Folketingsvalg

Danmark

Denne artikel er en del af: Politik og regering i Danmark

Forfatning Grundloven Grundlæggende love: Tronfølgeloven Tronen Regent Kong Frederik 10. Tronfølger Kronprins Christian Kongefamilien Statsrådet Statsrådsrækkefølge Kongelig Hofleverandører Rige Kongeriget Danmark (Rigsfællesskabet) Danmark Færøerne Grønland Udøvende Regering Mette Frederiksen II siden 15. december 2022 Statsminister (liste) Mette Frederiksen Christiansborg Ministerier Rigsombud Færøerne Grønland Lovgivende Folketing (parlament) Formand: Søren Gade Medlemmer Dømmende Højesteret Danmarks domstole Retten på Færøerne Retten i Grønland Valg Politiske partier Seneste valg Folketingsvalg: 2022 2019 2015 EU-Parlamentsvalg: 2019 2014 2009 Kommunalvalg: 2021 2017 2013 Folkeafstemninger (Administrativ geografi) Danmark Underopdeling af Danmark Regeringen for Kongeriget Danmark Færøerne Underopdeling af Færøerne Lokalregeringen på Færøerne Grønland (Underopdeling af Grønland) Lokalregeringen i Grønland Udenrigspolitik Udenrigsforhold Diplomatiske missioner af Danmark Arktisk Råd Nordisk Råd Den Europæiske Union Danmarks EU-medlemskab Relaterede emner Arktisk Kommando Værnsfælles Forsvarskommando (Politik på Færøerne) Politik i Grønland

Andre lande • Politik vis diskussion rediger

Folketingsvalg er valg til Kongeriget Danmarks parlament Folketinget. Der vælges 179 medlemmer for op til 4 år, heraf 2 i Grønland og 2 på Færøerne.

Det første folketingsvalg fandt sted 4. december 1849 efter udstedelsen af den demokratiske forfatning Grundloven 5. juni samme år. I den forbindelse oprettedes parlamentet Rigsdagen bestående af andetkammeret Folketinget og førstekammeret Landstinget med hver deres valgregler. I tidens løb ændredes valgreglerne for de to ting flere gange, bl.a. med de nye grundlove i 1866 og 1915. Med grundloven af 1953 gik man imidlertid over til etkammersystem, hvilket betød at Landstinget sløjfedes, og at Folketinget derefter var og er Kongeriget Danmarks parlament.

Seneste folketingsvalg foregik d. 1. november 2022.

Folketingets mandater fordeles ud fra vælgernes stemmer ved proportional repræsentation: 135 kredsmandater i de ti storkredse fordeles ved hjælp af D'Hondts metode, og 40 tillægsmandater udligner resultatet, så de 175 mandater samlet set er fordelt efter den største brøks metode.

Lovgrundlag

Det danske valgsystem er reguleret i lov om valg til Folketinget, i 2024 i henhold til seneste Lovbekendtgørelse . En række af de grundlæggende principper om valgret, valgbarhed og valgmåde er fastlagt i grundloven fra 1953.

Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953 fastslår i kapitel 4 bl.a. følgende:

• Folketinget består af højst 179 medlemmer, heraf 2 valgt på Færøerne og 2 valgt på Grønland.
• Folketinget vælges ved almindelige, direkte og hemmelige valg
• Valgmetoden skal sikre en lige repræsentation af anskuelserne blandt vælgerne og ske ved benyttelse af forholdstalsvalgmetoden eventuelt i kombination med valg i enkeltmandskredse.
• Der skal ved den stedlige mandatfordeling tages hensyn til indbyggertal, vælgertal og befolkningstæthed.
• Folketinget vælges for 4 år.
• Mandaterne bortfalder ikke, før nyvalg har fundet sted.
• Folketinget afgør selv gyldigheden af sine medlemmers valg.
• Kongen kan til enhver tid udskrive nyvalg, hvorved de bestående mandater bortfalder, når valget har fundet sted. (Kongen/dronningens rolle er kun formel. Reelt er det statsministeren, der bestemmer, hvornår der skal være folketingsvalg.)

