
• Erik Gøbel jr.: "Egebæksvang" (Kenno Pedersen (red.): Helsingør Kommunes Museer 1987; Helsingør 1988; ISSN 0108-0393)
• P. L. Hald: "Bulbjærgfesterne" (fra Historisk Årbog for Thisted Amt 1926, s. 204-208); Thisted 1926
• Erik Harbo: Himmelbjergfesternes historie; Blicher-Selskabet, Viborg 1999
• Hilda Holmes, Ed.: American Independence Day Celebrations Rebild Denmark 1912 – 4. july – 1962; Rebild National Park Board, Aalborg 1962
• Kristian Hvidt: "Bind 11: Det folkelige gennembrud." (Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie). København 2004
• Niels Kayser Nielsen: Bonde stat og hjem. Nordisk demokrati og nationalisme – fra pietismen til 2. verdenskrig. Aarhus Universitetsforlag 2009
• Olaf Peters: "Weihnachten, Ostern und Knivsbergfest – 100 Jahre "Deutsches Volksfest" af dem Knivsberg." (fra Der Knivsberg – 100 Jahre deutsche Versammlungsstätte in Nordschleswig, Jürgen Ostwald, Ed., s. 59-102). Westholsteinische Verlagsanstalt Boyens & Co., Heide 1994
• Jakob Petersen: Skamlingsbanken 1843-1943; H. Hagerup's Forlag, København 1943
• Helge V. Qvistorff: En Rebild Saga; Rebild National Park Society, Skørping 1987
• August F. Schmidt: Jenlefesterne i Åkjærs tid; Forlaget Thise, Roslev 1989
• Torben Topsøe-Jensen: Fem mil langs Øresund. Træk af Strandvejens historie; 2. udgave; Gyldendal, København 1974; ISBN 87-00-72421-1

Eksterne henvisninger

• Jørgen Antonsen: "Den store Glædesfest i Ulkestrup 1845. Et Hundredaarsminde" (Fra Holbæk Amt 1946, s. 181-188) Arkiveret 22. november 2015 hos Wayback Machine
• Jens Peter Jensen: "De første store Folkefester i Holbæk Amt (på Vejrhøj og på Ulkestrup Mark)" (Fra Holbæk Amt 1925, s. 5-23) Arkiveret 22. november 2015 hos Wayback Machine
• Aakjærselskabet på Jenle.dk Arkiveret 29. januar 2005 hos Wayback Machine
• Arkiv for Dansk Litteratur – Steen Steensen Blicher Arkiveret 1. februar 2014 hos Wayback Machine
• Egebæksvang (Helsingør Leksikon) Arkiveret 25. september 2012 hos Wayback Machine
• Eva-Marie Møller: Skamlingsbanken – et stykke dansk historie Arkiveret 30. juni 2007 hos Wayback Machine
• Grænseforeningens historiske artikel om Knivsbjeg Arkiveret 19. april 2014 hos Wayback Machine
• Kulturarv.dk – Fortællinger fra Knivsbjerg Arkiveret 4. marts 2016 hos Wayback Machine
• Mosbjerg Folkefest Arkiveret 24. oktober 2020 hos Wayback Machine