Bornholm

For alternative betydninger, se Bornholm (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Bornholm)

Bornholm er en dansk ø beliggende i Østersøen syd for Sverige og langt øst fra det øvrige Danmark. Bornholm kaldes også for klippeøen eller solskinsøen og har en særdeles stor del af Danmarks rundkirker. Den har et areal på 588,36 km² (2016), og der var 39.332 indbyggere 1. januar 2024.

Bornholm
Østerlars Rundkirke
Geografi
Sted	Østersøen
Koordinater	55°8′N 14°54′Ø / 55.133°N 14.900°Ø / 55.133; 14.900
Areal	588,36 (2016) km²
Administration
Land	Danmark
Regionskommune	Bornholms Regionskommune
Største by	Rønne (13.759 indb.)
Demografi
Folketal	39.332 (2024)
Befolknings­tæthed	67,13/km²
v d r

Bornholm i Region Hovedstaden

Ekkodalen

Bornholm omkring 1900

Satellitfoto

Administrativt sorterer Bornholm fra 1. januar 2003 under Bornholms Regionskommune som siden 1. januar 2007 hører under Region Hovedstaden. En folkeafstemning om sammenlægning blev afholdt 29. maj 2001.

Bornholm er sammen med Ertholmene mod nordøst det eneste område af det gamle danske kerneland Skånelandene, som stadig er dansk. Sammen med Bornholm udgør Ertholmene ifølge Danmarks Statistik Landsdel Bornholm under Region Hovedstaden.

Bornholm har form omtrent som et parallelogram, hvor nord- og sydkysten, som er nogenlunde parallelle med hinanden, er ca. 40 km lang, mens øst- og vestkysten, også nogenlunde parallelle, er ca. 30 km; omkredsen er 141,4 km. De tidligere bornholmske jernbaners gamle linjer er udlagt som cykelstier og snor sig gennem terrænet med svage stigninger og fald. Den snoede linjeføring skyldes, at jernbanen skulle passere de enkelte bestyrelsesmedlemmers gårde.

Historie

Uddybende artikel: Bornholms historie

Vikingetiden

Bornholm var selvstændig med egen konge. Opdelingen i fire herreder er sket i vikingetiden.

Middelalderen

Bornholm har ikke haft egentlige landsbyer, men har siden oldtiden bestået af spredtliggende enkeltgårde og ofte huse, som lå på række. Gårdene registreret i 1616 viser det tydeligt.

Kongen og kirken var længe i strid om Hammershus og dermed om herredømmet over Bornholm. I over 200 år – frem til 1525 – var "slottet" (Hammershus) underlagt bispestolen, hvorefter Kong Frederik 1. gav Bornholm som len til lübeckerne som pant i 50 år. Det var både et pant for lån og en tak for fordrivelse af Kong Christian 2. Bornholm var dansk len frem til enevælden.

Enevælden

Uddybende artikel: Den bornholmske opstand i 1658

Bornholm tilfaldt Sverige, da Danmark mistede Skånelandene ved Freden i Roskilde efter Svenskekrigene, men en oprørsgruppe under ledelse af bl.a. Jens Pedersen Kofoed og Villum Clausen medvirkede til, at Bornholm befriede sig selv i december 1658 efter drabet på den svenske kommandant Johan Printzensköld i Rønne, 8. december 1658. Ved Freden i København 27. maj 1660 kom Bornholm igen formelt under Danmark, mod at 18 godser i Skåne de Bornholms vederlagsgodser skulle købes til den svenske krone.

Attenhundredetallets befolkningsudvikling

Befolkningen var i årene 1800 til 1880 fordoblet fra ca. 20.000 til 40.000 og fulgt resten af landets fordobling fra en til to millioner. Men efter 1900 gik befolkningstallet på Bornholm langsomt i stå mellem 40 til 50.000, mens resten af Danmark fordoblede sit indbyggertal fra to-en-halv million til ca. 5 millioner i 1900-tallet.