I ét tilfælde skal regeringen træde tilbage: Hvis den får et mistillidsvotum fra Folketinget. Hvis den ikke kan få finansloven vedtaget i Folketinget, er det almindeligt, at det medfører regeringens fald. I disse tilfælde skal der enten udskrives nyvalg eller (efter en dronningerunde) findes en ny forhandlingsleder med henblik på at finde en statsministerkandidat, der ikke er i mindretal i Folketinget.

Grundloven overlader til Folketinget at fastsætte de nærmere regler for valgrettens udøvelse og selve valgmåden. Det sker i lov om valg til Folketinget.

Normalt regnes med at et folketingsvalg kan udskrives med tre ugers varsel regnet ud fra fristerne i valgloven. Bestemmelsen om, at kongen til enhver tid kan udskrive nyvalg, indebærer imidlertid, at visse af valglovens tidsfrister må vige for grundlovens ord, såfremt valget udskrives med kort varsel. Minimumstiden mellem valgets udskrivelse og dets afholdelse bestemmes således alene af praktiske hensyn. I praksis er der da også set både kortere og længere perioder før valget.

Valgkredse i Kongeriget

Folketingsvalgkredsene i Danmark.

Uddybende artikler: Valgkreds i Danmark, Færøerne og Grønland

Kongeriget Danmark er efter kommunalreformen 2007 og lovene om Folketingsvalg i både Grønland og på Færøerne, opdelt i tre landsdele og valgområder.

Danmark er opdelt i 10 storkredse med i alt 92 opstillingskredse.

Færøerne og Grønland er opdelt som valgområder.

For at afgøre fordelingen af mandater benytter folketingsvalget en kombination af forholdstalsvalg i såkaldte storkredse (kredsmandater) og landsdækkende tillægsmandater, der udjævner resultatet, så det afspejler partiernes styrkeforhold på landsplan.

Afstemning

Ved Folketingsvalget anvendes stemmesedler af hvidt karton, hvor vælgeren skal sætte ét kryds til højre for enten et partinavn eller et kandidatnavn.

Er vælgeren forhindret i at møde ved valgstedet på valgdagen, kan man stemme pr. brevstemme på et vilkårligt rådhus. Her er stemmesedlen i hvidt karton i størrelsen A6. Der er 3 felter til udfyldelse: Partibogstav, partinavn og evt. kandidatnavn. I stemmeboksen er der kandidatlister over de nærmeste valgkredse til rådighed. Stemmesedlen forsegles i konvolut og foranlediges fremsendt til vælgerens valgsted.

Berettigelse til opstilling

Danmark

De partier, der blev valgt ind i Folketinget ved sidste valg og fortsat er repræsenteret i dette, har ret til at deltage i folketingsvalget, det vil sige de er automatisk opstillingsberettigede.

Nye partier, der ønsker at deltage i folketingsvalg, skal anmeldes for indenrigsministeren senest kl. 12 femten dage før folketingsvalget. Sammen med anmeldelsen skal partiet indlevere et antal vælgererklæringer, der mindst svarer til 1/175 af samtlige gyldige stemmer, der blev afgivet ved det sidste folketingsvalg. Ved folketingsvalget den 5. juni 2019 blev der afgivet 3.569.521 gyldige stemmer. Et nyt parti skal derfor for tiden indsamle mindst 20.397 vælgererklæringer for at blive opstillingsberettiget til folketingsvalg.

Inden et nyt parti kan gå i gang med at indsamle vælgererklæringerne, skal partiet ansøge Valgnævnet om at få godkendt partinavnet og den formular, som partiet vil anvende til at indsamle vælgererklæringerne.

Opstillingsberettigede partier får tildelt et partibogstav, der bruges ved valg til Folketinget, regionsrådene og kommunalbestyrelserne.

Hvis et opstillingsberettiget parti får mindst 2 procent af stemmerne ved folketingsvalg, så kommer partiet i betragtning, når de 40 tillægsmandater skal fordeles. Et kredsmandat kan også udløse tillægsmandater.

Det er også muligt at opstille udenfor partierne (såkaldt løsgænger). Det kræver dog, for at blive valgt, at den opstillede opnår et kredsmandat. I 1994 blev Jacob Haugaard i Aarhus Amtskreds valgt med 23.253 personlige stemmer. Tidligere er det lykkedes Hans Schmidt fra Slesvigsk Parti at vinde et løsgængermandat i 1953.

