Sovjetrepublik

En sovjetrepublik (russisk: Советская республика, tr. Sovetskaja respublika) er en styreform, hvor den samlede statsmagt er placeret hos en sovjet; et arbejderråd. Selvom begrebet oftest er forbundet med styreformen i socialistiske stater, er begrebet ikke oprindeligt knyttet til socialisme, men derimod til beskrivelse af en form for demokrati og repræsentation.

Sovjetunionens øverste sovjet sammentrådte i Det Store Kremlpalads i Moskva.

Frimærke fra Sovjetunionen med sovjetrupublikkernes flag

Demokratiske valg

Arbejderne i en by valgte deres lokale sovjet. Dette organ besad både lovgivende og udøvende magt i byen. Ideen er identisk med Pariserkommunen. De lokale sovjetter valgte delegerede til distriktssovjetten. Distriktssovjetterne valgte provinssovjetten, og provinssovjetterne valgte delegerede til den regionale sovjet. Hver sovjet havde lovgivende-udøvende magt over det område sovjetten regulerer.

Udvælgelses processen, hvor en gruppe af sovjetter valgte sovjetten over dem fortsætter indtil den nationale sovjet, som var det øverste ledelsesorgan i staten. Indtil 1936 blev den nationale sovjet (dengang sovjetkongressen) valgt af distriktssovjetterne. Hver distriktssovjet sendte et antal delegerede til den nationale sovjet, der repræsentere befolkningen. Efter 1936, hvor den sovjetiske forfatning blev ændret, blev den Øverste Sovjet valgt på grundlag af universelle, lige og direkte valgret ved hemmelig afstemning.

Alle store sovjetter (herunder nogle større lokale) valgte et forretningsudvalg. Foretningsudvalget, der var underordnet sovjetten og fungerede som daglig ledelse mellem sovjettens møder. Forretningsudvalget skulle sikre overensstemmelse med den sovjetiske lovgivning, og var underlagt sovjetten. Strukturen var sandsynligvis lånt fra det athenske demokrati.

Fortalere hævder, at denne form for regering er en metode, hvorigennem proletariatets diktatur kan udøves i et land med store befolkningsgrupper. Teoretisk var det Sovjetiske demokrati et repræsentativt demokrati hvor medlemmerne af sovjetterne var tæt på vælgerne eller de lavere sovjetters medlemmer, repræsentanterne kunne således umiddelbart lade vælgernes ønsker få indflydelse på lovgivningen, og være mere lydhøre end et centraliseret parlamentarisk demokrati. I sidste ende var det sovjetiske demokrati baseret på direkte demokrati, især med vælgernes ret til enhver tid at afsætte sovjetternes delegerede.

Øverste Sovjet havde magt til at ændre forfatningen med 2/3 flertal, ændre regeringen, ekspropriere ejendom, og udpege embedsmænd med simpelt stemmeflertal. Den øverste sovjets præsidiums udøvende magt blev uddelegeret til forskellige statsorganer, der administrativt gennemføre beslutningerne.

Sovjetrepublikker i Sovjetunionen

Kort over Sovjetunionens sovjetrepublikker i tiden fra 1956 til 1991 som nummereret i henhold til landets forfatning

Antallet af sovjetrepublikker i Sovjetunionen varierede fra 4 til 16. Fra 1956 og til sit ophør i 1991 bestod Sovjetunionen af 15 sovjetrepublikker.

