Nørreport Station

Nørreport Station er en station i København, der sammen med Københavns Hovedbanegård er de eneste stationer med både Metro-, S-togs-, regionaltogs- og fjerntogstrafik. Stationen er en fuldstændig undergrundsstation – det vil sige, der ikke er togtrafik i gadeplan, kun nedgang til perroner. I 2019 havde den 31.170.648 påstigere.

Nørreport Station
Overblik
Land	Danmark
Stationstype	To parallelt beliggende dobbeltsporede trinbrætter og en metrostation.
Adresse	Tog: Nørre Voldgade 13 1358 København K Metro: Frederiksborggade 13 1360 København K
Kommune	Københavns Kommune
Jernbane	Boulevardbanen, Frederiksbergbanen, Ørestadsbanen
Nabostationer	Københavns Hovedbanegård, Vesterport Station, Østerport Station
Forkortelse	Kn
Afstand	1,5 km fra København H
Meter over havet	9,8 m
Åbningsdato	1. juli 1918 15. maj 1934 (S-tog) 19. oktober 2002 (Metro)
Takstzone	1
Perron(er)	3
Perronspor	6 (heraf 2 S-tog og 2 metro)
Arkitekt	Heinrich Wenck (ombygget og nedrevet)
Koordinater	55°40′59.4″N 12°34′17″Ø / 55.683167°N 12.57139°Ø / 55.683167; 12.57139
Transport
Operatører	DSB, (Metro Service A/S), SJ
S-tog
Metro
Togforbindelser	InterCity Regional
Buslinjer	14 25 184 185 5C 6A 15E 150S 350S 94N
Information med symbolet hentes fra Wikidata.  [ redigér på Wikidata ]

For alternative betydninger, se Nørreport. (Se også artikler, som begynder med Nørreport)

Udformning

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i dette afsnit, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres.

Nørreport Station er anlagt som en undergrundsstation. To par dobbeltspor med midtliggende perroner til hhv. S-tog og regional-/fjerntog ligger på langs under Nørre Voldgade, idet de to perroner ligger lidt forskudt i forhold til hinanden. Metroens to spor går vinkelret under de fire andre spor med station under Frederiksborggade nordvest herfor. En gangtunnel forbinder metroperronen med de to andre perroner og Frederiksborggades sydøstlige del.

I gadeplan er der etableret forskellige overdækninger, kiosker, cykelparkering, busstoppesteder og trapper til perronerne. Begyndende fra nordøst er der i Øster Voldgade umiddelbart nord for krydset med Gothersgade og Nørre Voldgade en trappe til fjerntogsperronen og cykelparkering. Efter krydset ligger stationens faciliteter fordelt på en plads langs den sydøstlige side af Nørre Voldgade frem til krydset med Nørregade. På denne plads er der placeret en række let forsænkede områder til cykelparkering. Desuden er der en række udluftningsrør i tilslutning til fjerntogsperronen. Umiddelbart før krydset med Frederiksborggade midt på pladsen er der en overdækning med kiosk og trappe til S-togsperronen. Efter krydset følger en større overdækning med kiosk, information, trapper og elevatorer til S-tog og fjerntog samt toiletter. Lige før krydset med Nørregade er der endnu en overdækning med trappe til S-togsperronen. Efter krydset med Nørregade er der en cykelparkering og en busvendeplads med tilhørende chaufførbygning for de busser, der har endestation ved Nørreport Station.

Metrostationen ligger som nævnt under Frederiksborggade. Ved krydset med Nørre Voldgade er der en trappe i midterabatten ned til en forhal, hvorfra der er rulletrappe ned til selve perronen. Desuden er der elevatorer ved både krydset og ved Israels Plads.

På Nørre Voldgade er bil-, bus- og cykeltrafik samlet på den nordvestlige side langs pladsen. Der er to busstoppesteder i hver retning for forskellige linjer samt et afsætningsstoppested for de linjer, der har endestation ved Nørreport Station. Desuden er der et stoppested i Frederiksborggade umiddelbart før krydset med Nørre Voldgade. Derimod er der ikke parkeringspladser i umiddelbar tilknytning til stationen, men der findes et underjordisk parkeringsanlæg i nærheden under Israels Plads.

Den samlede længde af stationsanlægget for S-tog og fjerntog alene er ca. 400 meter fra Nørregade i den sydlige ende til et stykke efter Gothersgade i den nordlige ende. Bredden varierer mellem 22 og 32 meter.