Færøerne & Grønland

Ved folketingsvalg på Færøerne og Grønland er partierne der er repræsenteret i hhv. Løgtingið og Inatsisartut der er opstillingsberettigede. Man kan ikke stille op som nyt parti men man kan stille op som løsgænger, hvilket kræver mindst 150 stillere på Færøerne og mindst 100 stillere på Grønland.

Fordeling af mandater

Uddybende artikel: Opgørelse af folketingsvalg

Beregningen af valgresultatet, sker i Danmark ved et dobbelt forholdstalsvalgsystem. De 135 kredsmandater fordeles ved d'Hondts metode i landets ti storkredse, som hver råder over et fastlagt antal mandater. De 40 tillægsmandater bruges til at udligne resultatet på landsplan, sådan at partierne får netop det antal mandater der svarer til deres del af stemmerne via den største brøks metode. Små partier har typisk svært ved at opnå kredsmandater, men får via tillægsmandaterne alligevel det korrekte antal mandater. Partier er dog udelukket fra tillægsmandater hvis de ikke når over en af de tre spærregrænser. I praksis er der kun en spærregrænse, den som kræver, at partiet får over 2 procent af stemmerne for at få tillægsmandater – derfor kaldes den ofte blot spærregrænsen.

Folketingsvalg

Danmarks valgkredse i 1901 (fra før Genforeningen i 1920). Tegnet af

Folketingsvalg efter 1849-grundloven

• Folketingsvalget 1849
• Folketingsvalget 1852
• Folketingsvalget 26. februar 1853
• Folketingsvalget 27. maj 1853
• Folketingsvalget 1854
• Folketingsvalget 1855
• Folketingsvalget 1858
• Folketingsvalget 1861
• Folketingsvalget 1864
• Folketingsvalget 1865
• Folketingsvalget 4. juni 1866

Folketingsvalg efter 1866-grundloven

• Folketingsvalget 12. oktober 1866
• Folketingsvalget 1869
• Folketingsvalget 1872
• Folketingsvalget 1873
• Folketingsvalget 1876
• Folketingsvalget 1879
• Folketingsvalget 24. maj 1881
• Folketingsvalget 26. juli 1881
• Folketingsvalget 1884
• Folketingsvalget 1887
• Folketingsvalget 1890
• Folketingsvalget 1892
• Folketingsvalget 1895
• Folketingsvalget 1898
• Folketingsvalget 1901
• Folketingsvalget 1903
• Folketingsvalget 1906
• Folketingsvalget 1909
• Folketingsvalget 1910
• Folketingsvalget 1913
• Folketingsvalget 1915

Folketingsvalg efter 1915-grundloven

Folketingsvalget 1909 på Københavns Rådhus.

• Folketingsvalget 1918
• Folketingsvalget 26. april 1920
• Folketingsvalget 6. juli 1920
• Folketingsvalget 21. september 1920
• Folketingsvalget 1924
• Folketingsvalget 1926
• Folketingsvalget 1929
• Folketingsvalget 1932
• Folketingsvalget 1935
• Folketingsvalget 1939
• Folketingsvalget 1943
• Folketingsvalget 1945
• Folketingsvalget 1947
• Folketingsvalget 1950
• Folketingsvalget 21. april 1953

Folketingsvalg efter 1953-grundloven

Stemmebokse ved Folketingsvalget 2011.

• Folketingsvalget 22. september 1953
• Folketingsvalget 1957
• Folketingsvalget 1960
• Folketingsvalget 1964
• Folketingsvalget 1966
• Folketingsvalget 1968
• Folketingsvalget 1971
• Folketingsvalget 1973
• Folketingsvalget 1975
• Folketingsvalget 1977
• Folketingsvalget 1979
• Folketingsvalget 1981
• Folketingsvalget 1984
• Folketingsvalget 1987
• Folketingsvalget 1988
• Folketingsvalget 1990
• Folketingsvalget 1994
• Folketingsvalget 1998
• Folketingsvalget 2001
• Folketingsvalget 2005
• Folketingsvalget 2007
• Folketingsvalget 2011
• Folketingsvalget 2015
• Folketingsvalget 2019
• Folketingsvalget 2022