Bornholm under 2. verdenskrig

Uddybende artikel: Bornholms besættelse

Bornholm blev først besat den 10. april 1940 og ikke som resten af Danmark 9. april 1940 og heller ikke befriet 4. maj 1945. Den tyske søofficer, kommandant (Kapitän zur See) Gerhard von Kamptz, blev den 5. marts 1945 udnævnt til kommandant på Bornholm. I von Kamptzs tid som kommandant på Bornholm blev antallet af tyske soldater på øen voldsomt forøget, og desuden kom et stort antal civile tyskere, som var flygtet fra den hurtigt fremtrængende røde hær til øen. Der blev gjort forberedelser til at forsvare øen mod et sovjetisk angreb bl.a. ved bygning af feltbefæstninger omkring Rønne. Da den tyske kapitulation til feltmarskal Montgomery var en kendsgerning den 5. maj 1945, accepterede von Kamptz, at det nu var Modstandsbevægelsens styrker på Bornholm under ledelse af regionschefen, løjtnant A.H. Jørgensen, som var ansvarlig for ro og orden, men fastholdt, at han havde ordre til at forsvare øen mod evt. angribende sovjetiske styrker.

Den 7. maj om morgenen blev der skudt mod sovjetiske opklaringsfly fra et tysk luftværnsbatteri på Nexø havn. Dette resulterede senere samme dag i sovjetiske luftbombardementer af Nexø og Rønne. Samtidig blev der nedkastet flyveblade med en opfordring til den tyske kommandant om at overgive sig og sende parlamentærer til havnen i Kolberg inden den 8. maj kl. 10.00. Von Kamptz meddelte imidlertid den danske regionsleder, A.H. Jørgensen, at flyvebladet ikke ville blive besvaret, og at han fortsat havde ordre til at forsvare øen. Den 8. maj kort efter fristens udløb blev der rettet et voldsomt luftangreb mod Rønne. 10 mennesker blev dræbt af bombardementerne, heraf 1 i Nexø. Samme dag blev kommandoen over de tyske styrker på Bornholm overtaget af artillerigeneral Rolf Wuthmann, som var kommet til Bornholm fra Østpreussen, og dagen efter, den 9. maj gik sovjetiske styrker i land i Rønne uden at møde modstand. De forlod først Bornholm igen den 5. april 1946, og først da sluttede besættelsen for Bornholms vedkommende. Efter krigen fik Bornholm hjælp fra Sverige med genopbygningen af Rønne og Nexø.

Bornholm under den kolde krig

Under den kolde krig i 1950' og 60'erne var der frygt for, at Sovjetunionen ville invadere Bornholm, som den frivilligt havde forladt i 1946. Bornholm lå for NATO et strategisk sted i Østersøen tæt på DDR og Polen, der hørte til Warszawapagten. Bornholms placering i Østersøen gjorde den nyttig for efterretningstjenesten, som havde radaranlæg ud for Dueodde og i Almindingen.

Geografi

Geologi

Uddybende artikel: Bornholms geologi

Grundfjeldet ligger nær jordoverfladen, og klipper er meget almindelige især på Nordbornholm. Granit findes i flere forskellige varianter. Den er anvendt til Christiansborg og til Elefantporten på Carlsberg. Sandsten findes især på det sydøstlige Bornholm. Det er bl.a. brugt i Nexøs fortove og i byens stengærder, foruden i Frihedsstøtten i København.

Der findes mange stenbrud på Bornholm, men flere er lukkede. Det største er Stubbeløkken, som stadig er i drift, og som ønskes udvidet. Det er 124m dybt og rækker 53m under havets overflade; et af Danmarks lavest liggende åbne steder.

Flora og fauna

Særligt området omkring Hammershus har en meget stor biodiversitet og rummer mange sjældne planter. Her vokser omkring 300 arter planter, hvilket er omkring 10% af alle Danmarks plantearter. Blandt de sjældne arter er bl.a. enblomstret fladbælg, tarmvrid-røn, sort radeløv og svalerod.

Øen er hjemsted for Danmarks eneste art af fugleedderkopper; tapetseredderkoppen der lever i Ravnedal i Paradisbakkerne. Den blev fundet i 1990'erne, efter man havde troet at den var uddød i omkring 100 år.

Der er fundet ni forskellige arter af flagermus på Nordbornholm

Naturstyrelsen Bornholm udsatte i juni 2012 syv europæiske bison-okser (visenter) i en hegning i Almindingen på Bornholm. Der var en plan om eventuelt at åbne hegnet i 2017 og lade bisonerne leve frit på hele Bornholm. Dette er dog ikke sket.^{[kilde mangler]}

Demografi

De større byer på Bornholm ligger ved kysten og har en havn – med én undtagelse: Aakirkeby (der dog har en havn ved Boderne). Den største hedder Rønne og så følger ellers – med uret – Hasle, Sandvig, Allinge, Gudhjem, Svaneke og Nexø.