Historie

Stationen er opkaldt efter den i 1857 nedrevne byport Nørreport, der mindes med en kilometersten på Frederiksborggade ved stationen. Stationen blev anlagt i forbindelse med Boulevardbanen og åbnede 1. juli 1918. De to vestre jernbanespor, der fra starten var beregnet til nærtrafik, og som siden 1934 har indgået i S-banen, blev dog først taget i brug 1. oktober 1921, idet materialeknapheden under 1. verdenskrig forsinkede anlægget. Oprindeligt var der kun planlagt perroner ved nærtrafiksporene, men pga. forsinkelsen i anlægsarbejdet indså man, at lokaltogene til Rungsted i hvert fald midlertidigt skulle benytte fjerntogssporene, og derfor valgte man også at bygge en perron her. Pladsen tillod dog kun en perron, der var væsentligt smallere end nærtogsperronen og ligger lidt forskudt i forhold til denne.^{[kilde mangler]}

På overfladen bestod stationen oprindeligt af to cirkelrunde bygninger på hver side af Frederiksborggade − i folkemunde kaldet suppeterrinerne − der rummede billetsalg, ventilationsanlæg og en lille ventesal for sporvognspassagerer. Arkitekten for de nybarokke pavilloner var DSB's overarkitekt Heinrich Wenck. Disse bygninger blev revet ned i 1932 i forbindelse med en ombygning af stationen forud for S-banens åbning, men trappenedgangene blev dog genbrugt. Dekorative elementer fra den oprindelige station kunne indtil nedrivningen (2011-2013) ses ved de to trapper til S-togs-perronen – en balustrade med attisk ved den sydligste trappe og et par piller bærende kugler ved den nordligste trappe. Desuden eksisterer stuklofterne i "rørene" stadig. Samtidig måtte man i 1932 sænke nærtrafiksporene for at gøre plads til køreledninger. Det samme skete i 1985 for fjerntrafiksporene i forbindelse med elektrificeringen af Kystbanen. Den nye station fra 1934 blev tegnet af Wencks efterfølger K.T. Seest. Som noget nyt var stationsnavnet bøjet i neonrør på taget af den funktionalistiske bygning. I 1980'erne blev de oprindelige bueåbninger mellem S-togs- og fjerntrafikperronerne blændet af og erstattet af støjdæmpende paneler.^{[kilde mangler]}

Metrostationen

I 1990'erne blev det besluttet at anlægge en metro i København, der blandt andet skulle have en station ved Nørreport under Frederiksborggade og med en underjordisk transfertunnel til jernbanestationen.

Under anlægget af metroen blev man i foråret 1999 klar over, at jordforholdene omkring stationen var mere komplicerede end først antaget, og at udgravningen af gangtunnelen ville medføre store gener for S-togs-trafikken. Man overvejede en mindre kompliceret højtliggende tunnel hen over S-togs- og fjerntogssporene, men efter længere tids politisk tovtrækkeri mellem DSB, Banestyrelsen, Ørestadsselskabet og trafikministeren valgte man i januar 2000 at holde fast i den oprindeligt planlagte dybtliggende tunnel. I de 30 måneder, udgravningen stod på, var jorden omkring Nørreport frosset ned, således at man kunne grave uden at vand og sand kunne strømme væk og ødelægge stationen og de omkringliggende bygninger. I 9 måneder var halvdelen af S-togs-perronen spærret, således der kun var udstigning fra togenes forreste fire vogne.

Metrostationen åbnede 19. oktober 2002, og Nørreport fungerede i syv måneder som endestation for metrotogene fra Amager, indtil den næste etape blev taget i brug i maj året efter.

For metro stationen var passagertallet pr. dag i 2012 i gennemsnit 37.400 personer.

Luftforurening

Regional- og fjerntogsperronen på Nørreport Station er et af de mest luftforurenede steder i Danmark, og DSB har i årevis fået dispensation til at overskride grænseværdierne for luftforurening. Perronen er derudover meget smal, mindre end halvdelen af S-togsperronens bredde. Det er de dieseldrevne tog ved fjerntogsperronen, der er hovedkilde til forureningen, der anses for særlig farlig, fordi den bl.a. består af ultrafine partikler i nanostørrelse. En måling foretaget for Ingeniøren i 2008 viste, at luften på perronerne indeholder omkring 300 mio. ultrafine partikler pr. liter luft. i Københavns Kommune trådte i kraft pr. 1. september 2008 og omfatter bl.a. krav om filtre på dieselkøretøjer på vejene, men jernbanetransporten er undtaget for krav om filtre og tidssvarende teknologi.

