Seldsjukker

Seldsjukker (også seldshukker, rigtigere seldjukider) var et tyrkisk dynasti, der herskede i Persien og Forasien i 11.—13. århundrede e.Kr. Slægtens stamfader var høvding for stamme, der havde sit hjem i Jaxartes-egnene. Hans sønnesønner og slog , der regerede i det nordlige og østlige Iran, og de bujidiske småfyrster, der herskede i det vestlige Iran og Mesopotamien. Togrul styrtede Bujidernes hovedlinie, der var indehaver af den verdslige magt i Bagdad, og skulle ægte kaliffen Kaïms datter, men døde umiddelbart forinden i 1063. Tchakyr var død allerede i 1059.

Seldsjukiske imperium i dets største udstrækning 1092.

De resterende seldsjukiske småriger i slutningen af 1300-tallet.

De følgende to seldsjuk-sultaner, Tchakyrs søn og sønnesøn Alp Arslan og , hører til Persiens største navne i middelalderen, men under Melikshâhs sønner og Muhammed gik riget stadig tilbage ved indre strid og var oftere en opløsning nær, og efter Muhammeds død faldt rigets vestlige dele fra hinanden i en række småstater under de såkaldte atabeger, mens Melikshâhs yngste søn hævdede magten i det østlige Iran. Han var den sidste betydelige hersker af sin slægt, men trods al dygtighed kunne han ikke i længden hævde sig i kampen med de talrige fjender, der omgav hans rige, og med hans efterfølgere gik det seldjukiske rige under.

Et seldjukisk rige i Lilleasien (Ikonium) grundlagdes af , til hvem sultan i 1075 overlod det af ham erobrede Lilleasien. gjorde 1097 byen (senere Konja) til sin residens. Dette rige, der spillede en rolle i korstogstiden, bestod indtil begyndelsen af det 14. århundrede. De senere sultaner af Ikonium havde dog under mongolernes overhøjhed mistet næsten al selvstændighed.

Mindre seldjukiske riger opstod i Kerman, hvor Tchakyr Begs søn havde fået forvaltningen overdraget, og dennes søn gjorde sig uafhængig, og i Syrien, hvor Melikshâhs broder erobrede og Damaskus. holdt sig til slutningen af det 12. århundrede. Det syriske seldsjuk-rige holdt sig til lidt ind i det 12. århundrede.

Eksterne henvisninger

• Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind XXI, s. 197-198; opslag: Seldshukker