Rønne

Nexø

Aakirkeby

Hasle

Allinge-Sandvig

Svaneke

Tejn

Gudhjem

Nyker

Snogebæk

Klemensker

Sorthat-Muleby

Østermarie

Aarsdale

Lobbæk

Byer på Bornholm

Kommunens største byer
Nr	By	Indbyggere (2024)
1	Rønne	13.759
2	Nexø	3.655
3	Aakirkeby	2.117
4	Hasle	1.637
5	Allinge-Sandvig	1.457
6	Svaneke	1.091
7	Tejn	796
8	Gudhjem	736
9	Nyker	695
10	Snogebæk	672
11	Klemensker	605
12	Sorthat-Muleby	503
13	Østermarie	479
14	Lobbæk	316
15	Aarsdale	284
16	Østerlars	267
17	Vestermarie	235
18	Pedersker	230

Befolkningstal

Kilde: Statistikbanken Statistical Yearbook 2009: Area and population. Regions and inhabited islands

1996- 45.196 1997- 45.018 1998- 44.786 1999- 44.529 2000- 44.337 2001- 44.126 2002- 44.197 2003- 43.956 2004- 43.673 2005- 43.347 2006- 43.245 2007- 43.040 2008- 42.817 2009- 42.563 2010- 42.255 2011- 41.802 2012- 41.303 2013- 40.715 2014- 40.215 2015- 39.828 2016- 39.756 2017- 39.695 2018- 39.632 2019- 39.572 2020- 39.499

Religion

Religion har gennem tiderne spillet en stor rolle på Bornholm. Det ses af de mange kirker, mødesale og missionshuse der findes rundt om på øen. Antallet af de forskellige trossamfund er stort.

Indtil 1848 fandtes der kun folkekirken på Bornholm. Men så kom baptisterne til øen, og fem bornholmere blev straks døbt af dem. I baptisternes storhedstid havde de 13 mødesale. Nu er der én i Rønne og et kapel i Østerlars.

I 1850 kom to mormonpræster fra Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige til Bornholm, og i løbet af århundredet blev ca. hundrede bornholmere døbt og flyttede til Salt Lake City. I dag forkynder mormonerne stadig deres budskab fra hus-til-hus og har en menighed på Herman Blems vej i Rønne.

I 1860'erne blev Peter Christian Trandberg præst i folkekirken, men han blev inspireret af Søren Kierkegaard. Det gav mange konflikter og flere kirker lukkede dørene for ham. Han dannede med øgenavnet Bornholmerne. Det blev til Luthersk Missionsforening. I 1892 blev oprettet. Indre Missions forening kom til øen i 1890'erne. Den havde i sin storhedstid cirka 50 missionshuse. Nu er omkring halvdelen i brug.

I 1892 kom syvende dags adventisterne til Bornholm. De har en kirke i Tejn. Frelsens Hær kom året efter til Rønne. Metodistkirken blev oprettet i 1895 og byggede en kirke i Rønne i 1918.

nu Jehovas Vidner kom til Bornholm i 1897. De har haft flere mødesteder i Rønne, Allinge, Nexø og Aakirkeby. Rigssalen i Aakirkeby blev lukket i 1990'erne. Rigssalen i Rønne fungerer også som (stævnehal).

Kort efter årsskiftet i 1900 kom den romersk-katolske kirke til Rønne og Aakirkeby. Bygningerne blev finansieret af katolske menigheder i Nederlandene. I 1960'erne kom Myrendal Kloster i Olsker.

I 1920 blev Pinsekirken oprettet i Rønne og Tejn.

Der er kommet flere trosretninger til øen med indvandrere. Der findes et zenbuddhistisk kloster i Østermarie, en gruppe Bahá'ier og Zionskirken har mødested i Rønne. Flere af disse trossamfund annoncerer deres gudstjenester i .

Transport og infrastruktur

Da Bornholm er en ø er skibsfart en vigtig del af øens transportsystem. Der findes ingen motorveje, men alle større byer er godt forbundne med landeveje. Syd for hovedbyen, Rønne, findes desuden en lufthavn.

Skibsfart

Rønne Havn med færgen (Villum Clausen). Dette er den mest benyttede rejserute til øen.

Færgeforbindelser til og fra Bornholm

Rønne er øens ubetinget vigtigste færgehavn. Herfra afgår færgeforbindelse til Køge. Før 1. oktober 2004 afgik der også en rute til København. Fra Rønne afgår også færge til Ystad i Sverige, Sassnitz i Tyskland samt Świnoujście og Kołobrzeg i Polen. Molslinjens hurtigfærger til Ystad bruges af danskere i lige så stor grad som færgeruten fra Køge, da man via Øresundsforbindelsen kan komme til Ystad og videre til øen på kortere tid end med færge helt fra Køge.

