Interstellart objekt

Et interstellart objekt er et legeme, som er mindre end en stjerne, lokaliseret i interstellart rum - og som ikke er gravitationelt bundet til en stjerne. Interstellare objekter kan omfatte visse asteroider, kometer (eller ) - hvis de er interstellare. Udover de kendte kometer indenfor Solsystemet - eller kendte exokometer, (2017) kan en interstellart objekt kun bekræftes, hvis objektet passerer gennem Solsystemet, og vil i så fald kunne skelnes fra Oort-skyen objekter af dens stærkt hyperbolske bane (hvilket indikerer at objektet ikke er gravitationelt bundet til Solen). Indtil 2017, var objektet med den mest excentriske bane, , med en på 1,057, hvilket er langt mindre excentrisk, end et interstellart objekt ville forventes at være.

Solsystemet med indtegnede baner for de indtil nu (2019) to kendte interstellare objekter, (1I/ʻOumuamua) og (2I/Borisov).

Foto: ESO/M. Kornmesser & nagualdesign Kunstnerisk billede af Oumuamua, det første bekræftede interstellare objekt

Det første opdagede interstellare objekt er ʻOumuamua (tidligere C/2017 U1 og A/2017 U1). Objektet har en excentricitet på omkring 1,20. Objektet blev oprindeligt navngivet C/2017 U1, fordi man troede det var en komet, men objektet blev omdøbt til A/2017 U1, da man ikke fandt nogen kometaktivitet. Da objektets interstellare natur blev afdækket, blev objektet omdøbt til 1I/ʻOumuamua – 1, fordi det var det første opdagede af sin slags, I for interstellar - og 'Oumuamua' er et Hawaiiansk ord som betyder "a messenger from afar arriving first".

I august 2019 opdagede en russisk amatørastronom på Krim det andet objekt - en komet, der i september samme år blev fastslået som værende en interstellar komet, og det andet opdagede interstellare objekt. Kometen er navngivet (2I/Borisov).

Kilder/referencer

1. Valtonen, Mauri J.; Jia-Qing Zheng; Seppo Mikkola (marts 1992). "Origin of oort cloud comets in the interstellar space". Celestial Mechanics and Dynamical Astronomy. Springer Netherlands. 54 (1-3): 37-48. Bibcode:1992CeMDA..54...37V. doi:10.1007/BF00049542. Arkiveret fra originalen 13. september 2019. Hentet 2008-12-30.
2. Francis, Paul J. (2005-12-20). "The Demographics of Long-Period Comets" (PDF). The Astrophysical Journal. 635 (2): 1348-1361. arXiv:astro-ph/0509074. Bibcode:2005ApJ...635.1348F. doi:10.1086/497684. Arkiveret fra originalen (PDF) 16. december 2019. Hentet 2009-01-03.
3. "'Exocomets' Common Across Milky Way Galaxy". Space.com. 7. januar 2013. Arkiveret fra originalen 16. september 2014. Hentet 8. januar 2013.
4. Beust, H.; Lagrange-Henri, A.M.; Vidal-Madjar, A.; Ferlet, R. (1990). "The Beta Pictoris circumstellar disk. X – Numerical simulations of infalling evaporating bodies". (ISSN 0004-6361). 236: 202-216. Bibcode:1990A&A...236..202B. {{cite journal}}: Ekstern henvisning i |journal= (hjælp)
5. Sanders, Robert (7. januar 2013). "Exocomets may be as common as exoplanets". University of California, Berkeley. Hentet 8. januar 2013.
6. "JPL Small-Body Database Browser: C/1980 E1 (Bowell)" (1986-12-02 last obs). Hentet 2010-01-08.
7. K. Meech (25. oktober 2017). "Minor Planet Electronic Circular MPEC 2017-U183: A/2017 U1". Minor Planet Center. International Astronomical Union.
8. "We May Just Have Found An Object That Originated From OUTSIDE Our Solar System". . 26. oktober 2017.
9. "Aloha, 'Oumuamua! Scientists confirm that interstellar asteroid is a cosmic oddball". GeekWire. 20. november 2017.
10. Observationer af C/2019 Q4 (Borisov) på minorplanetcenter.net
11. Interstellar Comet: Here's Why It's Got Scientists So Pumped Up, space.com, 16. september 2019
12. Pressemeddelelse fra IAU

Eksterne henvisninger

• An Observational Upper Limit on the Interstellar Number Density of Asteroids and Comets (arXiv: 8 Feb 2017)