Mandatfordelingen i Folketinget 1918-2023

Valgår	A	B	C	D	D	E	F	I	K	K	M	N	O	P	S	V	Y	Z	Æ	Ø	Å	ØVR	A	B	C	E	A	S	IA	Grafik: Mandatfordeling og valgdeltagelse	TOT	%	Kønsfordeling (M/K)
1918	39	31	22													45						2		1						39 31 22 45	140	75.4	136
26. april 1920	42	17	28													48						4		1						42 17 28 48	140	80.6	137
6. juli 1920	42	16	26													51						4		1						42 16 26 51	140	74.9	137
21. september 1920	48	18	27												1	51						3		1						48 18 27 51	149	77.0	146
1924	55	20	28												1	44								1						55 20 28 44	149	78.6	146
1926	53	16	30			2									1	46								1						53 16 30 46	149	77.0	146
1929	61	16	24			3									1	43								1						61 16 24 43	149	79.7	145
1932	62	14	27			4				2					1	38								1						62 14 27 38	149	81.5	145
1935	68	14	26			4				2					1	28						5		1						68 14 26 28	149	80.7	146
1939	64	14	26			3				3		3			1	30						4		1						64 14 26 30	149	79.2	146
1943	66	13	31			2						3				28						5	1							66 13 31 28	149	89.5	147
1945	48	11	26			3				18						38						5								48 11 26 18 38	149	86.3	141
1947	57	10	17			6				9						49							1	1						57 10 17 9 49	150	85.8	137
1950	59	12	27			12				7						32								1	1					59 12 27 12 7 32	151	81.9	139
21. april 1953	61	13	26			9				7						33								1	1					61 13 26 9 7 33	151	80.8	137
22. september 1953	74	14	30			6				8						42						3		1	1					74 14 30 8 42	179	80.6	162
1957	70	14	30			9				6					1	45						2	1	1						70 14 30 9 45	179	83.7	164
1960	76	11	32				11								1	38						8		1	1					76 11 32 11 38 8	179	85.8	162
1964	76	10	36				10									38						7	1		1					76 10 36 10 38	179	85.5	162
1966	69	13	34				20									35						6	1		1					69 13 34 20 35	179	88.6	160
1968	62	27	37				11									34	4					2	1		1					62 27 37 11 34	179	89.3	160
1971	70	27	31				17									30						2	1		1					70 27 31 17 30	179	87.2	149 30
1973	46	20	16	14		5	11		7	6						22		28				2			1	1				46 20 16 14 11 22 28	179	88.7	152 27
1975	53	13	10	4			9		9	7						42	4	24				2			1	1				53 13 10 9 9 42 24	179	88.2	151 28
1977	65	6	15	11		6	7		6	7						21	5	26				2		1	1					65 15 11 21 26	179	88.7	149 30
1979	68	10	22	6		5	11		5							22	6	20						1	1		1	1		68 10 22 11 22 20	179	85.6	137 42
1981	59	9	26	15			21		4							20	5	16						1	1		1	1		59 9 26 15 21 20 16	179	83.2	137 42
1984	56	10	42	8			21		5							22	5	6					1	1			1	1		56 10 42 8 21 22	179	88.4	132 47
1987	54	11	38	9			27		4					4		19		9					1		1		1	1		54 11 38 9 27 19 9	179	85.7	127 52
1988	55	10	35	9			24		4							22		16					1	1			1	1		55 10 35 9 24 22 16	179	85.7	124 55
1990	69	7	30	9			15		4							29		12					1		1		1	1		69 30 9 15 29 12	179	82.8	120 59
1994	62	8	27	5			13									42		11		6		1	1	1			1	1		62 8 27 13 42 11	179	84.3	120 59
1998	63	7	16	8			13		4				13			42		4		5			1		1		1	1		63 16 8 13 13 42	179	86.0	112 67
2001	52	9	16				12		4				22			56				4				1		1		1	1	52 9 16 12 22 56	179	87.1	111 68
2005	47	17	18				11						24			52				6			1			1		1	1	47 17 18 11 24 52	179	84.5	113 66
2007	45	9	18				23						25			46				4		5		1		1		1	1	45 9 18 23 25 46	179	86.6	112 67
2011	44	17	8				16	9					22			47				12				1	1			1	1	44 17 8 16 9 22 47 12	179	87.74	109 70
2015	47	8	6				7	13					37			34				14	9				1	1		1	1	47 8 13 37 34 14 9	179	85.89	112 67
2019	48	16	12		4		14	4					16			43				13	5			1	1			1	1	48 16 12 14 16 43 13	179	84.6	109 70
2022	50	7	10		6		15	14			16		5			23			14	9	6			1	1			1	1	50 10 15 14 16 23 14 9	179	84.1	101 78
Nu	50	6	10				15	15			13		7			23			16	9	5	6		1	1			1	1	50 10 15 15 13 23 16 9	179		99 80
Øvrige 1918: Erhvervspartiet (1), Gårdejer Hans Nielsen (Skive) (1) Øvrige 26/4-1920: Erhvervspartiet (4) Øvrige 6/7-1920: Erhvervspartiet (4) Øvrige 21/9-1920: Erhvervspartiet (3) Øvrige 1935: Frie Folkeparti (5) Øvrige 1939: Bondepartiet (Tidl. kendt som Frie Folkeparti) (4) Øvrige 1943: Dansk Samling (3), Bondepartiet (2) Øvrige 1945: Dansk Samling (4), Bankdirektør Th. Petersen (Færøerne) (1) Øvrige Sep. 1953: Hans Schmidt (Tysk mindretal) (1), Kolonihandler Fr. Lynge (Grønland) (1), Seminarielærer Augo Lynge (Grønland) (1) Øvrige 1957: Kolonihandler Fr. Lynge (Grønland) (1), Seminarielærer Augo Lynge (Grønland) (1) Øvrige 1960: De Uafhængige (6), Skoledirektør Mikael Gam (Grønland) (1), Seminarielærer Nikolaj Rosing (Grønland) (1) Øvrige 1964: De Uafhængige (5), Fuldmægtig Knud Hertling (Grønland) (1), Seminarielærer Nikolaj Rosing (Grønland) (1) Øvrige 1966: Liberalt Centrum (4), Fuldmægtig Knud Hertling (Grønland) (1), Seminarielærer Nikolaj Rosing (Grønland) (1) Øvrige 1968: Fuldmægtig Knud Hertling (Grønland) (1), Seminarielærer Nikolaj Rosing (Grønland) (1) Øvrige 1971: Ekspeditionssekretær Knud Hertling (Grønland) (1), Højskolelærer Moses Olsen (Grønland) (1) Øvrige 1973: Landsrådsmedlem Lars Emil Johansen (Grønland) (1), Overlærer Nikolaj Rosing (Grønland) (1) Øvrige 1975: Lars Emil Johansen (Grønland) (1), Nikolaj Rosing (Grønland) (1) Øvrige 1977: Lars Emil Johansen (Grønland) (1), Otto Steenholt (Grønland) (1) Øvrige 1994: Jacob Haugaard (1) Øvrige 2007: Ny Alliance (5) Øvrige Nu: Løsgænger (6)
Data hentet fra Danmarks Statistik, KMD Valg og Statens Arkiver.