Fra Gudhjem er der fast forbindelse med ruteskib til Ertholmene, mens der i sommerperioden også afgår færge fra Allinge.

Luftfart

Bornholms Lufthavn, nogle gange kaldet Rønne Lufthavn, er øens eneste lufthavn. Den hører direkte under Statens Luftfartsvæsen. Lufthavnen er international med ruter til bl.a. Tyrkiet (Antalya) og Tyskland (Berlin); de internationale ruter kun i sommerhalvåret, mens lufthavnen er åben hele året for transport til København.

I 2009-2010 fløj Wings of Bornholm mellem Rønne og København.

Kollektiv transport

Rønne er udgangspunkt for samtlige af øens busruter, og disse forbinder alle de større byer. Der findes i alt ti busruter, hvoraf en enkelt tager hele turen rundt om øen. Busserne drives af BAT, hvilket oprindeligt var en forkortelse for Bornholms Amts Trafikselskab.

I 1934 blev øens tre jernbaner, Nexøbanen, Allingebanen og Gudhjembanen, lagt sammen og dannede De Bornholmske Jernbaner. Selskabet fungerede frem til 1968. Skinnerne er fjernet og udgør nu en del af de cykelstier, som findes på øen. Rundtom i byerne findes mange af stationsbygningerne fra jernbanenettet fortsat.

DSB har siden Øresundsbroens åbning i 2000 drevet IC Bornholm med flere daglige forbindelser mellem København H og Ystad Station med 200 meters gangafstand til færgen til Rønne. IC Bornholm blev dog nedlagt i december 2017 pga. et trafikforlig. Nu kan man benytte det ordinære Øresundstog til Malmö, hvor der skiftes til det lokale Pågatåg videre mod Ystad.

Infrastruktur

Elektricitet og vand produceres af BEOF, og el-nettet drives af EWII/TreforØst. BOFA indsamler hele øens affald siden 1986, og brænder noget af det i et affaldsvarmeværk som forsyner 25% af Rønnes fjernvarme. Affaldsvarmeværket blev renoveret i 2011, og forventes lukket i 2032.

Uddannelse

Ungdomsuddannelser udbydes af Campus Bornholm

• Bornholms Gymnasium
  • STX
  • HF
• Campus Bornholm
  • HG
  • HHX
  • HTX

Videregående uddannelser

• Skolelærer
• Sygeplejeske
• Pædagog
• Serviceøkonom
• Finansøkonom
• Datamatiker
• Socialrådgiver

Erhverv

Turisme

Turisme udgør en vigtig del af indtjeningen på Bornholm, og den besøges af omkring 600.000 personer hvert år. Øen har derfor et stort antal hoteller, campingpladser, vandrehjem, bed & breakfast og lign. overnatningsmuligheder. Ligeledes findes en række restauranter, caféer og andre spisesteder. Blandt disse Fru Petersens Café, der blev etableret i 1997, og fra 2007 til 2020 også Kadeau Bornholm, der som den første restaurant på øen modtog en Michelinstjerne i 2016.

Fiskeri

Tidligere var fiskeri og hvalfangst en vigtig bestanddel af det bornholmske næringsliv, og laks og sild fra Østersøen var verdenskendte, bearbejdet af de mange røgerier, imens hvalfangsten mest var til glæde for lokale i en kort periode. Indskrænkninger i fiskeriet i Østersøen har dog begrænset disse aktiviteter, men røgerierne i Gudhjem, Svaneke, Hasle, Allinge, , Aarsdale og Nexø glæder kunderne med friske, røgede fisk. En "bornholmer" kan både være et standur og en røget gylden sild. "Sol over Gudhjem" er et stykke smørrebrød, med røget sild med rå æggeblomme og løg eller purløg.

Ure

En "bornholmer" kan også være et standur. Urindustrien begyndte efter strandingen af et engelsk skib lastet med standure til Rusland. Fingerfærdige bornholmske håndværkere fik fat på nogle af dem og begyndte selv at fabrikere ure. De afsattes også i hovedstaden. Familien Arboe leverede mange af de betydeligste urmagere i det 18. og 19. århundrede. Håndlavede bornholmere fremstilles stadig i Rønne.