Emblem	Navn	Flag	Hovedstad	Officielle sprog	Optagelse	Suverænitet / / Uafhængighed	Befolkning (1989)	Befolkning %	Areal (km²) (1991)	Areal %	Efterfulgt af (inkl. uafhængige områder)	Nr.
	Armenske Socialistiske Sovjetrepublik		Jerevan	Armensk, Russisk	1922	000000001990-08-23-000023. august 1990 000000001991-09-21-000021. september 1991	7006328770000000000♠3.287.700	7002115000000000000♠115	7004298000000000000♠29.800	7001130000000000000♠013	Armenien	13
	Aserbajdsjanske Socialistiske Sovjetrepublik		Baku	Aserbajdsjansk, russisk	1922	000000001989-09-23-000023. september 1989 000000001991-08-30-000030. august 1991	7006703790000000000♠7.037.900	7002245000000000000♠245	7004866000000000000♠86.600	7001390000000000000♠039	Aserbajdsjan Artsakh	7
	Estiske Socialistiske Sovjetrepublik		Tallinn	Estisk, russisk	1940	000000001988-11-16-000016. november 1988 000000001991-08-20-000020. august 1991	7006156566200000000♠1.565.662	7001550000000000000♠055	7004452260000000000♠45.226	7001200000000000000♠020	Estonia	15
	Georgiske Socialistiske Sovjetrepublik		Tbilisi	Georgisk, russisk	1922	000000001989-11-18-000018. november 1989 000000001991-04-09-00009. april 1991	7006540084100000000♠5.400.841	7002188000000000000♠188	7004697000000000000♠69.700	7001310000000000000♠031	Georgien Abkhasien Sydossetien	6
	Hviderussiske Socialistiske Sovjetrepublik		Minsk	Hviderussisk, russisk	1922	000000001990-07-27-000027. juli 1990 000000001991-08-25-000025. august 1991	7007101518060000000♠10.151.806	7002354000000000000♠354	7005207600000000000♠207.600	7001930000000000000♠093	Hviderusland	3
	Kasakhiske Socialistiske Sovjetrepublik		Alma-Ata	Kasakhisk, russisk	1936	000000001990-10-25-000025. oktober 1990 000000001991-12-10-000010. december 1991	7007167119000000000♠16.711.900	7002583000000000000♠583	7006271730000000000♠2.717.300	7003122400000000000♠1.224	Kasakhstan	5
			Frunze	Kirgisisk, russisk	1936	000000001990-12-15-000015. december 1990 000000001991-08-31-000031. august 1991	7006425780000000000♠4.257.800	7002148000000000000♠148	7005198500000000000♠198.500	7001890000000000000♠089	Kirgisistan	11
	Lettiske Socialistiske Sovjetrepublik		Riga	Lettisk, russisk	1940	000000001989-07-28-000028. juli 1989 000000001990-05-04-00004. maj 1990	7006266656700000000♠2.666.567	7001930000000000000♠093	7004645890000000000♠64.589	7001290000000000000♠029	Letland	10
	Litauiske Socialistiske Sovjetrepublik		Vilnius	Litauisk, russisk	1940	000000001989-05-18-000018. maj 1989 000000001990-03-11-000011. marts 1990	7006368977900000000♠3.689.779	7002129000000000000♠129	7004652000000000000♠65.200	7001290000000000000♠029	Litauen	8
			Kishinev	, russisk	1940	000000001990-06-23-000023. juni 1990 000000001991-08-27-000027. august 1991	7006433760000000000♠4.337.600	7002151000000000000♠151	7004338430000000000♠33.843	7001150000000000000♠015	Moldova Transnistrien	9
	Russiske Socialistiske Føderative Sovjetrepublik		Moskva	Russisk	1922	000000001990-06-12-000012. juni 1990 000000001991-12-12-000012. december 1991	7008147386000000000♠147.386.000	7003514000000000000♠5.140	7007170754000000000♠17.075.400	7003766200000000000♠7.662	Rusland	1
	Tadsjikiske Socialistiske Sovjetrepublik		Dushanbe	Tadsjikisk, russisk	1929	000000001990-08-24-000024. august 1990 000000001991-09-09-00009. september 1991	7006511200000000000♠5.112.000	7002178000000000000♠178	7005143100000000000♠143.100	7001640000000000000♠064	Tadsjikistan	12
			Asjkhabad	Turkmensk, russisk	1924	000000001990-08-27-000027. august 1990 000000001991-10-27-000027. oktober 1991	7006352270000000000♠3.522.700	7002123000000000000♠123	7005488100000000000♠488.100	7002219000000000000♠219	Turkmenistan	14
	Ukrainske Socialistiske Sovjetrepublik		Kijev	Ukrainsk, russisk	1922	000000001990-07-16-000016. juli 1990 000000001991-08-24-000024. august 1991	7007517067460000000♠51.706.746	7003180300000000000♠1.803	7005603700000000000♠603.700	7002271000000000000♠271	Ukraine Folkerepublikken Donetsk Folkerepublikken Lugansk	2
	Usbekiske Socialistiske Sovjetrepublik		Tasjkent	Usbekisk, russisk	1924	000000001990-06-20-000020. juni 1990 000000001991-08-31-000031. august 1991	7007199060000000000♠19.906.000	7002694000000000000♠694	7005447400000000000♠447.400	7002201000000000000♠201	Usbekistan	4

