Freden i Roskilde

Freden i Roskilde blev forhandlet i Høje Taastrup præstegård og underskrevet 26. februar 1658 i Roskilde domkirke. Fra dansk side var indgåelsen af fredsaftalen et forsøg på at forhindre et totalt nederlag til Sverige i Første Karl Gustav-krig, og dermed det danske riges udslettelse. Fra svensk side var ambitionen at tage gevinsterne fra lynkrigen hjem uden at risikere et feltslag mod de relativt stærke danske styrker i København. Den danske delegation blev ledet af rigshofmester Joakim Gersdorff og rigsråd , mens svenskerne var repræsenteret af rigsråd og den danske overløber Corfitz Ulfeldt. Som mæglere fungerede englænderen og franskmanden . Den svenske konge havde derimod afvist at lade en repræsentant for Danmarks allierede Nederlandene deltage.

Resultat af Freden i Roskilde på kort med Danmark-Norge og Sverige i 1658.
I gult; afståelse af de skånske landsdele og Bohuslen.
I rødt; Halland afstået for 30 år i 1645 men nu permanent.
I lilla; Trondhjems len og Bornholm, som blev afstået til Sverige i 1658, men tilbageleveret til Danmark i 1660 ved Freden i København efter Anden Karl Gustav-krig.

I august samme år genoptog Sverige dog krigshandlingerne i Anden Karl Gustav-krig, da den svenske konge ikke var tilfreds med resultatet af freden. Fredsslutningen den 27. maj 1660 efter denne krig stadfæstede med enkelte ændringer Roskilde-freden. Ændringer var bl.a. at Bornholm (med Ertholmene) tilbageførtes til den danske krone og Trondhjems len til den norske krone.

Svenske krav

De første svenske krav om landafståelser var ekstremt hårde:

Østdanmark Blekinge Halland permanent (området var allerede afstået for 30 år i 1645 ved Freden i Brömsebro) Skåne Bornholm med Ertholmene* Øer i Kattegat Anholt (hallandsk til 1645, men var forblevet under Danmark)* Læsø (jysk)* Samsø (jysk)* Øer ved Sjælland Saltholm* Hven (skånsk fra 1654 - tidligere sjællandsk) Møn*

I Norge Bohuslen Trondhjems stift (der dengang omfattede hele Trøndelagen og Nordnorge)* Resten af Norge i 30 år* I Nordatlanten Island* Færøerne* I øvrigt grevskabet Pinneberg* i Holsten

Områder markeret med * blev ved den endelige aftale ikke afstået til Sverige.

Allerede på andendagen afstod svenskerne fra mange af deres krav. Bl.a. det om afståelse af Sydnorge i 30 år, men alligevel brød forhandlingerne sammen den 13. februar. De genoptoges tre dage senere, og den 18. februar underskrev parterne en foreløbig aftale i Høje Tåstrup præstegård.

Slutforhandlingerne flyttedes til Roskilde, og den 26. februar undertegnedes fredstraktaten i Roskilde domkirke.

Fredsresultat og svenske garantier

Sveriges territoriale udvikling 1524-1660. Områder markeret med grønt blev afstået fra Danmark til Sverige med Freden i Roskilde, heraf Bornholm og Trondhjems len, som blev leveret tilbage til Danmark i 1660.

Den danske konge, Frederik 3., afstod de østdanske landsdele: Skåne, Halland (i 1645 tildelt Sverige i en periode på 30 år ved Freden i Brømsebro, men nu permanent afgivet til Sverige), Blekinge, Hven og Bornholm, samt Bohuslen og Trondhjems len (stort set identisk med Trøndelagen). Endvidere skulle Danmark spærre bælterne for svenskfjendtlige flåder, bespise svenske tropper i landet og tilbagelevere Corfitz Ulfeldts konfiskerede værdier. Svenskerne garanterede til gengæld i aftalens § 9 indbyggerne i de afståede østdanske og norske landsdele, at de måtte beholde deres gamle rettigheder og love, privilegier og friheder uantastede (dvs. f.eks. beholde Skånske lov og dansk kirkesprog). Ikke desto mindre blev der i løbet af de følgende år iværksat en af de erobrede landsdele uden at den danske regering protesterede.

Kendt citat

De hårde fredsbetingelser fik den danske rigshofmester Joachim Gersdorff til at udtale ordene: "Gid jeg ikke kunne skrive", da han skulle underskrive traktaten.

Anden Karl Gustav-krig 1658 og Freden i København

Den svenske konge, Karl 10. Gustav, var dog ikke tilfreds med fredsaftalen, og allerede 5. august 1658 genoptog han krigshandlingerne (Anden Karl Gustav-krig). Fredsslutningen 27. maj 1660 stadfæstede med enkelte ændringer Roskilde-freden, men tilbageførte Bornholm (med Ertholmene) til den danske og Trondhjems len til den norske krone. Trondhjems Len havde Frankrig, England og Nederlandene aftalt, at Danmark skulle have tilbage i 1659, da de tre stormagter vedtog de såkaldte . Mens Bornholm skulle erstattes med 18 skånske herregårde, som den danske krone købte af ejerne. Danmark kunne beholde Pinneberg.

Kilder

• Carl Gustaf Weibull: Freden i Roskilde., Lund 1908 (Særtryk af Historisk Tidskrift för Skåneland, bd. 3).
• Yngvar Nielsen: Kampen om Trondhjem 1657-1660, Trondhjem 1897

Eksterne henvisninger

Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel: Freden i Roskilde

• Projekt ved Roskilde Museum Arkiveret 27. april 2010 hos Wayback Machine på Roskildefreden.dk Arkiveret 27. april 2010 hos Wayback Machine
• Fredstraktaten Arkiveret 3. marts 2016 hos Wayback Machine på skaanskfremtid.dk Arkiveret 24. oktober 2020 hos Wayback Machine
• Wolke, Lars Ericson, När Skåne blev svenskt – Roskildefreden 350 år. Arkiveret 29. august 2010 hos Wayback Machine Publiceret på popularhistoria.se Arkiveret 22. oktober 2011 hos Wayback Machine, 10 marts 2008

Kilder

1. "Roskildefreden 1658". Arkiveret fra originalen 3. marts 2016. Hentet 16. januar 2004.