Ny Nørreport

Nørreport stations fjerntogsperroner var før renoveringen stærkt kritiserede for dårlige belysning og ikke mindst den mangelfulde udluftning

Nørreport stations fjerntogsperroner genåbnede for passagerer d. 22. april 2014 efter en omfattende renovering havde sikret bedre belysning og udluftning

Grundet bl.a. dårlig luftkvalitet og ringe belysning havde DSB i 2000'erne et nyt Nørreport på tegnebordet. Det nye design skulle sikre forbedret luftkvalitet og belysning, endvidere var der også et ønske om, at trafikken i området blev afvikles anderledes, så stationen kom på den ene side af Nørre Voldgade og biltrafikken i den anden. Før renoveringen lå stationen mellem to vejbaner. Arbejdet blev estimeret til at vare ca. fem år og koste mellem en 0,5-1,0 milliarder DKK. Dette projekt ville også indbære en aflang glaskuppel over hele regionaltogsområdet.

Som et alternativ foreslog daværende overborgmester Ritt Bjerregaard (S) og teknik- og Miljøborgmester Klaus Bondam (R) i Politiken at erstatte de nuværende stationsbygninger med en nytænkning. Det nye Nørreport ville udover naturligvis at indeholde en banegård også indeholde et højhus og måske endda et underjordisk butikscenter. Dette skulle indgå i overvejelserne omkring anvendelsen af stationsarelaet i forbindelse med en ombygning af dette.

I oktober 2009 blev et bredt flertal af Folketingets partier enige om en igangsættelse af en modernisering, der bl.a. skulle sikre luftkvaliteten på fjerntogsperronen. Projektet gennemførtes mellem 2011 og 2014 og indebar, at fjerntogsperronen var lukket i otte måneder.

Der blev udskrevet en arkitektkonkurrence om Ny Nørreport, og den 3. november 2009 kunne overborgmester Ritt Bjerregaard præsentere vinderen. Ny Nørreport blev udført af:

• Banedanmark var bygherre på betonrenovering og på Trafikstyrelsens projektforslag for renovering af fjerntogsperronen.
• DSB stod for nye, tidssvarende stationsbygninger.
• Københavns Kommune stod for indretning af pladsen i gadeplan, mens Gottlieb Paludan Architects, Cobe og Bartenbach LichtLabor udgjorde teamet af arkitekter og belysningsspecialister.
• Grontmij fungerede som rådgiver på aktiviteterne både under og over jorden.
• Rambøll var rådgiver på trafik og signaler.

16. september 2011 blev det offentliggjort at arbejdet skulle udføres i en af et konsortium bestående af Per Aarsleff og E. Pihl & Søn. De fik bl.a. til opgave at renovere betonkonstruktionerne i tunnelrørene, udføre brandsikring og etablere nyt ventilationsanlæg. I gadeplan etableredes en ny stationsforplads, nye stationsbygninger og 2.100 cykelparkeringspladser. Det underjordiske arbejde var færdigt i foråret 2014, og blev afsluttet med genåbningen af fjerntogsperronen d. 22. april 2014, mens arbejdet over jorden afsluttedes i starten af 2015.

Cobe stod også for plantegningen for Nørreports nye design. Tegningen baserede sig på et flowdiagram, der afspejlede, hvilke linjer fodgængere og cyklister bevægede sig i hen over Nørreport. Diagrammet skabte nogle små »øer« rundt omkring på pladsen, der sjældent blev betrådt af københavnerne. De blev brugt til cykelstativer. De runde former fra øerne går igen i stationens tage. Kjeld Vindum (lektor, Kunstakademiets Arkitektskole)og redaktør af bogen »Den nye bølge i dansk arkitektur') fremhæver i sin bog 'Den nye bølge i dansk arkitektur' dette design som eksempel på den mere konceptbaserede tendens, der i 2010'erne gjorde op med traditionen inden for dansk arkitektur.

I forbindelse med virkeliggørelsen af Ny Nørreport forsvandt de sidste synlige spor af Heinrich Wencks station (de to trapper, hvor den vestlige havde balustrader med attisk og den nordlige piller med kugler) og af K.T. Seests station (stationsbygningen af glas).

En trappe til 157 mio kr fra Metroen til Frederiksborggade blev færdiggjort omkring årsskiftet 2015/2016. Metroselskabet betalte de 100 mio kr, mens DSB betalte de 57 mio kr for at kunne fryse jorden under arbejdet.