En oversigt over procentfordelingen af mandater ved Folketingsvalg i perioden 1913-2015.

Referencer

1. LBK nr 369 af 10. april 2014
2. Jf. negativ parlamentarisme
3. Folketinget, Det danske valgsystem Arkiveret 18. maj 2016 hos Wayback Machine.
4. Økonomi- og Indenrigsministeriet, "Bekendtgørelse om stemmesedler til brug ved folketingsvalg" Arkiveret 2. april 2015 hos Wayback Machine, 15. oktober 2014
5. LOV nr 458 af 30/06/1993 om folketingsvalg på Færøerne Arkiveret 28. maj 2015 hos Wayback Machine § 25.
6. LBK nr 255 af 28/04/1999 Bekendktgørelse af Bekendtgørelse af lov om folketingsvalg i Grønland Arkiveret 28. maj 2015 hos Wayback Machine § 26.

Eksterne henvisninger

• Bekendtgørelse af lov om valg til Folketinget Arkiveret 7. juni 2019 hos Wayback Machine
• Bekendtgørelse af lov om Folketingsvalg på Færøerne Arkiveret 9. juni 2019 hos Wayback Machine
• Bekendtgørelse af lov om Folketingsvalg i Grønland Arkiveret 9. juni 2019 hos Wayback Machine