Øvrigt erhverv

Leret i undergrunden blev anvendt både af Den kongelige Porcelainsfabrik, Hasle Klinker- og Chamottestensfabrik og de lokale pottemagerværksteder. i Rønne blev landskendt. Maleren og forfatteren Holger Drachmann arbejdede der. Fabrikken i Storegade er nu et arbejdende museum.

Jensen-Group blev grundlagt af en maskinfabrikant fra Østermarie i 1937. Industrivirksomheden har afdelinger i Rønne, Sverige, Tyskland, Schweiz og USA. Den er en af Bornholms største arbejdspladser og producerer udstyr til industrivaskerier som lavenergi vaske- og foldemaskiner. Fremstillingen af flere produkter flyttedes i 2012 fra udlandet til Rønne.^{[kilde mangler]}

Kultur

Malerne Oluf Høst er født i Svaneke og Michael Ancher i Rutsker Sogn. Religionshistorikeren Vilhelm Grønbech er født i Allinge. Forfatteren Martin Andersen Nexø er opvokset i Nexø og uddannet i Østermarie.

Museer og andre seværdigheder

NaturBornholm er med over 50.000 besøgende årligt en af øens mest besøgte turistattraktioner.

Øen har en lang række museer. I Rønne findes Bornholms Museum, Erichsens Gård, keramikmuseet og Bornholms Forsvarsmuseum. Desuden findes Rønne Theater, der er landets ældste fungerende teater. Bornholms Museum driver også frilandsmuseet Melstedgård ved Gudhjem.

Bornholms Middelaldercenter er et arkæologisk frilandsmuseum oprettet med inspiration fra et lignende museum ved Nykøbing Falster. Brændesgårdshaven er en forlystelsespark lidt uden for Svaneke. Ved Nexø ligger . NaturBornholm fortæller om øens naturhistoriske historie. Der findes flere tekniske museer; Bornholms Automobilmuseum, Bornholms Jernbanemuseum og Moseløkken Stenbrudsmuseum. Der er flere bymuseer som Gudhjem Museum og Nexø Museum.

Bornholms Kunstmuseum ligger ved Helligdomsklipperne og har særligt kunst fra bornholmske kunstnere. Oluf Høst Museet er indrettet i kunstnerens hjem og er specialiseret i ham. Forfatteren Martin Andersen Nexøs barndomshjem er ligeledes .

På Christiansø er et museum om Ertholmenes historie.

Øen bliver associeret med sine fire rundkirker i Østerlars, Olsker, Nylars og Nyker. Øens øvrige middelalderkirker tæller Allinge Kirke, , Rutsker, Ibsker og Sankt Knuds Kirke. Derudover findes flere ruiner af religiøse bygninger; Østermarie kirkeruin, Skt. Anna kapel og Salomons kapel. Øens mest berømte attraktion er borgruinen Hammershus, men der findes også ruiner af de to tidligere borge Gamleborg og Lilleborg tæt på hinanden på midten af øen, samt en række voldsteder; Rispebjerg, Gamleborg ved Paradisbakkerne, Storeborg ved og Borgehoved i Rø Plantage.

Geologien på Bornholm adskiller sig meget fra resten af landet, og udendørs naturoplevelser er derfor blandt øens seværdigheder, herunder klippepartier mellem Hasle og Hammershus, Jons Kapel, samt Helligdomsklipperne mellem Gudhjem og Tejn. Større naturområder som skoven Almindingen med Rytterknægten og Ekkodalen og Paradisbakkerne med Rokkestenen tiltrækker ligeledes mange besøgende. Øens mange sandstrande, særligt og særligt Boderne, Pedersker, Balka og Dueodde på sydkysten besøges af mange i sommeren.

Flag

Bornholms uofficielle flag (turistflaget).

Bornholms uofficielle flag.

Bornholms uofficielle flag.

Bornholms to flag

Bornholm har tre uofficielle flag, hvor kun det ene stadig bliver anvendt efter lyst. Det er det såkaldte turistflag, der er et korsflag med grønt kors i stedet for et hvidt, kaldet Bornholmerflaget. Det er det mest populære flag. Det bruges blandt andet af de Bornholmske styrker, når de er på øvelse andre steder i Danmark eller udsendt. Desuden bruger tyskerne det tit som gæsteflag på deres både, når de lægger til på Bornholm. Det andet flag har hvide kanter omkring det grønne kors, det er det heraldisk korrekte, men mange syntes det var for besværligt med de tre farver og hen ad vejen er de hvide kors blevet slettet, men altså er det heraldisk forkert, man kan ikke sætte en rød og grøn farve sammen. To farver skal skilles af hvid eller gul som også er sølv og guld. Til sidst er der Skånelands flag. Dette flag blev skabt i 1800-tallet og benytter farver fra det væsentligt ældre våbenskjold for ærkebispedømmet i Lund. Det repræsenterer de gamle skånelande; Skåne, Halland, Blekinge og Bornholm.