Busterminal

Busterminalen består af 7 stoppesteder:

• 6A mod Buddinge st.; 15E mod Forskerparken; 25 mod ; 94N mod Hillerød st.; 150S mod Kokkedal st./Gl. Holte; 184 mod Holte st.; 185 mod Klampenborg st.
• 5C mod Herlev Hospital/Husum Torv; 14 mod Østerbro, Ryparken
• 350S mod Ballerup st.
• 94N mod Rådhuspladsen
• 5C Københavns Lufthavn/Sundbyvester Plads;
• Afsætning, 6A, 15E, 25, 150S, 184, 185 og 350S

I Nørre Voldgade umiddelbart syd for stationen er der desuden vendeplads for linje 6A, 15E, 14 25, 150S, 350S, 184 og 185.

Galleri

• Nørreport Station i gadeplan.
• Nørreport Station i gadeplan.
• Cykelparkering og udluftningsrør.
• Tæt trafik af busser.
• S-togsperronen.
• Fjerntogsperronen.
• Nedgang til metrostationen.
• Metrostationens mellemetage.
• Metrostationen.

Historiske træk

• Kilometersten til minde om den gamle Nørreport.
• Sporvogn på linje 5 i 1970.
• Den gamle stationsbygning.
• Cykelkaos i 2007.
• Den gamle endestation for buslinje 42, 150S, 173E, 184 og 185.
• Ombygningen i 2014.

Antal rejsende

Ifølge Østtællingen var udviklingen i antallet af dagligt afrejsende med fjerntog:

År	Antal	År	Antal	År	Antal	År	Antal
1984	6.737	1993	6.532	2000	6.818	2005	11.644
1987	6.876	1995	6.665	2001	6.344	2006	13.030
1990	6.221	1996	5.921	2002	5.610	2007	11.729
1991	7.924	1997	6.401	2003	8.846	2008	10.672
1992	6.615	1998	7.350	2004	10.813

Ifølge Østtællingen var udviklingen i antallet af dagligt afrejsende med S-tog:

År	Antal	År	Antal	År	Antal	År	Antal
1957	20.944	1974	26.169	1991	31.035	2001	24.405
1960	20.777	1975	25.302	1992	31.562	2002	24.317
1962	22.086	1977	25.724	1993	30.725	2003	35.996
1964	23.579	1979	34.332	1995	31.541	2004	41.929
1966	24.721	1981	36.276	1996	32.473	2005	40.775
1968	25.931	1984	34.151	1997	30.590	2006	41.771
1970	26.673	1987	34.513	1998	29.994	2007	41.275
1972	27.998	1990	31.094	2000	26.061	2008	41.323

Ifølge Ørestadsselskabet var udviklingen i antallet af dagligt afrejsende med Metroen:

