Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed Imperium stammer fra lati

Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

Imperium stammer fra latin (impe'rare = at befale), hvor det betyder "magt" eller "herredømme". Heraf stammer de nutidige anvendelser som betegnelse for , kejserrige og . Man kan også sige, at et imperium er et rige, der strækker sig over flere folkeslag med udgangspunkt i et enkelt folk eller en mindre magtgruppe (klike), og således forsøger at udsprede dette herrefolks eller denne klikes kultur og magt.

*Tabula Peutingeriana*, et kort over Romerriget – den stat, hvorfra begrebet "imperium" har sin oprindelse.

Territorialimperier og koloniimperier

Uddybende artikel: kolonialisme

Imperier kan have to udforminger:^{[kilde mangler]}

imperier i form af udvidelse af styrets magt til naboområder (territorialimperier),
oversøiske imperier i form af kolonier (koloniimperier).

Territorialimperier har ofte deres oprindelse i et eller flere af følgende forhold:^{[kilde mangler]}

virke i en god sags tjeneste (korstog, civilisering af folkeslag) En variant af dette er en ideologisk eller religiøs forpligtelse til at underlægge sig området (kommunisme, fundamentalisme),
sikring af riget mod en fjendtligt indstillet nabo ved at vinde overherredømmet over denne (en variation af dette er argumentet "fjenden angreb os først"),
sikring af råstoffer, landområder (fx adgang til kysten, landforbindelse mellem to adskilte dele af riget, områder til befolkningsbosættelse), eller anlæg (markedspladser, fabrikker, havne, strategiske vejanlæg, jernbaner, flyvepladser og lignende),
ønske om vedvarende udplyndring af en velstående nabos velstand (i form af tributter, skatter, afgifter og lignende),
hævdelse af en "etnisk" eller sprogbetinget ret til området (fx pangermanisme, panslavinisme),
hævdelse af en historisk ret eller tilsvarende til området (typisk, hvis der er tale om et område, som indgik i et tidligere imperium, eller hvor befolkningen tidligere har været bosat), ofte parret med bestridelse af retten for andre folkeslag til deres egen stat (fx kurdere, tetjenere).

Koloniimperier har i hovedsagen de samme formål som territorialimperier.^{[kilde mangler]} Indtil det 19. århundrede forekom tre hovedtyper af kolonier:^{[kilde mangler]}

udvandringskolonialisme, hvor folk af religiøse, politiske eller overbefolkningsmæssige årsager udvandrer og opretter egne kolonier, eller landet anvender tvangsforvisning til en koloni som straffemetode af forbrydere og andre uønskede folkeindslag (eksempelvis blev Australien af England blev anvendt som straffekoloni. Som eksempler på engelske udvandringsområder kan tilføjes Australien, New Zealand, Sydafrika, Amerika, Canada). Kendetegnende for udvandringskolonialisme er, at de som regel sker til egne, hvis klimatiske forhold ikke afviger så meget fra hjemlandets, det vil sige, at den udvandrede befolkning har gode muligheder for at akklimatisere sig. Nybyggerne vil som regel i en eller anden form medbringe deres hjemlands sædvaner og levevis og tilpasse disse de nye, stedlige forhold. De fleste udvandrerkolonier begyndte med landbrug som den bærende næringsvej men udvikler senere et mere sammensat næringsliv med vareforædling (industri) og handel, lige som det stedlige embedsvæsen med tiden udvikles. Derved forberedes udvandrerkolonien til det tidspunkt, hvor det har udviklet sig til et velfungerende, hjemme- eller selvstyrende samfund, rede til at tage skridtet til fuld selvstændighed, enten helt frigjort fra moderlandet eller i en meget løs forbindelse med dette.
handelskolonialisme, hvor fortrinsvis europæiske stater oprettede støttepunkter for deres fjernhandel i Latinamerika, Afrika og Asien. Sådanne handelskolonier havde karakter af små støttepunkter for søfart og handel, undertiden med tiden i tilknytning til virksomhed i baglandet, eksempelvis i form af plantagedrift eller med udvinding af stedlige råstoffer fra jorden. Hvis handelskolonien udvikles til en egentlig plantagekoloni eller forvaltningskoloni, vil kolonisterne som regel danner en forholdsvis fåtallig overklasse, der udnytter de stedlige naturgivne værdier ved hjælp af underkuet arbejdskraft, enten den stedlige befolkning eller ved indførsel af en sådan udefra. Sidstnævnte kendes især fra kolonierne i Latinamerika og det sydlige Nordamerika, hvor en betydelig indførsel og udnyttelse af negerslaver fandt sted. Udviklingen er her blevet så fremskreden, at den oprindeligt underkuede befolkning i kraft af sin befolkningsmæssige vækst har været i stand til at mildne modsætningen dels til områdernes indfødte befolkning, dels i forholdet til den tidligere overklasse. Skønt plantagedrift og råstoffer i begyndelsen sker under hensyn til moderlandet, kan disse naturgivne værdier med tiden tillige tjene som økonomisk grundlag for en ny selvstændig stat den dag, et brud med moderlandets overhøjhed måtte indtræffe.
militærkolonialisme, hvor formålet er et oprette eller opretholde et militært støttepunkt (flådestation eller lignende) for derved hurtigere at kunne reagere på situationer fjernt fra moderlandet til støtte for egne interesser.