Udvoer disse sovjetrepublikker indgik i Sovjetunionen en række Autonome Socialistiske Sovjetrepublikker

Ophørte sovjetrepublikker i Sovjetunionen

Emblem	Navn	Flag	Hovedstad	Etnisk befolkning	År i unionen	Befolkning	Arel (km²)	Sovjet efterfølger
			Bukhara	Usbekere, Tadsjikere, Turkmenere	1920–1925	2.000.000	182.193	Usbekiske SSR Tadsjikiske SSR
	Karelsk-finske Socialistiske Sovjetrepublik		Petrosavodsk	Karelere, Finner	1940–1956	651.300 (1959)	172.400	Russiske SFSR
			Khiva	Usbekere, Turkmenere	1920–1925	800.000	62.200	Usbekiske SSR
	Transkaukasiske Socialistiske Føderative Sovjetrepublik		Tiflis	Aserbajdsjanere, Armeniere, Georgiere	1922–1936	5.861.600 (1926)	186.100	Armenske SSR Aserbajdsjanske SSR Georgiske SSR

Sovjetrepublikker udenfor Sovjetunionen

Sovjetrepublikker har ligeledes været kendt fra flere andre lande, herunder den Kinesiske sovjetrepublik (1931-37), de tyske (1918) og (1919), Finlands socialistiske arbejderrepublik (1918) og den irske .

I dag regeres folkerepublikkerne Donetsk og Lugansk af folkevalgte Sovjetter.^{[kilde mangler]}

Noter

1. Sovjetunionens annektering af de baltiske lande i 1940 anses af de nuværende baltiske lande og en lang række stater som en ulovlig besættelse. Sovjetunionen anså annekteringen som lovlig, men anerkendte officielt de baltiske landes selvstændighed den 6. september 1991, tre måneder før Sovjetunionens opløsning

Referenter

1. "How the Soviets Work: Chpt. 5". Arkiveret fra originalen 28. september 2011. Hentet 12. februar 2015.
2. "1924: HWCLecture14". Arkiveret fra originalen 28. september 2011. Hentet 12. februar 2015.
3. Forfatning for Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker (1936 forfatningen): Artikel 146. Ændring af forfatningen i USSR kan kun ske ved afgørelse af Den Øverste Sovjet i USSR og skal vedtages med et flertal på mindst 2/3 af stemmerne i hvert af de to kamre, hentet 12. februar 2015, (russisk)
4. "The Occupation of Latvia at Ministry of Foreign Affairs of the Republic of Latvia". Am.gov. Arkiveret fra originalen 24. november 2011. Hentet 25. juni 2021.
5. "UNITED NATIONS Human Rights Council Report". Ap.ohchr.org. Hentet 2014-02-18.
6. "U.S.-Baltic Relations: Celebrating 85 Years of Friendship" (PDF). U.S. Department of State. 14. juni 2007. Arkiveret fra originalen (PDF) 19. august 2012. Hentet 29. juli 2009.
7. Europaparlamentet: Resolution on the situation in Estonia, Latvia and Lithuania (No C 42/78) (1983). Official Journal of the European Communities. European Parliament.
8. Aust, Anthony (2005). Handbook of International Law. Cambridge University Press. ISBN 978-0-521-53034-7.
9. Ziemele, Ineta (2005). State Continuity and Nationality: The Baltic States and Russia. Martinus Nijhoff Publishers. ISBN 90-04-14295-9.

Spire Denne artikel om politik og ideologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.