År	Antal
11.12.2002	18.868
02.04.2004	29.761
15.04.2005	32.033

Noter

1. "Adresser på alle Metrostationer". Arkiveret fra originalen 9. november 2011. Hentet 30. juli 2011.
2. Transportministeriet. "Stationskatalog" (Nørreport under "Vælg station")). arcgis.com. Arkiveret fra originalen 21. juli 2022. Hentet 21. juli 2022.
3. "Fakta om Nørreport Station". Arkiveret fra originalen 11. maj 2015. Hentet 23. april 2013.
4. Poulsen, John (1991). Nordbanen. Historisk-topografisk Selskab. s. 105. ISBN 8787298201.
5. Morten Jastrup (2000-01-26). "Nørreport-løsning trækker ud". Information. Hentet 2010-07-30.
6. "Underliggende tunnel på Nørreport". Trafikministeriet. 2000-01-27. Hentet 2010-07-30.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)  (Webside ikke længere tilgængelig)
7. Sonja Mikkelsen (2000-01-18). "Valg af forbindelsesvej mellem Nørreport Station og Nørreport Metrostation". Folketinget. Hentet 2010-07-30.
8. Passagertal for de enkelte metro stationer
9. Bjørn Kock Sørensen, "Chok-måling. Ni millioner gift-partikler i hver indånding", Ingeniøren, 27. juni 2008.
10. Birgitte Marfelt, "København: Få DSB's diesel-stinkere ud af vores miljøzone", Ingeniøren, 2. juni 2008.
11. Poltiken 17. januar 2008: Ritt vil bygge højhus på Nørreport
12. http://www.trm.dk– Arkiveret 27. september 2011 hos Wayback Machine
13. "Her er det nye Nørreport", Politiken.dk, 3. november 2009.
14. "Partnerne bag Ny Nørreport". Arkiveret fra originalen 20. april 2014. Hentet 27. april 2014.
15. E. Pihl & Søn (2011-09-16). "E. Pihl & Søn A.S. og Aarsleff har vundet ombygning af Nørreport Station i København.". Hentet 2011-09-16.  (Webside ikke længere tilgængelig)
16. Per Aarsleff (2011-09-15). "Aarsleff indgår kontrakt på ombygning af Nørreport Station". Hentet 2011-09-16.  (Webside ikke længere tilgængelig)
17. "Nyt ventilationsanlæg på Nørreport udskifter den dobbelte mængde luft" Ingeniøren
18. Andersen, Ulrik. "Renoveret Nørreport ankommer til tiden og budgettet" Video af arbejde under jorden Video af arbejde over jorden Ingeniøren, 9 Januar 2015. Hentet: 9 Januar 2015.
19. Timelapse-video af ombygningen (Webside ikke længere tilgængelig)  (Webside ikke længere tilgængelig)
20. Unge arkitektkometer sætter Danmark på verdenskortet
21. Marfelt, Birgitte. "Derfor er dyr og omstridt metrotrappe en god løsning" Ingeniøren, 11 April 2013. Hentet: 9 Januar 2015.
22. Viskinde, Maria. "Genstridigt lerlag forsinker metrotrappe ved Nørreport" Ingeniøren, 20 Juni 2014. Hentet: 9 Januar 2015.
23. en jævnligt afholdt rejseundersøgelse, her efter Københavns Statistiske Kontors årbøger 1992, 1996, 2001, 2004 samt Østtællingen 2008
24. her efter Københavns Statistiske Kontors årbøger, diverse årgange + Østtælling 2008 DSB og DSB S-tog; s. 17
25. her efter Københavns Statistiske Kontors årbog 2005, s. 166

Litteratur

• Statistisk Årbog for København og Frederiksberg samt Hovedstadsregionen 1992; København 1992; s. 143 Arkiveret 31. august 2017 hos Wayback Machine
• Statistisk Årbog for København og Frederiksberg samt Hovedstadsregionen 1996; København 1996; s. 132 Arkiveret 31. august 2017 hos Wayback Machine
• Københavns Statistiske Årbog 2001; København 2001; s. 131 Arkiveret 31. august 2017 hos Wayback Machine
• Københavns Statistiske Årbog 2004; København 2004; s. 125 Arkiveret 31. august 2017 hos Wayback Machine
• Østtælling 2008 DSB og DSB S-tog; s. 19

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Nørreport Station
• Nørreport Station på dsb.dk
• Ny Nørreport: Ombygningens hjemmeside
• Movia terminalkort Arkiveret 24. november 2018 hos Wayback Machine

Foregående station		S-tog		Efterfølgende station
Vesterport mod Hundige		Hverdage		Østerport mod Hillerød
Vesterport mod Køge		Aften, weekend og nat
Vesterport mod Høje Taastrup				Østerport mod Farum
		Myldretid		Østerport mod Buddinge
Vesterport mod Frederikssund				Østerport mod Klampenborg
Vesterport mod Køge		Hverdage		Østerport mod Holte
Vesterport mod Ballerup		Hverdage		Østerport Endestation
Foregående station		DSB		Efterfølgende station
Østerport mod Helsingør		Regionaltog Helsingør - Næstved		København H mod Næstved
		Regionaltog Helsingør - Roskilde		København H mod Roskilde
Østerport mod Helsingør		Regionaltog Helsingør - København		København H Endestation
Østerport mod Nivå		Kystbanen Nivå - Sverige		København H mod Malmö C
Østerport Endestation		InterCity København - Esbjerg		København H mod Esbjerg
		Regionaltog København - Nykøbing Falster		København H mod Nykøbing F
		Regionaltog København - Holbæk		København H mod Holbæk
		Regionaltog København - Odense		København H mod Odense
Foregående station		Skånetrafiken		Efterfølgende station
Østerport Endestation		Øresundstog København - Malmø Fortsætter mod Göteborg, Karlskrona og Kalmar		København H mod Malmö C
Foregående station		Københavns Metro		Efterfølgende station
Forum mod Vanløse				Kongens Nytorv mod Vestamager
				Kongens Nytorv mod Lufthavnen