Allerede i det 18. århundrede opnåede størstedelen af Nordamerika uafhængighed. I det 19. århundrede gik udviklingen i Latinamerika samme vej, i Afrika og Asien derimod videreudvikledes de gamle kolonidannelser til dele af regulære imperier, større områder under moderlandets kontrol og med et næringsliv tilpasset det samlede imperiums økonomi. Denne form for imperiedannelse forbindes ofte med fremkomsten af den moderne kapitalisme og forsvandt atter efter 2. verdenskrig.

Til alle tider er desuden forekommet territorialimperialisme, hvor et stærkere rige har søgt at erobre landområder fra nabolande og gennemtvinge egen vilje over for en sprogligt-kulturel stedlig befolkning religiøst, politisk og økonomisk.

Imperierne lever

Uddybende artikel: imperialisme

Imperiernes tidsalder er langt fra forbi.^{[kilde mangler]} Endnu i det 21. århundrede er der folkeslag, som mere eller mindre krigerisk kæmper for deres selvstændighed (blandt de mest kendte er baskere og tibetanere).

I mange indvandringslande, hvor indvandrerne og deres efterkommerne i antal overstiger den oprindelige befolkning (engelsk: aboriginals), er disse sidstnævntes rettigheder ofte et uafklaret spørgsmål. Overherrementalitet og foragt for den stedfødte befolkning (racisme) forekommer hyppigt også blandt nutidige indvandrergrupper, der sjældent end ikke prøver at skjule deres voldelige hensigter over for hjemmefødinge i indvandrerlande.^{[kilde mangler]}

Imperier har således lighedspunkter med diktaturer,^{[kilde mangler]} men adskiller sig fra disse ved, at det ikke er folk af samme folkeslag, der udøver undertrykkelsen og fratager befolkningen dennes almindelige frihedsrettigheder. Fælles for diktaturer og imperier er, at herskerne udmærket godt kan fremme indvandrergruppers og/eller udlandske investorers rettigheder på bekostning af den hjemmehørende befolkning for derved at befæste sig egen magtstilling, og at de med alle midler forsøger at forhindre folket i at udøve sine demokratiske rettigheder ved at omgå disse eller ligefrem forbyde dem. Imperier kan ene og alene opretholdes og virke i kraft af den undertrykkelse, der er hele deres sjæl og inderste kerne.^{[kilde mangler]}

Territorialimperier

A. Historiske territorialimperier:^{[kilde mangler]}

Aleksander den Stores imperium
Det østromerske rige
Djengis Khans imperium
Khmer imperiet
Knud den Stores imperium
Napoleons imperium
Osmanniske rige
Persien
Polsk-litauiske imperium
Polen i mellemkrigstiden
Romerske imperium
USSR (Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker)
Svenskeimperiet
Timur
Tjekkoslovakiet
Tysk-romerske rige
Østrig-Ungarn

B. Eksisterende territorialimperier^{[kilde mangler]}

Tidligere koloniimperier

Farverne repræsenterer forskellige landes kolonier i 1945 og grænserne koloniernes grænser på daværende tidspunkt.