Se også

• Bornholmsk
• Yngste søns arveret
• -ker
• Liste over beboede danske øer
• De Bornholmske Jernbaner
• Bornholmtunnelen
• Ertholmene
• Bornholm (film) - film fra 1964
• Kofoed
• Kofoeds Skole

Kilder

1. Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
2. Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BEF4 Folketal pr. 1. januar fordelt på øer
3. De Kommunale Nøgletal
4. Statistikbanken Tabel folk1a
5. M. K. Zahrtmann (1897), "Svenskerne paa Bornholm 1658.", Historisk Tidsskrift, Wikidata Q125051672
6. "Bornholm Befrier sig selv". Arkiveret fra originalen 26. februar 2009. Hentet 23. maj 2010.
7. Jens Ørberg. NCC Roads vil udvide granitbrud på Snorrebakken Danmarks Radio, 1 Marts 2011. Tilgået: 16 Marts 2011.
8. Denne Uges Bornholm 03 side 22, Bornholms Tidende, Maj 2010. Tilgået: 16 Marts 2011.
9. Lennart Pedersen og Hanne Tøttrup. Dagbog Bornholm Arkiveret 23. september 2007 hos Wayback Machine , 2000. Tilgået: 16 Marts 2011.
10. Den vilde flora. Naturstyrelsen. Hentet 24/3-2021
11. Dyr og planter på Nordbornholm. Naturstyrelsen. Hentet 24/3-2021
12. Europæisk bison boltrer sig igen på dansk jord. Arkiveret 6. maj 2013 hos Wayback Machine Naturstyrelsen, 11 juni 2012. Tilgået: 7 Oktober 2016.
13. Bison Bornholm. Naturstyrelsen, uden dato. Tilgået: 7 Oktober 2016.
14. "BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn". Danmarks Statistikbank. Danmarks Statistik.
15. Oplev Bornholm (c) 2009 – Forlaget Hovedland – Søren Olsen. ISBN 978-87-7070-113-6
16. Bornholms Historie – fra oldtiden til år 1900 (c) 2008 – William Dams Forlag, Rønne. ISBN 978-87-87021-98-2
17. Rytterknægten s.35
18. www.highways.dk Arkiveret 11. maj 2013 hos Wayback Machine Om Bornholm – København/Køge
19. "Bornholm får godkendt aftale for større ekstrafærge". www.maritimedanmark.dk. 11. februar 2024.
20. Sejlplaner Arkiveret 22. juni 2007 hos Wayback Machine. HSC Bornholm Express. Hentet 13/10-2016
21. Sejlplan, Allinge (dk) - Christiansø (dk). faerge.dk. Hentet 13/10-2016
22. Din bus på Bornholm. Bat.dk. Hentet 13/9-2016
23. "Elnettet på Bornholm overvåges nu fra Kolding". TV 2/Bornholm. 20. februar 2024.
24. "Bornholm knokler: Stærkstrømselektriker". play.tv2bornholm.dk. 3. oktober 2023.
25. "Forbudt at afbrænde plastik i haven". TV 2/Bornholm. 24. september 2021.
26. "Bornholm knokler: Driftsoperatør". play.tv2bornholm.dk. 20. februar 2024.
27. Adolfsen, Lars Dalsgaard (29. oktober 2010). "Varmeværk renoveres for 50 mio. kr". Energy Supply DK.
28. Pedersen, Maria Berg Badstue (15. februar 2021). "Dødslisten er død: Bofa lukker alligevel". Energy Supply DK.
29. Bornholms turisme Arkiveret 23. september 2016 hos Wayback Machine. Bornholms Tidende. Hentet 19/9-2016
30. Hoffmann Schrøder, Anne Sofie (26. februar 2016). "Kokke bag Kadeau: Bornholm kan sole sig i lyset fra ny Michelin-stjerne". DR. Hentet 1. marts 2016.
31. 7 borge du kan opleve på Bornholm. Bornholm.info. Hentet 24/3-2021
32. Bornholms Flag - De bornholmske flag
33. Bornholms flag
34. Bornholms Flag - Det bornholmske flags ophav

Eksterne henvisninger

• [1] Achton Friis om Bornholm

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Bornholm