Nedenfor en liste over koloniimperier gennem tiderne:^{[kilde mangler]}

Det amerikanske koloniimperium

Guam

Midway øer

Amerikanske Jomfruøer (tidligere Dansk Vestindien)

Wake øer

Det belgiske koloniimperium

Belgisk Congo

Danske koloniimperium

Dansk Vestindien

Trankebar

Serampore

Frederiksnagore

Nicobarerne

Den danske Guldkyst

Engelske koloniimperium

Afghanistan

Australien

Bahama

Barbados

Bechuanaland

Burma

Britisk Cameroun

Canada

Ceylon (Sri Lanka)

Falklandsøerne

Fiji øerne

Gambia

Guldkysten

Juleøen

Kenya

Kokosøerne

New Guinea

New Zealand

Nigeria

Rhodesia (Zimbabwe)

Salomonøerne

Sierra Leone

Singapore

Socotra

Britisk Somaliland

Sudan

Sydafrika

Tobago

Trinidad

Uganda

Vestpakistan

Egypten

Østpakistan

Franske koloniimperium

Fransk Vestafrika

Fransk Ækvatorialafrika

Algeriet

Centralafrikanske republik

Fransk Guyana

Gabon

Guadeloupe

Indokina (Vietnam, Laos, Cambodia)

Kerguelen

Madagaskar

Mahé, Indien

Mali

Marokko

Martinique

Mauretanien

Niger

Ny Caledonien

Pondicherry

Reunion

Senegal

Somaliland

Tahiti

Tchad

Tunesien

Curaçao

Hollandsk Guyana

Hollandsk Ostindien

Det italienske koloniimperium

Dodekanesiske øer

Eritrea

Tripolitanien (Libyen)

Italiensk Somaliland

Formosa (Taiwan)

Korea

Kurilerne

Manchukuo

Norgesvældet
Det portugisiske koloniimperium

Portugisisk Guinea

Principe

St. Thome

Spanske koloniimperium

Ny Spanien

Ny Granada

Vicekongedømmet i Peru

Canariske øer

Cuba

Puerto Rico

Spansk Sahara

Tyske koloniimperium

Cameroun

Palau

Samoa

Sydvestafrika (Namibia)

Togo

Østafrika (Tanzania)

Quingdao

Litteratur

Hermann Kinder/Werner Hilgeman: dtv-Atlas Weltgeschichte von Anfängen bis zum Gegenwart; Deutscher Taschenbuch Verlag GmbH&Co.KG, München 2000 (ISBN 9985-2-0354-2)
Jan Leskinen ja Antti Juutilainen: Talvisodan pikkujättilainen; Porvo-Helsinki-Juva 1999, estisk udgave 2002, ISBN 9985-3-0501-9)
Martin Vahl og Gudmund Hatt: . Geografisk Haandbog; Første Bind; København 1922

Eksterne henvisninger

Ordbog over det danske sprog; opslag: imperium
"Canada som indvandringsland" (Geografisk Tidsskrift: Bd. 27 (1924)
Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind XII, s. 253254; opslag: imperium
Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind XIV, s. 333-339; opslag: kolonier
Erik Damgaard (anmeldelse af:) "Arne Kommisrud: Stat, Nasjon, Imperium. Habsburgmonarkiet, Tsar-Russland og Sovjetunionen. Et historisk-sociologisk perspektiv; Spartacus, Oslo 1996" (Politica, Bind 28; 1996
Ole Feldbæk (anmeldelse af:) "Vincent T. Harlow: The Founding of the Second British Empire 1763-1793. Vol. I: Discovery and Revolution. Vol. II: New Continents and Changing Values; Longmans, London 1964" (Historisk Tidsskrift, 12. række, Bind 2; 1966)
M. Neveu-Lemaire: "foredrag om Det franske Vestafrika. Senegal, Gambien og Guinea" (Geografisk Tidsskrift, Bd. 26; 1921)
M. Neveu-Lemaire: "Tropisk Fransk-Afrika" (Geografisk Tidsskrift, Bd. 26; 1921)
M. Neveu-Lemaire: "Tropisk Fransk-Afrika" (Geografisk Tidsskrift, Bd. 26 (1921), 1 fortsættelse)
M. Neveu-Lemaire: "Tropisk Fransk-Afrika" (Geografisk Tidsskrift, Bd. 27 (1924), 2 fortsættelse)
M. Neveu-Lemaire: "Tropisk Fransk-Afrika" (Geografisk Tidsskrift, Bd. 27 (1924), 3 fortsættelse)
M. Neveu-Lemaire: "Tropisk Fransk-Afrika" (Geografisk Tidsskrift, Bd. 27 (1924), 4 fortsættelse)
M. Neveu-Lemaire: "Tropisk Fransk-Afrika" (Geografisk Tidsskrift, Bd. 27 (1924), 5 fortsættelse)
M. Neveu-Lemaire: "Tropisk Fransk-Afrika" (Geografisk Tidsskrift, Bd. 27 (1924), 6 fortsættelse)
M. Neveu-Lemaire: "Tropisk Fransk-Afrika" (Geografisk Tidsskrift, Bd. 27 (1924), 7 fortsættelse)
M. Neveu-Lemaire: "Tropisk Fransk-Afrika" (Geografisk Tidsskrift, Bd. 27 (1924), slutning)
Anonym: "England og »det britiske Rige«" (Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 3. række, 13; 1905)
A. P.-st.: "Amerikansk Imperialisme" (Nationaløkonomisk Tidsskrift, 3. række, Bind 7; 1899)
Erik Bach: "Byzans og den moderne Forskning" (Historisk Tidsskrift, 10. række, Bind 6; 1942)
Emil Elberling: "Den franske Kolonisation i Algerien" (Geografisk Tidsskrift, Bind 1; 1877)
Kr.M. Jensen: "India og Pakistan" (Geografisk Tidsskrift, Bd. 51 (1951)
C.Ph.Seidelin: "Fra Haiti" (Geografisk Tidsskrift, Bd. 25 (1919)
Kronologisk Oversigt over Storbritanniens Kolonier (Nationaløkonomisk Tidsskrift, Ny rk. 3; 1885)

Noter

ODS, opslag imperium: "Imperium, et. [em'pe'riom] (af lat. imperium, magt, herredømme; jf. Imperial, Imperialisme) verdensherredømme; verdensrige"
"Fjenden angreb os først" var Sovjetunionens argument den 26.11.1939 ved telegrambureauet TASS for at angribe Finland. Man påstod, at finnerne havde skudt mod Sovjetunionen samme dag kl. 15.45. (jvf. Leskinen ja Juutilainen, s. 150)
Der var således et stærkt islæt af panslavinisme bag oprettelsen af Jugoslavien (der oversat betyder "Syd-Slavien")
"historisk ret" er anvendt blandt andet for at begrunde dels oprettelsen af staten Israel, dels Israels territoriale politik på palæstinensernes bekostning, desuden Serbiens krav på visse områder i Kosovo (1217-1389 en del af Serbien) ved Jugoslaviens opløsning. Tyskland havde det som sit motiv til at genvinde tabte områder efter 1. verdenskrig. Også Rusland har anvendt argumentet mod tidligere sovjetrepublikker.
Vahl og Hatt, s. 116-118
Salmonsen, s. 335
se Tibet

Se også

land, territorium.
imperialisme
kolonialisme

[1] ODS, opslag imperium: "Imperium, et. [em'pe'riom] (af lat. imperium, magt, herredømme; jf. Imperial, Imperialisme) verdensherredømme; verdensrige"

[2] "Fjenden angreb os først" var Sovjetunionens argument den 26.11.1939 ved telegrambureauet TASS for at angribe Finland. Man påstod, at finnerne havde skudt mod Sovjetunionen samme dag kl. 15.45. (jvf. Leskinen ja Juutilainen, s. 150)

[3] Der var således et stærkt islæt af panslavinisme bag oprettelsen af Jugoslavien (der oversat betyder "Syd-Slavien")

[4] "historisk ret" er anvendt blandt andet for at begrunde dels oprettelsen af staten Israel, dels Israels territoriale politik på palæstinensernes bekostning, desuden Serbiens krav på visse områder i Kosovo (1217-1389 en del af Serbien) ved Jugoslaviens opløsning. Tyskland havde det som sit motiv til at genvinde tabte områder efter 1. verdenskrig. Også Rusland har anvendt argumentet mod tidligere sovjetrepublikker.

[5] Vahl og Hatt, s. 116-118

[6] Salmonsen, s. 335

[7] se Tibet